Pelargonier på størrelse med en solbærbusk (ja, ja, der findes jo også små solbærbuske), jeg har taget en af hver slags ind til overvintring, men hvad med resten?
I gamle dage på herregårdene gravede man pelargonierne op om efteråret, skar dem lidt tilbage og plukkede alle blade af. derefter blev de lagt i halm i en kule, og det kunne de åbenbart klare vintreren over.
Det koster ikke noget at prøve, så pelargonierne på billedet blev gravet op, i en sky af pebermynteduft, de blev skåret tilbage og resterende blade plukket af, som på billedet herunder:
Derefter i en åben plastpose og så ned i den lille kælder i garagen, til georginerne.
Nu er det et spørgsmål om at styre luftfugtigheden med et stykke plast, ikke for tæt på, de må ikke begynde at mugne. Er det for tørt går de til i vinterens løb, men det er nok et spørgsmål om ikke at glemme dem i vinterens løb.
Det bliver spændende at se resultatet til foråret.