Sukkerærter i drivhuset, klar til at spise

De foregående år har jeg haft stangbønner i drivhuset, de gror voldsomt, men giver ikke bønner på de første 2-3 klaser blomster, selv om der er bier i drivhuset. I år har jeg så prøvet med sukkerærter, og det ser bedre ud.

De blev sået i efteråret, og har stået frostfrit i plantekuvøsen sammen med pelargonier og andet godt. Hvis de var sået indendøre i begyndelsen af marts var resultatet sikkert blevet næsten det samme.
Udviklingen fra blomst til spiselig bælg tager kun 4-5 dage, og nu blomstrer de over hele planten, ikke kun i toppen.

Jordbærrene blomstrer i drivhuset

Med lidt held er der modne jordbær om 2 uger, og det er ikke så galt. Du kan stadig nå det, grav nogle jordbærplanter op og plant dem ind i drivhuset, men brug store potter, for de skal have meget vand.
Når der er gang i de nye blade skal de gamle klippes af, så der kan komme luft omkring bærrene.

Jeg bruger hængende altankasser, og drivhussæsonen plejer at slutte 2 uger før de første kommer fra friland, så det er tid at tage en kasse mere ind i drivhuset.

Det er en skøn tid, vi går i møde….

Kartofler i drivhuset på varm luft – lidt målinger

Jeg har et bed kartofler i drivhuset med en slange i bunden, hvor der blæses varm luft fra en solfanger i toppen af drivhuset – styret af en minicomputer.
Slutningen af marts har være usædvanlig kold, og med meget lidt sol, så kartoflerne er tydeligt bagud i forhold til de foregående år.

Men, der gives da solskinsdage, og kurverne herunder er fra den 30. marts 2018:

Den nederste, gule kurve, er temperaturen i bunden af beddet. Om morgenen var den nede på 5,06 grader, efter nogle kolde gråvejrsdage, og om aftenen var den oppe på 12,13 grader.
Lufttemperaturen, den grønne, er allerede om morgenen oppe på 12,56 grader, for der er kraft i solen. Fra lidt i 11 til kl 4 stod døren åben, derfor kommer lufttemperaturen ikke højere op.
Den blå kurve, Jordind, er temperaturen på den luft, der blæses gennem slangerne i beddet, og den røde kurve, Jordud, er temperaturen, når luften har opvarmet beddet. Forskellen mellem den blå og den grønne, ca. 5 grader, er opvarmningen fra solfangeren.
I et tilsvarende bed, uden luftvarme, var temperaturen sidst på dagen 7,00 grader.

Næste morgen var det frost, og temperaturen i kartoffelbeddet var 7,15 grader.

Den følgende morgen, 1. april, vågnede vi op til 12 cm sne, frost og kraftigt snevejr. Midt på dagen holdet det op med at sne, det var stadig overskyet, men meget skarpt lys. Temperaturen i drivhuset steg til 14 grader, og blæseren gik igang. I løbet af en times tid steg temperaturen i beddet fra 6,13 til 7,13 grader.

Marts måned havde halvt så mange solskinstimer som normalt, og det kan tydeligt ses. Det er dog en klar fordel at have varmelagringen baseret på luft i stedet for vand i slangerne, det er det lettere at arbejde med, og kan bedre udnytte en times solskin.

Kartoflerne er ved at komme op i drivhuset

Der er et lille bed med varmeslanger i drivhuset, varmen kommer fra solfangere under taget, der er nærmere om det her.

Nu er kartoflerne ved at komme op, på en dag med tæt snevejr og temperatur udenfor lige under frysepunktet.

Temperaturen i beddet var 5,46 grader idag, men på dage med sol eller let overskyet har den været oppe på 14-15 grader, og det sætter gang i væksten.

Med ryggen til kartoffelbedet var udsigten denne:

Så er der plantet tomater i drivhuset

De foregående år har vi haft meget solskin i det tidlige forår, så jeg såede måske lidt for tidligt. Tomatplanterne var 30 cm høje og begyndt at løbe, så de blev plantet ud i drivhuset i søndags, den 25. marts. I skrivende stund fryser det 2 grader, men tomaterne har det fint.

Det kan kun lade sig gøre fordi tomaterne står i et lille drivhus i drivhuset, en plantekuvøse. Den er opvarmet, dels af overskudsvarmen fra drivhuset, når solen skinner, og som ekstra sikkerhed lidt elvarme, ca. 40 Watt.
Elvarme er dyrt, men dette er styret af en lille computer, Arduino, der er programmeret til først at tænde for det når temperaturen er under 5 grader – det betyder også, at der bliver slukket for varmen lige så hurtigt de første solstråler kommer.

Og tomatplanterne? De ser ud til at klare det, de skal ikke stå så tæt, men lige nu er det nødvendigt.

Lys på en tåget dag

En tåget dag, helt stille og lidt vemodig stemning – råkoldt, temperatur omkring frysepunktet. Ikke et vejr til drivhuse, og dog, ved 11-tiden var der 19 grader i drivhuset. Hvordan det?

Forklaringen findes på lysmåleren, der styrer tilskudslyset, den står på samme værdi som i klart solskin. Når solen skinner kommer energien koncentreret fra et punkt, i tåge og overskyet vejr er lyset diffust, og kommer fra hele himmelfladen. Selv om man ikke opfatter det som stærkt lys, er summen af himmelfladen altså næsten den samme som i klart solskin.

Da jeg for nogle år siden startede på gartneriet PKM brugte jeg solen til at kalibrere mine lysmålere, ved at koble dem til en datalogger og lægge dem udenfor. Var der drivende skyer faldt indstrålingen selvfølgelig når der gik en sky for solen, men lige før, og efter, steg indstrålingen over den normale indstråling. Det var reflektion fra skyen, og det forbavsede mig første gang, men sådan lærer man jo hele tiden….

Jordbær til drivning i drivhuset

Så er der taget jordbær til drivning ind i drivhuset. Planterne fra sidste år kunne ikke mere, så de blev skiftet med nye.

De er plantet om i altankasser, og de skal ikke være for store, de bliver meget tunge. Alle visne blade skal klippes af, og de må gerne plantes højt.
Altankasserne hænger, så det er let at plukke bærrene. De første kommer omkring 1. maj, og spises på franskbrød til morgenmad.

Der brækkede en gren af mit træ

Hvad gør man, når der brækker en gren af et træ? Søger man på nettet kommer der mange forslag op, og nogle vil helt sikkert ødelægge resten af træet.
Jeg blev inspireret ved et besøg på Brundlund slot i Åbenrå, hvor der til 21. maj 2018 er en meget fin udstilling af blomstermalerier af O.D.Ottesen. I parken står en meget gammel magnolie, der har mistet en gren for nogle år siden:

Stammen er flækket og der er sikkert røget et stort stykke af kronen. Til venstre for træet er der plantet et nyt til erstatning for det gamle.

Går man nærmere kan man se, at det må være nogle år siden, for der er en tyk udvækst på barken i begge sider af såret – træet prøver på at lukke såret, men det går ikke i dette tilfælde.

Der er ikke gjort noget for at hjælpe træet, og derfor står det der endnu!

Hvad man ikke må gøre

Når træ er vådt, rådner det, så forskellige forslag om at binde plastik om eller lukke såret med podevoks vil slå resten af træet ihjel. Førhen ville man lukke såret med cement, og det har den samme effekt. Man kan ikke få grenen til at vokse fast igen, så det med at skrue grenen fast og bropode vil også have en negativ effekt.

Hvad man skal gøre

Allerførst vurdere, om træet stadig er kønt at se på og dernæst, om der nu er så meget ubalance i træet, at det skal støttes. Såret skal holdes tørt, hvis der er mange splinter, og de kan skæres af, så gør det, og ellers skal man ikke gøre noget. Mindre sår, når en hjort har fejet en stamme, kan hele sig selv hvis der stadig er lidt bark hele vejen op, men podevoks og lignende vil starte råd, så lad være med det.

Med lidt held, som i Brundlund slot’s park, kan man have træet endnu i mange år, og det har også en vis skønhed i sit forfald….

Så er der lagt kartofler i drivhuset

Der er lovet streng vinter den næste uge eller 2, men solen skinnede, der var 20 grader i drivhuset og kartoflerne havde fine spirer, og det kriblede efter at komme igang.

Jeg har bede i drivhuset, 3 terrassebrædder høje, med en blanding af spagnum og kompost. Sidste år havde jeg lidt elektrisk varme i bunden, men det hjalp ikke noget. Jord er en dårlig varmeleder, det var tydeligt at se da kartoflerne kom op – det gjorde de først langs kanterne, hvor varmen fra luften i drivhuset kan hjælpe lidt.

Her er et billed fra sidste år, kartoflerne er endnu ikke kommet op i midten af bedet, det gjorde de så senere. Mod kanten af drivhuset, til højre i billedet, er planterne lavere, fordi der er lidt koldere.

Så jeg besluttede at prøve med lidt luftvarme i bunden af bedet. Under taget er der varmeslanger fra et opgivet solfangeranlæg, men resterne kan bruges.

Først blev bedet tømt for kompost:

Dernæst lidt varmeslanger, såkaldte omrør, beregnet til at have vandrør i:

Kartoflerne er spiret i lys og har fine spirer:

De blev lagt lidt tæt:

Der blev ikke fyldt op med kompost, den nye top skal i lys, så den kan bestille noget, og jeg vil lægge kompost på efterhånden som de gror – svarende til at hyppe kartofler på friland.

Nu mangler der lige at koble en blæser til slangerne i bedet, og en styring, så blæseren kører når der er varmere i luften end i beddet.

Tomat kimplanter under Ikea Växer vækstlys

Nu er de små tomatplanter 3 uger gamle, har fået rigtige små blade og gror så det kan ses fra dag til dag. Ikea Växer er kun på 10 Watt, men giver alligevel så meget lys, at kimplanterne ikke strakte sig og blev tynde, selv om der har været meget gråvejr.
De strækker sig efter lyset fra Växer, men når solen skinner ved de godt, hvad der er den ægte vare…

Nu er det tid at få dem pottet op, desværre lover vejrudsigten stærk frost den kommende uge, så de må vente lidt med at komme ned i drivhuset.