I gråvejr er der ikke noget at hente, men en solskinsdag kan gøre meget i et drivhus, ikke mindst i varmelageret i gulvet.
Den 12. november 2015 var en dejlig solskinsdag, cirkulationspumpen kørte fra 9:33 til 15:34, temperaturerne ses på graferne herunder:
solskin 12 november2015
Temperaturen i jorden udenfor falder lidt i løbet af dagen, fra 11,19 grader til 10,88. Samtidig stiger temperaturen i varmelageret under gulvet fra 11,75 grader til 14.06.
Selv om temperaturen i indløbet til varmelageret er oppe omkring 20 grader midt på dagen, og temperaturen i varmelageret er på 13 grader, så afkøles vandet kun 1-2 grader. Det skyldes, at jord er ret isolerende, og jorden omkring varmeslangen får hurtigt samme temperatur som varmeslangen.
Så der er for lidt slange i varmelageret.
14 grader i gulvet, hjælper det noget? Ja, salaten gror og Julerosen er snart i blomst. Den 12. november svarer solmæssigt til sidst i januar, og på det tidspunkt vil 14 grader i gulvet været ret fint……
(Af en eller anden årsag er det meget vanskeligt at flytte grafer fra Excel til en hjemmeside, så resultatet er somme tider lidt uldent)