De 2 sidste vintre har jeg haft stor succes med salat i drivhuset. Når tomater og agurker er ryddet planter jeg salat, både almindelig salat og Iceberg. Det undrer mig stadig, at de kan tåle at fryse, og så bare gro videre.
Salat er lysspirende, dvs at frøet behøver lys for at spire. Det passer med at smuldre spagnum i hvad man nu vil så i, drysse frøet meget tyndt og vande let med en bruser. Nogle af frøene ligger oven på spagnum’en, og nogle lidt i, og resultatet taget en lille uge, og er ret overvældende.
Der er lidt gambling i foretagenet, men det koster kun et par kroner til frø, og ordet Julesalat kan få en ny betydning.
Der er frø af Portulak på vej fra Bjarnes Frø, og jeg er spændt på at prøve dem.
Jeg har købt smådele til elektrisk varme i drivhuset, uden at det koster en formue, det er et spørgsmål om styring, og det skal bl a afprøves på salaten.