Tomatplanterne blev plantet for 2 uger siden, de har haft nætter med frost, men var dækket med tyndt plast, så varmen i gulvet beskyttede dem.
Planterne var elendige ved køb, tynde og meget lysegrønne, så jeg gav dem gødningsvand i potten. Plantesækken er åbenbart godt gødet, så nu krøller bladene lidt – de er dog ved at vokse fra det.
Det er cherrytomater, så de får lov til at beholde 2 sideskud. Der står 3 i en plantesæk, og der er plads til at sprede toppene, når de vokser til.
Planterne skal rystes let en gang om dagen, for at bestøve blomsterne, ellers kommer der ikke så mange frugter.