Kartoffelskimmel på tomat
Kartoffelskimmel angriber alle planter i Natskyggefamilien, herunder kartofler, tomat og sort natskygge. Alle dele af planterne kan angribes, også kartoffelknolde. På billedet er det tomater, det går ud over, et typisk angreb med brunt råd – de 2 visne blomster er sandsynligvis også kartoffelskimmel.
Svampen, Phytophthora infestans
P. infestans hører til Oomyceterne, dvs at de danner ægsporer, der kan ligge i jorden i mange år, og smitte modtagelige planter. Indtil for få år siden blev der ikke dannet ægsporer, da det kræver 2 typer af svampen: A1 og A2, og A2 fandtes kun i Mexiko. På få år har A2 bredt sig til hele jorden, og selv om selve dannelsen af ægsporer ikke er almindelig, har det dog ændret udviklingen af kartoffelskimmel radikalt.
Førhen startede årets angreb fra læggeknolde, og da svampen hurtigt dør i knolde var der kun ganske få steder i landet, hvor et angreb kunne startes. Svampen har en meget hurtig epidemi, men før jordsmitten skulle vi normalt ind i august, før sygdommen virkelig eksploderede.
Nu kan der findes angreb i mange kartoffelmarker allerede i juni måned, og det er et stort problem for landmænd.
P. infestans kan kun leve i levende planter, på kartofler sker opformeringen af sygdommen på bladene, og det er sporer herfra, der blæser ind i vores drivhuse og angriber tomater.
Sorter
Der er stor forskel på tomatsorternes modtagelighed, på billedet er det russiske bøftomater, som jeg fik frø af. I resten af huset er der 6-7 forskellige sorter af tomater, men her er der ingen angreb, så russerne ryger ud.
Hvad kan man gøre?
Jeg er nødt til at skrive, at man ikke skal have kartofler i haven, men fjernsmitten er så stor, at det ikke har den store betydning. Er der angreb i kartofler skal man klippe toppen af for ikke at smitte og ødelægge knoldene.
I drivhuset skal der holdes lav luftfugtighed, lad døren stå åben døgnet rundt. Det gør jeg, og har endda gulvvarme, så luften er ekstra tør, og det hjalp ikke. (Jeg er dog fri for gråskimmel).
Om natten afkøles planterne i drivhuset pga udstråling, de kan blive 3-5 grader koldere end luften. Om morgenen stiger temperaturen og luftfugtigheden, og så dannes der dug på frugterne, som stadig er kolde. Sporerne skal have vand for at spire, duggen samles forneden og derfor starter angrebet i blomsterenden. I mit drivhus er der ingen angreb på de nederste klaser, medens alle frugter på de øverste er syge.
Der findes resistente sorter, og det kan ende med at vi kun kan dyrke dem.
Nå jo, det skal vel lige nævnes, at der ikke kan sprøjtes mod sygdommen, men det kunne man vel heller ikke finde på i en have…..
