Jordfugt kan m\u00e5les p\u00e5 flere m\u00e5der: elektrisk modstand, dielektrisk kapacitans, h\u00f8jfrekvent ledningsevne og enkelte andre. Jordens varmekapacitet og varmeledningsevne er st\u00e6rkt korreleret med vandindholdet og kan bruges til at m\u00e5le vandindholdet, men s\u00e5 vidt jeg har kunnet finde ud af er der kun eet fabrikat, der bruger metoden med termisk sensor, og det er hundedyrt.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 derfor skulle jeg selvf\u00f8lgelig pr\u00f8ve selv at lave noget.<\/p>\n\n\n\n
Sensoren<\/p>\n\n\n\n
Sensoren best\u00e5r af en stump vandr\u00f8r med et 5 Watt varmelegeme i den ene ende og 2 stk. DS18B20 digitale varmesensorer i midten og den anden ende af r\u00f8ret. Komponenterne er st\u00f8bt p\u00e5 plads med Plasticpadding, det er r\u00f8ret ogs\u00e5 lukket med og det hele er dyppet 2 gange i maling.<\/p>\n\n\n\n
Resultatet ser alvorligt ud, men er alts\u00e5 helt uskyldigt.<\/p>\n\n\n\n
Afpr\u00f8vning<\/p>\n\n\n\n
En 5 liter plasturtepotte blev fyldt med luftt\u00f8r spagnum og r\u00f8ret blev placeret midt i \u2013 alle dele blev vejet hver for sig. Der blev lavet en m\u00e5ling, se n\u00e6ste afsnit, og potten blev stillet i en spand, der i l\u00f8bet af dagen blev fyldt med vand, s\u00e5 der ikke blev indeklemt luft i spagnum\u2019en. Derefter blev der lavet en m\u00e5ling i vandm\u00e6ttet spagnum og herefter hver dag efterh\u00e5nden som spagnum\u2019en t\u00f8rrede \u2013 ved hver m\u00e5ling blev potten vejet, s\u00e5 vandindholdet kunne beregnes.<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5linger blev lavet med en Seeduino Mega mikroprocessor, der blev programmeret til at m\u00e5le med 30 sekunders mellemrum. M\u00e5linger blev overf\u00f8rt til en b\u00e6rbar via seriel kommunikation. Efter indledende m\u00e5linger blev varmelegemet t\u00e6ndt i 2 minutter med 12 volt.<\/p>\n\n\n\n
Resultater<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 kurven ses en af m\u00e5lingerne, ved 65% vandindhold. Temperaturstigningen n\u00e6r varmelegemet med r\u00f8dt, temperaturstigningen i den anden ende af r\u00f8ret med bl\u00e5t og t\u00e6nding af varmen med gr\u00f8nt. Jeg har snydt med kommaet, temperaturstigningen er alts\u00e5 ikke 850 grader, men 8,50.<\/p>\n\n\n\n
Man kan g\u00f8re meget med s\u00e5danne data, hvor stor er temperaturstigningen, forskellen mellem de 2 temperaturer og faldet i temperatur. Det bedste resultat ligger i h\u00e6ldningskoefficienten i den f\u00f8rste, line\u00e6re del af afk\u00f8lingen.<\/p>\n\n\n\n
Termisk graf 2<\/p>\n\n\n\n
Den korte historie er, at det er ikke f\u00f8lsomt nok til at man kan m\u00e5le jordfugt, ikke i denne udformning.<\/p>\n\n\n\n
En l\u00f8sning kunne v\u00e6re at kombinere varmelegeme og temperaturm\u00e5ler \u2013 alts\u00e5 finde et metal, der har en stor elektrisk modstand, men ogs\u00e5 en stor temperaturkoefficient. Her kunne jern v\u00e6re en l\u00f8sning, en meget tynd, isoleret jerntr\u00e5d p\u00e5 1-2 meter, hvor der f\u00f8rst varmes og bagefter m\u00e5les afk\u00f8ling. Det ville ogs\u00e5 v\u00e6re en billig l\u00f8sning, men det jerntr\u00e5d, jeg har m\u00e5lt p\u00e5, er alt for tykt til at kunne bruges.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 efter at have t\u00f8rret \u00f8jnene kan jeg se, at jeg har f\u00e5et lavet en rigtig god f\u00f8ler til at m\u00e5le jordtemperatur\u2026\u2026\u2026<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jordfugt kan m\u00e5les p\u00e5 flere m\u00e5der: elektrisk modstand, dielektrisk kapacitans, h\u00f8jfrekvent ledningsevne og enkelte andre. Jordens varmekapacitet og varmeledningsevne er st\u00e6rkt korreleret med vandindholdet og kan bruges til at m\u00e5le vandindholdet, men s\u00e5 vidt jeg har kunnet finde ud af er der kun eet fabrikat, der bruger metoden med termisk sensor, og det er hundedyrt. … <\/p>\n