Willab Garden drivhus Euro Serre Maxi 4, i stormvejr

Mandag eftermiddag, 28. oktober 2013, drog et voldsomt blæsevejr over Røsnæs (og resten af det sydlige Danmark). I 4 timer var der fuld storm, og i halvanden time orkan, med højeste middelvind 39,5 m/s og højeste vindstød 50,3 m/s.

Vores drivhus mistede et af de trekantede glas i gavlen i vindsiden, det blev suget ud og knust mod fliserne. Glasset i et luftvindue blev også suget ud, men landede uskadt på græsset. Heldigvis fik jeg en mail fra Willab Garden om at surre luftvinduerne, og tak for det.

Konstruktionsfejl

De trekantede glas i gavlene er sikret med lister på den lodrette og den skrå kant, men ikke på den nederste kant, som det ses på billedet herunder. Det er sikkert for at kondensvand kan dræne ud, så der ikke sker frostsprængninger af glasset. Det er dog en svag konstruktion, og jeg vil bore huller og sætte klodser af plast foran glasset med galopskruer.028

 

 

Ved nærmere eftersyn opdagede jeg, at næsten alle ruder i taget er løsnet og skredet ned, så der er luft i kippen:

019

 

Udvendig kan man se, at ruderne er skredet ned i tagrenden, se den venstre rude:

023

 

Falsen, der holder ruderne forneden, er ikke højere end ruderne er tykke, se profilen oven på det sorte endestykke af tagrenden:

025

 

Det bliver svært at få ruderne på plads igen, for de er tunge og man kan ikke få fat.

Sikring af ruderne på taget bliver ikke let – noget med plastklodser i tagrenden, så de ikke kan skride ned?

Det er lidt irriterende, at huset har sådanne fejl, for det er en stærk konstruktion, der her har været udsat for en ekstrem belastning, og trods alt er kommet godt fra det

Gummilisterne ser sjuskede ud, ifølge fabrikanten trækker de sig lidt sammen, og man skal skære dem lidt lange af, men nu skal de rettes til!

Én kommentar til “Willab Garden drivhus Euro Serre Maxi 4, i stormvejr”

  1. Hej
    Også vi har stormvejrsproblemer med vores maxi drivhus. Det har været slemt i år med ruder der glider ned, som du beskriver det. Willabgardens råd om at sikre vinduerne med silicone duer ikke. Vi har selv bakset med at lave en dims af træ at sætte i tagrenden, men er jo klart ikke nogen holdbar løsning, underligt at de ikke har lavet kanten som ruden hviler på en smule højere. Willabgarden burde finde på en løsning, der må være mange der har lignende problemer med det vejr vi holder os i det her land.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *