Vinterdyrkning i drivhus, salat

I efteråret såede jeg lidt salat og plantede i kasserne fra tomater. Det er lidt af en satsning, med tryk på lidt, for det koster vel ikke meget over 10 øre.

Salaten blev priklet i ren kompost, og derfor er der en del ukrudt, men det er også grønt.

De store blade er høstet, og der blev til en skål salat.

I den øverste række til venstre står der noget, der ser helt forkert ud. Man kan købe salat på egen rod, og det er basis af salatplanten, når bladene er skåret af. Det koster ikke noget at prøve, måske er der salat igen til foråret?