Tomater, mange blomster men ingen frugter

Mange klager over manglende frugter på tomater, de blomstrer fint, men der sker ikke noget. Det kan skyldes mange ting, men her i forsommeren 2018 er der et par oplagte årsager.

Tomater er selvbestøvende, men støvet skal altså flyttes inde i blomsten, det er humlebier gode til, men man kan selv hjælpe ved at daske lidt til snoren, der holder planten.

Temperaturen til tomater må ikke komme over 24 grader, og om natten skal den falde til under 18, men ikke for langt ned. Mit drivhus har åbne vinduer og dør, og alligevel er temperaturen omkring 30 grader lige så snart solen er på, og der mangler omkring halvdelen af frugterne. Det kan ikke være anderledes med al den sol. Skygger man for meget med kridt er det også et problem, for der skal lys til for at lave tomater.

Vandmangel er den anden. oplagte årsag. Selvfølgelig vander vi vores drivhuse, men prøv at mærke på toppen sidst på dagen, den er ofte lidt slap, og det betyder vandmangel i blomsterne og dermed dårlig befrugtning.

Så åbne vinduer og dør, vand morgen og midt på dagen, hvis du kan, og så må vi glemme de manglende tomater og fryde os over dem, som kommer, for de er altså fantastiske….