Så er gulvvarmen startet

Sent på efteråret tapper jeg vandet af solfangeren for at undgå frostskader, den 16. marts var en dejlig solskinsdag og der blev sat vand på solfanger og gulvvarme igen.

Resultatet udeblev ikke, vandet blev pumpet i gulvvarmen med 22 grader og kom op igen med 9 grader, og i løbet af eftermiddagen steg temperaturen i varmelageret fra 5 til 9 grader. Det lyder måske ikke af meget, men det er 7 kubikmeter sand, der er varmet op.

Det er ikke uden problemer, det er svært at få luftbobler ud af solfangeren og det er næsten umuligt at lime det sorte om-rør, jeg bruger som solfanger.

Rødderne på tomater, agurker osv kan ikke fungere ved lave temperaturer, gulvvarme er derfor nødvendig hvis man vil dyrke tidligt.

Vinterdyrkning og varmelager i drivhus

I dag skinnede solen, og cirkulationspumpen startede kl 11. Jordtemperaturen udenfor var 5,94 og indenfor i drivhuset 6,69 grader.

Kl 14:45 stoppede festen, da var jordtemperaturen ude 5,94 og inde 8,19 grader.

IMG_7228

Mellem 13 og 14 var temperaturen i solfangeren 15,50 grader og vandet kom op af jorden med 12,00, som det ses.

IMG_7216

Salaten trives fint, det er Rukola til højre og Iceberg til venstre. Der bliver et par blade til jul..

Varmelager i drivhus, solskinsdag i november

I gråvejr er der ikke noget at hente, men en solskinsdag kan gøre meget i et drivhus, ikke mindst i varmelageret i gulvet.
Den 12. november 2015 var en dejlig solskinsdag, cirkulationspumpen kørte fra 9:33 til 15:34, temperaturerne ses på graferne herunder:

solskin 12 november2015

Temperaturen i jorden udenfor falder lidt i løbet af dagen, fra 11,19 grader til 10,88. Samtidig stiger temperaturen i varmelageret under gulvet fra 11,75 grader til 14.06.

Selv om temperaturen i indløbet til varmelageret er oppe omkring 20 grader midt på dagen, og temperaturen i varmelageret er på 13 grader, så afkøles vandet kun 1-2 grader. Det skyldes, at jord er ret isolerende, og jorden omkring varmeslangen får hurtigt samme temperatur som varmeslangen.
Så der er for lidt slange i varmelageret.

14 grader i gulvet, hjælper det noget? Ja, salaten gror og Julerosen er snart i blomst. Den 12. november svarer solmæssigt til sidst i januar, og på det tidspunkt vil 14 grader i gulvet været ret fint……

(Af en eller anden årsag er det meget vanskeligt at flytte grafer fra Excel til en hjemmeside, så resultatet er somme tider lidt uldent)

 

 

 

 

Solfanger og gulvvarme i drivhus, lidt tal

Nu er det tiden, hvor der kan lagres lidt solenergi i gulvet, hvis der er en solfanger koblet til gulvvarmen i drivhuset, men det kræver naturligvis, at solen skinner.
Her kommer lidt tal for hvad der sker på en gråvejrsdag og en solskinsdag.

Gråvejr

Den 20. oktober 2015 var en gråvejrsdag i en periode uden sol. Jordtemperaturen i 23 cm dybde udenfor var kl 17:45 9,69C og samme dybde i drivhuset 10,69C – altså ikke den store forskel.
Den 21. kl 8:40 var temperaturen udenfor 9,56C og indenfor 10,19C og kl 16:05 9,94C og 12,19C.

På denne årstid er jordtemperaturen ca. 1 grad håjere inde i drivhuset i forhold til udenfor, og det er jo ikke ret meget.

Solskin

Den 25. oktober var en dag med spredt solskin. Kl 9:23 var jordtemperaturen udenfor 10,31C og indenfor 10,94C, men kl 16:55 var temperaturerne 10,44C og 13,69C.

Den 26. oktober var en pragtfuld dag med sol hele dagen. Efter en kold nat var jordtemperaturen kl 9:26 udenfor 9,13C og indenfor 10,44C – lufttemperaturen i drivhuset var 4,00C og lufttemperaturen udenfor var 6,20C. Den lavere temperatur i drivhuset skyldes udstråling.

Kl 16:15 var jordtemperaturen ude 9,50C og inde 13,75C.

Da varmeslangerne i gulvet ligger i en halv meters dybde, og drivhuset er 14 kvadratmeter, er det altså mere end 7 kubikmeter sand, der er varmet godt 3 grader op, og det er faktisk temmelig meget energi.

Resultatet

På gråvejrsdage er der selvfølgelig ikke noget at hente, men efter en solskinsdag er jordtemperaturen ca. 3 grader højere.
Temperaturen i solfangeren kommer ikke meget over 21 grader, men der kan nok ikke afsættes meget mere energi i varmelageret, for der er næsten ikke forskel på vandtemperaturen ind- og ud af varmelageret.

036

Det var en del tørre tal, så her kommer et lidt overbelyst billede af rukolasalat, der er spiret, til venstre nogle tomatstiklinger og imellem tomat og rukola spirer antarktisk salat frem.

Solfanger i drivhus, varmelager i gulvet

Så er der vand på anlægget, solfangeren er bygget om og cirkulationen vendt, mere herom senere. Varmelageret har holdt drivhuset frostfrit selv med 3 graders frost om natten.

Det er let at notere temperaturer i luften og varmelageret, og skrive dem ind i et regneark, men at få pæne kurver over i HTML er straks sværere. Her er 4 dage med sol og frost om natten.

graf 15 marts 15

Den nederste kurve er jordtemperaturen udenfor i 25 cm dybde, her er temperaturen 4-5 grader. Den mørkerøde er temperaturen i varmelageret under gulvet i drivhuset, målt i 25 cm dybde. Her er temperaturen mellem 8 og 12 grader.

Den øverste kurve er temperaturen i solfangeren, den ligger op til 6 grader over lufttemperaturen, og det kunne den ikke før solfangeren blev bygget om. Vandet i solfangeren går altså ned i varmelageret med 25 – 30 grader på en solskinsdag. Om morgenen når cirkulationspumpen starter kommer vandet retur med 8 – 10 grader, men i løbet af en times tid stiger returtemperaturen til 15 – 17 grader fordi varmen spreder sig langsomt i varmelageret.

Hvad kan det bruges til

Varmetabet fra et drivhus er meget stort, og temperaturen er kun 2 – 3 grader højere end normalt.

Planters vækst er meget afhængig af jordtemperaturen, og dyrker man direkte i jorden, eller som jeg, i højbede, så er der en tydelig effekt. Sidste år så jeg, at dyrkningskasser isolerer fra jordvarmen, og giver et dårligt resultat, så foreløbig tegner alt godt.

 

 

 

Solfanger til gulvvarme og varmelager i drivhus

Det gik lidt stærkt da jeg lavede solfangeren forrige år, 50 m tomrør blev hængt op i bugter og dal. Det så ikke pænt ud, men virkede. Effekten af varmelageret og gulvvarmen var tydelig, mindst en måneds længere vækstperiode i hver ende.

002

Ud over at det var meget lidt pænt at se på så var der luft i rørene, og det var ikke til at få ud pga de bugtede rør. Nu er der skåret lister af forskallingstræ, tomme gange tomme, sortmalet og med tomrørene på hver side, sat fast med kabelstrips.

004

Der er 6 lister med rør på hver side, håbet er at få luften ud ved at løfte dem i skiftevis hver ende.

Der er ikke fyldt vand på systemet endnu (11. februar 2015), men med en vejrudsigt, der lover slut vinter med enkelte undtagelser, så varer det ikke mange dage.

Drivhusduinoen, der styrer det hele, har fået ur og kalenderchip, herom senere. Sidste år startede cirkulationspumpen, når lufttemperaturen var et par grader varmere end varmelageret. Nu starter jeg så tidligt, at cirkulationspumpen også skal starte, når lufttemperaturen er under 5 grader, så pumpe og rør ikke fryser.

Drivhus, varmelageret virkede

I disse dage med masser af solskin er temperaturen i drivhuset 23-24 grader, vandet i solfangeren går i varmelageret med 28 grader og kommer op igen med 20 grader – sådan cirka. Om aftenen er temperaturen i varmelageret typisk 25 grader og 18 om morgenen.

I går aftes, 2. maj 2014, blev der varslet om udbredt nattefrost, så jeg tvangsstartede cirkulationspumpen og lod den køre hele natten. Her til morgen var alt hvidt af rim, også græsplænen. Temperaturen i drivhuset var 11 grader, og det samme var varmelageret, så det har altså haft en effekt.

Programmet, der styrer cirkulationspumpen, starter pumpen når lufttemperaturen er 2 grader over temperaturen i varmelageret. Det skal udvides med en styring, der starter pumpen når lufttemperaturen er under 10 grader. Man kunne også styre efter udetemperaturen?

Varmelagring i gulvet i drivhus – hjælper det?

 

Hjælper det

 

Her er temperaturerne på en solskinsdag den 11. marts, men det viser meget godt, hvad der sker her i foråret. I løbet af dagen stiger temperaturen i varmelageret fra 8 til 16 grader og den følgende nat afkøles det til 9 grader. Det frøs 3 grader den nat, men drivhuset var frostfrit, en Julestjerne overlevede. Den næste dag skinnede solen også, og lufttemperaturen steg hurtigt, men da jeg sluttede med at notere var cirkulationspumpen endnu ikke startet, det gør den først, når lufttemperaturen er 2 grader varmere end temperaturen i varmelageret.

Her i begyndelsen af april kommer temperaturen i varmelageret op på 18 grader og det køles til 1 i løbet af natten. Jeg har ikke noget at sammenligne med, men alt trives og gror, jordbærrene har blomstret en uge nu. Jordtemperaturen udenfor er 6-7 grader.

Jordtemperatur i drivhus med solfanger og varmelager

 

Plot med cirk

Så kom solfangeren endelig til at virke, i første om gang manuelt, men den automatiske styring er klar.

Den grønne kurve er jordtemperaturen udenfor i 23 cm dybde, den røde er tilsvarende midt i drivhuset og den blå er lufttemperaturen i drivhuset. Vandtemperaturen i solfangeren og varmelageret ligger på 17-18 grader, og vandet afkøles kun 2-3 grader når det pumpes gennem varmelageret.

På solskinsdage sidst i februar kan gulvet altså varmes op til 12 grader, den sidste morgen var der rimfrost, og alligevel var der 4 grader i drivhuset – et tyndt stykke plastic over planter på gulvet vil beskytte dem mod endnu lavere frost.

Solfangeren er for stor – 50 m rør – i forhold til slangen i varmelageret – 15 m – men det er jo i ydersæsonerne, at der er brug for anlægget, så det er måske ikke så tosset endda.

Varmelageret optager 3-4 grader om dagen og afgiver dem igen om natten, det svarer til 6-8 kWh.

Jordtemperatur i et drivhus om vinteren

 

 

plot uden cirk

På figuren ses temperaturen 30/1-14 til 4/2-14 i luften i drivhuset og i 23 cm dybde i jorden midt i drivhuset og udenfor. På dage med sol stiger temperaturen til 18 grader, jordtemperaturen er ca. 6 timer forsinket, men stiger ca. 2 grader – varmen i jorden afgives så den følgende nat. Jordtemperaturen udenfor er konstant.

Selv om der kun opsamles den varme, der kommer fra luften og solen, virker jorden alligevel som et varmelager, og et stykke plastik over planter ville sikkert bringe dem gennem en frostnat.

Jeg er ikke gode venner med Excel – tak til Vilga for hjælpen.