Tidlig udplantning af tomater i drivhusets kuvøse

Det er den 11. marts, der er rimfrost om morgenen, og der er plantet 4 tomatplanter i drivhuset. Det kræver en kuvøse for at gå godt.

Tomatplanter kan ikke tåle at komme under 13 grader, hvis de vel at mærke skal bestille noget, så tidlig udplantning vil normalt ikke føre til det store. Man skal ikke plante ud før begyndelsen af maj, men hvis man fifler lidt med det er der muligheder.

Jeg har fundet inspiration og beregninger på http://planterogteknik.blogspot.dk/ og det er et godt sted at begynde.

IMG_7474

Min kuvøse er lidt hurtigt strikket sammen af forhåndenværende materialer, 2 stykker bøjet rør, afdækningsplast og varmelegeme.

Tomatplanterne er stiklingeformeret fra overvintrede planter, de er noget kraftigere end frøplanter.

IMG_7472

Varmelegemet består af en CPU-køler fra en gammel bærbar og 2 effektmodstande i alu-hus. Effektmodstandene får 12 volt, og det kræver lidt regnearbejde at vælge den rette modstand, der passer til strømforsyningen.

PAS PÅ MED STRØM I ET DRIVHUS, DET KAN GÅ MEGET GALT

Når blæseren kører, og med 24 Watt på hver effektmodstand, bliver de mellem 70 og 75 grader varme, så uden en form for sikring vil det gå galt hvis blæseren står af. Lige nu kører det på halv kraft og styres af et kontaktur, om nogle dage styres det af en mikroprocessor med temperaturføler direkte på effektmodstandene, så strømmen afbrydes hvis modstandene bliver over 100 grader varme.

Resultater

Med halv kraft, 24 Watt fordelt på begge modstande, bliver der ca. 5 grader højere temperatur inde i kuvøsen, med 24 Watt på begge modstande bliver der knapt 10 grader højere temperatur.

Med rimfrost hver morgen er det ikke nok, men man kan jo ikke styre sig.

Om nogle dage starter jeg gulvvarmen, og det giver omkring 5 grader, og så skulle der gerne komme gang i planterne.

 

Hvad lærte jeg af drivhussæsonen 2015?

Sommeren 2015 var kølig, med ikke ret meget sol i juli men dejlig august og efterår. Det var den første sommer, hvor jeg fik lidt styr på drivhuset. Hermed mine erfaringen og tanker angående næste år.

Varmelageret
Cirkulationspumpen blev vendt, så vandstrømmen tager luftbobler med op til toppen, hvor der er en udluftning. Solfangerdelen blev hæftet til træstænger, så det ser pænere ud og der ikke er vulker, hvor luftbobler lukker for cirkulationen.
Styringen starter cirkulationen, når lufttemperaturen er højere end i varmelageret, det skal programmeres om, så cirkulationen også starter når lufttemperaturen er under 5 grader, så solfangerdelen ikke frostsprænger.
Det er i yderpunkterne af sæsonen, at der er glæde af varmelageret – stangbønner om foråret og salat om vinteren.

Skygge
Året før var det nødvendigt med kridt på glasset, dette år har vindruerne skygget så meget, at det ikke har været nødvendigt.

Dyrkningsmetode
Kapilærkasserne er skiftet ud med kasser i lærketræ, fyldt med kompost, det sparer på spagnum’en – dog er der ca. 5 cm spagnum i toppen for at hæmme ukrudtet i at spire.

Vanding
Drypvanding direkte på en lille pumpe har virket fint, styringen sker med en sensor, der måler fordampningen.

Vand
I 2015 blev 2 palletanke koblet til taget på huset, sammen med den mindre tank ved drivhuset kan der nu samles 2,5 kubikmeter regnvand. Fra at spare mest muligt på vandet må jeg nu af og til pumpe vand til æbletræerne for at få plads til det næste regnvejr.

Styring
Styringen sker med mikrocomputere programmeret i C+, til cirkulationspumpen en Arduino og til vandingen en Seeeduino Mega. Een af dem kunne sagtens klare det hele, men i udviklingsfasen er det lettest at have det lidt fordelt.
Et gennemgående problem er stadig start og stop af elektromotorer i cirkulationspumpen og vandingspumper – det genererer variationer i spændingen, som slår systemets display ud, selv om elektronikken er syltet ind i kondensatorer og optokopler.

Snegle
Er blevet et tiltagende problem. I løbet af vinteren skal der elektrisk hegn på siden af dyrkningskasserne – det bliver spændende at se, om det virker.

Kartofler
Fine kartofler sidst i april.

Jordbær
Modne jordbær fra 1. maj til lidt ind i juni, ca. en håndfuld om dagen.

Stangbønner
I juni og igen i september, pænt udbytte, men de gror vildt.

Tomater
De første tomater kan plantes ud tidligere end i 2015, så det skal prøves næste år.
Sungold er en orange tomat, der smager fantastisk, jeg har taget stiklinger til overvintring, da det er en F1, så den ikke kan frøformeres fra egne frø. Frugterne revner ret hurtigt efter modning, så man skal lige lære at plukke på det rette tidspunkt.
To røde tomater, Alicante og Marmande smagte ikke af noget, så de kommer ikke med næste år.
Der er købt frø af Sweet Aperitif og Capriccio til næste sæson.

Agurk
Gik over al forventning, har nok fået 70 agurker på 2 planter, og jævnt fordelt over sæsonen.

Vindrue
Til trods for at over halvdelen af klaserne blev klippet af så var der alt for mange, slutresultatet i omegnen af 30 kg. Til næste år skal den nederste halvdel af de blivende klaser klippes af, og der skal klippes på langs i siden, så der åbnes op ind til klasen.

Skadedyr og sygdomme
Der har ikke været skadedyr, selv om der er Hvide fluer i jordbærrene på friland. Det skyldes nok, at jeg slet ikke sprøjter, heller ikke med sæbe og lignende. Der er en del snyltehvepse af forskellig slags, og de gør nok arbejdet.
Larver af natsværmere, knoporme, var et stort problem sidste år, men ikke i år.

Af svampesygdomme har der kun været lidt gråskimmel sidst på sæsonen, men døren står også åben døgnet rundt.

 

 

 

Afbladning af tomater, at fjerne de nederste blade er en del af pasningen

Når tomatplanter har nået fuld højde sidder de nederste blade i skygge, og laver ikke noget. De dækker også for frugterne, så de ikke modner. Derfor skal der afblades, bladene skal fjernes.

008

Her er bladene fjernet op til første klase, før det blev gjort kunne man ikke se ud.

Hvorfor skal de nederste blade af

De får ikke lys nok og laver ikke noget – snylter på planten.

De skygger for frugterne, så de ikke modner.

De hæmmer luftcirkulationen, så der kommer angreb af gråskimmel.

 

Hvordan fjernes bladene

Selvfølgelig med en skarp kniv eller saks, men det egentlige spørgsmål er: hvornår?

Når de nederste blade er fjernet får man ikke gråskimmel, men selve fjernelsen kan give gråskimmel i såret på stumpen af bladstilken, så det skal gøres en dag, hvor det er solskin, og døren skal stå åben både nat og dag de næste par dage, så såret tørrer ud.

Og hvad så

Når den nederste klase er høstet fjernes bladene til næste klase, og så fremdeles.

Det giver mulighed for at bruge samme opbindingssystem, som i gartnerier, altså ikke noget med at toppe planterne – herom senere.

Så er der plantet tomater

Varmelageret i gulvet giver en jordtemperatur på 17 grader, så igår, 6. april 2015 blev der plantet tomater.

003

Planterne er hjemmelavet, frøet købt hos Thompson & Morgan, der er 3 sorter: Sungold F1, Alicante og Marmande, de skulle alle være resistent over for grønnakke.

Jeg bruger ikke vækstlys, men de sidste 14 dage har jeg sat plantene ned i drivhuset om dagen, og det har hjulpet meget på kvaliteten.

Det er for tidligt at plante tomater i drivhus, men med varme i jorden går det nok an.

Griffelråd, tomater med sort ende

007

Det er lidt svært at fotografere i modlys, men foroven i billedet er der en klase, hvor alle frugter er sorte i blomsterenden, det ligner råd, men det skyldes calcium mangel.

Calcium mangel hos tomat

Calcium er et næringsstof hos planter, på linie med kalium og magnesium. Calcium er en del af cellevæggen, og indgår i pectinen, det bløde stof mellem de enkelte celler.
Calcium optages med vandet via rødderne, og transporteres i xylemet, nogle meget tynde rør, der transporterer vand opad i planten.

Grifferråd fremmes af plantesække med for lidt kalk, men selv om det er calciummangel i frugterne, har det egentlig ikke noget med calciummangel i tomatplanten som helhed – det har noget at gøre med plantens vandbalance.

Griffelråd

Når bladene fordamper vand trækkes der saft op i planten, og dermed calcium. Frugterne fordamper ikke så meget vand, så de kan let få calciummangel.

Mangler planten vand kan den få calciummangel, Griffelråd. Den behøver ikke at hænge for at mangle vand.

Tomaterne på mit billede har Griffelråd på grund af regnvejr! – jo, hele klasen har Griffelråd, ikke klaserne før eller efter. Det skyldes det ene regnvejr, vi har haft her på Røsnæs, det giver høj luftfugtighed, planterne fordamper ikke vand, og transporterer derfor ikke calcium, og så har vi Griffelråddet.

Hvad kan man gøre?

Der er klare sortsforskelle, hos mig ser det ud til at sorter med mindre tomater klarer det bedre end de storfrugtede sorter.

Hold jorden/spagnum fugtig, brug en planteske, der kan være tørt 30 cm nede.

Lad døren til drivhuset stå åben døgnet rundt  så der kommer gang i planternes fordampning – det er også godt mod gråskimmel.

Bland kalk i jorden/spagnum før du planter – derefter er det for sent.

Det hjælper ikke at sprøjte planterne med kalk, planten kan kun optage calcium via rødderne.

Hvis der er et mørkt, forsænket område med skarp kant er det kun Griffelråd, og man kan roligt skære det væk og spise resten.

Jeg fjerner grønne tomater med Griffelråd, så der er mere til de gode tomater.

 

Kartoffelskimmel, Phytophthora infestans, på tomat i drivhus

002

 

Kartoffelskimmel på tomat

Kartoffelskimmel angriber alle planter i Natskyggefamilien, herunder kartofler, tomat og sort natskygge. Alle dele af planterne kan angribes, også kartoffelknolde. På billedet er det tomater, det går ud over, et typisk angreb med brunt råd – de 2 visne blomster er sandsynligvis også kartoffelskimmel.

Svampen, Phytophthora infestans

P. infestans hører til Oomyceterne, dvs at de danner ægsporer, der kan ligge i jorden i mange år, og smitte modtagelige planter. Indtil for få år siden blev der ikke dannet ægsporer, da det kræver 2 typer af svampen: A1 og A2, og A2 fandtes kun i Mexiko. På få år har A2 bredt sig til hele jorden, og selv om selve dannelsen af ægsporer ikke er almindelig, har det dog ændret udviklingen af kartoffelskimmel radikalt.

Førhen startede årets angreb fra læggeknolde, og da svampen hurtigt dør i knolde var der kun ganske få steder i landet, hvor et angreb kunne startes. Svampen har en meget hurtig epidemi, men før jordsmitten skulle vi normalt ind i august, før sygdommen virkelig eksploderede.
Nu kan der findes angreb i mange kartoffelmarker allerede i juni måned, og det er et stort problem for landmænd.

P. infestans kan kun leve i levende planter, på kartofler sker opformeringen af sygdommen på bladene, og det er sporer herfra, der blæser ind i vores drivhuse og angriber tomater.

Sorter

Der er stor forskel på tomatsorternes modtagelighed, på billedet er det russiske bøftomater, som jeg fik frø af. I resten af huset er der 6-7 forskellige sorter af tomater, men her er der ingen angreb, så russerne ryger ud.

Hvad kan man gøre?

Jeg er nødt til at skrive, at man ikke skal have kartofler i haven, men fjernsmitten er så stor, at det ikke har den store betydning. Er der angreb i kartofler skal man klippe toppen af for ikke at smitte og ødelægge knoldene.

I drivhuset skal der holdes lav luftfugtighed, lad døren stå åben døgnet rundt. Det gør jeg, og har endda gulvvarme, så luften er ekstra tør, og det hjalp ikke. (Jeg er dog fri for gråskimmel).

Om natten afkøles planterne i drivhuset pga udstråling, de kan blive 3-5 grader koldere end luften. Om morgenen stiger temperaturen og luftfugtigheden, og så dannes der dug på frugterne, som stadig er kolde. Sporerne skal have vand for at spire, duggen samles forneden og derfor starter angrebet i blomsterenden. I mit drivhus er der ingen angreb på de nederste klaser, medens alle frugter på de øverste er syge.

Der findes resistente sorter, og det kan ende med at vi kun kan dyrke dem.

Nå jo, det skal vel lige nævnes, at der ikke kan sprøjtes mod sygdommen, men det kunne man vel heller ikke finde på i en have…..

Lidt om tomater, jordbær og stangbønner i drivhus

003

Jeg har lavet et stativ i drivhuset, man skal ikke undervurdere hvad store tomatplanter vejer. Planterne på billedet er 2. generation i år, de første er mandshøje.

004

 

Jordbærrene er snart ved at være slut, de har givet godt siden 1. maj, og nu er der ikke så længe til de kommer på friland.

006

Stangbønnerne blev sået meget tidligt, og stod helt stille, men nu er der gang i dem, og de blomstrer. Om en uges tid er de første tomater modne, og mon ikke de første bønner kommer om 2 uger?

 

Drivhus, knibning af tomater og pasning

0041

Det kan være svært at se hvilken del af toppen på en tomatplante, der skal knibes af.

På billedet går stænglen mellem de 2 grønne cirkler, og ved den gule pil sidder blomsterklasen. Sideskuddene ved de røde pile skal knibes af så snart man kan komme til det.

Det kan se ud som om toppen deler sig i 2, men den del, der har blomsterklasen, skal beholdes og den anden knibes af.

Et par små fif

Man får grønne fingre af at arbejde med tomatplanter – citronsaft kan klare det.

Husk de første par uger at vande ved potteklumpen, som tomaterne står i – de har jo ikke rødder ude i resten af spagnum’en eller jorden.

Hvis man planter dybt vil den begravede del af stænglen danne rødder. Der kan ikke plantes dybt i en spagnumsæk, men klip bunden ud af en potte, klip den op i siden og sæt den omkring stænglen og fyld med spagnum – så får planten ekstra rødder.

Tomater skal bestøves, de kan bestøve sig selv, men kræver lidt hjælp. Giv blomsterklaserne et par kærlige dask, så rystes pollen på plads.

Nu blomstrer tomaterne

010

Tomatplanterne blev plantet for 2 uger siden, de har haft nætter med frost, men var dækket med tyndt plast, så varmen i gulvet beskyttede dem.

Planterne var elendige ved køb, tynde og meget lysegrønne, så jeg gav dem gødningsvand i potten. Plantesækken er åbenbart godt gødet, så nu krøller bladene lidt – de er dog ved at vokse fra det.

Det er cherrytomater, så de får lov til at beholde 2 sideskud. Der står 3 i en plantesæk, og der er plads til at sprede toppene, når de vokser til.

Planterne skal rystes let en gang om dagen, for at bestøve blomsterne, ellers kommer der ikke så mange frugter.

De sidste bønner og tomater fra drivhuset

002

 

Det er så den sidste høst fra drivhuset i år, cherrytomater og pralbønner.

Næste år skal der gøres lidt mere i pralbønner, bladene er flotte og blomsterne dejligt røde. Bælgene bliver meget store, men kræver åbenbart bestøvning for at udvikles, og det har det knebet lidt med her sidst på efteråret, hvor der ikke er insekter i drivhuset.

Dræbersneglene er også gået i hi, så icebergsalaten vokser i fred og ro.