Tidlige sukkerærter i drivhuset

Sukkerærterne blev sået i efteråret, og har groet meget langsomt gennem vinteren. Nogle af bladene er spist som salat, så de har haft det hårdt. Der har været ned til 3 graders frost, så det kan de åbenbart tåle.

Tidlige stangbønner i drivhuset blomstrer, men der kommer ikke noget ud af det før humlebierne vågner.

Ærterne blomstrede for en god uge siden, men ville der komme noget ud af det?

Ja, der kommer noget ud af det, og nu skal klumpen af ærteplanter forsigtigt skilles ad.

Til efteråret skal der sås mange ærter, for det er da stort at have sukkerærter en uge ind i april.

Sukkerærter i drivhus – og Firben

Sukkerærter er ret lette at have med at gøre i et drivhus, og jeg er ved at vænne mig til, at de skal op i en meters højde før de begynder at blomstre.

De blev sået inde og plantet tidligt ud. Gulvvarmen hjælper dem godt igang, men længe ser det ud til kun at blive top.

IMG_7675

Men pludselig blomstrer de og så går det stærkt, de blomstrer også nede på stænglerne.

IMG_7673

Et firben er rykket ind i drivhuset, de bliver ikke så længe. Det er en hun, og hun er fuld af æg. I slutningen af august kommer de nye firben, vi kalder dem tændstikker, for de er ikke større.

Stedet er Røsnæs, og jeg bruger ikke en havetraktor til at slå græs, men står stille når de prøver at komme væk fra plæneklipperen. På terrassen er de ret trygge ved os, så vi soler os sammen.

Drivning af sukkerærter i drivhus

Ærter vokser hurtigt, og nu er de plantet ud i drivhuset. Der er stadig mulighed for nattefrost, men om et par dage bliver gulvvarmen startet, og så hjælper det.

IMG_7464

I fagsproget kaldes en klump spagnum med plante for en plug, og her er så en fin en med 2 planter af sukkerærter. Rødderne er fine og ikke begyndt at gro rundt i bunden af potten, Lige til at plante ud i drivhuset.

IMG_7466

Beddet er 3 lærkebrædder højt og fyldt med min egen kompost. Det giver en del ukrudt, men er dejligt at dyrke i. Læg mærke til stumperne af pinde og grene, de er med til at give luft og dræning.

Komposten i beddet blev vandet dagligt de sidste 3-4 dage før sukkerærterne blev plantet. Det bliver lidt tørt i løbet af vinteren.

Der er ikke fast bund i beddet, det står på Herregårdssten, så der er fri dræning og ingen risiko for overvanding.

Tidlige sukkerærter i drivhus

Ærters blomstring er afhængig af daglængden, så sidste år begyndte de tidlige sukkerærter ikke at blomstre før de var en meter høje, det skal der laves om på i år.

Sukkerærter blev sået i let fugtig spagnum i en klar affaldssæk, de spirer i løbet af en uges tid – alt efter temperaturen. Når de første spirer viser sig i overfladen skal såbakken ud af sækken og stilles på den, det skete udendørs, for det sviner lidt.

Måske står der på posen, at ærterne skal lægges i blød i vand før såning, det skal man ikke gøre, hvis der er en enkelt syg ært spreder det sig til de andre.

Når de har fået blade og er 10-12 cm høje skal de plantes ud i drivhuset.

IMG_7459

Nogle planter blomstrer ved lang dag, andre ved kort dag og nogle er ikke påvirket af daglængden. Man taler om daglængde, men det er i virkeligheden nattens længde, der betyder noget.

Der skal stærkt lys til at lave fotosyntese, men de processer, der påvirkes af daglængden, er meget følsomme og kræver svagt lys. Så en enkelt hvid LED til 2 kr burde være nok til at sætte dem i blomst.

Når de er en halv meter høje skal der lys på dem, 3-4 timer fra solnedgang – det bliver spændende at se resultatet, mere herom senere.

 

Sukkerærter i drivhus

Ærter kan gro ved lave temperaturer, så prøv at starte inden døre sidst på vinteren og plant ud i drivhuset, når nattefrosten er næsten overstået.

Jeg prøvede med sukkerærter, det gik godt, men da solen og varmen endelig kom blev det til en masse grønne stængler og blade. Det tegnede ikke godt, men en meter høje holdt de op med at gro, blomstrede og satte bælge.

017

Det bliver næsten til en eengangshøst, for der kommer ikke flere blomster, men tomaterne under ærterne glæder sig til at blive alene.

026

En pæn bunke sukkerærter, og dagens høst af jordbær…