Vinteropbevaring i drivhus i plantekuvøse, strømforbrug på en frostnat

I går var det solskin hele dagen og stor udstråling om aftenen, så allerede ved 18-tiden var græsset frosset.

Planterne i plantekuvøsen var dækket af 2 lag tyndt afdækningsplast, og varmeenheden med blæser og varmelegeme startede ved 15-tiden. Der har været 25 Watt på hele natten.

Klokken 9 her til morgen var det tåget, og temperaturen i drivhuset var 1,44 grader. I plantekuvøsen var der 5,62 – altså en forskel på ca. 5 grader.

Der er 3 trin på varmen, men kun det første har været tændt. 25 Watt i  16 timer er 0,4 kilowatttime og dermed ca. 90 ører.

Elektricitet er den dyreste varmekilde i et drivhus, men vinder i det lange løb fordi det er let at styre, så det kun bruges når det er nødvendigt. Og så er der den sikkerhed, at hvis det pludselig bliver frost uden at det var meldt, så er man sikret.

Så er gulvvarmen startet

Sent på efteråret tapper jeg vandet af solfangeren for at undgå frostskader, den 16. marts var en dejlig solskinsdag og der blev sat vand på solfanger og gulvvarme igen.

Resultatet udeblev ikke, vandet blev pumpet i gulvvarmen med 22 grader og kom op igen med 9 grader, og i løbet af eftermiddagen steg temperaturen i varmelageret fra 5 til 9 grader. Det lyder måske ikke af meget, men det er 7 kubikmeter sand, der er varmet op.

Det er ikke uden problemer, det er svært at få luftbobler ud af solfangeren og det er næsten umuligt at lime det sorte om-rør, jeg bruger som solfanger.

Rødderne på tomater, agurker osv kan ikke fungere ved lave temperaturer, gulvvarme er derfor nødvendig hvis man vil dyrke tidligt.

Tidlig udplantning af tomater i drivhusets kuvøse

Det er den 11. marts, der er rimfrost om morgenen, og der er plantet 4 tomatplanter i drivhuset. Det kræver en kuvøse for at gå godt.

Tomatplanter kan ikke tåle at komme under 13 grader, hvis de vel at mærke skal bestille noget, så tidlig udplantning vil normalt ikke føre til det store. Man skal ikke plante ud før begyndelsen af maj, men hvis man fifler lidt med det er der muligheder.

Jeg har fundet inspiration og beregninger på http://planterogteknik.blogspot.dk/ og det er et godt sted at begynde.

IMG_7474

Min kuvøse er lidt hurtigt strikket sammen af forhåndenværende materialer, 2 stykker bøjet rør, afdækningsplast og varmelegeme.

Tomatplanterne er stiklingeformeret fra overvintrede planter, de er noget kraftigere end frøplanter.

IMG_7472

Varmelegemet består af en CPU-køler fra en gammel bærbar og 2 effektmodstande i alu-hus. Effektmodstandene får 12 volt, og det kræver lidt regnearbejde at vælge den rette modstand, der passer til strømforsyningen.

PAS PÅ MED STRØM I ET DRIVHUS, DET KAN GÅ MEGET GALT

Når blæseren kører, og med 24 Watt på hver effektmodstand, bliver de mellem 70 og 75 grader varme, så uden en form for sikring vil det gå galt hvis blæseren står af. Lige nu kører det på halv kraft og styres af et kontaktur, om nogle dage styres det af en mikroprocessor med temperaturføler direkte på effektmodstandene, så strømmen afbrydes hvis modstandene bliver over 100 grader varme.

Resultater

Med halv kraft, 24 Watt fordelt på begge modstande, bliver der ca. 5 grader højere temperatur inde i kuvøsen, med 24 Watt på begge modstande bliver der knapt 10 grader højere temperatur.

Med rimfrost hver morgen er det ikke nok, men man kan jo ikke styre sig.

Om nogle dage starter jeg gulvvarmen, og det giver omkring 5 grader, og så skulle der gerne komme gang i planterne.

 

Læg en måned til drivhusets vækstsæson med en kuvøse

Fra midten af februar er der selv i gråvejr den samme lysstyrke ude, som under en LED-vækstlampe indendøre, kun temperaturen holder os fra at starte i drivhuset. Det er for dyrt at varme et drivhus op, men hvad med bare lidt af det?

En kuvøse er et lille drivhus i drivhuset, og består af en plastbeklædt ramme over en plantesæk, hvordan kan du se på
http://planterogteknik.dk/uf/100000_109999/104519/50240f75a5fd78a1f828fa8e97d242de.pdf

og der er meget andet godt at finde på hjemmesiden planterogteknik.dk

Hvorfor

Et drivhus er selvforsyning og det spændende ved at dyrke planter, der ikke ville give det samme på friland. Men får vi nok ud af det?
Filosofien bag kuvøsen på planterogteknik.dk er, at du tager hvad dit drivhus kostede, og dividerer med det antal måneder, du dyrker i det – så har du investeringen pr. måned. At lægge en ekstra måned til vækstsæsonen vil ikke koste nær det samme.

For mit eget drivhus vil jeg anslå, at investeringen i en kuvøse vil være maks 20% for en ekstra måned – måske 2. Det er tæt på, hvad 2 LED-vækstlamper koster, og driften er ca. den samme.

Hvordan

Der er et nært samarbejde mellem planterogteknik.dk og denne side, men vi løser opgaven på 2 forskellige måder: planterogteknik.dk er den færdige løsning med varmekabler, der styres af ur, og det er her du finder det, der virker.
Jeg synes at det er sjovt at lege med elektronik og programmering, så min løsning er nørdet, spændende, hvis du har de samme interesser, men absolut ikke forbrugervenlig.

I kommende indlæg vil jeg fortælle om min kuvøse og erfaringer med driften, så følg med på begge hjemmesider – din løsning ligger måske midt imellem.

Planlægning

De tomater og agurk, der skal i kuvøsen skal sås nu, her midt i februar. Men hvis man bruger kuvøse vil jeg anbefale, at man i første omgang kun laver de planter, der skal i kuvøsen, senere laver man planterne til resten af drivhuset.

Men gem lidt frø, for planterne i kuvøsen kan med fordel ryddes midt i juli og erstattes af nye, der så giver frugt sent på efteråret – på den måde giver kuvøsen en ekstra måned i hver ende af vækstsæsonen.

 

 

Vinterdyrkning og varmelager i drivhus

I dag skinnede solen, og cirkulationspumpen startede kl 11. Jordtemperaturen udenfor var 5,94 og indenfor i drivhuset 6,69 grader.

Kl 14:45 stoppede festen, da var jordtemperaturen ude 5,94 og inde 8,19 grader.

IMG_7228

Mellem 13 og 14 var temperaturen i solfangeren 15,50 grader og vandet kom op af jorden med 12,00, som det ses.

IMG_7216

Salaten trives fint, det er Rukola til højre og Iceberg til venstre. Der bliver et par blade til jul..

Hvad lærte jeg af drivhussæsonen 2015?

Sommeren 2015 var kølig, med ikke ret meget sol i juli men dejlig august og efterår. Det var den første sommer, hvor jeg fik lidt styr på drivhuset. Hermed mine erfaringen og tanker angående næste år.

Varmelageret
Cirkulationspumpen blev vendt, så vandstrømmen tager luftbobler med op til toppen, hvor der er en udluftning. Solfangerdelen blev hæftet til træstænger, så det ser pænere ud og der ikke er vulker, hvor luftbobler lukker for cirkulationen.
Styringen starter cirkulationen, når lufttemperaturen er højere end i varmelageret, det skal programmeres om, så cirkulationen også starter når lufttemperaturen er under 5 grader, så solfangerdelen ikke frostsprænger.
Det er i yderpunkterne af sæsonen, at der er glæde af varmelageret – stangbønner om foråret og salat om vinteren.

Skygge
Året før var det nødvendigt med kridt på glasset, dette år har vindruerne skygget så meget, at det ikke har været nødvendigt.

Dyrkningsmetode
Kapilærkasserne er skiftet ud med kasser i lærketræ, fyldt med kompost, det sparer på spagnum’en – dog er der ca. 5 cm spagnum i toppen for at hæmme ukrudtet i at spire.

Vanding
Drypvanding direkte på en lille pumpe har virket fint, styringen sker med en sensor, der måler fordampningen.

Vand
I 2015 blev 2 palletanke koblet til taget på huset, sammen med den mindre tank ved drivhuset kan der nu samles 2,5 kubikmeter regnvand. Fra at spare mest muligt på vandet må jeg nu af og til pumpe vand til æbletræerne for at få plads til det næste regnvejr.

Styring
Styringen sker med mikrocomputere programmeret i C+, til cirkulationspumpen en Arduino og til vandingen en Seeeduino Mega. Een af dem kunne sagtens klare det hele, men i udviklingsfasen er det lettest at have det lidt fordelt.
Et gennemgående problem er stadig start og stop af elektromotorer i cirkulationspumpen og vandingspumper – det genererer variationer i spændingen, som slår systemets display ud, selv om elektronikken er syltet ind i kondensatorer og optokopler.

Snegle
Er blevet et tiltagende problem. I løbet af vinteren skal der elektrisk hegn på siden af dyrkningskasserne – det bliver spændende at se, om det virker.

Kartofler
Fine kartofler sidst i april.

Jordbær
Modne jordbær fra 1. maj til lidt ind i juni, ca. en håndfuld om dagen.

Stangbønner
I juni og igen i september, pænt udbytte, men de gror vildt.

Tomater
De første tomater kan plantes ud tidligere end i 2015, så det skal prøves næste år.
Sungold er en orange tomat, der smager fantastisk, jeg har taget stiklinger til overvintring, da det er en F1, så den ikke kan frøformeres fra egne frø. Frugterne revner ret hurtigt efter modning, så man skal lige lære at plukke på det rette tidspunkt.
To røde tomater, Alicante og Marmande smagte ikke af noget, så de kommer ikke med næste år.
Der er købt frø af Sweet Aperitif og Capriccio til næste sæson.

Agurk
Gik over al forventning, har nok fået 70 agurker på 2 planter, og jævnt fordelt over sæsonen.

Vindrue
Til trods for at over halvdelen af klaserne blev klippet af så var der alt for mange, slutresultatet i omegnen af 30 kg. Til næste år skal den nederste halvdel af de blivende klaser klippes af, og der skal klippes på langs i siden, så der åbnes op ind til klasen.

Skadedyr og sygdomme
Der har ikke været skadedyr, selv om der er Hvide fluer i jordbærrene på friland. Det skyldes nok, at jeg slet ikke sprøjter, heller ikke med sæbe og lignende. Der er en del snyltehvepse af forskellig slags, og de gør nok arbejdet.
Larver af natsværmere, knoporme, var et stort problem sidste år, men ikke i år.

Af svampesygdomme har der kun været lidt gråskimmel sidst på sæsonen, men døren står også åben døgnet rundt.

 

 

 

Varmelager i drivhus, solskinsdag i november

I gråvejr er der ikke noget at hente, men en solskinsdag kan gøre meget i et drivhus, ikke mindst i varmelageret i gulvet.
Den 12. november 2015 var en dejlig solskinsdag, cirkulationspumpen kørte fra 9:33 til 15:34, temperaturerne ses på graferne herunder:

solskin 12 november2015

Temperaturen i jorden udenfor falder lidt i løbet af dagen, fra 11,19 grader til 10,88. Samtidig stiger temperaturen i varmelageret under gulvet fra 11,75 grader til 14.06.

Selv om temperaturen i indløbet til varmelageret er oppe omkring 20 grader midt på dagen, og temperaturen i varmelageret er på 13 grader, så afkøles vandet kun 1-2 grader. Det skyldes, at jord er ret isolerende, og jorden omkring varmeslangen får hurtigt samme temperatur som varmeslangen.
Så der er for lidt slange i varmelageret.

14 grader i gulvet, hjælper det noget? Ja, salaten gror og Julerosen er snart i blomst. Den 12. november svarer solmæssigt til sidst i januar, og på det tidspunkt vil 14 grader i gulvet været ret fint……

(Af en eller anden årsag er det meget vanskeligt at flytte grafer fra Excel til en hjemmeside, så resultatet er somme tider lidt uldent)

 

 

 

 

Solfanger og gulvvarme i drivhus, lidt tal

Nu er det tiden, hvor der kan lagres lidt solenergi i gulvet, hvis der er en solfanger koblet til gulvvarmen i drivhuset, men det kræver naturligvis, at solen skinner.
Her kommer lidt tal for hvad der sker på en gråvejrsdag og en solskinsdag.

Gråvejr

Den 20. oktober 2015 var en gråvejrsdag i en periode uden sol. Jordtemperaturen i 23 cm dybde udenfor var kl 17:45 9,69C og samme dybde i drivhuset 10,69C – altså ikke den store forskel.
Den 21. kl 8:40 var temperaturen udenfor 9,56C og indenfor 10,19C og kl 16:05 9,94C og 12,19C.

På denne årstid er jordtemperaturen ca. 1 grad håjere inde i drivhuset i forhold til udenfor, og det er jo ikke ret meget.

Solskin

Den 25. oktober var en dag med spredt solskin. Kl 9:23 var jordtemperaturen udenfor 10,31C og indenfor 10,94C, men kl 16:55 var temperaturerne 10,44C og 13,69C.

Den 26. oktober var en pragtfuld dag med sol hele dagen. Efter en kold nat var jordtemperaturen kl 9:26 udenfor 9,13C og indenfor 10,44C – lufttemperaturen i drivhuset var 4,00C og lufttemperaturen udenfor var 6,20C. Den lavere temperatur i drivhuset skyldes udstråling.

Kl 16:15 var jordtemperaturen ude 9,50C og inde 13,75C.

Da varmeslangerne i gulvet ligger i en halv meters dybde, og drivhuset er 14 kvadratmeter, er det altså mere end 7 kubikmeter sand, der er varmet godt 3 grader op, og det er faktisk temmelig meget energi.

Resultatet

På gråvejrsdage er der selvfølgelig ikke noget at hente, men efter en solskinsdag er jordtemperaturen ca. 3 grader højere.
Temperaturen i solfangeren kommer ikke meget over 21 grader, men der kan nok ikke afsættes meget mere energi i varmelageret, for der er næsten ikke forskel på vandtemperaturen ind- og ud af varmelageret.

036

Det var en del tørre tal, så her kommer et lidt overbelyst billede af rukolasalat, der er spiret, til venstre nogle tomatstiklinger og imellem tomat og rukola spirer antarktisk salat frem.

Vanding af drivhuse på basis af fordampning

Mange hobbydrivhuse står tomme fordi vandingen driller – hvor meget og hvornår. Før computerstyring blev gartnerier vandet efter fordampning, og det kan man også i hobbydrivhuse.

Hvad skal man bruge

En vægt, f eks en digital køkkenvægt, en passende bakke på ca. 15 x 15 cm og et sted i drivhuset at stille det.

004

Jeg lånte vores køkkenvægt et par dage, ved siden af står der en underskål i plastic med vand. Byggebeslaget er til kontrolvejning, hvis vægten påvirkes af den svingende temperatur, men det gør denne vægt nu ikke. Ind imellem vejning er vægten pakket ind i en plasticpose.

Hvad gør man

Fyld bakken halvt med vand og vej den. Skriv resultatet ind i et skema sammen med dato, klokkeslæt og måske en bemærkning om vejret. Man kan veje hver time eller en gang om dagen.

På en solskinsdag med åbne vinduer og dør fordamper min bakke 60-70 gram vand, om natten 2-5, og i regnvejr nærmest ingenting.

I begyndelsen vander man som man plejer, husk at grave lidt i jorden en gang imellem for at se, om den er tør længere nede. Noter i vejeskemaet, hvornår der vandes, og inden længe viser der sig en sammenhæng mellem fordampning og vanding – når der er fordampet en vis mængde skal der vandes.

Efterhånden som planterne bliver store skal der vandes ved mindre fordampning, men når de er store vil det ikke ændre sig ret meget. Så hvis naboen skal vande i ferien er det nu blevet noget nemmere.

Kan det automatiseres

Ja, jeg lodder og programmerer i ledige stunder….

Varmelager i drivhus og styring – hvad koster det og hvordan?

Jeg har fået et par spørgsmål om hvad det koster at lave et varmelager i et drivhus, hvad man får ud af det og hvordan man får det gjort.

Hvilken type anlæg skal man vælge

Der er 2 muligheder. Et anlæg som mit, der består af 50 m sort tomrør som solfanger, og ca. 20 m PEX-rør i jorden plus en lille pumpe til at cirkulere vandet i systemet. Den anden mulighed er at blæse den varme drivhusluft ned gennem et system af kloakrør i jorden.

Den første mulig, med vand, er den bedste til at transportere varme fra luften og solen i drivhuset og ned i jorden, men det er også den mest besværlige at lave og arbejde med. At blæse luft gennem rør i jorden flytter umiddelbart kun 1/4 energi, men er lettere at arbejde med, og der er ingen vand, der skal tappes og fyldes pga vinteren.

Styringen er den samme, baseret på temperaturfølere og en Arduino mikroprocessor.

Men det kræver, at man selv kan lidt og synes, at varmeanlægget er lige så sjovt som det at dyrke planter.

Hvad får man ud af det

Groft sagt en vækstsæson, der starter 1-2 måneder tidligere og varer 1-2 måneder længere, så ca. en fjerdedel længere vækstperiode.

Styringen kan udbygges til gardiner, vanding osv….

Og hvad koster det

50 m sort tomrør kan findes til 120 kr, PEX-rør i jorden er værre, det sælges kun i store længder, men koster ca. 10 kr meteren. En akvariepumpe til cirkulation ligger på 3-400 kr. Et overslag lyder på 700-1000 kr.

Et 11 cm kloakrør på 3 m koster ca 120 kr, diverse bøjninger ligger på ca. 30 kr. Blæseren koster 100-300 kr alt efter type. Et overslag lyder på 700-1000 kr.

Styringen består primært af en Arduino til 200 kr og temperaturfølere til 40-60 kr stykket (DS18B20) , hertil et display til 300 kr og diverse ledninger og strømforsyning, som kan findes i genbrugsbutikker til ingen penge. Med 5 temperaturfølere bliver overslaget på 800 kr.

Det praktiske

Det kræver noget gravearbejde og samling af rør og pumpe/blæser.

Styringen skal programmeres i et sprog, der hedder C/C+ , meget kan findes på nettet, men det er lettest hvis man selv kan lidt.

Hjælp

Jeg bidrager gerne med mine erfaringer, skal jeg dybere ind i det kan det også lade sig gøre, men kræver så lidt dækning af min tid/kørsel.