Så er der planter tomat og agurk i plantekuvøsen

Det er alt for tidligt at plante tomater i drivhuset, men i plantekuvøsen, med lidt elektrisk varme om natten, så går det måske.

Salat og ærter blev sået i drivhuset i efteråret, og vokser så det er en lyst. De varmekrævende, som tomat og agurk, kan ikke klare sig med 6 grader om natten og på gråvejrsdage, der skal mere til.

Plantekuvøsen er ca. 150 x 50 cm og 45 cm høj, fyldt med en blanding af kompost og spagnum. Ti cm over bunden ligger en varmetråd på ca. 12 Watt, og i luften en varmetråd på ca. 20 Watt.

På sydsiden er en glasrude og resten dækkes af et løst stykke plast, der kan tages af når solen skinner.

Kimplanterne gror, og uden for billedet står 2 tomatplanter, overvintrende Sungold.

Overvintringsprogrammet er ændret, så det nu styrer plantekuvøsen. Varmen tænder ved temperaturer under 15 grader, og går temperaturen over 20 grader i plantekuvøsen starter og blæser, der blæser køligere luft ind fra drivhuset.

Selve varmen kommer jeg tilbage til…..

Vinteropbevaring i drivhus i plantekuvøse, strømforbrug på en frostnat

I går var det solskin hele dagen og stor udstråling om aftenen, så allerede ved 18-tiden var græsset frosset.

Planterne i plantekuvøsen var dækket af 2 lag tyndt afdækningsplast, og varmeenheden med blæser og varmelegeme startede ved 15-tiden. Der har været 25 Watt på hele natten.

Klokken 9 her til morgen var det tåget, og temperaturen i drivhuset var 1,44 grader. I plantekuvøsen var der 5,62 – altså en forskel på ca. 5 grader.

Der er 3 trin på varmen, men kun det første har været tændt. 25 Watt i  16 timer er 0,4 kilowatttime og dermed ca. 90 ører.

Elektricitet er den dyreste varmekilde i et drivhus, men vinder i det lange løb fordi det er let at styre, så det kun bruges når det er nødvendigt. Og så er der den sikkerhed, at hvis det pludselig bliver frost uden at det var meldt, så er man sikret.

Måling af temperaturer i drivhuset med thermistorer

En thermistor er en elektrisk modstand, der ændrer værdi med temperaturen. De er billige, omkring 10 kr stykket, men der er en del arbejde før det fungerer. det kræver også en Arduino eller lignende.

Der findes mange gode måder til at måle temperaturer i drivhus, men vil man styre ud fra resultatet er det nødvendigt at bruge en form for processor.

De mest almindelige thermistorer er af NTC-typen, Negative Temperature Coefficient hvilket vil sige, at den elektriske modstand bliver mindre, når temperaturen stiger. Det er faktisk modsat af det normale, men det lader vi lige ligge….

Thermistorer er ikke lineære, dvs at de reagerer ikke lige kraftigt på forskellige temperaturer. Man må derfor vælge en thermistor, der passer til det temperaturområde, der skal måles i. I områder 0 – 30 grader C har jeg valgt 10K thermistorer (10 kilo ohm) og i området op til 100 grader en 100K.

Hver thermistor sættes i serie med en modstand af samme værdi, og der måles midt mellem de 2 og til analog input på Arduinoen – der er masser af vejledning på nettet.

Der findes flere komplicerede formler til at beregne temperaturen ud fra spændingsfaldet over thermistoren, men mange års erfaringer fra gartnerier har vist, at hver sensor har sine egne karakteristika – de er til gengæld stabile, så hvis man indretter sig efter det får man et godt resultat.

Kalibrering

Jeg brugte en DS18B20 til at måle den nøjagtige temperatur med en opløselighed på 0,06 grader.

IMG_7493

Kredsløbet til 4 Thermistorer blev lavet på en strimmel Veroboard, thermistorerne blev loddet på ca. en meter ledning og den uisolerede del dyppet i 2-komponentlim, så de fik et isolerende lag.

Alle sensorer blev dyppet i en spand vand, der havde stået ude natten over, der blev hældt en sjat varmt vand i spanden efter hver måling og aflæst igen når temperaturen var stabil.

Kode til Arduino

Koden læser værdien af 4 thermistorer over A0 – A3 og skriver resultatet på PC. Jeg venter 50 millisekunder mellem hver læsning, måske er det ikke nødvendigt, men der er jo tid nok.

void setup() {

Serial.begin(9600);
}

void loop() {

int sensorValue0 = analogRead(A0);
delay(50);
int sensorValue1 = analogRead(A1);
delay(50);
int sensorValue2 = analogRead(A2);
delay(50);
int sensorValue3 = analogRead(A3);
delay(50);

Serial.println(sensorValue0);
Serial.println(sensorValue1);
Serial.println(sensorValue2);
Serial.println(sensorValue3);
Serial.println(” “);
delay(2000);
}

Resultater

Thermistorernes værdier ved forskellige temperaturer ses i tabellen. I det undersøgte temperaturinterval er thermistorerne meget tæt på at være lineære, så jeg har lavet en regression for hver enkelt thermistor, den kan så sættes ind i programmet og dermed får man temperaturen. Der findes steder på nettet, hvor man kan lave regressioner.

Man kan ikke lave tabeller direkte på en hjemmeside, de laves i et plugin og sættes ind via et link, så det kan være lidt svært at have kontrol med, hvordan det ser ud.

TemperaturA0A1A2A3
2.56480501513494
10.13536556569555
19.12600616626622
23.19629644656654
28.25650666677680

Beregninger

Thermistorernes regressioner viser tydeligt, at man kan ikke bruge en standardformel til beregning af massefabrikerede produkter. Men ved at kalibrere og beregne hver thermistor for sig får man meget nøjagtige målinger.

TempA0 = -68.222 + 0.147x

TempA1 = -74.169 + 0.152x

TempA2 = -76.662 + 0.153x

TempA3 = -64.743 + 0.135x