Så er gulvvarmen startet

Sent på efteråret tapper jeg vandet af solfangeren for at undgå frostskader, den 16. marts var en dejlig solskinsdag og der blev sat vand på solfanger og gulvvarme igen.

Resultatet udeblev ikke, vandet blev pumpet i gulvvarmen med 22 grader og kom op igen med 9 grader, og i løbet af eftermiddagen steg temperaturen i varmelageret fra 5 til 9 grader. Det lyder måske ikke af meget, men det er 7 kubikmeter sand, der er varmet op.

Det er ikke uden problemer, det er svært at få luftbobler ud af solfangeren og det er næsten umuligt at lime det sorte om-rør, jeg bruger som solfanger.

Rødderne på tomater, agurker osv kan ikke fungere ved lave temperaturer, gulvvarme er derfor nødvendig hvis man vil dyrke tidligt.

Hvad lærte jeg af drivhussæsonen 2015?

Sommeren 2015 var kølig, med ikke ret meget sol i juli men dejlig august og efterår. Det var den første sommer, hvor jeg fik lidt styr på drivhuset. Hermed mine erfaringen og tanker angående næste år.

Varmelageret
Cirkulationspumpen blev vendt, så vandstrømmen tager luftbobler med op til toppen, hvor der er en udluftning. Solfangerdelen blev hæftet til træstænger, så det ser pænere ud og der ikke er vulker, hvor luftbobler lukker for cirkulationen.
Styringen starter cirkulationen, når lufttemperaturen er højere end i varmelageret, det skal programmeres om, så cirkulationen også starter når lufttemperaturen er under 5 grader, så solfangerdelen ikke frostsprænger.
Det er i yderpunkterne af sæsonen, at der er glæde af varmelageret – stangbønner om foråret og salat om vinteren.

Skygge
Året før var det nødvendigt med kridt på glasset, dette år har vindruerne skygget så meget, at det ikke har været nødvendigt.

Dyrkningsmetode
Kapilærkasserne er skiftet ud med kasser i lærketræ, fyldt med kompost, det sparer på spagnum’en – dog er der ca. 5 cm spagnum i toppen for at hæmme ukrudtet i at spire.

Vanding
Drypvanding direkte på en lille pumpe har virket fint, styringen sker med en sensor, der måler fordampningen.

Vand
I 2015 blev 2 palletanke koblet til taget på huset, sammen med den mindre tank ved drivhuset kan der nu samles 2,5 kubikmeter regnvand. Fra at spare mest muligt på vandet må jeg nu af og til pumpe vand til æbletræerne for at få plads til det næste regnvejr.

Styring
Styringen sker med mikrocomputere programmeret i C+, til cirkulationspumpen en Arduino og til vandingen en Seeeduino Mega. Een af dem kunne sagtens klare det hele, men i udviklingsfasen er det lettest at have det lidt fordelt.
Et gennemgående problem er stadig start og stop af elektromotorer i cirkulationspumpen og vandingspumper – det genererer variationer i spændingen, som slår systemets display ud, selv om elektronikken er syltet ind i kondensatorer og optokopler.

Snegle
Er blevet et tiltagende problem. I løbet af vinteren skal der elektrisk hegn på siden af dyrkningskasserne – det bliver spændende at se, om det virker.

Kartofler
Fine kartofler sidst i april.

Jordbær
Modne jordbær fra 1. maj til lidt ind i juni, ca. en håndfuld om dagen.

Stangbønner
I juni og igen i september, pænt udbytte, men de gror vildt.

Tomater
De første tomater kan plantes ud tidligere end i 2015, så det skal prøves næste år.
Sungold er en orange tomat, der smager fantastisk, jeg har taget stiklinger til overvintring, da det er en F1, så den ikke kan frøformeres fra egne frø. Frugterne revner ret hurtigt efter modning, så man skal lige lære at plukke på det rette tidspunkt.
To røde tomater, Alicante og Marmande smagte ikke af noget, så de kommer ikke med næste år.
Der er købt frø af Sweet Aperitif og Capriccio til næste sæson.

Agurk
Gik over al forventning, har nok fået 70 agurker på 2 planter, og jævnt fordelt over sæsonen.

Vindrue
Til trods for at over halvdelen af klaserne blev klippet af så var der alt for mange, slutresultatet i omegnen af 30 kg. Til næste år skal den nederste halvdel af de blivende klaser klippes af, og der skal klippes på langs i siden, så der åbnes op ind til klasen.

Skadedyr og sygdomme
Der har ikke været skadedyr, selv om der er Hvide fluer i jordbærrene på friland. Det skyldes nok, at jeg slet ikke sprøjter, heller ikke med sæbe og lignende. Der er en del snyltehvepse af forskellig slags, og de gør nok arbejdet.
Larver af natsværmere, knoporme, var et stort problem sidste år, men ikke i år.

Af svampesygdomme har der kun været lidt gråskimmel sidst på sæsonen, men døren står også åben døgnet rundt.

 

 

 

Solfanger og gulvvarme i drivhus, lidt tal

Nu er det tiden, hvor der kan lagres lidt solenergi i gulvet, hvis der er en solfanger koblet til gulvvarmen i drivhuset, men det kræver naturligvis, at solen skinner.
Her kommer lidt tal for hvad der sker på en gråvejrsdag og en solskinsdag.

Gråvejr

Den 20. oktober 2015 var en gråvejrsdag i en periode uden sol. Jordtemperaturen i 23 cm dybde udenfor var kl 17:45 9,69C og samme dybde i drivhuset 10,69C – altså ikke den store forskel.
Den 21. kl 8:40 var temperaturen udenfor 9,56C og indenfor 10,19C og kl 16:05 9,94C og 12,19C.

På denne årstid er jordtemperaturen ca. 1 grad håjere inde i drivhuset i forhold til udenfor, og det er jo ikke ret meget.

Solskin

Den 25. oktober var en dag med spredt solskin. Kl 9:23 var jordtemperaturen udenfor 10,31C og indenfor 10,94C, men kl 16:55 var temperaturerne 10,44C og 13,69C.

Den 26. oktober var en pragtfuld dag med sol hele dagen. Efter en kold nat var jordtemperaturen kl 9:26 udenfor 9,13C og indenfor 10,44C – lufttemperaturen i drivhuset var 4,00C og lufttemperaturen udenfor var 6,20C. Den lavere temperatur i drivhuset skyldes udstråling.

Kl 16:15 var jordtemperaturen ude 9,50C og inde 13,75C.

Da varmeslangerne i gulvet ligger i en halv meters dybde, og drivhuset er 14 kvadratmeter, er det altså mere end 7 kubikmeter sand, der er varmet godt 3 grader op, og det er faktisk temmelig meget energi.

Resultatet

På gråvejrsdage er der selvfølgelig ikke noget at hente, men efter en solskinsdag er jordtemperaturen ca. 3 grader højere.
Temperaturen i solfangeren kommer ikke meget over 21 grader, men der kan nok ikke afsættes meget mere energi i varmelageret, for der er næsten ikke forskel på vandtemperaturen ind- og ud af varmelageret.

036

Det var en del tørre tal, så her kommer et lidt overbelyst billede af rukolasalat, der er spiret, til venstre nogle tomatstiklinger og imellem tomat og rukola spirer antarktisk salat frem.

Solfanger i drivhus, varmelager i gulvet

Så er der vand på anlægget, solfangeren er bygget om og cirkulationen vendt, mere herom senere. Varmelageret har holdt drivhuset frostfrit selv med 3 graders frost om natten.

Det er let at notere temperaturer i luften og varmelageret, og skrive dem ind i et regneark, men at få pæne kurver over i HTML er straks sværere. Her er 4 dage med sol og frost om natten.

graf 15 marts 15

Den nederste kurve er jordtemperaturen udenfor i 25 cm dybde, her er temperaturen 4-5 grader. Den mørkerøde er temperaturen i varmelageret under gulvet i drivhuset, målt i 25 cm dybde. Her er temperaturen mellem 8 og 12 grader.

Den øverste kurve er temperaturen i solfangeren, den ligger op til 6 grader over lufttemperaturen, og det kunne den ikke før solfangeren blev bygget om. Vandet i solfangeren går altså ned i varmelageret med 25 – 30 grader på en solskinsdag. Om morgenen når cirkulationspumpen starter kommer vandet retur med 8 – 10 grader, men i løbet af en times tid stiger returtemperaturen til 15 – 17 grader fordi varmen spreder sig langsomt i varmelageret.

Hvad kan det bruges til

Varmetabet fra et drivhus er meget stort, og temperaturen er kun 2 – 3 grader højere end normalt.

Planters vækst er meget afhængig af jordtemperaturen, og dyrker man direkte i jorden, eller som jeg, i højbede, så er der en tydelig effekt. Sidste år så jeg, at dyrkningskasser isolerer fra jordvarmen, og giver et dårligt resultat, så foreløbig tegner alt godt.

 

 

 

Varmelagring i gulvet i drivhus – hjælper det?

 

Hjælper det

 

Her er temperaturerne på en solskinsdag den 11. marts, men det viser meget godt, hvad der sker her i foråret. I løbet af dagen stiger temperaturen i varmelageret fra 8 til 16 grader og den følgende nat afkøles det til 9 grader. Det frøs 3 grader den nat, men drivhuset var frostfrit, en Julestjerne overlevede. Den næste dag skinnede solen også, og lufttemperaturen steg hurtigt, men da jeg sluttede med at notere var cirkulationspumpen endnu ikke startet, det gør den først, når lufttemperaturen er 2 grader varmere end temperaturen i varmelageret.

Her i begyndelsen af april kommer temperaturen i varmelageret op på 18 grader og det køles til 1 i løbet af natten. Jeg har ikke noget at sammenligne med, men alt trives og gror, jordbærrene har blomstret en uge nu. Jordtemperaturen udenfor er 6-7 grader.

Drivhus, solfanger, varmelager, praktiske erfaringer

Baggrund

På en solskinsdag midt i februar kommer temperaturen i et hobbydrivhus op på 20 grader, men resten af tiden er der ca. samme temperatur som udenfor.
Allerede nu sker der noget med temperaturen i gulvet, den 16. februar efter en dag med spredt sol og ikke over 15 grader i drivhuset, er temperaturen i 23 cm dybde kommet op på 6,5 grader – uden nogen form for hjælp. Uden for er jordtemperaturen 3,5 grader.

Sidste sommer blev der under bygning af drivhuset lagt varmeslange ned i et sandlager under gulvet, og med en sløjfe op under taget. Sløjfen under taget var helt utilstrækkelig, og jeg havde hverken lyst til at se på en solfanger ved siden af drivhuset eller bruge mange penge på projektet.

Løsningen blev fundet i et byggemarked, et tomrør, der bruges til at trække plasticvandrør i. En rulle på 50 m koster 8-900 kr i byggemarkeder, men blev fundet hos          til 200 kr incl. transport. Det er et 20/25 mm rør, se foto, så 50 m giver en overflade på 1,25 kvadratmeter.

Midt i februar giver solen ca. 300 watt pr. kvadratmeter og det er ikke ret meget, da der skal ca. 2000 watt til at varme sandlageret 1 grad. Men, der er også en opvarmning af røret fra luften, og endelig er varmelagerets temperatur om foråret meget lav, så udnyttelsesgraden er stor.

Praktiske erfaringer

Tomrør er lavet af stift plast, det er let at bøje pga den riflede struktur, men det kan ikke drejes. Alene at få det af rullen og hængt op er en meget stor udfordring – eventuelle VVS-ere må gerne grine.

Det hele skal samles og der skal udluftningsventil og en hane til at fylde det med vand. Jeg fandt ud af – på den hårde måde – at tomrør kan ikke limes, og jordslangen, der er PE-rør, kan slet ikke limes. I første forsøg blev samlingerne limet med silikone i stride mængder, og det var ikke tæt. Næste forsøg var med tagrendelim til PVC, og samme resultat.

Løsningen er Araldit, her er brugt en 20 minutters.

Samling af rør

 

003Mit PE-rør er 20 mm udvendig diameter, hvis det varmes med en gasbrænder kan det drejes ned i et halvtomme gevind, så røret presses lidt tyndere og der drejes gevind. det giver en stærk samling, og når det skilles og samles igen med Araldit i gevindet – så er det helt fint.

015

Her er et halvtomme T-stykke skruet fast i PE-rør med Araldit. Det nederste rør er røret i varmelageret lige når det kommer op af jorden. Der skal skrues en Ballofix i T-stykket, så der kan lukkes vand på solfangeren.

Over T-stykket er der en samling mellem PE-rør og tomrør. Rillerne i tomrøret blev fyldt med Araldit, PE-røret skubbet på plads og spændebåndet skruet hårdt til, så rillerne blev mast flade.

016

Man kan roligt lægge kræfterne i, når spændebåndet skrues til. Her er et stykke tomrør fra en mislykket samling med silikone, tomrøret er ikke revnet i rillerne.

Samling af tomrør

020

rillerne i begge ender af tomrør fyldes med Araldit, et stykke PE-rør blev skubbet ind som forbindelse, samlingen mellem dem fylldt med Araldit og et stykke opklippet tomrør lagt over, samt et stykke tomrør til at dække samlingen, så spændebåndet ikke limes fast. Spændebåndet skal skrues hårdt til, og så er det forhåbentlig tæt.

Husk lige, at det, jeg her laver, er et lukket system i et drivhus, det holder ikke til vandværksvand og må heller ikke bruges til det formål