Bobleplast i drivhuse

Alle planter fordamper vand, og hvis der tilføres varme fordamper de meget vand. Alt det vand betyder høj luftfugtighed og problemer med svampesygdomme. 

I gartnerier er det ikke noget problem, styringen åbner vinduerne hvis luftfugtigheden er for høj. Om vinteren, når temperaturen er nær frysepunktet eller derunder, er kondenseringen på det kolde glas så stor, at luftfugtigheden ikke kan komme op i det røde felt.

Overvintring af sarte planter i hobbydrivhuse er dyrt, når de skal holdes frostfrie. Mange isolerer hele drivhuset med bobleplast, eller laver et lille drivhus i drivhuset. Resultatet er det samme, planterne er lukket inde i plast, de fordamper vand, især når der sættes varme på, og boblefolien isolerer så godt, at der ikke kan kondenseres vand på den.

Det skal gå galt, og det er ikke nødvendigt.

Hvis der varmes med olie- eller gasbrænder bliver det endnu værre, fordi der dannes ret meget vand ved forbrændingen. Så er det bedre med elektrisk varme, men den skal være afstemt med behovet. De sidste par vintre har jeg klaret det frostfrie med max 50 Watt og en hjemmelavet computerstyring, på markedet kan man finde overvintringstelte med 2.000 Watt varmeblæser, hvilket er langt over målet og vil give store udsving i temperaturen og igen – planterne fordamper mere vand for at stabilisere deres temperatur.

Løsningen er ret enkel, boblefolien må ikke være helt lukket, et hul på 10 x 10 cm foroven og forneden er en god begyndelse. Det koster lidt ekstra varme, men er altså nødvendigt. Hvis der er luftet godt ud til dagligt sker der til gengæld ikke noget ved at lukke helt til i meget kolde nætter, og derved kan der spares lidt.

Kartoffelskimmel, Phytophthora infestans, på tomat i drivhus

002

 

Kartoffelskimmel på tomat

Kartoffelskimmel angriber alle planter i Natskyggefamilien, herunder kartofler, tomat og sort natskygge. Alle dele af planterne kan angribes, også kartoffelknolde. På billedet er det tomater, det går ud over, et typisk angreb med brunt råd – de 2 visne blomster er sandsynligvis også kartoffelskimmel.

Svampen, Phytophthora infestans

P. infestans hører til Oomyceterne, dvs at de danner ægsporer, der kan ligge i jorden i mange år, og smitte modtagelige planter. Indtil for få år siden blev der ikke dannet ægsporer, da det kræver 2 typer af svampen: A1 og A2, og A2 fandtes kun i Mexiko. På få år har A2 bredt sig til hele jorden, og selv om selve dannelsen af ægsporer ikke er almindelig, har det dog ændret udviklingen af kartoffelskimmel radikalt.

Førhen startede årets angreb fra læggeknolde, og da svampen hurtigt dør i knolde var der kun ganske få steder i landet, hvor et angreb kunne startes. Svampen har en meget hurtig epidemi, men før jordsmitten skulle vi normalt ind i august, før sygdommen virkelig eksploderede.
Nu kan der findes angreb i mange kartoffelmarker allerede i juni måned, og det er et stort problem for landmænd.

P. infestans kan kun leve i levende planter, på kartofler sker opformeringen af sygdommen på bladene, og det er sporer herfra, der blæser ind i vores drivhuse og angriber tomater.

Sorter

Der er stor forskel på tomatsorternes modtagelighed, på billedet er det russiske bøftomater, som jeg fik frø af. I resten af huset er der 6-7 forskellige sorter af tomater, men her er der ingen angreb, så russerne ryger ud.

Hvad kan man gøre?

Jeg er nødt til at skrive, at man ikke skal have kartofler i haven, men fjernsmitten er så stor, at det ikke har den store betydning. Er der angreb i kartofler skal man klippe toppen af for ikke at smitte og ødelægge knoldene.

I drivhuset skal der holdes lav luftfugtighed, lad døren stå åben døgnet rundt. Det gør jeg, og har endda gulvvarme, så luften er ekstra tør, og det hjalp ikke. (Jeg er dog fri for gråskimmel).

Om natten afkøles planterne i drivhuset pga udstråling, de kan blive 3-5 grader koldere end luften. Om morgenen stiger temperaturen og luftfugtigheden, og så dannes der dug på frugterne, som stadig er kolde. Sporerne skal have vand for at spire, duggen samles forneden og derfor starter angrebet i blomsterenden. I mit drivhus er der ingen angreb på de nederste klaser, medens alle frugter på de øverste er syge.

Der findes resistente sorter, og det kan ende med at vi kun kan dyrke dem.

Nå jo, det skal vel lige nævnes, at der ikke kan sprøjtes mod sygdommen, men det kunne man vel heller ikke finde på i en have…..

Vanddråber på blade, hydathoder og guttation

011

Om morgenen kan man se vanddråber på blade, de sidder i bladspidserne, og det er ikke dug.

Hydathoder og guttation

Ja, det er et par slemme ord, men hvis man selv vil søge videre på nettet, er det nødvendigt at bruge dem.

Der er et ret højt vandtryk i planter, for at holde dem på højkant. Trykket leveres af rødderne, og om dagen er der ingen problemer, undtagen hvis jorden er tør, så falder trykket.
Om natten er der næsten ingen fordampning fra bladene, og så bliver der overtryk i planten, for trykket fra rødderne er ikke lige sådan at regulere.
Vandet transporteres i planterne i meget små rør, kaldet ledningsstrenge. I spidsen af ledningsstrengene sidder der en lille pore, en såkaldt hydathode, der minder meget om de læbeceller, der regulerer luftskiftet i bladene.

Når fordampningen fra bladene går i stå om natten virker hydathoderne som sikkerhedsventiler, og der siver lidt saft ud, der sidder som små dråber på bladspidser, disse dråber kaldes guttation.

Er guttation skadeligt for planterne?

Umiddelbart nej, for alle planter på friland har guttation næsten hver nat.
I et drivhus er sagen lidt anderledes, selve guttationen betyder ikke noget, men det viser, at luftfugtigheden er for høj om natten.

Hvis der er kraftig guttation om morgenen, som på bladene af min vindrue ovenfor, så skal man lade døren stå på klem om natten, så der kan blive luftet ud.