Tidlige kartofler i drivhus, forspiring

Kartoffeldrivningen i drivhus startede første juledag, men det gik lidt stille for sig. Årsagen er, at jeg har problemer med at få billeder på min hjemmeside, men det forhindrer ikke tingene i at gå deres gang.

034

På det tidspunkt af året kan man ikke få egentlige læggekartofter, så jeg bestemte mig for sorten Folva.

Kartoflerne skal lægges lyst til spiring, så der dannes korte, kraftige spirer. vinteren var mild, og jeg havde planer om en tidlig drivning, men i skrivende stund er der 4 graders frost og en strid vind, så det trækker lidt ud. Så længe kartoflerne er i lys sker der ikke noget.

Sidste år drev jeg dem i sorte spande – det er måske ikke det sundeste, så i år vil jeg lægge en frysepose inden i, en 19 liters er den største, jeg har kunnet finde (Bilka).

I mellemtiden sker der meget med gulvvarmen, men herom senere…….

 

Kartofler i spande – nu gror de

024

 

Det er 3 uger siden, de blev lagt, den sidste uges tid har de stået udenfor. Alt efter hvor de dyrkes  skal de nu have forskellig behandling:

  • I lejlighed skal de i et vindue, så de får så meget sol som muligt. Jorden skal holdes jævnt fugtigt, og de skal have gødningsvand næste gang de vandes. Har du slet ikke erfaring med plantedyrkning, så stik en finger helt ned i jorden, føles det tørt så vand med  2 deciliter vand. Hold dem så køligt som muligt, ellers bliver der kun top ud af det. De kan sagtens tåle et åbent vindue og direkte sol.
  • På altan og i have skal de bare blive stående, flyt dem op så de får sol, og ellers passes de som skrevet i første punkt, men om 1-2 uger stiger vandforbruget.
  • I drivhus skal de udenfor når det er solskin, og i overskyet vejr kan de holdes inde, men pas på toppen, hvis de vokser for meget har de det for varmt.

At dyrke kartofler er en balance mellem top og knoldet.
Mange førstegangs haveejere har fået en slem skuffelse, fordi kartoflerne fik for meget gødning og blev en meter høje – uden at give knolde.