Kartofler i drivhuset på varm luft – lidt målinger

Jeg har et bed kartofler i drivhuset med en slange i bunden, hvor der blæses varm luft fra en solfanger i toppen af drivhuset – styret af en minicomputer.
Slutningen af marts har være usædvanlig kold, og med meget lidt sol, så kartoflerne er tydeligt bagud i forhold til de foregående år.

Men, der gives da solskinsdage, og kurverne herunder er fra den 30. marts 2018:

Den nederste, gule kurve, er temperaturen i bunden af beddet. Om morgenen var den nede på 5,06 grader, efter nogle kolde gråvejrsdage, og om aftenen var den oppe på 12,13 grader.
Lufttemperaturen, den grønne, er allerede om morgenen oppe på 12,56 grader, for der er kraft i solen. Fra lidt i 11 til kl 4 stod døren åben, derfor kommer lufttemperaturen ikke højere op.
Den blå kurve, Jordind, er temperaturen på den luft, der blæses gennem slangerne i beddet, og den røde kurve, Jordud, er temperaturen, når luften har opvarmet beddet. Forskellen mellem den blå og den grønne, ca. 5 grader, er opvarmningen fra solfangeren.
I et tilsvarende bed, uden luftvarme, var temperaturen sidst på dagen 7,00 grader.

Næste morgen var det frost, og temperaturen i kartoffelbeddet var 7,15 grader.

Den følgende morgen, 1. april, vågnede vi op til 12 cm sne, frost og kraftigt snevejr. Midt på dagen holdet det op med at sne, det var stadig overskyet, men meget skarpt lys. Temperaturen i drivhuset steg til 14 grader, og blæseren gik igang. I løbet af en times tid steg temperaturen i beddet fra 6,13 til 7,13 grader.

Marts måned havde halvt så mange solskinstimer som normalt, og det kan tydeligt ses. Det er dog en klar fordel at have varmelagringen baseret på luft i stedet for vand i slangerne, det er det lettere at arbejde med, og kan bedre udnytte en times solskin.

Kartofler i spande, pas på varmen og gødning

Kartofler i spande må ikke få det for varmt, og de må ikke gødes, begge dele hæmmer dannelsen af knolde, så der kun dannes en masse top.

Når skuddene er kommet over jorden betynder dannelsen af nye kartoffelknolde. Temperaturen må ikke komme over 20 grader, og helst ligge omkring 15. Står spandene indendøre er det tid at få dem ud, helst i et drivhus.

Bor man i lejlighed er der nok lidt køligere i en vindueskarm, er der en altan kan man sætte dem derud om dagen.

Gødning hæmmer dannelsen af knolde, i stedet vokser toppen som en tomatplante, og det ser så lovende ud, men det giver altså ingen knolde.

Lys og sol kan de ikke få for meget af.

IMG_7539

Når de kommer ud ser det ud som om de går i stå, men der sker altså noget under jorden…

Og pas på med vanding, ikke for meget, så rådner de nye knolde.

Drivning af kartofler i spande, 2016

Nye kartofler i midten af april? Det burde ikke være noget problem, og det er et hyggeligt arbejde, der starter i juleferien.

IMG_7408

Det er sorten Folva – det eneste fornuftige, der var til rådighed i juleferien. Læggekartofler skal spire lyst, så de danner korte og kraftige spirer. Det hvide foroven i kassen er en rulle fryseposer, 19 liter, som de skal dyrkes i.

Har du ikke lagt kartofler til spiring er det ikke det store problem. Læg nogle kartofler i vindueskarmen, så de får sol, og lad dem ligge en uges tid, så er de klar til at starte. De får ikke så store spirer, men selve processen starter i knoldene.

IMG_7421

Det ser lidt mærkeligt ud, men det er et kig ned i en frysepose, der står i en spand. Der er ca. 5 cm god kompost i bunden af posen, og 3 læggekartofler. I nogle af spandene er der kun 2 kartofler, så må vi se hvad der er bedst.

IMG_7422

Her er fryseposen fyldt op med kompost, bagefter lukkede jeg posen med en klips, så bænkebidere og andet godt ikke fylder huset.

Spandene, 10 ialt, kom ind under bænken i køkkenet, der skal de stå 2-3 uger og derefter ned i drivhuset.

Bruger du fugtig kompost eller spagnum skal der ikke vandes, så rådner kartoflerne.

 

Hvad lærte jeg af drivhussæsonen 2015?

Sommeren 2015 var kølig, med ikke ret meget sol i juli men dejlig august og efterår. Det var den første sommer, hvor jeg fik lidt styr på drivhuset. Hermed mine erfaringen og tanker angående næste år.

Varmelageret
Cirkulationspumpen blev vendt, så vandstrømmen tager luftbobler med op til toppen, hvor der er en udluftning. Solfangerdelen blev hæftet til træstænger, så det ser pænere ud og der ikke er vulker, hvor luftbobler lukker for cirkulationen.
Styringen starter cirkulationen, når lufttemperaturen er højere end i varmelageret, det skal programmeres om, så cirkulationen også starter når lufttemperaturen er under 5 grader, så solfangerdelen ikke frostsprænger.
Det er i yderpunkterne af sæsonen, at der er glæde af varmelageret – stangbønner om foråret og salat om vinteren.

Skygge
Året før var det nødvendigt med kridt på glasset, dette år har vindruerne skygget så meget, at det ikke har været nødvendigt.

Dyrkningsmetode
Kapilærkasserne er skiftet ud med kasser i lærketræ, fyldt med kompost, det sparer på spagnum’en – dog er der ca. 5 cm spagnum i toppen for at hæmme ukrudtet i at spire.

Vanding
Drypvanding direkte på en lille pumpe har virket fint, styringen sker med en sensor, der måler fordampningen.

Vand
I 2015 blev 2 palletanke koblet til taget på huset, sammen med den mindre tank ved drivhuset kan der nu samles 2,5 kubikmeter regnvand. Fra at spare mest muligt på vandet må jeg nu af og til pumpe vand til æbletræerne for at få plads til det næste regnvejr.

Styring
Styringen sker med mikrocomputere programmeret i C+, til cirkulationspumpen en Arduino og til vandingen en Seeeduino Mega. Een af dem kunne sagtens klare det hele, men i udviklingsfasen er det lettest at have det lidt fordelt.
Et gennemgående problem er stadig start og stop af elektromotorer i cirkulationspumpen og vandingspumper – det genererer variationer i spændingen, som slår systemets display ud, selv om elektronikken er syltet ind i kondensatorer og optokopler.

Snegle
Er blevet et tiltagende problem. I løbet af vinteren skal der elektrisk hegn på siden af dyrkningskasserne – det bliver spændende at se, om det virker.

Kartofler
Fine kartofler sidst i april.

Jordbær
Modne jordbær fra 1. maj til lidt ind i juni, ca. en håndfuld om dagen.

Stangbønner
I juni og igen i september, pænt udbytte, men de gror vildt.

Tomater
De første tomater kan plantes ud tidligere end i 2015, så det skal prøves næste år.
Sungold er en orange tomat, der smager fantastisk, jeg har taget stiklinger til overvintring, da det er en F1, så den ikke kan frøformeres fra egne frø. Frugterne revner ret hurtigt efter modning, så man skal lige lære at plukke på det rette tidspunkt.
To røde tomater, Alicante og Marmande smagte ikke af noget, så de kommer ikke med næste år.
Der er købt frø af Sweet Aperitif og Capriccio til næste sæson.

Agurk
Gik over al forventning, har nok fået 70 agurker på 2 planter, og jævnt fordelt over sæsonen.

Vindrue
Til trods for at over halvdelen af klaserne blev klippet af så var der alt for mange, slutresultatet i omegnen af 30 kg. Til næste år skal den nederste halvdel af de blivende klaser klippes af, og der skal klippes på langs i siden, så der åbnes op ind til klasen.

Skadedyr og sygdomme
Der har ikke været skadedyr, selv om der er Hvide fluer i jordbærrene på friland. Det skyldes nok, at jeg slet ikke sprøjter, heller ikke med sæbe og lignende. Der er en del snyltehvepse af forskellig slags, og de gør nok arbejdet.
Larver af natsværmere, knoporme, var et stort problem sidste år, men ikke i år.

Af svampesygdomme har der kun været lidt gråskimmel sidst på sæsonen, men døren står også åben døgnet rundt.

 

 

 

Så er der lagt kartofler i spande

001

Forspirede kartofler af sorten Ballarina, husk de skal forspires i lys, ellers får man meterlange spirer, og det dur ikke.

De er lagt i ren kompost, harpet (siet) gennem kyllingenet. Der er små stykker grene og rester, der ikke er helt omsat, og det gør komposten mere porøs.

006

Der blev til 7 spande med 3 kartofler i hver. I 4 spande blev de lagt på ca. 5 cm kompost, i de sidste 3 direkte på bunden. Kartoffelplanter danner nye kartofler ud fra stænglen, der skyder op, og en længere stængel burde give flere nye kartofler – vi får se.

Det tager 2-3 uger før de kommer op, og så skulle vinteren gerne være lettet så meget, at de kan komme i drivhuset.

 

 

008

 

Et gæstebadeværelse kan bruges til andet end gæster – utroligt, hvad man kan slippe af sted med når der loves nye kartofler om 2 måneder…..

 

 

Drivning af kartofler i spande, kartofler lægges til spiring

Så er der lagt kartofler til spiring i en kasse lavet af træ fra en melonkasse – tak til Steen.

Drivning af kartofler i spande i drivhus

Første spørgsmål: hvor får man læggekartofler fra? Svaret er: et velassorteret supermarked. Se hvilke sorter, de har og slå dem op på nettet, det skal gerne være tidlige sorter.

Jeg havde først fat i Folva, der er en middeltidlig sort, men valget faldt på Ballarina, der er en tidlig sort, fast og med god smag. Ballarina skal forspires grundigt, ellers kommer der ikke noget ud af det. Spiringen skal ske i lys – det gør ikke noget, at kartoflerne tørrer og bliver rynkede.

Næstre spørgsmål: skal det ikke være kontrollerede, sygdomsfri læggekartofler? Svaret er: jo, hvis du skal leve af det, til hobbybrug gør det ikke noget, og du kan for øvrigt heller ikke få kontrollerede læggekartofler på dette tidspunkt (til privatbrug). Kartoflerne skal se sunde ud, er du i tvivl så kasser et par stykker.

Mine kartofler er lidt til den store side, men det er bedre end hvis de var for små. Jeg regner med 3 stk i hver spand.

 

005

Drivning af kartofler i drivhus, varmeskade og høst

006

Kartofler kan også få det for varmt, det lyder måske som et luksusproblem sidst i april, men jeg havde ikke taget højde for gulvvarmen, så de har stået ved 25 grader døgnet rundt.
Resultatet er gule og lyse blade, knoldsætningen går i stå og de ser ret jammerlige ud.

For 2 uger siden blev de sat udenfor, men det har ikke hjulpet, så nu spiser vi dem.

010

Det var så resultatet af en spandfuld, og det rækker lige til 2.

En kartoffelplante danner (selvfølgelig) knolde hele vejen rundt, og her var en håndfuld knolde i kanten af spagnum’en, resten lå inde i. Man kan købe et system, hvor knoldene i kanten kan plukkes af, men man snyder altså sig selv for de fleste, som sidder længere inde.

Drivning af kartofler i fryseposer i drivhus

005

Jeg bruger en frysepose i de sorte spande, så kartoflerne ikke kommer i direkte kontakt med spandene – ved ikke, om det betyder noget.

En sideeffekt er, at man kan løfte posen op af spanden og kigge på resultatet, og foreløbig er der ikke noget at klage over……

Tidlige kartofler hele sommeren?

013

I drivhuset gror kartoflerne stille og roligt, det meste sker nede i jorden – håber jeg. På billedet kan man lige se det sidste af 16 salathoveder, det gror i kompost så derfor er der lidt ukrudt.

Kan man have nye kartofler hele sommeren?

Ja, jeg starter i drivhuset, og har lige lagt under plastic på friland. Om et par uger kan man lægge de “almindelige” kartofler, men man kan lægge kartofler helt til midten af juli.
Køb nogle almindelige spisekartofler af en god sort og kvalitet, og læg dem til spiring lyst, så de danner korte spirer. Man kan lægge kartofler efter en tidlig afgrøde radiser, spinat eller salat og som sagt fortsætte til midten af juli.

Går det altid godt?

De første hold efter de almindelige plejer at lykkes, men hvis der er meget kartoffelskimmel i luften kan man miste de sidste hold – der er altså lidt gambling, men prøv at invitere gæster på en god middag med nye kartofler, sidst i august – det er hele indsatsen værd.

Drivning af kartofler, – nu er de kommet op

 

029

Det tog kun 14 dage ved 8-10 grader, så skete der noget.

Ved temperaturer over 20 grader bliver der kun dannet top, og ingen knolde. Derfor er spandene flyttet i drivhuset, hvor temperaturen i gråvejr er lidt højere end udenfor, og i solskin 20-22 grader.
Om natten er temperaturen nede på 3-4 grader.

Planter danner sukker i toppen om dagen, og flytter det rundt om natten, når temperaturen er lavere. Derfor er de store temperatursvingninger i drivhuset godt for knoldsætningen.