Så er gulvvarmen startet

Sent på efteråret tapper jeg vandet af solfangeren for at undgå frostskader, den 16. marts var en dejlig solskinsdag og der blev sat vand på solfanger og gulvvarme igen.

Resultatet udeblev ikke, vandet blev pumpet i gulvvarmen med 22 grader og kom op igen med 9 grader, og i løbet af eftermiddagen steg temperaturen i varmelageret fra 5 til 9 grader. Det lyder måske ikke af meget, men det er 7 kubikmeter sand, der er varmet op.

Det er ikke uden problemer, det er svært at få luftbobler ud af solfangeren og det er næsten umuligt at lime det sorte om-rør, jeg bruger som solfanger.

Rødderne på tomater, agurker osv kan ikke fungere ved lave temperaturer, gulvvarme er derfor nødvendig hvis man vil dyrke tidligt.

Hvad lærte jeg af drivhussæsonen 2015?

Sommeren 2015 var kølig, med ikke ret meget sol i juli men dejlig august og efterår. Det var den første sommer, hvor jeg fik lidt styr på drivhuset. Hermed mine erfaringen og tanker angående næste år.

Varmelageret
Cirkulationspumpen blev vendt, så vandstrømmen tager luftbobler med op til toppen, hvor der er en udluftning. Solfangerdelen blev hæftet til træstænger, så det ser pænere ud og der ikke er vulker, hvor luftbobler lukker for cirkulationen.
Styringen starter cirkulationen, når lufttemperaturen er højere end i varmelageret, det skal programmeres om, så cirkulationen også starter når lufttemperaturen er under 5 grader, så solfangerdelen ikke frostsprænger.
Det er i yderpunkterne af sæsonen, at der er glæde af varmelageret – stangbønner om foråret og salat om vinteren.

Skygge
Året før var det nødvendigt med kridt på glasset, dette år har vindruerne skygget så meget, at det ikke har været nødvendigt.

Dyrkningsmetode
Kapilærkasserne er skiftet ud med kasser i lærketræ, fyldt med kompost, det sparer på spagnum’en – dog er der ca. 5 cm spagnum i toppen for at hæmme ukrudtet i at spire.

Vanding
Drypvanding direkte på en lille pumpe har virket fint, styringen sker med en sensor, der måler fordampningen.

Vand
I 2015 blev 2 palletanke koblet til taget på huset, sammen med den mindre tank ved drivhuset kan der nu samles 2,5 kubikmeter regnvand. Fra at spare mest muligt på vandet må jeg nu af og til pumpe vand til æbletræerne for at få plads til det næste regnvejr.

Styring
Styringen sker med mikrocomputere programmeret i C+, til cirkulationspumpen en Arduino og til vandingen en Seeeduino Mega. Een af dem kunne sagtens klare det hele, men i udviklingsfasen er det lettest at have det lidt fordelt.
Et gennemgående problem er stadig start og stop af elektromotorer i cirkulationspumpen og vandingspumper – det genererer variationer i spændingen, som slår systemets display ud, selv om elektronikken er syltet ind i kondensatorer og optokopler.

Snegle
Er blevet et tiltagende problem. I løbet af vinteren skal der elektrisk hegn på siden af dyrkningskasserne – det bliver spændende at se, om det virker.

Kartofler
Fine kartofler sidst i april.

Jordbær
Modne jordbær fra 1. maj til lidt ind i juni, ca. en håndfuld om dagen.

Stangbønner
I juni og igen i september, pænt udbytte, men de gror vildt.

Tomater
De første tomater kan plantes ud tidligere end i 2015, så det skal prøves næste år.
Sungold er en orange tomat, der smager fantastisk, jeg har taget stiklinger til overvintring, da det er en F1, så den ikke kan frøformeres fra egne frø. Frugterne revner ret hurtigt efter modning, så man skal lige lære at plukke på det rette tidspunkt.
To røde tomater, Alicante og Marmande smagte ikke af noget, så de kommer ikke med næste år.
Der er købt frø af Sweet Aperitif og Capriccio til næste sæson.

Agurk
Gik over al forventning, har nok fået 70 agurker på 2 planter, og jævnt fordelt over sæsonen.

Vindrue
Til trods for at over halvdelen af klaserne blev klippet af så var der alt for mange, slutresultatet i omegnen af 30 kg. Til næste år skal den nederste halvdel af de blivende klaser klippes af, og der skal klippes på langs i siden, så der åbnes op ind til klasen.

Skadedyr og sygdomme
Der har ikke været skadedyr, selv om der er Hvide fluer i jordbærrene på friland. Det skyldes nok, at jeg slet ikke sprøjter, heller ikke med sæbe og lignende. Der er en del snyltehvepse af forskellig slags, og de gør nok arbejdet.
Larver af natsværmere, knoporme, var et stort problem sidste år, men ikke i år.

Af svampesygdomme har der kun været lidt gråskimmel sidst på sæsonen, men døren står også åben døgnet rundt.

 

 

 

Varmelager i drivhus, solskinsdag i november

I gråvejr er der ikke noget at hente, men en solskinsdag kan gøre meget i et drivhus, ikke mindst i varmelageret i gulvet.
Den 12. november 2015 var en dejlig solskinsdag, cirkulationspumpen kørte fra 9:33 til 15:34, temperaturerne ses på graferne herunder:

solskin 12 november2015

Temperaturen i jorden udenfor falder lidt i løbet af dagen, fra 11,19 grader til 10,88. Samtidig stiger temperaturen i varmelageret under gulvet fra 11,75 grader til 14.06.

Selv om temperaturen i indløbet til varmelageret er oppe omkring 20 grader midt på dagen, og temperaturen i varmelageret er på 13 grader, så afkøles vandet kun 1-2 grader. Det skyldes, at jord er ret isolerende, og jorden omkring varmeslangen får hurtigt samme temperatur som varmeslangen.
Så der er for lidt slange i varmelageret.

14 grader i gulvet, hjælper det noget? Ja, salaten gror og Julerosen er snart i blomst. Den 12. november svarer solmæssigt til sidst i januar, og på det tidspunkt vil 14 grader i gulvet været ret fint……

(Af en eller anden årsag er det meget vanskeligt at flytte grafer fra Excel til en hjemmeside, så resultatet er somme tider lidt uldent)

 

 

 

 

Solfanger og gulvvarme i drivhus, lidt tal

Nu er det tiden, hvor der kan lagres lidt solenergi i gulvet, hvis der er en solfanger koblet til gulvvarmen i drivhuset, men det kræver naturligvis, at solen skinner.
Her kommer lidt tal for hvad der sker på en gråvejrsdag og en solskinsdag.

Gråvejr

Den 20. oktober 2015 var en gråvejrsdag i en periode uden sol. Jordtemperaturen i 23 cm dybde udenfor var kl 17:45 9,69C og samme dybde i drivhuset 10,69C – altså ikke den store forskel.
Den 21. kl 8:40 var temperaturen udenfor 9,56C og indenfor 10,19C og kl 16:05 9,94C og 12,19C.

På denne årstid er jordtemperaturen ca. 1 grad håjere inde i drivhuset i forhold til udenfor, og det er jo ikke ret meget.

Solskin

Den 25. oktober var en dag med spredt solskin. Kl 9:23 var jordtemperaturen udenfor 10,31C og indenfor 10,94C, men kl 16:55 var temperaturerne 10,44C og 13,69C.

Den 26. oktober var en pragtfuld dag med sol hele dagen. Efter en kold nat var jordtemperaturen kl 9:26 udenfor 9,13C og indenfor 10,44C – lufttemperaturen i drivhuset var 4,00C og lufttemperaturen udenfor var 6,20C. Den lavere temperatur i drivhuset skyldes udstråling.

Kl 16:15 var jordtemperaturen ude 9,50C og inde 13,75C.

Da varmeslangerne i gulvet ligger i en halv meters dybde, og drivhuset er 14 kvadratmeter, er det altså mere end 7 kubikmeter sand, der er varmet godt 3 grader op, og det er faktisk temmelig meget energi.

Resultatet

På gråvejrsdage er der selvfølgelig ikke noget at hente, men efter en solskinsdag er jordtemperaturen ca. 3 grader højere.
Temperaturen i solfangeren kommer ikke meget over 21 grader, men der kan nok ikke afsættes meget mere energi i varmelageret, for der er næsten ikke forskel på vandtemperaturen ind- og ud af varmelageret.

036

Det var en del tørre tal, så her kommer et lidt overbelyst billede af rukolasalat, der er spiret, til venstre nogle tomatstiklinger og imellem tomat og rukola spirer antarktisk salat frem.

Så er der plantet tomater

Varmelageret i gulvet giver en jordtemperatur på 17 grader, så igår, 6. april 2015 blev der plantet tomater.

003

Planterne er hjemmelavet, frøet købt hos Thompson & Morgan, der er 3 sorter: Sungold F1, Alicante og Marmande, de skulle alle være resistent over for grønnakke.

Jeg bruger ikke vækstlys, men de sidste 14 dage har jeg sat plantene ned i drivhuset om dagen, og det har hjulpet meget på kvaliteten.

Det er for tidligt at plante tomater i drivhus, men med varme i jorden går det nok an.

Solfanger i drivhus, varmelager i gulvet

Så er der vand på anlægget, solfangeren er bygget om og cirkulationen vendt, mere herom senere. Varmelageret har holdt drivhuset frostfrit selv med 3 graders frost om natten.

Det er let at notere temperaturer i luften og varmelageret, og skrive dem ind i et regneark, men at få pæne kurver over i HTML er straks sværere. Her er 4 dage med sol og frost om natten.

graf 15 marts 15

Den nederste kurve er jordtemperaturen udenfor i 25 cm dybde, her er temperaturen 4-5 grader. Den mørkerøde er temperaturen i varmelageret under gulvet i drivhuset, målt i 25 cm dybde. Her er temperaturen mellem 8 og 12 grader.

Den øverste kurve er temperaturen i solfangeren, den ligger op til 6 grader over lufttemperaturen, og det kunne den ikke før solfangeren blev bygget om. Vandet i solfangeren går altså ned i varmelageret med 25 – 30 grader på en solskinsdag. Om morgenen når cirkulationspumpen starter kommer vandet retur med 8 – 10 grader, men i løbet af en times tid stiger returtemperaturen til 15 – 17 grader fordi varmen spreder sig langsomt i varmelageret.

Hvad kan det bruges til

Varmetabet fra et drivhus er meget stort, og temperaturen er kun 2 – 3 grader højere end normalt.

Planters vækst er meget afhængig af jordtemperaturen, og dyrker man direkte i jorden, eller som jeg, i højbede, så er der en tydelig effekt. Sidste år så jeg, at dyrkningskasser isolerer fra jordvarmen, og giver et dårligt resultat, så foreløbig tegner alt godt.

 

 

 

Solfanger til gulvvarme og varmelager i drivhus

Det gik lidt stærkt da jeg lavede solfangeren forrige år, 50 m tomrør blev hængt op i bugter og dal. Det så ikke pænt ud, men virkede. Effekten af varmelageret og gulvvarmen var tydelig, mindst en måneds længere vækstperiode i hver ende.

002

Ud over at det var meget lidt pænt at se på så var der luft i rørene, og det var ikke til at få ud pga de bugtede rør. Nu er der skåret lister af forskallingstræ, tomme gange tomme, sortmalet og med tomrørene på hver side, sat fast med kabelstrips.

004

Der er 6 lister med rør på hver side, håbet er at få luften ud ved at løfte dem i skiftevis hver ende.

Der er ikke fyldt vand på systemet endnu (11. februar 2015), men med en vejrudsigt, der lover slut vinter med enkelte undtagelser, så varer det ikke mange dage.

Drivhusduinoen, der styrer det hele, har fået ur og kalenderchip, herom senere. Sidste år startede cirkulationspumpen, når lufttemperaturen var et par grader varmere end varmelageret. Nu starter jeg så tidligt, at cirkulationspumpen også skal starte, når lufttemperaturen er under 5 grader, så pumpe og rør ikke fryser.

Drivning af kartofler i drivhus, varmeskade og høst

006

Kartofler kan også få det for varmt, det lyder måske som et luksusproblem sidst i april, men jeg havde ikke taget højde for gulvvarmen, så de har stået ved 25 grader døgnet rundt.
Resultatet er gule og lyse blade, knoldsætningen går i stå og de ser ret jammerlige ud.

For 2 uger siden blev de sat udenfor, men det har ikke hjulpet, så nu spiser vi dem.

010

Det var så resultatet af en spandfuld, og det rækker lige til 2.

En kartoffelplante danner (selvfølgelig) knolde hele vejen rundt, og her var en håndfuld knolde i kanten af spagnum’en, resten lå inde i. Man kan købe et system, hvor knoldene i kanten kan plukkes af, men man snyder altså sig selv for de fleste, som sidder længere inde.

Varmelagring i gulvet i drivhus – hjælper det?

 

Hjælper det

 

Her er temperaturerne på en solskinsdag den 11. marts, men det viser meget godt, hvad der sker her i foråret. I løbet af dagen stiger temperaturen i varmelageret fra 8 til 16 grader og den følgende nat afkøles det til 9 grader. Det frøs 3 grader den nat, men drivhuset var frostfrit, en Julestjerne overlevede. Den næste dag skinnede solen også, og lufttemperaturen steg hurtigt, men da jeg sluttede med at notere var cirkulationspumpen endnu ikke startet, det gør den først, når lufttemperaturen er 2 grader varmere end temperaturen i varmelageret.

Her i begyndelsen af april kommer temperaturen i varmelageret op på 18 grader og det køles til 1 i løbet af natten. Jeg har ikke noget at sammenligne med, men alt trives og gror, jordbærrene har blomstret en uge nu. Jordtemperaturen udenfor er 6-7 grader.

Jordtemperatur i drivhus med solfanger og varmelager

 

Plot med cirk

Så kom solfangeren endelig til at virke, i første om gang manuelt, men den automatiske styring er klar.

Den grønne kurve er jordtemperaturen udenfor i 23 cm dybde, den røde er tilsvarende midt i drivhuset og den blå er lufttemperaturen i drivhuset. Vandtemperaturen i solfangeren og varmelageret ligger på 17-18 grader, og vandet afkøles kun 2-3 grader når det pumpes gennem varmelageret.

På solskinsdage sidst i februar kan gulvet altså varmes op til 12 grader, den sidste morgen var der rimfrost, og alligevel var der 4 grader i drivhuset – et tyndt stykke plastic over planter på gulvet vil beskytte dem mod endnu lavere frost.

Solfangeren er for stor – 50 m rør – i forhold til slangen i varmelageret – 15 m – men det er jo i ydersæsonerne, at der er brug for anlægget, så det er måske ikke så tosset endda.

Varmelageret optager 3-4 grader om dagen og afgiver dem igen om natten, det svarer til 6-8 kWh.