Styring til vindue i drivhus

Jeg har fået et spørgsmål angående styring af vindue i drivhus og har valgt at svare med et indlæg.

Spørgsmålet var: 

Hej er faldet over din side og synes du har mange gode ideer, jeg mangler en lille styring som kan åbne og lukke mit vindue i drivhuset. Måske du kan komme med et hint
Håber at høre fra dig.
Mvh
Frederik

Selve styringen er forholdsvis let, temperatur måles med DS18B20, der er en digital temperatur sensor, der måler med 0,06 graders nøjagtighed. Fordelen er, ud over nøjagtigheden, at længden af kablet ikke har betydning, og der kan sættes flere sammen i parallel.
Programmet er også let og kan findes på nettet.

Men, jeg har på fornemmelsen, at du spørger til hvordan vinduet åbnes rent mekanisk. Vinduer er tunge, og når det blæser er der store kræfter igang. Et gear fra motor til vindue skal være et snekkegear for at holde, og de findes ikke standard, så vidt jeg ved. Velux har noget, men det koster flere tusinde kroner.

Den gængse, automatiske vinduesåbner virker fint, og er billig, kan du ikke bruge den?

Med venlig hilsen,

Hvad skal være anderledes i vækstsæson 2019 i drivhuset

Det spændende ved at have et drivhus er, at man aldrig bliver færdig. Hver vækstsæson er forskellig, og man lærer hele tiden noget nyt. Skriv det ned, medens det er i frisk erindring – det er det, jeg gør nu.

  • Tomater

Min hovedsort er Sungold, en orange tomat med fantastisk smag, men den er lille, den revner, og den avler for lidt. Vi har prøvet andre, men ikke været tilfredse, men i 2019 skal jeg også dyrke en tomat, der avler mere og kan bruges i mad.

  • Agurk

Jeg kom for sent igang, og måtte købe 2 planter i Bilka. Det viste sig at være små skoleagurker, med en bedre smag end salatagurker, så dem skal vi have næste år. Agurker kan lide varme, så den ene blev plantet mod syd i drivhuset, hvor der også er mest tørt, og det gav rødt spind. Det er første gang, jeg har haft skadedyr i drivhuset, og de var sandsynligvis med planterne. Næste år skal agurkeplanterne stå mellem tomaterne, og de skal bruses over hver dag, måske går det så bedre.

  • Vindrue

Vi har en mørk blå frøplante fra Arne, den giver store, fine druer. Så er der en lyserød, som fylder det meste af taget, den giver fast 20-25 kg velsmagende druer med få kerner. Endelig er der en grøn drue, den giver meget små druer med en stor sten, de smager godt, men det går ikke, så den skal begrænses til fordel for de lyserøde.

  • Basilikum 

Basilikum i bedene fungerer ikke, døren står åben fast fra forår til efterår, og det giver mange larver, der også kan lide Basilikum. Til næste år skal der laves et lille telt af fint net, så Basilikum og lignende kan være i fred.

  • Tidlig dyrkning

Kartofler bliver lagt til spiring 2. juledag, og lagt i drivhuset i begyndelsen af februar, i bed med jordvarme fra taget. Det fungerer fint, indtil varmen kommer i slutningen af marts, så vokser toppen på bekostning af knoldene, og resultatet er fint, men alt for lidt. I løbet af efteråret skal der laves en mistbænk med jordvarme fra taget af drivhuset, så de kommer tidligt igang, men er lettere at styre når varmen kommer.
Sidste år såede jeg sukkerærter i slutningen af efteråret, i år skal der sås mange flere, for det gik bedre end med stangbønner.

  • Jordbær

Der plejer at være jordbær i begyndelsen af maj, i altankasser. De er svære at holde vandet, især når de er alene hjemme, så i år planter jeg jordbær ind i kanten af et bed, så de har mere jord at tage vand fra. Sorten er Korona, det er fint i drivhuset, men på friland smager den af for lidt.

  • Elektronik

Sidste vinter havde jeg en plantekuvøse i det ene bed, med elektrisk opvarmning, styret af en lille computer. Det fungerede fint, i perioder blev temperaturen holdt inden for 0,06 grader, og det er ret vildt, så det skal gentages her til efteråret. Forbruget af strøm er meget lille, fordi styringen er så nøjagtig, på en nat med 5-6 graders frost bruges der ca. 1 krone til strøm. Jeg har drømme om en lille vindmølle, der kan lave lidt strøm, men det bliver nok ved drømmene.

Et projekt, der har ligget lidt stille, er måling af jordens vandindhold, så automatvandingen kan blive bedre. Man kan bruge kondensatorprincip, eller elektrisk modstand. Begge har det problem, at når jorden (spagnum) tørrer, så skrumper det, og slipper kontakten med sensorerne. Jeg roder  med en rent elektromagnetisk måling, men der er lidt vej endnu…….

Planter bruger kun blåt og rødt lys til fotosyntese, mend de pærer, LED, man kan købe, vil ikke oplyse hvilken kvalitet lys, de udsender. Det er svært, og dermed dyrt, at måle, men jeg roder lidt med at bruge LED som lyssensorer og meget stor forstærkning af signalet.

  • Rådgivning

Meningen med denne blog er at prøve på at hjælpe, og når jeg kigger på Facebook, så er der virkelig brug for hjælp. Somme tider har jeg lyst til at komme i kontakt med nybegyndere og prøve at hjælpe via mail, ikke offentligt, men det er en stor opgave, så der skal lige tygges lidt på det.

Jeg er selvfølgelig ikke den eneste, der roder med lidt elektronik. Andre har prøvet af lave Forum for Arduino, men det løber ud i sandet, så jeg ved ikke om der er interesse.

Nogle tanker omkring måling af jordfugt og automatisk vanding

Alle ved, at vanding er meget vigtigt, både for meget og for lidt skader planterne, så jeg springer en lang indledning over og går direkte til det:

Måling af jordfugt

Jordfugt, jordens indhold af vand, kan måles på mange måder, for amatører (det er også mig) er der egentlig kun 2, jordens kapacitans og dens elektriske modstand.

En kondensator er 2 plader, der er forbundet til henholdsvis plus og minus, der lagres så lidt strøm i pladerne. Hvor meget afhænger af afstanden mellem pladerne, og hvad der er imellem pladerne. Stikker man de 2 plader i jorden vil jordfugten bestemme, hvor meget strøm, der lagres i pladerne, og det kan man så måle. En lidt grov forklaring, og jeg har eksperimenteret med det, men at måle kapacitansen, som det hedder, i en jordkondensator, er meget svært, så det har jeg opgivet.

Nå jo, så er der lige det med at fugtig jord afkøler et varmelegeme hurtigere end tør jord, det har jeg også opgivet – det var nu ellers sjovt at lege med.

Tilbage er jordens elektriske modstand, der varierer meget med indholdet af vand. Principielt stikker man 2 stykker uisoleret ledning i jorden og måler den elektriske modstand. Det kræver lidt elektronik, men det kan findes på nettet – der er dog stor forskel på hvor gode de er.
For at måle den elektriske modstand skal der sættes strøm til ledningerne, 5 volt jævnstrøm er passende. Det betyder, at der dannes ilt og brint omkring ledningerne, og at de går i opløsning, såkaldt elektrolyse. Det problem kan løses ved at bruge rustfri stål og kun måle et kvart sekund en gang i timen.

Automatisk vanding

Den nemmeste måde at få automatisk vanding er at købe en vandingsautomat, der vander nogle minutter en gang imellem. For små planter er det for lidt, og for store for meget, og lige sådan i gråvejr og sol, så der skal hele tiden stilles på automaten, og så er man vel lige vidt?

Måler man jordens fugtighed og vander, når der er for lidt, så er man egentlig ikke kommet videre. Små planter bruger ikke meget vand, og der er stor forskel på gråvejr og sol.

Løsningen er en mikroprocessor, f eks Arduino, og et program. Mit program er en model for planters vandforbrug, og justerer sig selv hen over vækstsæsonen og vejret, så jorden altid er jævn fugtig.
Nogle dyrker i jord, andre i spagnum, begge dele kan være meget forskellige, efterhånden dannes der mange rødder, så hver dyrkning er speciel – det tager mit program netop højde for.

Elektronik-delen er færdig, og også programmet i store træk, nu skal det afprøves hen over vinteren, så det er klar til foråret. Mere herom senere.