Solfanger i drivhus, varmelager i gulvet

Så er der vand på anlægget, solfangeren er bygget om og cirkulationen vendt, mere herom senere. Varmelageret har holdt drivhuset frostfrit selv med 3 graders frost om natten.

Det er let at notere temperaturer i luften og varmelageret, og skrive dem ind i et regneark, men at få pæne kurver over i HTML er straks sværere. Her er 4 dage med sol og frost om natten.

graf 15 marts 15

Den nederste kurve er jordtemperaturen udenfor i 25 cm dybde, her er temperaturen 4-5 grader. Den mørkerøde er temperaturen i varmelageret under gulvet i drivhuset, målt i 25 cm dybde. Her er temperaturen mellem 8 og 12 grader.

Den øverste kurve er temperaturen i solfangeren, den ligger op til 6 grader over lufttemperaturen, og det kunne den ikke før solfangeren blev bygget om. Vandet i solfangeren går altså ned i varmelageret med 25 – 30 grader på en solskinsdag. Om morgenen når cirkulationspumpen starter kommer vandet retur med 8 – 10 grader, men i løbet af en times tid stiger returtemperaturen til 15 – 17 grader fordi varmen spreder sig langsomt i varmelageret.

Hvad kan det bruges til

Varmetabet fra et drivhus er meget stort, og temperaturen er kun 2 – 3 grader højere end normalt.

Planters vækst er meget afhængig af jordtemperaturen, og dyrker man direkte i jorden, eller som jeg, i højbede, så er der en tydelig effekt. Sidste år så jeg, at dyrkningskasser isolerer fra jordvarmen, og giver et dårligt resultat, så foreløbig tegner alt godt.

 

 

 

Solfanger til gulvvarme og varmelager i drivhus

Det gik lidt stærkt da jeg lavede solfangeren forrige år, 50 m tomrør blev hængt op i bugter og dal. Det så ikke pænt ud, men virkede. Effekten af varmelageret og gulvvarmen var tydelig, mindst en måneds længere vækstperiode i hver ende.

002

Ud over at det var meget lidt pænt at se på så var der luft i rørene, og det var ikke til at få ud pga de bugtede rør. Nu er der skåret lister af forskallingstræ, tomme gange tomme, sortmalet og med tomrørene på hver side, sat fast med kabelstrips.

004

Der er 6 lister med rør på hver side, håbet er at få luften ud ved at løfte dem i skiftevis hver ende.

Der er ikke fyldt vand på systemet endnu (11. februar 2015), men med en vejrudsigt, der lover slut vinter med enkelte undtagelser, så varer det ikke mange dage.

Drivhusduinoen, der styrer det hele, har fået ur og kalenderchip, herom senere. Sidste år startede cirkulationspumpen, når lufttemperaturen var et par grader varmere end varmelageret. Nu starter jeg så tidligt, at cirkulationspumpen også skal starte, når lufttemperaturen er under 5 grader, så pumpe og rør ikke fryser.

Drivhus, varmelageret virkede

I disse dage med masser af solskin er temperaturen i drivhuset 23-24 grader, vandet i solfangeren går i varmelageret med 28 grader og kommer op igen med 20 grader – sådan cirka. Om aftenen er temperaturen i varmelageret typisk 25 grader og 18 om morgenen.

I går aftes, 2. maj 2014, blev der varslet om udbredt nattefrost, så jeg tvangsstartede cirkulationspumpen og lod den køre hele natten. Her til morgen var alt hvidt af rim, også græsplænen. Temperaturen i drivhuset var 11 grader, og det samme var varmelageret, så det har altså haft en effekt.

Programmet, der styrer cirkulationspumpen, starter pumpen når lufttemperaturen er 2 grader over temperaturen i varmelageret. Det skal udvides med en styring, der starter pumpen når lufttemperaturen er under 10 grader. Man kunne også styre efter udetemperaturen?

Varmelagring i gulvet i drivhus – hjælper det?

 

Hjælper det

 

Her er temperaturerne på en solskinsdag den 11. marts, men det viser meget godt, hvad der sker her i foråret. I løbet af dagen stiger temperaturen i varmelageret fra 8 til 16 grader og den følgende nat afkøles det til 9 grader. Det frøs 3 grader den nat, men drivhuset var frostfrit, en Julestjerne overlevede. Den næste dag skinnede solen også, og lufttemperaturen steg hurtigt, men da jeg sluttede med at notere var cirkulationspumpen endnu ikke startet, det gør den først, når lufttemperaturen er 2 grader varmere end temperaturen i varmelageret.

Her i begyndelsen af april kommer temperaturen i varmelageret op på 18 grader og det køles til 1 i løbet af natten. Jeg har ikke noget at sammenligne med, men alt trives og gror, jordbærrene har blomstret en uge nu. Jordtemperaturen udenfor er 6-7 grader.

DrivhusDuino – automatisk styring af et drivhus med en Arduino microcontroller. Indledning.

Alle hobbydrivhuse har vel automatiske vinduesåbnere, og de fleste en slags automatisk vanding. Men, hvad hvis man gerne vil lidt mere? Hvis vandingen skal starte når jorden er tør, eller solen har skinnet et vist antal timer, eller gardiner skal trække for når solen har skinnet en halv time – så kræver det en form for computer og programmering.

Arduino

En Arduino er en lille mikroprocessor, der kan bruges til mange sjove ting. Den programmeres i C#, og der er heldigvis mange, der leger med dem, så der findes færdige programmer, der frit kan hentes på nettet.
Hjemmesiden for Arduino findes her  http://www.arduino.cc/  og vil du købe en kan det gøres her  http://www.let-elektronik.dk/  . Jeg er så heldig at have en nevø Kim, der hjælper med isenkram og program, ham kan man finde her  http://jpve.dk/

DrivhusDuino

– er et forsøg på at gribe det lidt sjovt an.
I første omgang har jeg behov for at starte og stoppe en cirkulationspumpe til gulvvarmen, det kan f eks ske, når solfangeren er 2 grader højere end jordtemperaturen. Så der skal måles temperatur nogle steder, man skal kunne aflæse temperaturerne på et lille display, og der skal skrives et program.

Programmering

Arduino programmeres i C#, et udbredt programmeringssprog, der findes i flere udgaver og bruges til styring af mange ting som robotter og vindmøller. Jeg har arbejdet med programmering i SAS, og først begyndt på C# nu, men det er nu ikke så svært. Alle programmer til Arduino er frit tilgængelige, og folk er flinke til at forklare, hvad der foregår i programmerne, så efter lidt øvelse begynder man at forstå gangen i det.
Prøv at søg på   Arduino programming    eller  Arduino tutorial  , så kommer der en masse op.

Programmering sker via et USB-kabel, når et program er overført til Arduino vil det køre når der sættes strøm til Arduinoen, så det er meget simpelt.

Elektronik

Det er ikke gjort med en Arduino og programmering alene, der skal også noget elektronik til at måle og styre, og på det område er der sket noget, siden jeg som dreng rodede med krystalapparater. Igen, der er masser af eksempler på nettet, men her skal man passe på, for laver man en fejl i programmering så virker det bare ikke, men en fejl i elektronikken kan ødelægge komponenter.

Hvad kan man med en Arduino?

Alt – du skal bare finde ud af hvordan. Det mest simple er en temperaturmåling, næste skridt er måling af jordfugt og styring af vanding. Gardiner af og på, og styring af lagring af varme i jorden.

Der kan kobles en datalogger på, så man kan tappe data og få smukke kurver, og går man helt grassat kan Arduinoen lægge data på en hjemmeside, så man kan sidde i sin stue og følge med i hvad der sker i drivhuset.

Hvad koster det?

Som vestjyde må man jo stille det spørgsmål. En Arduino koster 200kr, strømforsyning ca. 100 kr, display 120 kr, sensorer til temperatur og luftfugtighed 35-150 kr og relæ til styring af 230V ca. 50 kr, så for 5-600 kr er man kørende.

Pas på, miniinthebox er et firma i fjernøsten, der sælger meget billig elektronik, men der er klager over manglende levering, og der kommer moms og told på, så det i sidste ende bliver dyrere!

 

057

 

Et smugkig på min halvfærdige Drivhusduino – ikke kønt at se på, men det virker, og Jepsen PV Electronics laver en printplade, når jeg er færdig, og så kommer der styr på det.