Efterårsbønner i drivhuset

Jeg plejer at have stangbønner i drivhuset om foråret, men de første blomster sætter aldrig bønner, så nu vil jeg prøve med stangbønner her i efteråret.

Og hvor får man så lige nogle stangbønner fra?

Mellem ukrudt og chrysanthemum står der nogle pralbønner, de blev sået sent og vil ikke blive til noget på friland.

Her stod der tomater, nu er der pralbønner, 4 i hver klump. Det var lidt vanskeligt at sno dem ud af riogitteret, men det gik.

Om man kan klippe store stangbønner ned og plante dem ind i drivhuset? Tja, man kan da prøve, for de giver ikke noget på friland fra nu af, og det er min erfaring af stangbønner i drivhuset hurtigt bliver til en jungle.

Nu skal der sås stangbønner til drivhuset

I skrivende stund sner det, og stangbønnerne, der kom op igår, kigger ud på det gennem vinduet. Om et par dage skal de ned i plantekuvøsen, og så er der bønner i slutningen af maj.

Hvis du sår bønner skal de ikke sættes i blød først, det spreder bare bakteriesygdomme til dem alle. Så i letfugtig spagnum og efter en ugestid er de oppe.

I plantekuvøsen går det fint, tomaterne blomstrer, og de farvede ledninger måler temperaturen.

Sidste efterår såede jeg ærter i en potte, og vi har spist af bladene som salat i venternes løb. Nu vokser de stærkt, og blomstrer – det havde jeg faktisk ikke troet.

Hvad lærte jeg af drivhussæsonen 2015?

Sommeren 2015 var kølig, med ikke ret meget sol i juli men dejlig august og efterår. Det var den første sommer, hvor jeg fik lidt styr på drivhuset. Hermed mine erfaringen og tanker angående næste år.

Varmelageret
Cirkulationspumpen blev vendt, så vandstrømmen tager luftbobler med op til toppen, hvor der er en udluftning. Solfangerdelen blev hæftet til træstænger, så det ser pænere ud og der ikke er vulker, hvor luftbobler lukker for cirkulationen.
Styringen starter cirkulationen, når lufttemperaturen er højere end i varmelageret, det skal programmeres om, så cirkulationen også starter når lufttemperaturen er under 5 grader, så solfangerdelen ikke frostsprænger.
Det er i yderpunkterne af sæsonen, at der er glæde af varmelageret – stangbønner om foråret og salat om vinteren.

Skygge
Året før var det nødvendigt med kridt på glasset, dette år har vindruerne skygget så meget, at det ikke har været nødvendigt.

Dyrkningsmetode
Kapilærkasserne er skiftet ud med kasser i lærketræ, fyldt med kompost, det sparer på spagnum’en – dog er der ca. 5 cm spagnum i toppen for at hæmme ukrudtet i at spire.

Vanding
Drypvanding direkte på en lille pumpe har virket fint, styringen sker med en sensor, der måler fordampningen.

Vand
I 2015 blev 2 palletanke koblet til taget på huset, sammen med den mindre tank ved drivhuset kan der nu samles 2,5 kubikmeter regnvand. Fra at spare mest muligt på vandet må jeg nu af og til pumpe vand til æbletræerne for at få plads til det næste regnvejr.

Styring
Styringen sker med mikrocomputere programmeret i C+, til cirkulationspumpen en Arduino og til vandingen en Seeeduino Mega. Een af dem kunne sagtens klare det hele, men i udviklingsfasen er det lettest at have det lidt fordelt.
Et gennemgående problem er stadig start og stop af elektromotorer i cirkulationspumpen og vandingspumper – det genererer variationer i spændingen, som slår systemets display ud, selv om elektronikken er syltet ind i kondensatorer og optokopler.

Snegle
Er blevet et tiltagende problem. I løbet af vinteren skal der elektrisk hegn på siden af dyrkningskasserne – det bliver spændende at se, om det virker.

Kartofler
Fine kartofler sidst i april.

Jordbær
Modne jordbær fra 1. maj til lidt ind i juni, ca. en håndfuld om dagen.

Stangbønner
I juni og igen i september, pænt udbytte, men de gror vildt.

Tomater
De første tomater kan plantes ud tidligere end i 2015, så det skal prøves næste år.
Sungold er en orange tomat, der smager fantastisk, jeg har taget stiklinger til overvintring, da det er en F1, så den ikke kan frøformeres fra egne frø. Frugterne revner ret hurtigt efter modning, så man skal lige lære at plukke på det rette tidspunkt.
To røde tomater, Alicante og Marmande smagte ikke af noget, så de kommer ikke med næste år.
Der er købt frø af Sweet Aperitif og Capriccio til næste sæson.

Agurk
Gik over al forventning, har nok fået 70 agurker på 2 planter, og jævnt fordelt over sæsonen.

Vindrue
Til trods for at over halvdelen af klaserne blev klippet af så var der alt for mange, slutresultatet i omegnen af 30 kg. Til næste år skal den nederste halvdel af de blivende klaser klippes af, og der skal klippes på langs i siden, så der åbnes op ind til klasen.

Skadedyr og sygdomme
Der har ikke været skadedyr, selv om der er Hvide fluer i jordbærrene på friland. Det skyldes nok, at jeg slet ikke sprøjter, heller ikke med sæbe og lignende. Der er en del snyltehvepse af forskellig slags, og de gør nok arbejdet.
Larver af natsværmere, knoporme, var et stort problem sidste år, men ikke i år.

Af svampesygdomme har der kun været lidt gråskimmel sidst på sæsonen, men døren står også åben døgnet rundt.

 

 

 

Stangbønner i drivhus

Bønner er varmekrævende, og kan først dyrkes på friland når det er rigtig sommer, men i drivhus går det fint fra begyndelsen af maj.
Der er dog et problem, bønner skal bestøves for at udvikle bælge.

040

 

Jeg dyrker sorten Moonlight, en stangbønne fra Thompson & Morgan. Planterne er nu 3-4 meter lange, og med mængder af store blomsterklaser, så alt tegnede godt.

De første 4-5 blomster gav ingen bønner, de faldt af når de visnede. Men så fik jeg bi, ikke bier, men bi – en lille humlebi, der drøner ind gennem den altid åbne dør og tager en tur rundt i alle blomsterne. Resultatet kan ses der, hvor solen skinner på baggrunden – 2 små bønner, der gror meget hurtigt. Under dem er der tomme blomsterstilke, og over er der blomster og blomsterknopper. Hver klase bærer ca. 20 blomster, så der er mulighed for en meget stor høst.

Stangbønner, og sikkert også krybbønner, kan dyrkes i drivhus hele sommeren, man skal bare ikke udbløde frøet, men så direkte, det giver den bedste fremspiring.

 

Stangbønner i drivhus

015

Bønner skal have meget varme, og de trives i drivhus. Mine blev sået sidst i marts, og stod stille i en måneds tid, men nu er de ved at vælte huset.

035

Den sidste uges tid har de givet 1,5 kg, og det er et kærkomment indslag her først på sæsonen. De skal lige varmes i lidt smør, så er de gode.

Dyrkning af bønner i drivhus

Der er især 2 ting, man skal passe på. det er min erfaring, at frø af bønner er inficeret med bønnebakteriose, og hvis man sætter frøene (bønnerne) i blød – som anbefalet, så spreder bakteriosen sig, og der kommer ikke planter ud af det. Så dem i let fugtig jord, 20-22 grader, så får man et godt resultat.

I haven laver bønner selv deres kvælstofgødning, ved hjælp af særlige bakterier. Dyrker man dem i spagnum, i drivhuset, så er de bakterier ikke til stede, og planterne mangler gødning – mine gjorde i hvert fald. Lidt blandingsgødning, så blev bladene grønne igen.

Det er lidt svært at plukke mine bønner, for de gror ind imellem tomater, agurk og vindrue, men man lærer at føle sig frem.

Næste hold er sået, og man kan fortsætte til hen på efteråret, så bare spring ud i det.

Lidt om tomater, jordbær og stangbønner i drivhus

003

Jeg har lavet et stativ i drivhuset, man skal ikke undervurdere hvad store tomatplanter vejer. Planterne på billedet er 2. generation i år, de første er mandshøje.

004

 

Jordbærrene er snart ved at være slut, de har givet godt siden 1. maj, og nu er der ikke så længe til de kommer på friland.

006

Stangbønnerne blev sået meget tidligt, og stod helt stille, men nu er der gang i dem, og de blomstrer. Om en uges tid er de første tomater modne, og mon ikke de første bønner kommer om 2 uger?

 

De sidste bønner og tomater fra drivhuset

002

 

Det er så den sidste høst fra drivhuset i år, cherrytomater og pralbønner.

Næste år skal der gøres lidt mere i pralbønner, bladene er flotte og blomsterne dejligt røde. Bælgene bliver meget store, men kræver åbenbart bestøvning for at udvikles, og det har det knebet lidt med her sidst på efteråret, hvor der ikke er insekter i drivhuset.

Dræbersneglene er også gået i hi, så icebergsalaten vokser i fred og ro.

Hvorfor spirer mine bønner ikke?

018055At så bønner er efterhånden som at spille i lotteriet, jeg har prøvet alt, udblødning, stuetemperatur og forskellig jord – i bedste fald kommer der enkelte planter op som mangler kimblade og kun få af dem er i stand til at vokse videre.

Hvad sker der?

På det øverste billede mangler de forreste 2 planter kimblade, og det har sat dem bagud, på det nederste er der en bønne, der spirer længe efter de andre er kommet igang.

Jeg har sået stangbønner og buskbønner og sidst dværgbuskbønner med samme dårlige resultat – i bedste fald en spireprocent på 50!

På det nederste billede er der brune pletter på kimbladene, og det fortæller lidt om årsagen: bakteriesygdomme.

Bakteriesygdomme på bønner

Bønner kan få hele 3 sygdomme forårsaget af bakterier: Brunplet, Pseudomonas syringae pv. syringae,  bønnebakteriose, Xanthomonas campestris pv. phaseoli og bladplet, Pseudomonas syringae pv. phaseolicola. De langhårede navne bringes fordi nogen måske har interesse i at søge videre på nettet.
Hvilken af de 3, der driller vores bønnespiring, kan strengt taget være lige meget, selv om de 2 sidste er de mest sandsynlige. Hvad vi kan gøre gælder for alle 3:

 

Spiring af bønner

  1. Store frø som bønner har godt af at stå i blød et døgns tid før såning, men gør det ikke. Bakterierne spredes via vandet, alle bønnespirer angribes og spireprocenten kan være nul.
  2. Så i let fugtig spagnum med god afstand mellem bønnerne.
  3. Så gerne i små potter, så kun sunde planter plantes ud på dyrkningsstedet, det giver også mere ensartede planter, kasser sent spirende frø.
  4. Problemet skyldes frøsmitte, altså at de bønner, vi køber til at så, er for dårlige. Alle, der har en haveblog, kan skrive et stykke om god eller dårlig spiring, og hvor bønnerne var købt. På den måde kan vi måske i fællesskab få frøfirmaerne til at skaffe en bedre kvalitet – og det findes!