Automatisk vanding i drivhuset

Vanding er en vigtig del af den daglige pasning af et drivhus, det kan gøres efter fornemmelse, også kaldet grønne fingre, eller det kan ske automatisk. Hvad man vælger er et spørgsmål om temperament og økonomi.

Planter kan mangle vand selv om de ikke er slappe. Prøv at bore en hånd ned i jorden – den burde være så løs, at man ikke behøver at grave. Jeg har tit mærket, at jorden er tør længere nede, selv om den er fugtig i overfladen. Det betyder, at planterne ikke udvikler rødder i bunden, og dermed er mere følsomme over for en udtørring.

Selvvandingskasser

Selvvandingskasser består af en kasse med vand og et par væger af spagnum op til en kasse med spagnum, hvor planterne gror. Systemet er for så vidt godt nok, man kan nøjes med at vande en gang om ugen, så drivhuset kan være alene hjemme.
Kasserne er lavet af styropor, der isolerer, og det er et problem hvis man vil tidligt igang om foråret. Solen kan ikke varme spagnum og vand op, og med kolde rødder gror tomater dårligt.
Jeg startede med selvvandingskasser, men har forladt dem. En af grundene er, at tomaterne ikke smager af noget fordi de har for let til vandet. Nu dyrker jeg i bede af terrassebrædder, 3 ovenpå hinanden, i en blanding af kompost og spagnum.

Vandingsautomat

Der findes flere systemer, og de ændres ofte, så jeg vil ikke kloge mig for meget. Tidligere har jeg brugt et vandingsur, der sættes på en udendørshane og kan indstilles til at vande med intervaller. Fordelen er, at der kun er tryk på slangen til drivhuset når der vandes.

Regnvand

Jeg opsamler regnvand fra ca. 100 kvadratmeter tag og gemmer i 2 palletanke – det er så dyrt at få leveret, så man kan lige så godt tage 2. Tankene er gravet halvt ned og koblet sammen.

Pumpen er en 12 volt, som bruges i campingvogne, dvs den er godkendt til drikkevand. Strømforsyningen er fra genbrug, se efter om ampere passer til pumpen.

Når tankene er helt fulde virker systemet som en hævert, dvs vandet bliver ved med at løbe efter pumpen er slukket. Problemet blev løst ved at sætte en drypvandingsventil på det højeste sted fra pumpen – der spildes lidt vand under vanding, men når pumpen slukkes suges der vand ind og så stopper hæverten.

 

Styring af vanding

Det vil jeg skrive om næste gang, men med en 12 volt pumpe er det let at regulere, det springende punkt er at måle hvornår planterne behøver vand – det har jeg brugt en del fornøjelige time på.

Automatisk vanding af planter i drivhus, program

Et program til automatisk vanding af planter i et drivhus skal baseres på måling af jordfugt, og være skrevet til at håndtere de store skift i planters vandforbrug, når vejret skifter.

Der er 3 forhold, der især påvirker planters vandforbrug, og dermed vandingen i et drivhus:

  • Solindstrålingen stiger kraftigt om foråret, er høj om sommeren og aftager igen om efteråret.
  • Vandforbruget er stort på solskinsdage, og meget lille på gråversdage.
  • Planterne vokser fra små til store, og deres vandforbrug stiger tilsvarende.

Hvert drivhus er forskelligt, der dyrkes i spagnum eller jord og forskellige planter. Det betyder, at samme vanding vil give forskellige resultater, og det skal programmet også tage hensyn til.

 

Et vandingsprogram skal baseres på målinger af jordfugt, men selve vandingen skal ske under hensyn til de 3 forhold. Det kræver, at programmet også måler resultatet af en vanding og bruger det til at tilpasse næste vanding.

Programmet skal vide måleværdier for tør og fugtig jord, og vil derefter holde jordfugten inden for disse. Den store udfordring ligger i skiftet fra en periode med sol til gråvejr og omvendt.

Programmet skrives på en PC og overføres til vandingscomputeren, en Arduino,  men de basale værdier i programmet skal kunne tilpasses uden at have fat i PC’en igen.

Hvis det lyder indviklet kan jeg trøste med, at i gartnerier er det gartneren, der bestemmer vanding. Det er endnu ikke lykkedes at skrive et vandingsprogram til gartnerier, selv om der måles hvert andet minut.

 

PS.: Det er meget tørt at sidde og programmere, så ind imellem går jeg en tur ned i drivhuset:

 

img_8126

Nogle tanker omkring måling af jordfugt og automatisk vanding

Alle ved, at vanding er meget vigtigt, både for meget og for lidt skader planterne, så jeg springer en lang indledning over og går direkte til det:

Måling af jordfugt

Jordfugt, jordens indhold af vand, kan måles på mange måder, for amatører (det er også mig) er der egentlig kun 2, jordens kapacitans og dens elektriske modstand.

En kondensator er 2 plader, der er forbundet til henholdsvis plus og minus, der lagres så lidt strøm i pladerne. Hvor meget afhænger af afstanden mellem pladerne, og hvad der er imellem pladerne. Stikker man de 2 plader i jorden vil jordfugten bestemme, hvor meget strøm, der lagres i pladerne, og det kan man så måle. En lidt grov forklaring, og jeg har eksperimenteret med det, men at måle kapacitansen, som det hedder, i en jordkondensator, er meget svært, så det har jeg opgivet.

Nå jo, så er der lige det med at fugtig jord afkøler et varmelegeme hurtigere end tør jord, det har jeg også opgivet – det var nu ellers sjovt at lege med.

Tilbage er jordens elektriske modstand, der varierer meget med indholdet af vand. Principielt stikker man 2 stykker uisoleret ledning i jorden og måler den elektriske modstand. Det kræver lidt elektronik, men det kan findes på nettet – der er dog stor forskel på hvor gode de er.
For at måle den elektriske modstand skal der sættes strøm til ledningerne, 5 volt jævnstrøm er passende. Det betyder, at der dannes ilt og brint omkring ledningerne, og at de går i opløsning, såkaldt elektrolyse. Det problem kan løses ved at bruge rustfri stål og kun måle et kvart sekund en gang i timen.

Automatisk vanding

Den nemmeste måde at få automatisk vanding er at købe en vandingsautomat, der vander nogle minutter en gang imellem. For små planter er det for lidt, og for store for meget, og lige sådan i gråvejr og sol, så der skal hele tiden stilles på automaten, og så er man vel lige vidt?

Måler man jordens fugtighed og vander, når der er for lidt, så er man egentlig ikke kommet videre. Små planter bruger ikke meget vand, og der er stor forskel på gråvejr og sol.

Løsningen er en mikroprocessor, f eks Arduino, og et program. Mit program er en model for planters vandforbrug, og justerer sig selv hen over vækstsæsonen og vejret, så jorden altid er jævn fugtig.
Nogle dyrker i jord, andre i spagnum, begge dele kan være meget forskellige, efterhånden dannes der mange rødder, så hver dyrkning er speciel – det tager mit program netop højde for.

Elektronik-delen er færdig, og også programmet i store træk, nu skal det afprøves hen over vinteren, så det er klar til foråret. Mere herom senere.