Så er der plantet tomater i drivhuset

De foregående år har vi haft meget solskin i det tidlige forår, så jeg såede måske lidt for tidligt. Tomatplanterne var 30 cm høje og begyndt at løbe, så de blev plantet ud i drivhuset i søndags, den 25. marts. I skrivende stund fryser det 2 grader, men tomaterne har det fint.

Det kan kun lade sig gøre fordi tomaterne står i et lille drivhus i drivhuset, en plantekuvøse. Den er opvarmet, dels af overskudsvarmen fra drivhuset, når solen skinner, og som ekstra sikkerhed lidt elvarme, ca. 40 Watt.
Elvarme er dyrt, men dette er styret af en lille computer, Arduino, der er programmeret til først at tænde for det når temperaturen er under 5 grader – det betyder også, at der bliver slukket for varmen lige så hurtigt de første solstråler kommer.

Og tomatplanterne? De ser ud til at klare det, de skal ikke stå så tæt, men lige nu er det nødvendigt.

Hvad lærte jeg af drivhussæsonen 2015?

Sommeren 2015 var kølig, med ikke ret meget sol i juli men dejlig august og efterår. Det var den første sommer, hvor jeg fik lidt styr på drivhuset. Hermed mine erfaringen og tanker angående næste år.

Varmelageret
Cirkulationspumpen blev vendt, så vandstrømmen tager luftbobler med op til toppen, hvor der er en udluftning. Solfangerdelen blev hæftet til træstænger, så det ser pænere ud og der ikke er vulker, hvor luftbobler lukker for cirkulationen.
Styringen starter cirkulationen, når lufttemperaturen er højere end i varmelageret, det skal programmeres om, så cirkulationen også starter når lufttemperaturen er under 5 grader, så solfangerdelen ikke frostsprænger.
Det er i yderpunkterne af sæsonen, at der er glæde af varmelageret – stangbønner om foråret og salat om vinteren.

Skygge
Året før var det nødvendigt med kridt på glasset, dette år har vindruerne skygget så meget, at det ikke har været nødvendigt.

Dyrkningsmetode
Kapilærkasserne er skiftet ud med kasser i lærketræ, fyldt med kompost, det sparer på spagnum’en – dog er der ca. 5 cm spagnum i toppen for at hæmme ukrudtet i at spire.

Vanding
Drypvanding direkte på en lille pumpe har virket fint, styringen sker med en sensor, der måler fordampningen.

Vand
I 2015 blev 2 palletanke koblet til taget på huset, sammen med den mindre tank ved drivhuset kan der nu samles 2,5 kubikmeter regnvand. Fra at spare mest muligt på vandet må jeg nu af og til pumpe vand til æbletræerne for at få plads til det næste regnvejr.

Styring
Styringen sker med mikrocomputere programmeret i C+, til cirkulationspumpen en Arduino og til vandingen en Seeeduino Mega. Een af dem kunne sagtens klare det hele, men i udviklingsfasen er det lettest at have det lidt fordelt.
Et gennemgående problem er stadig start og stop af elektromotorer i cirkulationspumpen og vandingspumper – det genererer variationer i spændingen, som slår systemets display ud, selv om elektronikken er syltet ind i kondensatorer og optokopler.

Snegle
Er blevet et tiltagende problem. I løbet af vinteren skal der elektrisk hegn på siden af dyrkningskasserne – det bliver spændende at se, om det virker.

Kartofler
Fine kartofler sidst i april.

Jordbær
Modne jordbær fra 1. maj til lidt ind i juni, ca. en håndfuld om dagen.

Stangbønner
I juni og igen i september, pænt udbytte, men de gror vildt.

Tomater
De første tomater kan plantes ud tidligere end i 2015, så det skal prøves næste år.
Sungold er en orange tomat, der smager fantastisk, jeg har taget stiklinger til overvintring, da det er en F1, så den ikke kan frøformeres fra egne frø. Frugterne revner ret hurtigt efter modning, så man skal lige lære at plukke på det rette tidspunkt.
To røde tomater, Alicante og Marmande smagte ikke af noget, så de kommer ikke med næste år.
Der er købt frø af Sweet Aperitif og Capriccio til næste sæson.

Agurk
Gik over al forventning, har nok fået 70 agurker på 2 planter, og jævnt fordelt over sæsonen.

Vindrue
Til trods for at over halvdelen af klaserne blev klippet af så var der alt for mange, slutresultatet i omegnen af 30 kg. Til næste år skal den nederste halvdel af de blivende klaser klippes af, og der skal klippes på langs i siden, så der åbnes op ind til klasen.

Skadedyr og sygdomme
Der har ikke været skadedyr, selv om der er Hvide fluer i jordbærrene på friland. Det skyldes nok, at jeg slet ikke sprøjter, heller ikke med sæbe og lignende. Der er en del snyltehvepse af forskellig slags, og de gør nok arbejdet.
Larver af natsværmere, knoporme, var et stort problem sidste år, men ikke i år.

Af svampesygdomme har der kun været lidt gråskimmel sidst på sæsonen, men døren står også åben døgnet rundt.

 

 

 

Drivhus, varmelageret virkede

I disse dage med masser af solskin er temperaturen i drivhuset 23-24 grader, vandet i solfangeren går i varmelageret med 28 grader og kommer op igen med 20 grader – sådan cirka. Om aftenen er temperaturen i varmelageret typisk 25 grader og 18 om morgenen.

I går aftes, 2. maj 2014, blev der varslet om udbredt nattefrost, så jeg tvangsstartede cirkulationspumpen og lod den køre hele natten. Her til morgen var alt hvidt af rim, også græsplænen. Temperaturen i drivhuset var 11 grader, og det samme var varmelageret, så det har altså haft en effekt.

Programmet, der styrer cirkulationspumpen, starter pumpen når lufttemperaturen er 2 grader over temperaturen i varmelageret. Det skal udvides med en styring, der starter pumpen når lufttemperaturen er under 10 grader. Man kunne også styre efter udetemperaturen?

Soldrevet gulvvarme i drivhus, Seeeduino Mega 1.23, erfaringer fra 2013

Anlægget består af 25 m hvid rør til solvarme, max temperatur 95%, røret går een gang rundt foroven i drivhuset og 2 gange ca. 30 cm nede i sandet under gulvet. Vandet i røret cirkuleres med en udvendig akvariepumpe, en Aquabee up 300, fra Akvariebutikken, http://www.akvariebutikken.dk/product/aquabee-up-300-161/
P
umpen bruger 230V, 4 Watt og pumper 300 liter i timen med en løftehøjde på 0,6m. Det er rigeligt til at cirkulere vandet i røret.

I den forgangne sommer blev anlægget styret manuelt, men automatikken er på vej. Der måles temperatur i luften i drivhuset, nede under gulvet og samme dybde i jorden udenfor, samt temperaturen i frem- og returløb i gulvvarmen. Styringen beregner forskellen på temperaturen under gulvet og i luften, og når der er 5C forskel tændes en LED. Det er så meningen, at LED’en skal erstattes af en optocoupler, der styrer en Mosfet som via 12V styrer et relæ, der styrer 230V til cirkulationspumpen – der kommer en nærmere forklaring senere. Hjernen i det hele er en Seeeduino Mega 1.23, programmeret i C+, der foruden gulvvarmen også skal styre vanding via sensorer i spagnummen.

Erfaringerne kan koges ned til, at slangen i toppen af drivhuset slet ikke optager nok energi til at varme gulvet. Temperaturstigningen i sandet under fliserne er typisk 4C i september og 1,5-2C i jorden udenfor.
Så der skal et solpanel op udenfor drivhuset til at fange mere energi.

Kan det betale sig? Ja, hvis man kigger lidt på hvad et drivhus koster, og sæsonen er ca. 5 måneder, og den kan forlænges med en måned i hver ende – så er der økonomi i det.

Der arbejdes ved skrivebordet, loddes og programmeres, og i marts skal det hele ud i drivhuset – det bliver spændende…..

 

 

DrivhusDuino – automatisk styring af et drivhus med en Arduino microcontroller. Måling af temperatur med DS18B20, og program.

Før du begynder.

Gå ind på Arduino’s hjemmeside  http://www.arduino.cc/  og sæt dig ind i hvad og hvordan – er det noget for dig?

Hvis du køber en Arduino er der også brug for et breadboard, løse ledninger og forskellige komponenter til at øve sig på. Jeg købte ikke et begyndersæt, men i stedet nogle lysdioder, en lysmåler, temperatursensorer og et display. Vent med styring af 230V til du har noget erfaring med tingene.

Nogle komponenter, display og nogle temperatursensorer, kræver et selvstændigt program for at kunne fungere – det finder man på nettet og lægger ind i Arduino’en.

En Arduino har ikke ubegrænsede ind- og udgange, så hvis man vil have et display til at vise målinger tager det plads fra sensorer.

En sensor kræver som minimum en plus og minus ledning, og nogle også en dataledning til at overføre målingen. Jeg vil gerne måle temperatur 5 steder, og her kommer DS18B20 ind i billedet.

DS18B20.

– og hvad er så det? Det er en sensor, der måler temperatur og digitaliserer målingen. Hver sensor har en adresse, så mikrocontrolleren kan spørge den enkelte sensor, hvad der er målt. Alle DS18B20 sensorer kan altså sættes på de samme 3 ledninger: plus, minus og data. Strengt taget kan de klare sig med 2 ledninger i såkaldt parasitic mode, hvor sensoren tapper strøm når den ikke skal sende noget.

Man kender ikke adressen på den enkelte sensor, og jeg kan se, at det program, jeg brugte, ikke er aktivt mere. Så søg på nettet     ds18b20 read adress   , sæt sensorerne op enkeltvis og kør programmet, så får du adressen på den enkelte sensor.

Lod sensorerne på tynde ledninger, kontroller, at det virker og dæk lodningerne med Araldit eller lignende.

Mine 5 sensorer viste den samme temperatur inden for 0,3 grader, når de lå sammen. Opløsningen er 0,06C.

Programmet.

Herunder er programmet, stumperne er funder på nettet, Jepsen PV electronics har hjulpet, og  lidt har jeg selv lavet, og det virker. Adresserne T1-T5 er mine adresser, de skal ændres til dine sensorer.

Læg mærke til, at udgang 13, Pin 13, bruges til at styre relæ til cirkulationspumpen, det kunne være gardiner eller vanding, med en anden programmering.

#include <OneWire.h>
#include <DallasTemperature.h>
#include <LiquidCrystal.h>
LiquidCrystal lcd(12, 11, 5, 4, 3, 2);
// Data wire is plugged into port 22 on the Arduino
#define ONE_WIRE_BUS 8
#define TEMPERATURE_PRECISION 12
// Setup a oneWire instance to communicate with any OneWire devices (not just Maxim/Dallas temperature ICs)
OneWire oneWire(ONE_WIRE_BUS);

// Pass our oneWire reference to Dallas Temperature.
DallasTemperature sensors(&oneWire);
DeviceAddress T1 = { 0x28, 0x32, 0xEC, 0xA1, 0x04, 0x00, 0x00, 0xDE };
DeviceAddress T2 = { 0x28, 0xBF, 0xF0, 0xA0, 0x04, 0x00, 0x00, 0xAC };
DeviceAddress T3 = { 0x28, 0xA5, 0xAC, 0xA1, 0x04, 0x00, 0x00, 0x03 };
DeviceAddress T4 = { 0x28, 0x2E, 0xF5, 0xA1, 0x04, 0x00, 0x00, 0x77 };
DeviceAddress T5 = { 0x28, 0xD9, 0xF5, 0xA0, 0x04, 0x00, 0x00, 0x0F };

/*

Nr 1 Device is a DS18B20 : 28-32-EC-A1-04-00-00-DE Luft inde
Nr 2 Device is a DS18B20 : 28-D9-F5-A0-04-00-00-0F Jordtemp midt i huset i 22 cm dybde
Nr 3 Device is a DS18B20 : 28-A5-AC-A1-04-00-00-03 Jordvarme retur
Nr 4 Device is a DS18B20 : 28-BF-F0-A0-04-00-00-AC Jordvarme indløb
Nr 5 Device is a DS18B20 : 28-2E-F5-A1-04-00-00-77 Jordtemp ude i 22 cm dybde
*/

int relayPin = 13;

float dif=0;// forskellen mellem luft og jordtemp, styrer cirkulationspumpen //

void setup(void)
{
pinMode(relayPin, OUTPUT);

// start serial port
Serial.begin(9600);
lcd.begin(16, 2);
lcd.clear();
Serial.println(“Dallas Temperature IC Control Library Demo”);

// Start up the library
sensors.begin();
sensors.setResolution(T1, TEMPERATURE_PRECISION);
sensors.setResolution(T2, TEMPERATURE_PRECISION);
sensors.setResolution(T3, TEMPERATURE_PRECISION);
sensors.setResolution(T4, TEMPERATURE_PRECISION);
sensors.setResolution(T5, TEMPERATURE_PRECISION);

digitalWrite(relayPin, LOW);
}

void loop(void)
{
// call sensors.requestTemperatures() to issue a global temperature
// request to all devices on the bus
Serial.print(“Requesting temperatures…”);
sensors.requestTemperatures(); // Send the command to get temperatures
Serial.println(“DONE”);
float temp1=sensors.getTempC(T1);
float temp2=sensors.getTempC(T2);
float temp3=sensors.getTempC(T3);
float temp4=sensors.getTempC(T4);
float temp5=sensors.getTempC(T5);
Serial.print(“Temperature for the device 1 (index 0) is: “);
//Serial.println(sensors.getTempCByIndex(0));
Serial.println(temp1);
Serial.print(“Temperature for the device 2 (index 1) is: “);
Serial.println(temp2);
lcd.clear();
lcd.setCursor(0, 0);
lcd.print (“Luft = “);
lcd.print (temp1);
lcd.setCursor(0, 1);
lcd.print (“Midt = “);
lcd.print(temp2);
delay (2000);

lcd.clear();
lcd.setCursor(0, 0);
lcd.print (“Vandud = “);
lcd.print (temp3);
lcd.setCursor(0, 1);
lcd.print (“Vandind = “);
lcd.print(temp4);
delay (2000);

lcd.clear();
lcd.setCursor(0, 0);
lcd.print (“Ude = “);
lcd.print (temp5);
lcd.setCursor(0, 1);
lcd.print (“Dif = “);
lcd.print (dif);

delay (2000);

dif = (temp1) – (temp2);

if (dif >=2)
{digitalWrite(relayPin, HIGH); }
else
{digitalWrite(relayPin, LOW); }
}

 

DrivhusDuino – automatisk styring af et drivhus med en Arduino microcontroller. Indledning.

Alle hobbydrivhuse har vel automatiske vinduesåbnere, og de fleste en slags automatisk vanding. Men, hvad hvis man gerne vil lidt mere? Hvis vandingen skal starte når jorden er tør, eller solen har skinnet et vist antal timer, eller gardiner skal trække for når solen har skinnet en halv time – så kræver det en form for computer og programmering.

Arduino

En Arduino er en lille mikroprocessor, der kan bruges til mange sjove ting. Den programmeres i C#, og der er heldigvis mange, der leger med dem, så der findes færdige programmer, der frit kan hentes på nettet.
Hjemmesiden for Arduino findes her  http://www.arduino.cc/  og vil du købe en kan det gøres her  http://www.let-elektronik.dk/  . Jeg er så heldig at have en nevø Kim, der hjælper med isenkram og program, ham kan man finde her  http://jpve.dk/

DrivhusDuino

– er et forsøg på at gribe det lidt sjovt an.
I første omgang har jeg behov for at starte og stoppe en cirkulationspumpe til gulvvarmen, det kan f eks ske, når solfangeren er 2 grader højere end jordtemperaturen. Så der skal måles temperatur nogle steder, man skal kunne aflæse temperaturerne på et lille display, og der skal skrives et program.

Programmering

Arduino programmeres i C#, et udbredt programmeringssprog, der findes i flere udgaver og bruges til styring af mange ting som robotter og vindmøller. Jeg har arbejdet med programmering i SAS, og først begyndt på C# nu, men det er nu ikke så svært. Alle programmer til Arduino er frit tilgængelige, og folk er flinke til at forklare, hvad der foregår i programmerne, så efter lidt øvelse begynder man at forstå gangen i det.
Prøv at søg på   Arduino programming    eller  Arduino tutorial  , så kommer der en masse op.

Programmering sker via et USB-kabel, når et program er overført til Arduino vil det køre når der sættes strøm til Arduinoen, så det er meget simpelt.

Elektronik

Det er ikke gjort med en Arduino og programmering alene, der skal også noget elektronik til at måle og styre, og på det område er der sket noget, siden jeg som dreng rodede med krystalapparater. Igen, der er masser af eksempler på nettet, men her skal man passe på, for laver man en fejl i programmering så virker det bare ikke, men en fejl i elektronikken kan ødelægge komponenter.

Hvad kan man med en Arduino?

Alt – du skal bare finde ud af hvordan. Det mest simple er en temperaturmåling, næste skridt er måling af jordfugt og styring af vanding. Gardiner af og på, og styring af lagring af varme i jorden.

Der kan kobles en datalogger på, så man kan tappe data og få smukke kurver, og går man helt grassat kan Arduinoen lægge data på en hjemmeside, så man kan sidde i sin stue og følge med i hvad der sker i drivhuset.

Hvad koster det?

Som vestjyde må man jo stille det spørgsmål. En Arduino koster 200kr, strømforsyning ca. 100 kr, display 120 kr, sensorer til temperatur og luftfugtighed 35-150 kr og relæ til styring af 230V ca. 50 kr, så for 5-600 kr er man kørende.

Pas på, miniinthebox er et firma i fjernøsten, der sælger meget billig elektronik, men der er klager over manglende levering, og der kommer moms og told på, så det i sidste ende bliver dyrere!

 

057

 

Et smugkig på min halvfærdige Drivhusduino – ikke kønt at se på, men det virker, og Jepsen PV Electronics laver en printplade, når jeg er færdig, og så kommer der styr på det.