Safran høst 2018

I august 2017 blev der sat 200 knolde safrankrokus, og ca. halvdelen blomstrede i løbet af oktober måned. Der var meget regn, den måned, så udbyttet var ikke stort, og kvaliteten ikke på højde med det, man køber. Det skyldtes nu mest at jeg ikke havde fundet hemmeligheden med tørring og behandling efter høst.

Safrankrukus blomstrer om efteråret, og bladene er grønne hele vinteren til midten af maj, hvor de visner ned. Blomsten er lyseblå og har 3 gule støvdragere og 3 røde støvfang, og det er støvfangene, der høstes og tørres til safran. Friskplukkede hverken smager eller dufter støvfangene af noget, men efter tørring og lagring udvikles smag og duft.

De er lagt i ca. 10 cm dybde, i sydfrankrig lægges de i 15 cm dybde, men de trives fint og formerer sig godt, så jeg holder mig til 10 cm.

I 2018 startede blomstringen den 1. oktober og sluttede den 17., så det er en kort periode. Højeste antal blomster pr. dag var 40, og ialt blev der høstet 260 støvfang, svarende til ca. 1,5 gram safran.

Ca. 1,5 gram safran, nok til en del Luciabrød.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.