Vinterdyrkning i drivhus, salat

I efteråret såede jeg lidt salat og plantede i kasserne fra tomater. Det er lidt af en satsning, med tryk på lidt, for det koster vel ikke meget over 10 øre.

023

Salaten blev priklet i ren kompost, og derfor er der en del ukrudt, men det er også grønt.

De store blade er høstet, og der blev til en skål salat.

I den øverste række til venstre står der noget, der ser helt forkert ud. Man kan købe salat på egen rod, og det er basis af salatplanten, når bladene er skåret af. Det koster ikke noget at prøve, måske er der salat igen til foråret?

Tidlige kartofler i drivhus, forspiring

Kartoffeldrivningen i drivhus startede første juledag, men det gik lidt stille for sig. Årsagen er, at jeg har problemer med at få billeder på min hjemmeside, men det forhindrer ikke tingene i at gå deres gang.

034

På det tidspunkt af året kan man ikke få egentlige læggekartofter, så jeg bestemte mig for sorten Folva.

Kartoflerne skal lægges lyst til spiring, så der dannes korte, kraftige spirer. vinteren var mild, og jeg havde planer om en tidlig drivning, men i skrivende stund er der 4 graders frost og en strid vind, så det trækker lidt ud. Så længe kartoflerne er i lys sker der ikke noget.

Sidste år drev jeg dem i sorte spande – det er måske ikke det sundeste, så i år vil jeg lægge en frysepose inden i, en 19 liters er den største, jeg har kunnet finde (Bilka).

I mellemtiden sker der meget med gulvvarmen, men herom senere…….

 

Stormsikring af i Willab Garden, Euroserre drivhus

Stormene i december 2013 tog et af de trekantede glas i gavlen på mit drivhus, det kostede ca. en tusse.

Ud over blæsten skyldes det en fejlkonstruktion af drivhuset. De trekantede glas sidder fast med gummilister på den lodrette og den skrå kant. Den vandrette kant forneden er slet ikke holdt fast, og den sidder 2 cm fra falsen, så glasset kan flagre ud og ind i blæsten, og efterhånden løsne gummilisterne.

Stormsikring af de trekantede glas i gavlene

Min løsning er ikke pæn, men effektiv. Glasset står på en afstandsklods, og på begge sider er der limet 2 afstandsklodser fast med silikone, og da det var hærdet kom der er rustfri skrue gennem den yderste klods og ned i profilen. Kondensvandet bag glasset skal kunne komme ud, ellers sker der vel grimme ting i frostvejr?

Glassene i taget bliver suget lidt op i stormvejr, og glider ud over den lave kant forneden og ned i tagrenden. Det er også en konstruktionsfejl, gummilisterne er ikke kraftige nok. Euro Serre har anbefalet mig at lime glassene fast med silikone på de nederste 20-30 cm, der er bare ikke let når alt er vådt. Desuden kan glassene ikke løftes så meget fri, at det kan lade sig gøre, og jeg orker ikke at tage alle glas ud og starte forfra.

Udvendig fugning af tagglas med silikone

Jeg har prøvet at løfte gummilisten forneden, tørre glas og profil godt, og fuge udvendig med silikone, og prøve at få det ned mellem glas og profil. Det er ikke let, og heller ikke pænt. Gummilisten kom først på plads dagen efter.

 Hvad siger Willab Garden?

Jeg er ikke den eneste, der har problemer med glas i stormvejr, nu må firmaet gerne komme med nogle forbedringer.

 

Soldrevet gulvvarme i drivhus, Seeeduino Mega 1.23, erfaringer fra 2013

Anlægget består af 25 m hvid rør til solvarme, max temperatur 95%, røret går een gang rundt foroven i drivhuset og 2 gange ca. 30 cm nede i sandet under gulvet. Vandet i røret cirkuleres med en udvendig akvariepumpe, en Aquabee up 300, fra Akvariebutikken, http://www.akvariebutikken.dk/product/aquabee-up-300-161/
P
umpen bruger 230V, 4 Watt og pumper 300 liter i timen med en løftehøjde på 0,6m. Det er rigeligt til at cirkulere vandet i røret.

I den forgangne sommer blev anlægget styret manuelt, men automatikken er på vej. Der måles temperatur i luften i drivhuset, nede under gulvet og samme dybde i jorden udenfor, samt temperaturen i frem- og returløb i gulvvarmen. Styringen beregner forskellen på temperaturen under gulvet og i luften, og når der er 5C forskel tændes en LED. Det er så meningen, at LED’en skal erstattes af en optocoupler, der styrer en Mosfet som via 12V styrer et relæ, der styrer 230V til cirkulationspumpen – der kommer en nærmere forklaring senere. Hjernen i det hele er en Seeeduino Mega 1.23, programmeret i C+, der foruden gulvvarmen også skal styre vanding via sensorer i spagnummen.

Erfaringerne kan koges ned til, at slangen i toppen af drivhuset slet ikke optager nok energi til at varme gulvet. Temperaturstigningen i sandet under fliserne er typisk 4C i september og 1,5-2C i jorden udenfor.
Så der skal et solpanel op udenfor drivhuset til at fange mere energi.

Kan det betale sig? Ja, hvis man kigger lidt på hvad et drivhus koster, og sæsonen er ca. 5 måneder, og den kan forlænges med en måned i hver ende – så er der økonomi i det.

Der arbejdes ved skrivebordet, loddes og programmeres, og i marts skal det hele ud i drivhuset – det bliver spændende…..

 

 

De sidste bønner og tomater fra drivhuset

002

 

Det er så den sidste høst fra drivhuset i år, cherrytomater og pralbønner.

Næste år skal der gøres lidt mere i pralbønner, bladene er flotte og blomsterne dejligt røde. Bælgene bliver meget store, men kræver åbenbart bestøvning for at udvikles, og det har det knebet lidt med her sidst på efteråret, hvor der ikke er insekter i drivhuset.

Dræbersneglene er også gået i hi, så icebergsalaten vokser i fred og ro.

Vinter i drivhuset, salat

005

 

 

Isbergsalat – det lyder lidt af vinter, og det er lidt af en chance at tage. Jeg har i flere år oplevet, at sent sået salat kan overvintre på friland og lave lidt blade om foråret. Nu vil jeg så prøve i drivhuset.

Du kan stadig nå at så salat til overvintring, eller måske er der planter på friland? Jeg fyldte bunden af kapilærkasserne med kompost og priklede salat i dem. Lidt problemer med snegle i begyndelsen, men nu er de tilsyneladende gået i dvale.

Får vi en forholdsvis mild vinter bliver der salat ud af det, og fordelen ved salat er, at det kan spises uanset hvordan det ser ud.

 

Willab Garden drivhus Euro Serre Maxi 4, i stormvejr

Mandag eftermiddag, 28. oktober 2013, drog et voldsomt blæsevejr over Røsnæs (og resten af det sydlige Danmark). I 4 timer var der fuld storm, og i halvanden time orkan, med højeste middelvind 39,5 m/s og højeste vindstød 50,3 m/s.

Vores drivhus mistede et af de trekantede glas i gavlen i vindsiden, det blev suget ud og knust mod fliserne. Glasset i et luftvindue blev også suget ud, men landede uskadt på græsset. Heldigvis fik jeg en mail fra Willab Garden om at surre luftvinduerne, og tak for det.

Konstruktionsfejl

De trekantede glas i gavlene er sikret med lister på den lodrette og den skrå kant, men ikke på den nederste kant, som det ses på billedet herunder. Det er sikkert for at kondensvand kan dræne ud, så der ikke sker frostsprængninger af glasset. Det er dog en svag konstruktion, og jeg vil bore huller og sætte klodser af plast foran glasset med galopskruer.028

 

 

Ved nærmere eftersyn opdagede jeg, at næsten alle ruder i taget er løsnet og skredet ned, så der er luft i kippen:

019

 

Udvendig kan man se, at ruderne er skredet ned i tagrenden, se den venstre rude:

023

 

Falsen, der holder ruderne forneden, er ikke højere end ruderne er tykke, se profilen oven på det sorte endestykke af tagrenden:

025

 

Det bliver svært at få ruderne på plads igen, for de er tunge og man kan ikke få fat.

Sikring af ruderne på taget bliver ikke let – noget med plastklodser i tagrenden, så de ikke kan skride ned?

Det er lidt irriterende, at huset har sådanne fejl, for det er en stærk konstruktion, der her har været udsat for en ekstrem belastning, og trods alt er kommet godt fra det

Gummilisterne ser sjuskede ud, ifølge fabrikanten trækker de sig lidt sammen, og man skal skære dem lidt lange af, men nu skal de rettes til!

Drivning af Juleroser

027

 

Hvis du har Juleroser i haven er det måske en god ide at prøve selv at drive dem i blomst.

Grav en julerose op, de har mange rødder, så det er en stor klump, der kræver en bred potte. Sæt den i drivhuset og vand den med gødningsvand – den skal jo til at bestille noget.

Hvis der er meget bladpletsyge skal de værste blade og bladstilke klippes af, jeg efterlod nogle blade med pletter, og vil klippe dem af, når der er kommet nye blade. Man kan også klippe alle blade af, men det er en hård behandling.

Husk når du vander, at planten må ikke blive våd, svampen smitter med vand. Vand nedefra eller i pottekanten.

Får vi perioder med dagsfrost kan man tage den ind et køligt og lyst sted.

Med lidt fornuftig behandling tager planten ikke skade af drivningen, plant den ud igen til foråret, nem nok ikke det samme sted.

 

DrivhusDuino – automatisk styring af et drivhus med en Arduino microcontroller. Måling af temperatur med DS18B20, og program.

Før du begynder.

Gå ind på Arduino’s hjemmeside  http://www.arduino.cc/  og sæt dig ind i hvad og hvordan – er det noget for dig?

Hvis du køber en Arduino er der også brug for et breadboard, løse ledninger og forskellige komponenter til at øve sig på. Jeg købte ikke et begyndersæt, men i stedet nogle lysdioder, en lysmåler, temperatursensorer og et display. Vent med styring af 230V til du har noget erfaring med tingene.

Nogle komponenter, display og nogle temperatursensorer, kræver et selvstændigt program for at kunne fungere – det finder man på nettet og lægger ind i Arduino’en.

En Arduino har ikke ubegrænsede ind- og udgange, så hvis man vil have et display til at vise målinger tager det plads fra sensorer.

En sensor kræver som minimum en plus og minus ledning, og nogle også en dataledning til at overføre målingen. Jeg vil gerne måle temperatur 5 steder, og her kommer DS18B20 ind i billedet.

DS18B20.

– og hvad er så det? Det er en sensor, der måler temperatur og digitaliserer målingen. Hver sensor har en adresse, så mikrocontrolleren kan spørge den enkelte sensor, hvad der er målt. Alle DS18B20 sensorer kan altså sættes på de samme 3 ledninger: plus, minus og data. Strengt taget kan de klare sig med 2 ledninger i såkaldt parasitic mode, hvor sensoren tapper strøm når den ikke skal sende noget.

Man kender ikke adressen på den enkelte sensor, og jeg kan se, at det program, jeg brugte, ikke er aktivt mere. Så søg på nettet     ds18b20 read adress   , sæt sensorerne op enkeltvis og kør programmet, så får du adressen på den enkelte sensor.

Lod sensorerne på tynde ledninger, kontroller, at det virker og dæk lodningerne med Araldit eller lignende.

Mine 5 sensorer viste den samme temperatur inden for 0,3 grader, når de lå sammen. Opløsningen er 0,06C.

Programmet.

Herunder er programmet, stumperne er funder på nettet, Jepsen PV electronics har hjulpet, og  lidt har jeg selv lavet, og det virker. Adresserne T1-T5 er mine adresser, de skal ændres til dine sensorer.

Læg mærke til, at udgang 13, Pin 13, bruges til at styre relæ til cirkulationspumpen, det kunne være gardiner eller vanding, med en anden programmering.

#include <OneWire.h>
#include <DallasTemperature.h>
#include <LiquidCrystal.h>
LiquidCrystal lcd(12, 11, 5, 4, 3, 2);
// Data wire is plugged into port 22 on the Arduino
#define ONE_WIRE_BUS 8
#define TEMPERATURE_PRECISION 12
// Setup a oneWire instance to communicate with any OneWire devices (not just Maxim/Dallas temperature ICs)
OneWire oneWire(ONE_WIRE_BUS);

// Pass our oneWire reference to Dallas Temperature.
DallasTemperature sensors(&oneWire);
DeviceAddress T1 = { 0x28, 0x32, 0xEC, 0xA1, 0x04, 0x00, 0x00, 0xDE };
DeviceAddress T2 = { 0x28, 0xBF, 0xF0, 0xA0, 0x04, 0x00, 0x00, 0xAC };
DeviceAddress T3 = { 0x28, 0xA5, 0xAC, 0xA1, 0x04, 0x00, 0x00, 0x03 };
DeviceAddress T4 = { 0x28, 0x2E, 0xF5, 0xA1, 0x04, 0x00, 0x00, 0x77 };
DeviceAddress T5 = { 0x28, 0xD9, 0xF5, 0xA0, 0x04, 0x00, 0x00, 0x0F };

/*

Nr 1 Device is a DS18B20 : 28-32-EC-A1-04-00-00-DE Luft inde
Nr 2 Device is a DS18B20 : 28-D9-F5-A0-04-00-00-0F Jordtemp midt i huset i 22 cm dybde
Nr 3 Device is a DS18B20 : 28-A5-AC-A1-04-00-00-03 Jordvarme retur
Nr 4 Device is a DS18B20 : 28-BF-F0-A0-04-00-00-AC Jordvarme indløb
Nr 5 Device is a DS18B20 : 28-2E-F5-A1-04-00-00-77 Jordtemp ude i 22 cm dybde
*/

int relayPin = 13;

float dif=0;// forskellen mellem luft og jordtemp, styrer cirkulationspumpen //

void setup(void)
{
pinMode(relayPin, OUTPUT);

// start serial port
Serial.begin(9600);
lcd.begin(16, 2);
lcd.clear();
Serial.println(“Dallas Temperature IC Control Library Demo”);

// Start up the library
sensors.begin();
sensors.setResolution(T1, TEMPERATURE_PRECISION);
sensors.setResolution(T2, TEMPERATURE_PRECISION);
sensors.setResolution(T3, TEMPERATURE_PRECISION);
sensors.setResolution(T4, TEMPERATURE_PRECISION);
sensors.setResolution(T5, TEMPERATURE_PRECISION);

digitalWrite(relayPin, LOW);
}

void loop(void)
{
// call sensors.requestTemperatures() to issue a global temperature
// request to all devices on the bus
Serial.print(“Requesting temperatures…”);
sensors.requestTemperatures(); // Send the command to get temperatures
Serial.println(“DONE”);
float temp1=sensors.getTempC(T1);
float temp2=sensors.getTempC(T2);
float temp3=sensors.getTempC(T3);
float temp4=sensors.getTempC(T4);
float temp5=sensors.getTempC(T5);
Serial.print(“Temperature for the device 1 (index 0) is: “);
//Serial.println(sensors.getTempCByIndex(0));
Serial.println(temp1);
Serial.print(“Temperature for the device 2 (index 1) is: “);
Serial.println(temp2);
lcd.clear();
lcd.setCursor(0, 0);
lcd.print (“Luft = “);
lcd.print (temp1);
lcd.setCursor(0, 1);
lcd.print (“Midt = “);
lcd.print(temp2);
delay (2000);

lcd.clear();
lcd.setCursor(0, 0);
lcd.print (“Vandud = “);
lcd.print (temp3);
lcd.setCursor(0, 1);
lcd.print (“Vandind = “);
lcd.print(temp4);
delay (2000);

lcd.clear();
lcd.setCursor(0, 0);
lcd.print (“Ude = “);
lcd.print (temp5);
lcd.setCursor(0, 1);
lcd.print (“Dif = “);
lcd.print (dif);

delay (2000);

dif = (temp1) – (temp2);

if (dif >=2)
{digitalWrite(relayPin, HIGH); }
else
{digitalWrite(relayPin, LOW); }
}

 

DrivhusDuino – automatisk styring af et drivhus med en Arduino microcontroller. Indledning.

Alle hobbydrivhuse har vel automatiske vinduesåbnere, og de fleste en slags automatisk vanding. Men, hvad hvis man gerne vil lidt mere? Hvis vandingen skal starte når jorden er tør, eller solen har skinnet et vist antal timer, eller gardiner skal trække for når solen har skinnet en halv time – så kræver det en form for computer og programmering.

Arduino

En Arduino er en lille mikroprocessor, der kan bruges til mange sjove ting. Den programmeres i C#, og der er heldigvis mange, der leger med dem, så der findes færdige programmer, der frit kan hentes på nettet.
Hjemmesiden for Arduino findes her  http://www.arduino.cc/  og vil du købe en kan det gøres her  http://www.let-elektronik.dk/  . Jeg er så heldig at have en nevø Kim, der hjælper med isenkram og program, ham kan man finde her  http://jpve.dk/

DrivhusDuino

– er et forsøg på at gribe det lidt sjovt an.
I første omgang har jeg behov for at starte og stoppe en cirkulationspumpe til gulvvarmen, det kan f eks ske, når solfangeren er 2 grader højere end jordtemperaturen. Så der skal måles temperatur nogle steder, man skal kunne aflæse temperaturerne på et lille display, og der skal skrives et program.

Programmering

Arduino programmeres i C#, et udbredt programmeringssprog, der findes i flere udgaver og bruges til styring af mange ting som robotter og vindmøller. Jeg har arbejdet med programmering i SAS, og først begyndt på C# nu, men det er nu ikke så svært. Alle programmer til Arduino er frit tilgængelige, og folk er flinke til at forklare, hvad der foregår i programmerne, så efter lidt øvelse begynder man at forstå gangen i det.
Prøv at søg på   Arduino programming    eller  Arduino tutorial  , så kommer der en masse op.

Programmering sker via et USB-kabel, når et program er overført til Arduino vil det køre når der sættes strøm til Arduinoen, så det er meget simpelt.

Elektronik

Det er ikke gjort med en Arduino og programmering alene, der skal også noget elektronik til at måle og styre, og på det område er der sket noget, siden jeg som dreng rodede med krystalapparater. Igen, der er masser af eksempler på nettet, men her skal man passe på, for laver man en fejl i programmering så virker det bare ikke, men en fejl i elektronikken kan ødelægge komponenter.

Hvad kan man med en Arduino?

Alt – du skal bare finde ud af hvordan. Det mest simple er en temperaturmåling, næste skridt er måling af jordfugt og styring af vanding. Gardiner af og på, og styring af lagring af varme i jorden.

Der kan kobles en datalogger på, så man kan tappe data og få smukke kurver, og går man helt grassat kan Arduinoen lægge data på en hjemmeside, så man kan sidde i sin stue og følge med i hvad der sker i drivhuset.

Hvad koster det?

Som vestjyde må man jo stille det spørgsmål. En Arduino koster 200kr, strømforsyning ca. 100 kr, display 120 kr, sensorer til temperatur og luftfugtighed 35-150 kr og relæ til styring af 230V ca. 50 kr, så for 5-600 kr er man kørende.

Pas på, miniinthebox er et firma i fjernøsten, der sælger meget billig elektronik, men der er klager over manglende levering, og der kommer moms og told på, så det i sidste ende bliver dyrere!

 

057

 

Et smugkig på min halvfærdige Drivhusduino – ikke kønt at se på, men det virker, og Jepsen PV Electronics laver en printplade, når jeg er færdig, og så kommer der styr på det.