Tomatplanter til drivhuset – så selv eller købe færdige?

Skal man selv så sine tomatplanter til drivhuset, eller er det bedre at købe færdige?

Hvis man vil starte sine tomatplanter fra frø kræver det meget gode forhold, især skal man kunne styre lyset, ellers får man bare planter i metermål, og de kan ikke bruges til noget. En god vinduesplads, og når forårssolen titter frem kan man flytte dem ud i drivhuset om dagen, og ellers holde dem inde, tomatplanter tåler ikke ret godt temperaturer under 13 grader. Køb noget ordentligt frø, man kan godt få planter ud af frø fra sidste års tomater, men udbyttet er ikke det samme, især ikke hvis man dyrker F1-hybrider.
Så kun et frø i hver potte, de små planter har ikke godt af at blive plantet om.

Når en tomatplante plantes ud har den faktisk dannet blomsteranlæg til de fleste klaser, det skal du især tænke på, hvis du køber færdige planter. Det kan ikke betale sig at spare 10 kr pr plante, og så få noget, der aldrig bliver til noget. Du skal hen i et ordentligt plantecenter og vælge kraftige planter, hvor den første klase blomstrer. En plante, der en gang har været tør, kan aldrig blive til noget, det sker ikke et sted, hvor de står på borde med vanding. Det sidste, du skal se efter, er undersiden af bladene, er der hvide fluer? Små hvide insekter, der flyver når planten rystes lidt – så skal du finde et andet sted at købe.

Du kan også bare gøre som jeg: så nogle tomater i begyndelsen af marts, og gør dit bedste. Når det er tid at plante i drivhuset kan man købe nogle gode planter, og supplere op med dem, man selv har lavet. Det giver en længere sæson, fordi de planter, man selv har sået, kommer lidt senere.
Er der overskud af egne planter så find en lun plads i haven til resten.

Julerose Bladplet, Microsphaeropsis hellebori (Coniothyrium hellebori)

Julerose Bladplet
Julerose Bladplet

Juleroser har en alvorlig svampesygdom, der ødelægger blade og blomster, og kan ende med at slå planterne ihjel. På blade dannes mørke pletter med en ringet struktur, pletterne bliver store og kan ødelægge hele bladet. På blomster bliver pletterne mindre, men der er flere af dem. Der er forskel på de enkelte planters modtagelighed, men hvis svampen gentagne gange har ødelagt alle blade siger det sig selv, at planten dør. De hvide juleroser er mest modtagelige.

 

Forveksling
En ødelæggende virussygdom på Julerose har bredt sig de senere år, i England kaldes den Black Death, og det er vist meget beskrivende.
Symptomerne er et sort netværk, og sorte striber, og i begyndelsen kan de ikke forveksles med Bladpletsyge.

 

Svampen
Indtil 2002 skyldtes Julerose Bladpletsyge en svamp med navnet Coniothyrium hellebori, så fandt man ud af, at der er tale om en anden svamp, og den har nu navnet Microsphaeropsis hellebori. Det har kun den praktiske betydning, at hvis du søger på nettet skal du søge på begge navne.

Svampen danner meget små sporer, ca. 3 µm (3 tusindedele millimeter) store, i små beholdere, pyknider, der er ca. en kvart mm store, og sidder i bladpletterne. Sammen med sporerne dannes der lidt pulver, der fungerer som tørt slim. Når det regner dannes der slim, der sammen med sporerne presses ud gennem en åbning. Hver pyknide danner 4-500 sporer, og kan danne nye sporer. Der dannes sporer både i bladpletter og i bladrester på jorden.

Svampen angriber kun Juleroser.

Bekæmpelse
Svampesporerne spredes i regnvejr, og inficerer planterne medens de er våde.

Alle plantedele med angreb skal væk, og gerne en gang om ugen. Der findes forskellige råd om hvornår syge plantedele skal væk – det skal bare være med det samme. Det afklippede kan godt komme på komposten, hvis det bliver dækket, og er helt omsat, før komposten bruges.

Kemisk bekæmpelse kan ikke lade sig gøre, og forøvrigt hører det ikke hjemme i en have!

Den ultimative bekæmpelse er at holde planterne tørre, og det betyder kreativ tænkning. Kan man lave en grotte, et lille halvtag over Juleroserne, uden at det ligner en carport, der er blæst om?

Vær kritisk, når du køber planter, de skal være sunde.

 

Tanker om et drivhus

Vi skal have et drivhus ved vores sommerhus. Det har vi ønsket i mange år, og nu skal det være.

Der er nogle overvejelser omkring anskaffelse af et drivhus. Hvor skal det ligge, hvordan skal det vende, hvor stort skal det være, og hvad skal det bruges til?

Planter kan ikke holde til at producere hele dagen, derfor skal vores drivhus have bredsiden mod øst, så solen får gang i temperaturen og produktionen fra morgenstunden. Midt på dagen skinner solen så på gavlen og reflekteres fra taget, og sidst på dagen kommer der så igen sol ind gennem bredsiden. Med udvendig skygge, kridt, på taget og sydgavlen er der lagt op til et fornuftigt klima i drivhuset.

Et drivhus skal have en vis størrelse, og især en vis højde, så der skabes et stort luftvolumen. Små drivhuse vil have store temperatursvingninger, og især høje temperaturer, så tænker man på et lille drivhus, skal der en høj sokkel på.

Hvad det skal bruges til? Selvfølgelig til at dyrke planter, tomater og salat og ….., men der er også et ønske om et bord og stole. I ydersæsonerne kan det være meget fint, så hvis det kan lade sig gøre…

Et drivhus skal passe sig selv, så for nogle få år siden ville jeg have fortsat med en beskrivelse af bede og jord. Efter de såkaldte dræbersnegle har jeg skiftet strategi, det fremtidige drivhus skal have flisegulv, så det er tørt. Dyrkningen skal ske i kasser med selvvanding, så det kan være alene hjemme en gang imellem.

Efter grundig undersøgelse af markedet er valget faldet på et Euro Serre 14,1 m2 fra Willab Garden. vi har besøgt udstillingen i Greve, og det kan stærkt anbefales – det er gratis at komme ind, men koster formuer at komme ud.. Vi fik en professional vejledning, og da de hørte, at det skal stå hvor det blæser, blev vi anbefalet at sætte hylder i drivhuset; sådan en hylde stiver fantastisk på vægfladen, og så kan man drive jordbær, forhåbentlig mere om dette senere.

 

Hvem er jeg?

Mit navn er Bent Løschenkohl, jeg har en uddannelse som gartner, derefter hortonom og endelig en overbygning som plantepatolog, dvs plantedoktor. Jeg har arbejdet med alle former for plantedyrkning, lige fra korn, over skov til potteplanter. Det meste af mit liv var jeg ansat i Danmarks JordbrugsForskning, hvor jeg arbejdede med sygdomme i planter, testning af planters resistens over for plantesygdomme, fremstilling af kerneplanter, der er fri for sygdomme og hvordan man undgår plantesygdomme i gartnerier via væksthusklima og gartneriers indretning.

Alt det fik jeg afprøvet i 00-erne, hvor jeg var produktionskonsulent på gartneriet PKM, der idag er på 200.000 m2 drivhuse og producerer 22 mio potteplanter om året. Jeg rensede produktionen for plantesygdomme, og optimerede væksthusklimaet – det var sjovt, og jeg fik lov til at lege.

Nu er jeg pensioneret, og giver gerne min viden og erfaring videre.