Drivning af kartofler, – nu er de kommet op

 

029

Det tog kun 14 dage ved 8-10 grader, så skete der noget.

Ved temperaturer over 20 grader bliver der kun dannet top, og ingen knolde. Derfor er spandene flyttet i drivhuset, hvor temperaturen i gråvejr er lidt højere end udenfor, og i solskin 20-22 grader.
Om natten er temperaturen nede på 3-4 grader.

Planter danner sukker i toppen om dagen, og flytter det rundt om natten, når temperaturen er lavere. Derfor er de store temperatursvingninger i drivhuset godt for knoldsætningen.

 

Drivhus, solfanger, varmelager, praktiske erfaringer

Baggrund

På en solskinsdag midt i februar kommer temperaturen i et hobbydrivhus op på 20 grader, men resten af tiden er der ca. samme temperatur som udenfor.
Allerede nu sker der noget med temperaturen i gulvet, den 16. februar efter en dag med spredt sol og ikke over 15 grader i drivhuset, er temperaturen i 23 cm dybde kommet op på 6,5 grader – uden nogen form for hjælp. Uden for er jordtemperaturen 3,5 grader.

Sidste sommer blev der under bygning af drivhuset lagt varmeslange ned i et sandlager under gulvet, og med en sløjfe op under taget. Sløjfen under taget var helt utilstrækkelig, og jeg havde hverken lyst til at se på en solfanger ved siden af drivhuset eller bruge mange penge på projektet.

Løsningen blev fundet i et byggemarked, et tomrør, der bruges til at trække plasticvandrør i. En rulle på 50 m koster 8-900 kr i byggemarkeder, men blev fundet hos          til 200 kr incl. transport. Det er et 20/25 mm rør, se foto, så 50 m giver en overflade på 1,25 kvadratmeter.

Midt i februar giver solen ca. 300 watt pr. kvadratmeter og det er ikke ret meget, da der skal ca. 2000 watt til at varme sandlageret 1 grad. Men, der er også en opvarmning af røret fra luften, og endelig er varmelagerets temperatur om foråret meget lav, så udnyttelsesgraden er stor.

Praktiske erfaringer

Tomrør er lavet af stift plast, det er let at bøje pga den riflede struktur, men det kan ikke drejes. Alene at få det af rullen og hængt op er en meget stor udfordring – eventuelle VVS-ere må gerne grine.

Det hele skal samles og der skal udluftningsventil og en hane til at fylde det med vand. Jeg fandt ud af – på den hårde måde – at tomrør kan ikke limes, og jordslangen, der er PE-rør, kan slet ikke limes. I første forsøg blev samlingerne limet med silikone i stride mængder, og det var ikke tæt. Næste forsøg var med tagrendelim til PVC, og samme resultat.

Løsningen er Araldit, her er brugt en 20 minutters.

Samling af rør

 

003Mit PE-rør er 20 mm udvendig diameter, hvis det varmes med en gasbrænder kan det drejes ned i et halvtomme gevind, så røret presses lidt tyndere og der drejes gevind. det giver en stærk samling, og når det skilles og samles igen med Araldit i gevindet – så er det helt fint.

015

Her er et halvtomme T-stykke skruet fast i PE-rør med Araldit. Det nederste rør er røret i varmelageret lige når det kommer op af jorden. Der skal skrues en Ballofix i T-stykket, så der kan lukkes vand på solfangeren.

Over T-stykket er der en samling mellem PE-rør og tomrør. Rillerne i tomrøret blev fyldt med Araldit, PE-røret skubbet på plads og spændebåndet skruet hårdt til, så rillerne blev mast flade.

016

Man kan roligt lægge kræfterne i, når spændebåndet skrues til. Her er et stykke tomrør fra en mislykket samling med silikone, tomrøret er ikke revnet i rillerne.

Samling af tomrør

020

rillerne i begge ender af tomrør fyldes med Araldit, et stykke PE-rør blev skubbet ind som forbindelse, samlingen mellem dem fylldt med Araldit og et stykke opklippet tomrør lagt over, samt et stykke tomrør til at dække samlingen, så spændebåndet ikke limes fast. Spændebåndet skal skrues hårdt til, og så er det forhåbentlig tæt.

Husk lige, at det, jeg her laver, er et lukket system i et drivhus, det holder ikke til vandværksvand og må heller ikke bruges til det formål

Tidlige kartofler i drivhuset – og måske i en lejlighed

007

Kartoflerne blev lagt til forspiring 2. juledag, det er almindelige spisekartofler af sorten Folva. De skal ligge lyst, så dannes er korte, stærke spirer.

Du kan sagtens nå det endnu, ved stuetemperatur er de klar til lægning på 2 uger.

013

Sidste år dyrkede jeg dem direkte i sorte spande, men det er måske ikke så godt – de er ikke lavet til fødevarer. I år reparerer jeg lidt på det ved at sætte en 19 liters frysepose inden i.

Spanden er fyldt halvt op med spagnum og der lægges 3 kartofler, det er meget tæt, men citronen – eller kartoflerne, skal presses til det sidste.

019

De er sat ind i gæstebadeværelset, og kommer vel op i løbet af 2 uger. Så kan de forhåbentlig komme ned i drivhuset, og så er der kartofler til 1. maj. (Der var en kone på landet….)

Samme fremgangsmåde i en lejlighed, i sidste ende skal de helst ud på en altan, ellers bliver der for meget top og ingen knolde.

 

 

Drivhus gulvvarme, vintermålinger

Den lille Drivhusduino er sat i gang og måler temperaturer i drivhuset.

Tid   Luft inde i huset   23 cm dybde midt i huset    23 cm dybde uden for huset
26/1-14, -4 ude og blæst
14:00               -1,69                               0,81                                                         0,19

27/1-14, -3 ude og snestorm
10:40                -0,63                               0,56                                                         -0,06
15:00                -0,56                               0,63                                                           0

28/1 ca. 0 ude
11:10                1,19                                 0,69                                                           0,06

29/1, ca 0 ude, lidt sløret sol ind imellem
12:00                 2,81                                 0,81                                                           0,06

Temperaturen i jorden udenfor ligger konstant omkring frysepunktet. I drivhuset er jordtemperaturen lidt over frysepunktet, og stiger lidt, når lufttemperaturen stiger.

Januar har været overskyet, men den 29. var der lidt stærkere lys, og det giver straks 2-3 graders varme i luften.

I næste uge er der lovet dage med sol, og det bliver spændende at se, hvad der så sker.

For en ordens skyld skal det lige nævnes, at anlægget med cirkulering af vand fra solfangeren til jorden er afmonteret, men vender tilbage i en større og forbedret udgave når nattefrosten er væk.

 

Vinterdyrkning i drivhus, salat

I efteråret såede jeg lidt salat og plantede i kasserne fra tomater. Det er lidt af en satsning, med tryk på lidt, for det koster vel ikke meget over 10 øre.

023

Salaten blev priklet i ren kompost, og derfor er der en del ukrudt, men det er også grønt.

De store blade er høstet, og der blev til en skål salat.

I den øverste række til venstre står der noget, der ser helt forkert ud. Man kan købe salat på egen rod, og det er basis af salatplanten, når bladene er skåret af. Det koster ikke noget at prøve, måske er der salat igen til foråret?

Tidlige kartofler i drivhus, forspiring

Kartoffeldrivningen i drivhus startede første juledag, men det gik lidt stille for sig. Årsagen er, at jeg har problemer med at få billeder på min hjemmeside, men det forhindrer ikke tingene i at gå deres gang.

034

På det tidspunkt af året kan man ikke få egentlige læggekartofter, så jeg bestemte mig for sorten Folva.

Kartoflerne skal lægges lyst til spiring, så der dannes korte, kraftige spirer. vinteren var mild, og jeg havde planer om en tidlig drivning, men i skrivende stund er der 4 graders frost og en strid vind, så det trækker lidt ud. Så længe kartoflerne er i lys sker der ikke noget.

Sidste år drev jeg dem i sorte spande – det er måske ikke det sundeste, så i år vil jeg lægge en frysepose inden i, en 19 liters er den største, jeg har kunnet finde (Bilka).

I mellemtiden sker der meget med gulvvarmen, men herom senere…….

 

Stormsikring af i Willab Garden, Euroserre drivhus

Stormene i december 2013 tog et af de trekantede glas i gavlen på mit drivhus, det kostede ca. en tusse.

Ud over blæsten skyldes det en fejlkonstruktion af drivhuset. De trekantede glas sidder fast med gummilister på den lodrette og den skrå kant. Den vandrette kant forneden er slet ikke holdt fast, og den sidder 2 cm fra falsen, så glasset kan flagre ud og ind i blæsten, og efterhånden løsne gummilisterne.

Stormsikring af de trekantede glas i gavlene

Min løsning er ikke pæn, men effektiv. Glasset står på en afstandsklods, og på begge sider er der limet 2 afstandsklodser fast med silikone, og da det var hærdet kom der er rustfri skrue gennem den yderste klods og ned i profilen. Kondensvandet bag glasset skal kunne komme ud, ellers sker der vel grimme ting i frostvejr?

Glassene i taget bliver suget lidt op i stormvejr, og glider ud over den lave kant forneden og ned i tagrenden. Det er også en konstruktionsfejl, gummilisterne er ikke kraftige nok. Euro Serre har anbefalet mig at lime glassene fast med silikone på de nederste 20-30 cm, der er bare ikke let når alt er vådt. Desuden kan glassene ikke løftes så meget fri, at det kan lade sig gøre, og jeg orker ikke at tage alle glas ud og starte forfra.

Udvendig fugning af tagglas med silikone

Jeg har prøvet at løfte gummilisten forneden, tørre glas og profil godt, og fuge udvendig med silikone, og prøve at få det ned mellem glas og profil. Det er ikke let, og heller ikke pænt. Gummilisten kom først på plads dagen efter.

 Hvad siger Willab Garden?

Jeg er ikke den eneste, der har problemer med glas i stormvejr, nu må firmaet gerne komme med nogle forbedringer.

 

Soldrevet gulvvarme i drivhus, Seeeduino Mega 1.23, erfaringer fra 2013

Anlægget består af 25 m hvid rør til solvarme, max temperatur 95%, røret går een gang rundt foroven i drivhuset og 2 gange ca. 30 cm nede i sandet under gulvet. Vandet i røret cirkuleres med en udvendig akvariepumpe, en Aquabee up 300, fra Akvariebutikken, http://www.akvariebutikken.dk/product/aquabee-up-300-161/
P
umpen bruger 230V, 4 Watt og pumper 300 liter i timen med en løftehøjde på 0,6m. Det er rigeligt til at cirkulere vandet i røret.

I den forgangne sommer blev anlægget styret manuelt, men automatikken er på vej. Der måles temperatur i luften i drivhuset, nede under gulvet og samme dybde i jorden udenfor, samt temperaturen i frem- og returløb i gulvvarmen. Styringen beregner forskellen på temperaturen under gulvet og i luften, og når der er 5C forskel tændes en LED. Det er så meningen, at LED’en skal erstattes af en optocoupler, der styrer en Mosfet som via 12V styrer et relæ, der styrer 230V til cirkulationspumpen – der kommer en nærmere forklaring senere. Hjernen i det hele er en Seeeduino Mega 1.23, programmeret i C+, der foruden gulvvarmen også skal styre vanding via sensorer i spagnummen.

Erfaringerne kan koges ned til, at slangen i toppen af drivhuset slet ikke optager nok energi til at varme gulvet. Temperaturstigningen i sandet under fliserne er typisk 4C i september og 1,5-2C i jorden udenfor.
Så der skal et solpanel op udenfor drivhuset til at fange mere energi.

Kan det betale sig? Ja, hvis man kigger lidt på hvad et drivhus koster, og sæsonen er ca. 5 måneder, og den kan forlænges med en måned i hver ende – så er der økonomi i det.

Der arbejdes ved skrivebordet, loddes og programmeres, og i marts skal det hele ud i drivhuset – det bliver spændende…..

 

 

De sidste bønner og tomater fra drivhuset

002

 

Det er så den sidste høst fra drivhuset i år, cherrytomater og pralbønner.

Næste år skal der gøres lidt mere i pralbønner, bladene er flotte og blomsterne dejligt røde. Bælgene bliver meget store, men kræver åbenbart bestøvning for at udvikles, og det har det knebet lidt med her sidst på efteråret, hvor der ikke er insekter i drivhuset.

Dræbersneglene er også gået i hi, så icebergsalaten vokser i fred og ro.

Vinter i drivhuset, salat

005

 

 

Isbergsalat – det lyder lidt af vinter, og det er lidt af en chance at tage. Jeg har i flere år oplevet, at sent sået salat kan overvintre på friland og lave lidt blade om foråret. Nu vil jeg så prøve i drivhuset.

Du kan stadig nå at så salat til overvintring, eller måske er der planter på friland? Jeg fyldte bunden af kapilærkasserne med kompost og priklede salat i dem. Lidt problemer med snegle i begyndelsen, men nu er de tilsyneladende gået i dvale.

Får vi en forholdsvis mild vinter bliver der salat ud af det, og fordelen ved salat er, at det kan spises uanset hvordan det ser ud.