Drivning af Juleroser

027

 

Hvis du har Juleroser i haven er det måske en god ide at prøve selv at drive dem i blomst.

Grav en julerose op, de har mange rødder, så det er en stor klump, der kræver en bred potte. Sæt den i drivhuset og vand den med gødningsvand – den skal jo til at bestille noget.

Hvis der er meget bladpletsyge skal de værste blade og bladstilke klippes af, jeg efterlod nogle blade med pletter, og vil klippe dem af, når der er kommet nye blade. Man kan også klippe alle blade af, men det er en hård behandling.

Husk når du vander, at planten må ikke blive våd, svampen smitter med vand. Vand nedefra eller i pottekanten.

Får vi perioder med dagsfrost kan man tage den ind et køligt og lyst sted.

Med lidt fornuftig behandling tager planten ikke skade af drivningen, plant den ud igen til foråret, nem nok ikke det samme sted.

 

DrivhusDuino – automatisk styring af et drivhus med en Arduino microcontroller. Måling af temperatur med DS18B20, og program.

Før du begynder.

Gå ind på Arduino’s hjemmeside  http://www.arduino.cc/  og sæt dig ind i hvad og hvordan – er det noget for dig?

Hvis du køber en Arduino er der også brug for et breadboard, løse ledninger og forskellige komponenter til at øve sig på. Jeg købte ikke et begyndersæt, men i stedet nogle lysdioder, en lysmåler, temperatursensorer og et display. Vent med styring af 230V til du har noget erfaring med tingene.

Nogle komponenter, display og nogle temperatursensorer, kræver et selvstændigt program for at kunne fungere – det finder man på nettet og lægger ind i Arduino’en.

En Arduino har ikke ubegrænsede ind- og udgange, så hvis man vil have et display til at vise målinger tager det plads fra sensorer.

En sensor kræver som minimum en plus og minus ledning, og nogle også en dataledning til at overføre målingen. Jeg vil gerne måle temperatur 5 steder, og her kommer DS18B20 ind i billedet.

DS18B20.

– og hvad er så det? Det er en sensor, der måler temperatur og digitaliserer målingen. Hver sensor har en adresse, så mikrocontrolleren kan spørge den enkelte sensor, hvad der er målt. Alle DS18B20 sensorer kan altså sættes på de samme 3 ledninger: plus, minus og data. Strengt taget kan de klare sig med 2 ledninger i såkaldt parasitic mode, hvor sensoren tapper strøm når den ikke skal sende noget.

Man kender ikke adressen på den enkelte sensor, og jeg kan se, at det program, jeg brugte, ikke er aktivt mere. Så søg på nettet     ds18b20 read adress   , sæt sensorerne op enkeltvis og kør programmet, så får du adressen på den enkelte sensor.

Lod sensorerne på tynde ledninger, kontroller, at det virker og dæk lodningerne med Araldit eller lignende.

Mine 5 sensorer viste den samme temperatur inden for 0,3 grader, når de lå sammen. Opløsningen er 0,06C.

Programmet.

Herunder er programmet, stumperne er funder på nettet, Jepsen PV electronics har hjulpet, og  lidt har jeg selv lavet, og det virker. Adresserne T1-T5 er mine adresser, de skal ændres til dine sensorer.

Læg mærke til, at udgang 13, Pin 13, bruges til at styre relæ til cirkulationspumpen, det kunne være gardiner eller vanding, med en anden programmering.

#include <OneWire.h>
#include <DallasTemperature.h>
#include <LiquidCrystal.h>
LiquidCrystal lcd(12, 11, 5, 4, 3, 2);
// Data wire is plugged into port 22 on the Arduino
#define ONE_WIRE_BUS 8
#define TEMPERATURE_PRECISION 12
// Setup a oneWire instance to communicate with any OneWire devices (not just Maxim/Dallas temperature ICs)
OneWire oneWire(ONE_WIRE_BUS);

// Pass our oneWire reference to Dallas Temperature.
DallasTemperature sensors(&oneWire);
DeviceAddress T1 = { 0x28, 0x32, 0xEC, 0xA1, 0x04, 0x00, 0x00, 0xDE };
DeviceAddress T2 = { 0x28, 0xBF, 0xF0, 0xA0, 0x04, 0x00, 0x00, 0xAC };
DeviceAddress T3 = { 0x28, 0xA5, 0xAC, 0xA1, 0x04, 0x00, 0x00, 0x03 };
DeviceAddress T4 = { 0x28, 0x2E, 0xF5, 0xA1, 0x04, 0x00, 0x00, 0x77 };
DeviceAddress T5 = { 0x28, 0xD9, 0xF5, 0xA0, 0x04, 0x00, 0x00, 0x0F };

/*

Nr 1 Device is a DS18B20 : 28-32-EC-A1-04-00-00-DE Luft inde
Nr 2 Device is a DS18B20 : 28-D9-F5-A0-04-00-00-0F Jordtemp midt i huset i 22 cm dybde
Nr 3 Device is a DS18B20 : 28-A5-AC-A1-04-00-00-03 Jordvarme retur
Nr 4 Device is a DS18B20 : 28-BF-F0-A0-04-00-00-AC Jordvarme indløb
Nr 5 Device is a DS18B20 : 28-2E-F5-A1-04-00-00-77 Jordtemp ude i 22 cm dybde
*/

int relayPin = 13;

float dif=0;// forskellen mellem luft og jordtemp, styrer cirkulationspumpen //

void setup(void)
{
pinMode(relayPin, OUTPUT);

// start serial port
Serial.begin(9600);
lcd.begin(16, 2);
lcd.clear();
Serial.println(“Dallas Temperature IC Control Library Demo”);

// Start up the library
sensors.begin();
sensors.setResolution(T1, TEMPERATURE_PRECISION);
sensors.setResolution(T2, TEMPERATURE_PRECISION);
sensors.setResolution(T3, TEMPERATURE_PRECISION);
sensors.setResolution(T4, TEMPERATURE_PRECISION);
sensors.setResolution(T5, TEMPERATURE_PRECISION);

digitalWrite(relayPin, LOW);
}

void loop(void)
{
// call sensors.requestTemperatures() to issue a global temperature
// request to all devices on the bus
Serial.print(“Requesting temperatures…”);
sensors.requestTemperatures(); // Send the command to get temperatures
Serial.println(“DONE”);
float temp1=sensors.getTempC(T1);
float temp2=sensors.getTempC(T2);
float temp3=sensors.getTempC(T3);
float temp4=sensors.getTempC(T4);
float temp5=sensors.getTempC(T5);
Serial.print(“Temperature for the device 1 (index 0) is: “);
//Serial.println(sensors.getTempCByIndex(0));
Serial.println(temp1);
Serial.print(“Temperature for the device 2 (index 1) is: “);
Serial.println(temp2);
lcd.clear();
lcd.setCursor(0, 0);
lcd.print (“Luft = “);
lcd.print (temp1);
lcd.setCursor(0, 1);
lcd.print (“Midt = “);
lcd.print(temp2);
delay (2000);

lcd.clear();
lcd.setCursor(0, 0);
lcd.print (“Vandud = “);
lcd.print (temp3);
lcd.setCursor(0, 1);
lcd.print (“Vandind = “);
lcd.print(temp4);
delay (2000);

lcd.clear();
lcd.setCursor(0, 0);
lcd.print (“Ude = “);
lcd.print (temp5);
lcd.setCursor(0, 1);
lcd.print (“Dif = “);
lcd.print (dif);

delay (2000);

dif = (temp1) – (temp2);

if (dif >=2)
{digitalWrite(relayPin, HIGH); }
else
{digitalWrite(relayPin, LOW); }
}

 

DrivhusDuino – automatisk styring af et drivhus med en Arduino microcontroller. Indledning.

Alle hobbydrivhuse har vel automatiske vinduesåbnere, og de fleste en slags automatisk vanding. Men, hvad hvis man gerne vil lidt mere? Hvis vandingen skal starte når jorden er tør, eller solen har skinnet et vist antal timer, eller gardiner skal trække for når solen har skinnet en halv time – så kræver det en form for computer og programmering.

Arduino

En Arduino er en lille mikroprocessor, der kan bruges til mange sjove ting. Den programmeres i C#, og der er heldigvis mange, der leger med dem, så der findes færdige programmer, der frit kan hentes på nettet.
Hjemmesiden for Arduino findes her  http://www.arduino.cc/  og vil du købe en kan det gøres her  http://www.let-elektronik.dk/  . Jeg er så heldig at have en nevø Kim, der hjælper med isenkram og program, ham kan man finde her  http://jpve.dk/

DrivhusDuino

– er et forsøg på at gribe det lidt sjovt an.
I første omgang har jeg behov for at starte og stoppe en cirkulationspumpe til gulvvarmen, det kan f eks ske, når solfangeren er 2 grader højere end jordtemperaturen. Så der skal måles temperatur nogle steder, man skal kunne aflæse temperaturerne på et lille display, og der skal skrives et program.

Programmering

Arduino programmeres i C#, et udbredt programmeringssprog, der findes i flere udgaver og bruges til styring af mange ting som robotter og vindmøller. Jeg har arbejdet med programmering i SAS, og først begyndt på C# nu, men det er nu ikke så svært. Alle programmer til Arduino er frit tilgængelige, og folk er flinke til at forklare, hvad der foregår i programmerne, så efter lidt øvelse begynder man at forstå gangen i det.
Prøv at søg på   Arduino programming    eller  Arduino tutorial  , så kommer der en masse op.

Programmering sker via et USB-kabel, når et program er overført til Arduino vil det køre når der sættes strøm til Arduinoen, så det er meget simpelt.

Elektronik

Det er ikke gjort med en Arduino og programmering alene, der skal også noget elektronik til at måle og styre, og på det område er der sket noget, siden jeg som dreng rodede med krystalapparater. Igen, der er masser af eksempler på nettet, men her skal man passe på, for laver man en fejl i programmering så virker det bare ikke, men en fejl i elektronikken kan ødelægge komponenter.

Hvad kan man med en Arduino?

Alt – du skal bare finde ud af hvordan. Det mest simple er en temperaturmåling, næste skridt er måling af jordfugt og styring af vanding. Gardiner af og på, og styring af lagring af varme i jorden.

Der kan kobles en datalogger på, så man kan tappe data og få smukke kurver, og går man helt grassat kan Arduinoen lægge data på en hjemmeside, så man kan sidde i sin stue og følge med i hvad der sker i drivhuset.

Hvad koster det?

Som vestjyde må man jo stille det spørgsmål. En Arduino koster 200kr, strømforsyning ca. 100 kr, display 120 kr, sensorer til temperatur og luftfugtighed 35-150 kr og relæ til styring af 230V ca. 50 kr, så for 5-600 kr er man kørende.

Pas på, miniinthebox er et firma i fjernøsten, der sælger meget billig elektronik, men der er klager over manglende levering, og der kommer moms og told på, så det i sidste ende bliver dyrere!

 

057

 

Et smugkig på min halvfærdige Drivhusduino – ikke kønt at se på, men det virker, og Jepsen PV Electronics laver en printplade, når jeg er færdig, og så kommer der styr på det.

Samlet vurdering af Willab Garden drivhus Euro Serre Maxi 4, 14,1 kvadratmeter

Efter den første sæson har jeg efterhånden glemt alt bøvlet med at få drivhuset. Mine problemer var ikke en enlig svale, der er 2 indlæg her på siden, og et par stykker på Willab Garden’s hjemmeside, så det kniber med logistikken.

Det negative

Soklen kom med en skade, der er sket på fabrikken, det tog 5 uger at erstatte den, og erstatningen havde en transportskade, som jeg selv fiksede, for nu ville jeg have et drivhus.

I toppen af en af papkasserne lå en pose erstatningsskruer – det forvirrede mig en del. Da jeg kom igang med at samle viste det sig, at de medfølgende skruer var for store til at gå i profilernes false, men erstatningsskruerne passede – hvorfor så sende de store skruer med?

Vejledningen er på svensk, nogle af udtrykkene har jeg problemer med.

Topvinduerne i gavlen er ikke høje nok, jeg har kontrolleret at rygningen er helt på plads.

Vinduesåbnere er meget svær at fastgøre på vinduerne, det er ikke solidt nok.

Der var 4 ekstra glas med, 2 der passer i luftvindue eller under, og 2, der hører til døren i den mindre model – hvad skal jeg med dem?

Døren var svær at samle og sætte på plads.

Der mangler et håndtag til døren, og jeg har ikke reklameret over det, orker ikke mere.

020

Det positive

Tina Olsen gav en god og kompetent rådgivning før køb, og tog klagerne seriøst.

God emballering og leveret af en chauffør, der kender begrebet kundeservice.

Når først det står der, er det et flot, solidt drivhus, der fungerer godt.

 

Konklusion

Jeg ville vælge samme drivhus igen, men prøve at få en skrappere kontrakt, med økonomisk kompensation for fejl og mangler.

072

 

Euro Serre Maxi 4, Willab Garden, samling af drivhuset

030

 

Måske skulle man kigge lidt i vejledningen………

At samle et drivhus…..

Der er nogle rimeligt gode tegninger med, og en trykt vejledning, den er dog på svensk, og jeg har et problem med det sprog eftersom jeg er opvokset i den del af Danmark, der ligger længst væk fra Sverige.

Kig på tegningerne, hver del har sin egen profil, så man kan sortere mens man pakker ud.

Samlingen af drivhuset er koncentreret omkring bolte og møtrikker i rustfrit stål. Mine led er ikke for gode, så for at spare brug af den medfølgende topnøgle havde jeg købt en topnøgle til skruemaskine, men det kunne jeg have sparet mig, møtrikkerne kører selv på med et smut med fingeren.

Hovedet på bolten skal glide ind i en fals – det går let i de fleste tilfælde, men hvis det klemmer har man et problem, for bolthovedet bider sig fast i falsen, og det er vel også meningen, men først når den er på plads. Ved montering af rygningen måtte jeg forsigtigt dreje bolten ved at klemme på gevindet med en vandpumpetang – fagfolk vil sikkert skrige, men det hjalp, og gevindet tog ikke skade.

Man skal starte med de 4 hjørnestolper, og her kommer de første problemer – sætter man en hjørnestolpe op som på tegningen vil den vælte, og bøje sig selv og soklen. Jeg fikserede det første hjørne med skråbåndene et hul længere væk i soklen end beregnet. Bolten i stolpen kan glide i falsen – det ser lidt skævt ud, men virker.

Den første tagsprosse i gavlen skal ned i en slidse samtidig med at bolten skal på plads, og derefter kan det åbenbart hænge selv – det går bare ikke, sav en stump træ af til at støtte med.

005

 

Til oplægning af rygningen skal man være 2, og jeg er kun 1. Tilbage til de 2 brædder fra emballagen, skru dem sammen og sæt dem op som et A midt i huset, spændt fast med snore til fundamentet.
012

 

Nu kan man kravle op på trappestigen og binde rygningen fast i “kranen”, og derefter sætte den på plads – det er nok det sværeste ved at samle huset. Ifølge vejledningen skal man være 2 – og jeg vil mene, at man hurtigt kan blive uvenner, det er lidt drilsk.

Det tog en dag at samle skelettet, døren drillede, her savnede jeg en bedre vejledning.

Isætning af glas

Der står på glaskassen, at man skal hælde den før man tager siden af – det er selvfølgelig for at hindre glasset i at vælte ud, men gør det ikke, kassen vejer flere hundrede kilo, og det kan let komme ud af kontrol. Jeg tog siden af og brugte et gammelt håndklæde foldet sammen og en skruetvinger til at holde glassene på plads i kassen, man skal ikke spænde skruetvingen.

Glassene er tunge, og man kan ikke selv lægge dem op på taget, Ellen stod inde i huset og støttede med en kost, og så gik det. Der er sugekopper med til at holde glasset, og de fungerede meget fint – da jeg begyndte at stole på dem…

Glassene holdes på plads af gummilister, der er et sæt handsker med, og de skal bruges, for gummilisterne er smurt ind i silikonefedt. Der står i vejledningen, at gummilisterne kryber, jeg pressede dem sammen på langs, og har ikke bemærket krybning.

De trekantede glas i gavlene passer ikke i åbningen, de er ikke høje nok, så der kom en klods under for at listen foroven kunne låse glasset.

 Vinduesåbnere

Her kan fabrikken gøre store forbedringer, det er simpelt hen for dårligt konstrueret, og det er svært at se på vejledningen. Jeg borede huller og satte et par skruer i, men profilen i bunden af vinduet er for svag, så jeg er spændt på hvor længe det holder.

013

 

Når drivhuset er samlet er det vel nok markedets kraftigste profiler, med hylder som i mit er det meget solidt.

 

Æbleskurv, Venturia inaequalis, regn, temperatur og infektionsperioder

Æbleskurv

Æbleskurv, Venturia inaequalis,  er en sygdom, alle med æbletræer kender. Derfor er her ingen billeder af sygdommen, alle kender de mørke pletter på bladene og revnede pletter på æblerne – er man i tvivl så Google Venturia inaequalis.
 Æbleskurv starter om foråret fra gamle blade på jorden, derefter fra angreb i træerne til nye angreb. I de gamle blade dannes ascosporer, der svarer til frø hos planter, og i bladene dannes konidier, der svarer til stiklinger hos planter – sådan genetisk set.

Svampen Venturiaa inaequalis forårsager æbleskurv på æbler, men angriber også røn og Ildtorn.

Hvordan sygdommen smitter kan du finde andre steder på nettet, her får du forklaringen på, hvorfor angreb af æbleskurv kan variere så meget fra år til år – og det er samtidig forklaringen på de fleste svampesygdomme.

Lad os først se på vejret:

Symbolerne øverst skal illustrere, at det først regner, så holder det op men er stadig overskyet, derefter bryder solen frem og så bliver det nat efterfulgt af en solskinsdag. Linien midt i er temperaturen, der følger vejret. Nederst ses regnen, der giver våde blade - de tørrer i solskinnet men bliver igen våde af dug om natten.
Symbolerne øverst skal illustrere, at det først regner, så holder det op men er stadig overskyet, derefter bryder solen frem og så bliver det nat efterfulgt af en solskinsdag. Linien midt i er temperaturen, der følger vejret. Nederst ses regnen, der giver våde blade – de tørrer i solskinnet men bliver igen våde af dug om natten.

Sporer af æbleskurv spredes i regnvejr, og hvis blade og æbler er våde tilstrækkeligt længe efter regnen er holdet op, så når sporerne at spire og inficere. Men, tilstrækkeligt længe, hvor langt er det, og hvis sporerne er spiret, men ikke “nået indenfor”, så stopper det hele jo.

Når sporerne er spredt i regnvejret, så begynder de at spire og inficere de blade og frugter, som de er landet på. Om infektionen lykkes afhænger af hvor længe blade og frugter er våde, og gennemsnitstemperaturen i den våde periode.

Hvis gennemsnitstemperaturen er 10 grader, skal blade og frugter være våde i 14, 19 0g 19 timer for at give henholdsvis let, middel og svær infektion. Tilsvarende ved 15 grader: 10, 13 og 21 timer og ved 20 grader 9 12 og 18 timer.

Hvis blade og frugter når at tørre inden den spirende spore har inficeret (boret sig ind og fået kontakt med værtplantens indre), så dør sporerne. Men, hvis der kun er få timers tørre planter, og derefter våde planter igen, så fortsætter infektionsforløbet, og den næste periode med våde planter lægges til den første.

Det er meget vanskeligt at vurdere, om der kan ske nye infektioner, derfor bruger man små meteorologiske stationer med tilhørende beregner i erhvervet. I privathaver er man nødt til selv at strikke noget sammen, men da der ikke er svampemidler til rådighed kan det kun blive orienterende.

Bekæmpelse af æbleskurv

  1. Den første smitte kommer fra gamle blade, riv dem sammen om efteråret – de kan godt komme på komposten, bare de er dækket.
  2. Beskær træerne, så de bliver åbne og bladene hurtigt tørrer efter regn. Er der kraftig nyvækst kan man sommerbeskære. (Jeg kan beskære andres frugttræer, men nænner ikke at gøre det ordentligt på mine egne).
  3. Når æblerne er kommet i gang fjernes alle på skyggesiden af grene, og der tyndes ud i resten.
  4. Kig på haven som helhed, er den indelukket på grund af mange, store træer, så må man vælge mellem æbler og træer.
  5. Der er sortsforskelle, men en meget følsom sort som Cox Orange klarer sig fint på vores forblæste sommerhusgrund, så det virker!

 

 

 

 

Hvorfor spirer mine bønner ikke?

018055At så bønner er efterhånden som at spille i lotteriet, jeg har prøvet alt, udblødning, stuetemperatur og forskellig jord – i bedste fald kommer der enkelte planter op som mangler kimblade og kun få af dem er i stand til at vokse videre.

Hvad sker der?

På det øverste billede mangler de forreste 2 planter kimblade, og det har sat dem bagud, på det nederste er der en bønne, der spirer længe efter de andre er kommet igang.

Jeg har sået stangbønner og buskbønner og sidst dværgbuskbønner med samme dårlige resultat – i bedste fald en spireprocent på 50!

På det nederste billede er der brune pletter på kimbladene, og det fortæller lidt om årsagen: bakteriesygdomme.

Bakteriesygdomme på bønner

Bønner kan få hele 3 sygdomme forårsaget af bakterier: Brunplet, Pseudomonas syringae pv. syringae,  bønnebakteriose, Xanthomonas campestris pv. phaseoli og bladplet, Pseudomonas syringae pv. phaseolicola. De langhårede navne bringes fordi nogen måske har interesse i at søge videre på nettet.
Hvilken af de 3, der driller vores bønnespiring, kan strengt taget være lige meget, selv om de 2 sidste er de mest sandsynlige. Hvad vi kan gøre gælder for alle 3:

 

Spiring af bønner

  1. Store frø som bønner har godt af at stå i blød et døgns tid før såning, men gør det ikke. Bakterierne spredes via vandet, alle bønnespirer angribes og spireprocenten kan være nul.
  2. Så i let fugtig spagnum med god afstand mellem bønnerne.
  3. Så gerne i små potter, så kun sunde planter plantes ud på dyrkningsstedet, det giver også mere ensartede planter, kasser sent spirende frø.
  4. Problemet skyldes frøsmitte, altså at de bønner, vi køber til at så, er for dårlige. Alle, der har en haveblog, kan skrive et stykke om god eller dårlig spiring, og hvor bønnerne var købt. På den måde kan vi måske i fællesskab få frøfirmaerne til at skaffe en bedre kvalitet – og det findes!

 

 

 

Euro Serre Maxi 4, Willab Garden, afsætning af sokkel

Dette er tænkt som et supplement til vejledningen fra Willab Garden, meget giver sig selv, noget kunne være bedre forklaret for mit behov, og det er svært at stille alle tilfreds.

Drivhuset står på 6 punktfundamenter, jeg købte 2 stk 110 mm kloakrør, 3 m lange og savede dem op i 6 stykker på 1 meters længde. Der er knapt 10 liter i sådan et rør, og der skal ledes lidt før man finder ud af, at en pose med 25 kg 0-8 mm tørbeton giver 14 liter, og det passede meget godt med godt 2 poser til 3 rør.

035

 

Sæt huset af med 4 pinde, det kan ikke betale sig at gøre mere før man har fået det leveret. Jeg savnede en plan over placeringen af de 6 vinkeljern, der skal støbes ned, så jeg måtte vente til leveringen.

Hvis grunden skråner, så start med det højest beliggende rør. Jeg brugte et jordbor, undergrunden er sand, så det var ikke noget problem. Med en klods på røret kan det slås ned med en mukkert til passende højde – skal det op igen skal der graves. Røret i den anden ende giver sig selv, og soklen er en god lineal til at kontrollere højden sammen med et vaterpas.
Jeg startede med en langside, og da kortsiden var skruet på var den næsten i vinkel. Kontrollen er Pythagoras: mål 3 m ud på den korte sokkel, 4 meter på den lange og så skal der være 5 m skråt over. Finjusteringen kommer til sidst, når der skal støbes.

039

 

Det var spændende at se om den sidste side var i vater, men det er vist ikke helt galt.

Jeg startede med de 4 hjørnefunderinger og bankede bagefter midterfunderingerne en anelse længere ned, så de ikke forstyrrede det vandrette.044

Den løse sokkel så sådan ud – med tilhørende byggerod.

001

 

Skal der fliser i huset kan man bruge et par af brædderne fra kassen omkring profilerne. Skrab sandet af langs soklens langsider, så det er fliserne + brædtet lavere, læg et brædt på i hver side og skrab hele fladen af efter brædderne. Det kan finjusteres efterhånden som man lægger fliserne.

003

 

En ukrudtsdug under fliserne stabiliserer dem, og det er lettere at justere lidt – om det har betydning for ukrudt er en anden ting, myrerne er tilsyneladende ligeglade.

 

002

 

 

Diagonalmålene, de 2 mål fra hjørne til hjørne, skal være det samme, så er soklen vinkelret. Skru de 2 brædder fra emballagen sammen, så kan man måle nøjagtigt ved at sætte målet på brædderne med en speedmarker.
Soklen ligger meget løst oven på rørene, så det var nødvendigt at fiksere det ene hjørne og derefter de andre – det var faktisk rart da der skulle beton i rørene.

Beton skal blandes ret tørt, det kan fyldes i rørene med en eddikedunk, hvor bunden er skåret af – brug en pind til at få det til at falde sammen i rørene.

– og så skal man vente 2 dage, til betonen er hærdet……….

Kartofler i spande, høst

Idag er det Ellens fødselsdag, og hun var lovet nye kartofler af egen avl.

En spand med 3 kartoffelplanter.
En spand med 3 kartoffelplanter.
Der er enkelte kartofler i kanten.
Der er enkelte kartofler i kanten.
De fleste sidder nu inde i spanden.
De fleste sidder nu inde i spanden.
800 g kartofler fra 2 spande.
800 g kartofler fra 2 spande.

Spandene blev startet inde i begyndelsen af april, men blev flyttet ud da frosten var ovre. de har stået på en terrasse ved et sommerhus, men resultatet var blevet det samme på en altan.

Jeg tog spanden af i en trillebør – på en altan havde jeg trukket en klar plastiksæk ned over spanden og holdt det hele inde i den.

– du vil da vel ikke have kød til de fede kartofler?

 

 

 

Willab Garden, Euroserre Maxi 4 drivhus, leveret med fejl

033

 

Det gik så fint, men se så her, et ordentligt hak i kanten af soklen, hvor glasset skal støtte imod. Skaden er sket efter maling, men før pakning, så der er noget galt med kvalitetskontrollen hos Willab Garden. I skrivende stund har det taget 4 uger at lave en ny, den er sendt fra fabrikken, men kan ikke spores på fragtbrevet.

I mellemtiden er tomatplanterne blevet til metervare, og den bedste tid af vækstsæsonen er gået.

Vi begår alle fejl – forskellen er, hvad vi gør når det går galt. Den, der er kommet til at ødelægge soklen, har altså været bange for de personlige følger og har forsøgt at dække skaden, i stedet for at komme igang med at udbedre den. Det tyder på et ledelsesproblem?