Drivning af jordbær i drivhus

001

 

I efteråret plantede jeg jordbærplanter i altankasser og satte dem ind i drivhuset. Nu har de blomstret i 2 uger, og de grønne bær er på størrelse med hasselnødder. Med lidt held er der modne bør om 14 dage, og der er mange…

Blomsterne skal befrugtes for at få jordbær, og der var planer om en lille pensel, men den sag har myrerne klaret. Når det er koldt bevæger de sig meget langsomt, men der er åbenbart lidt nektar i blomsterne, som de spiser.

Alle planter, der bærer frugt, må ikke mangle vand, og på solskinsdage vander jeg 2 gange om dagen. Normalt skal de ikke have gødning på dette tidspunkt, for så ender det hele bare i blade, men de er så lysegrønne, at de fik en tynd kop forleden.

Det er ikke for sent at tage jordbærplanter ind i drivhuset, prøv det

Varmelager i drivhus, så kom det over 20 grader

Idag, 16. april 2014, er en pragtfuld forårsdag med fuld sol fra morgen til aften. Cirkulationspumpen har kørt fra ved 9-tiden i morges, og det meste af dagen er vandet i solfangeren varmet til 28 grader.

Her sidst på dagen er temperaturen i sandlageret under gulvet oppe på 20,74 grader – det er første gang, det har været over 20 grader, det startede med 11,26 grader i morges.

Et drivhus isolerer ikke meget, temperaturen er kun nogle få grader over udetemperaturen om natten. Men det varme gulv gør alligevel en forskel. Hvis planters rødder er varme, kan de tåle en lavere lufttemperatur.

002

Jeg var meget tidligt ude med stangbønner, såede dem i kasser til potteplanter, og plantede ud i selvvandingskasser for 3 uger siden. Det var for koldt, så de gik helt i stå, men på billedet herover ses de planter, jeg ikke havde plads til, de står i meget lidt spagnum, men de står på det varme gulv.

 

003

 

Her er så planterne, der har masser af plads og spagnum, men de gror i en selvvandingskasse, isoleret fra det varme gulv. De er klart mindre udviklet end de andre, men når nattetemperaturen udenfor kommer op på 10 grader, så sker der noget.

Ellers så spiser vi af 2. hold salat, tomatplanterne trives og jordbærrene har blomstret i 2 uger og de grønne bær er på størrelse med hasselnødder.

 

Varmelagring i gulvet i drivhus – hjælper det?

 

Hjælper det

 

Her er temperaturerne på en solskinsdag den 11. marts, men det viser meget godt, hvad der sker her i foråret. I løbet af dagen stiger temperaturen i varmelageret fra 8 til 16 grader og den følgende nat afkøles det til 9 grader. Det frøs 3 grader den nat, men drivhuset var frostfrit, en Julestjerne overlevede. Den næste dag skinnede solen også, og lufttemperaturen steg hurtigt, men da jeg sluttede med at notere var cirkulationspumpen endnu ikke startet, det gør den først, når lufttemperaturen er 2 grader varmere end temperaturen i varmelageret.

Her i begyndelsen af april kommer temperaturen i varmelageret op på 18 grader og det køles til 1 i løbet af natten. Jeg har ikke noget at sammenligne med, men alt trives og gror, jordbærrene har blomstret en uge nu. Jordtemperaturen udenfor er 6-7 grader.

Tidlige kartofler hele sommeren?

013

I drivhuset gror kartoflerne stille og roligt, det meste sker nede i jorden – håber jeg. På billedet kan man lige se det sidste af 16 salathoveder, det gror i kompost så derfor er der lidt ukrudt.

Kan man have nye kartofler hele sommeren?

Ja, jeg starter i drivhuset, og har lige lagt under plastic på friland. Om et par uger kan man lægge de “almindelige” kartofler, men man kan lægge kartofler helt til midten af juli.
Køb nogle almindelige spisekartofler af en god sort og kvalitet, og læg dem til spiring lyst, så de danner korte spirer. Man kan lægge kartofler efter en tidlig afgrøde radiser, spinat eller salat og som sagt fortsætte til midten af juli.

Går det altid godt?

De første hold efter de almindelige plejer at lykkes, men hvis der er meget kartoffelskimmel i luften kan man miste de sidste hold – der er altså lidt gambling, men prøv at invitere gæster på en god middag med nye kartofler, sidst i august – det er hele indsatsen værd.

Jordtemperatur i drivhus med solfanger og varmelager

 

Plot med cirk

Så kom solfangeren endelig til at virke, i første om gang manuelt, men den automatiske styring er klar.

Den grønne kurve er jordtemperaturen udenfor i 23 cm dybde, den røde er tilsvarende midt i drivhuset og den blå er lufttemperaturen i drivhuset. Vandtemperaturen i solfangeren og varmelageret ligger på 17-18 grader, og vandet afkøles kun 2-3 grader når det pumpes gennem varmelageret.

På solskinsdage sidst i februar kan gulvet altså varmes op til 12 grader, den sidste morgen var der rimfrost, og alligevel var der 4 grader i drivhuset – et tyndt stykke plastic over planter på gulvet vil beskytte dem mod endnu lavere frost.

Solfangeren er for stor – 50 m rør – i forhold til slangen i varmelageret – 15 m – men det er jo i ydersæsonerne, at der er brug for anlægget, så det er måske ikke så tosset endda.

Varmelageret optager 3-4 grader om dagen og afgiver dem igen om natten, det svarer til 6-8 kWh.

Jordtemperatur i et drivhus om vinteren

 

 

plot uden cirk

På figuren ses temperaturen 30/1-14 til 4/2-14 i luften i drivhuset og i 23 cm dybde i jorden midt i drivhuset og udenfor. På dage med sol stiger temperaturen til 18 grader, jordtemperaturen er ca. 6 timer forsinket, men stiger ca. 2 grader – varmen i jorden afgives så den følgende nat. Jordtemperaturen udenfor er konstant.

Selv om der kun opsamles den varme, der kommer fra luften og solen, virker jorden alligevel som et varmelager, og et stykke plastik over planter ville sikkert bringe dem gennem en frostnat.

Jeg er ikke gode venner med Excel – tak til Vilga for hjælpen.

 

Drivning af kartofler, – nu er de kommet op

 

029

Det tog kun 14 dage ved 8-10 grader, så skete der noget.

Ved temperaturer over 20 grader bliver der kun dannet top, og ingen knolde. Derfor er spandene flyttet i drivhuset, hvor temperaturen i gråvejr er lidt højere end udenfor, og i solskin 20-22 grader.
Om natten er temperaturen nede på 3-4 grader.

Planter danner sukker i toppen om dagen, og flytter det rundt om natten, når temperaturen er lavere. Derfor er de store temperatursvingninger i drivhuset godt for knoldsætningen.

 

Drivhus, solfanger, varmelager, praktiske erfaringer

Baggrund

På en solskinsdag midt i februar kommer temperaturen i et hobbydrivhus op på 20 grader, men resten af tiden er der ca. samme temperatur som udenfor.
Allerede nu sker der noget med temperaturen i gulvet, den 16. februar efter en dag med spredt sol og ikke over 15 grader i drivhuset, er temperaturen i 23 cm dybde kommet op på 6,5 grader – uden nogen form for hjælp. Uden for er jordtemperaturen 3,5 grader.

Sidste sommer blev der under bygning af drivhuset lagt varmeslange ned i et sandlager under gulvet, og med en sløjfe op under taget. Sløjfen under taget var helt utilstrækkelig, og jeg havde hverken lyst til at se på en solfanger ved siden af drivhuset eller bruge mange penge på projektet.

Løsningen blev fundet i et byggemarked, et tomrør, der bruges til at trække plasticvandrør i. En rulle på 50 m koster 8-900 kr i byggemarkeder, men blev fundet hos          til 200 kr incl. transport. Det er et 20/25 mm rør, se foto, så 50 m giver en overflade på 1,25 kvadratmeter.

Midt i februar giver solen ca. 300 watt pr. kvadratmeter og det er ikke ret meget, da der skal ca. 2000 watt til at varme sandlageret 1 grad. Men, der er også en opvarmning af røret fra luften, og endelig er varmelagerets temperatur om foråret meget lav, så udnyttelsesgraden er stor.

Praktiske erfaringer

Tomrør er lavet af stift plast, det er let at bøje pga den riflede struktur, men det kan ikke drejes. Alene at få det af rullen og hængt op er en meget stor udfordring – eventuelle VVS-ere må gerne grine.

Det hele skal samles og der skal udluftningsventil og en hane til at fylde det med vand. Jeg fandt ud af – på den hårde måde – at tomrør kan ikke limes, og jordslangen, der er PE-rør, kan slet ikke limes. I første forsøg blev samlingerne limet med silikone i stride mængder, og det var ikke tæt. Næste forsøg var med tagrendelim til PVC, og samme resultat.

Løsningen er Araldit, her er brugt en 20 minutters.

Samling af rør

 

003Mit PE-rør er 20 mm udvendig diameter, hvis det varmes med en gasbrænder kan det drejes ned i et halvtomme gevind, så røret presses lidt tyndere og der drejes gevind. det giver en stærk samling, og når det skilles og samles igen med Araldit i gevindet – så er det helt fint.

015

Her er et halvtomme T-stykke skruet fast i PE-rør med Araldit. Det nederste rør er røret i varmelageret lige når det kommer op af jorden. Der skal skrues en Ballofix i T-stykket, så der kan lukkes vand på solfangeren.

Over T-stykket er der en samling mellem PE-rør og tomrør. Rillerne i tomrøret blev fyldt med Araldit, PE-røret skubbet på plads og spændebåndet skruet hårdt til, så rillerne blev mast flade.

016

Man kan roligt lægge kræfterne i, når spændebåndet skrues til. Her er et stykke tomrør fra en mislykket samling med silikone, tomrøret er ikke revnet i rillerne.

Samling af tomrør

020

rillerne i begge ender af tomrør fyldes med Araldit, et stykke PE-rør blev skubbet ind som forbindelse, samlingen mellem dem fylldt med Araldit og et stykke opklippet tomrør lagt over, samt et stykke tomrør til at dække samlingen, så spændebåndet ikke limes fast. Spændebåndet skal skrues hårdt til, og så er det forhåbentlig tæt.

Husk lige, at det, jeg her laver, er et lukket system i et drivhus, det holder ikke til vandværksvand og må heller ikke bruges til det formål

Tidlige kartofler i drivhuset – og måske i en lejlighed

007

Kartoflerne blev lagt til forspiring 2. juledag, det er almindelige spisekartofler af sorten Folva. De skal ligge lyst, så dannes er korte, stærke spirer.

Du kan sagtens nå det endnu, ved stuetemperatur er de klar til lægning på 2 uger.

013

Sidste år dyrkede jeg dem direkte i sorte spande, men det er måske ikke så godt – de er ikke lavet til fødevarer. I år reparerer jeg lidt på det ved at sætte en 19 liters frysepose inden i.

Spanden er fyldt halvt op med spagnum og der lægges 3 kartofler, det er meget tæt, men citronen – eller kartoflerne, skal presses til det sidste.

019

De er sat ind i gæstebadeværelset, og kommer vel op i løbet af 2 uger. Så kan de forhåbentlig komme ned i drivhuset, og så er der kartofler til 1. maj. (Der var en kone på landet….)

Samme fremgangsmåde i en lejlighed, i sidste ende skal de helst ud på en altan, ellers bliver der for meget top og ingen knolde.