Nogle tanker omkring måling af jordfugt og automatisk vanding

Alle ved, at vanding er meget vigtigt, både for meget og for lidt skader planterne, så jeg springer en lang indledning over og går direkte til det:

Måling af jordfugt

Jordfugt, jordens indhold af vand, kan måles på mange måder, for amatører (det er også mig) er der egentlig kun 2, jordens kapacitans og dens elektriske modstand.

En kondensator er 2 plader, der er forbundet til henholdsvis plus og minus, der lagres så lidt strøm i pladerne. Hvor meget afhænger af afstanden mellem pladerne, og hvad der er imellem pladerne. Stikker man de 2 plader i jorden vil jordfugten bestemme, hvor meget strøm, der lagres i pladerne, og det kan man så måle. En lidt grov forklaring, og jeg har eksperimenteret med det, men at måle kapacitansen, som det hedder, i en jordkondensator, er meget svært, så det har jeg opgivet.

Nå jo, så er der lige det med at fugtig jord afkøler et varmelegeme hurtigere end tør jord, det har jeg også opgivet – det var nu ellers sjovt at lege med.

Tilbage er jordens elektriske modstand, der varierer meget med indholdet af vand. Principielt stikker man 2 stykker uisoleret ledning i jorden og måler den elektriske modstand. Det kræver lidt elektronik, men det kan findes på nettet – der er dog stor forskel på hvor gode de er.
For at måle den elektriske modstand skal der sættes strøm til ledningerne, 5 volt jævnstrøm er passende. Det betyder, at der dannes ilt og brint omkring ledningerne, og at de går i opløsning, såkaldt elektrolyse. Det problem kan løses ved at bruge rustfri stål og kun måle et kvart sekund en gang i timen.

Automatisk vanding

Den nemmeste måde at få automatisk vanding er at købe en vandingsautomat, der vander nogle minutter en gang imellem. For små planter er det for lidt, og for store for meget, og lige sådan i gråvejr og sol, så der skal hele tiden stilles på automaten, og så er man vel lige vidt?

Måler man jordens fugtighed og vander, når der er for lidt, så er man egentlig ikke kommet videre. Små planter bruger ikke meget vand, og der er stor forskel på gråvejr og sol.

Løsningen er en mikroprocessor, f eks Arduino, og et program. Mit program er en model for planters vandforbrug, og justerer sig selv hen over vækstsæsonen og vejret, så jorden altid er jævn fugtig.
Nogle dyrker i jord, andre i spagnum, begge dele kan være meget forskellige, efterhånden dannes der mange rødder, så hver dyrkning er speciel – det tager mit program netop højde for.

Elektronik-delen er færdig, og også programmet i store træk, nu skal det afprøves hen over vinteren, så det er klar til foråret. Mere herom senere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *