Safran er støvfanget af Crocus sativus, det er verdens dyreste krydderi, men man kan dyrke det selv. Modsat almindelig krokus, så blomstrer safrankrokus om efteråret, og det er hyggeligt at starte dagen med at plukke de røde støvfang med en pincet. De skal tørre og lagres en månedstid for at udvikle smag og duft.
Støvfang fra 176 blomster, klar til brug. Sidste år smagte de ikke af så meget, så jeg brugte dem alle i 1 kilo mel.
Først blev de stødt sammen med sukker – i mangel af en morter brugte jeg en ske.
Dejen blev smukt orange og duftede kraftigt af safran.
Luciabrød er ærligt talt lidt tørre, så i sidste øjeblik blev der rørt en marcipanremonce, og det blev til safransnegle i stedet – og det var ikke så ringe endda.
Sidste års høst smagte ikke af så meget, i år havde halvdelen været nok til denne portion, man var ikke i tvivl om, at der var safran i.