Kartofler i drivhuset på varm luft – lidt målinger

Jeg har et bed kartofler i drivhuset med en slange i bunden, hvor der blæses varm luft fra en solfanger i toppen af drivhuset – styret af en minicomputer.
Slutningen af marts har være usædvanlig kold, og med meget lidt sol, så kartoflerne er tydeligt bagud i forhold til de foregående år.

Men, der gives da solskinsdage, og kurverne herunder er fra den 30. marts 2018:

Den nederste, gule kurve, er temperaturen i bunden af beddet. Om morgenen var den nede på 5,06 grader, efter nogle kolde gråvejrsdage, og om aftenen var den oppe på 12,13 grader.
Lufttemperaturen, den grønne, er allerede om morgenen oppe på 12,56 grader, for der er kraft i solen. Fra lidt i 11 til kl 4 stod døren åben, derfor kommer lufttemperaturen ikke højere op.
Den blå kurve, Jordind, er temperaturen på den luft, der blæses gennem slangerne i beddet, og den røde kurve, Jordud, er temperaturen, når luften har opvarmet beddet. Forskellen mellem den blå og den grønne, ca. 5 grader, er opvarmningen fra solfangeren.
I et tilsvarende bed, uden luftvarme, var temperaturen sidst på dagen 7,00 grader.

Næste morgen var det frost, og temperaturen i kartoffelbeddet var 7,15 grader.

Den følgende morgen, 1. april, vågnede vi op til 12 cm sne, frost og kraftigt snevejr. Midt på dagen holdet det op med at sne, det var stadig overskyet, men meget skarpt lys. Temperaturen i drivhuset steg til 14 grader, og blæseren gik igang. I løbet af en times tid steg temperaturen i beddet fra 6,13 til 7,13 grader.

Marts måned havde halvt så mange solskinstimer som normalt, og det kan tydeligt ses. Det er dog en klar fordel at have varmelagringen baseret på luft i stedet for vand i slangerne, det er det lettere at arbejde med, og kan bedre udnytte en times solskin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.