Jordtemperatur i drivhus med solfanger og varmelager

 

Plot med cirk

Så kom solfangeren endelig til at virke, i første om gang manuelt, men den automatiske styring er klar.

Den grønne kurve er jordtemperaturen udenfor i 23 cm dybde, den røde er tilsvarende midt i drivhuset og den blå er lufttemperaturen i drivhuset. Vandtemperaturen i solfangeren og varmelageret ligger på 17-18 grader, og vandet afkøles kun 2-3 grader når det pumpes gennem varmelageret.

På solskinsdage sidst i februar kan gulvet altså varmes op til 12 grader, den sidste morgen var der rimfrost, og alligevel var der 4 grader i drivhuset – et tyndt stykke plastic over planter på gulvet vil beskytte dem mod endnu lavere frost.

Solfangeren er for stor – 50 m rør – i forhold til slangen i varmelageret – 15 m – men det er jo i ydersæsonerne, at der er brug for anlægget, så det er måske ikke så tosset endda.

Varmelageret optager 3-4 grader om dagen og afgiver dem igen om natten, det svarer til 6-8 kWh.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *