Elektronik i drivhuset, datalogger

Der er stor interesse for elektronik i drivhuset, til styring af vanding om sommeren og temperaturen om vinteren. Man skal kende sit drivhus for at gøre det rigtigt, og især temperaturen om vinteren kan blive et dyrt bekendskab, hvis det ikke gøres nøjagtigt. 

Jeg styrer med en Arduino, et modul med en processor og diverse ind- og udgange. At bygge videre på den, så der kan logges data, er overkommeligt. Det findes moduler i samme størrelse, såkaldte shields, der kan sættes ovenpå Arduinoen. Jeg valgte et billigt shield, Iduino ST1046, fra Conrad,  https://www.conradelektronik.dk/p/udvidelsesmodul-datenlogger-modul-1525439

Det gemmer data på microSD kort, sammen med dato og tid, der kommer fra et integreret kredsløb, der drives af sit eget batteri. Loggershieldet koster 79 kr, microSD kortet, 2 GByte, 49 og en læser til kortet 8,63 kr. Læseren er til USB-C, og det har jeg ikke på min bærbare, så det skal man lige være opmærksom på.

Det skal live siges, at det pågældende shield er en kopi af det originale, og det kommer helt samlet, hvilket det originale ikke gør, så det er billigere, og der er ingen lodning.

Installation af bibliotek

Det er kompliceret, når elektroniske komponenter skal snakke sammen, men det er løst via biblioteker, der rummer en del kommandoer, og der sker så en masse, man ikke behøver at sætte sig ind i.

Manualen til ST1046 findes her http://www.produktinfo.conrad.com/datenblaetter/1500000-1599999/001525439-an-01-en-DATENLOGGER_MODUL.pdf
sammen med link til Adafruit, hvor bibliotekerne til ur og kort findes.

Trykker man på linket til biblioteket kommer man til en side, hvor der skal trykkes på en grøn knap med teksten Clone og download, og derefter vælges Download ZIP og SD-Master.

Nu skal biblioteket installeres i Arduino programmeringen. Tryk på Sketch, derefter Include library og Add ZIP library.

Her fik jeg problemer, det lod sig ikke gøre, måske er du heldigere. Ellers må man gå ud i Stifinder og trykke på ZIP filen, så den pakker sig ud. Derefter kan den lægges manuelt på plads. Marker den udpakkede fil, find i Stifinder Programmer(x86) – sikkert på C-drevet, gå ind i Arduino og Libraries og kopier det udpakkede bibliotek hertil.

Så lukker man Arduinoens programmering ned og starter den op igen. Nu er der eksempler på programmering under Filer, og så har man en chance for at finde ud af, hvad der sker, for der er ikke så mange eksempler på nettet.

Første gang, der uploades et program til dataloggeren, indstilles dato og tid efter computerens dato og tid, så se lige, om det er i orden.

Jeg skal måle en del temperaturer hvert kvarter og logge dem sammen med lysstyrke, og mine programmer kommer her på hjemmesiden.

Her ses dataloggeren oven på Arduino, alle forbindelser er ført igennem, og der kan forbindes til de ledige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.