Dyrkning af Safran, Crocus sativus

Safran er verdens dyreste krydderi, og til en portion Luciabrød kan der let bruges for 70-80 kr ægte Safran. Man skulle selv kunne dyrke det, og det vil jeg prøve.

Først skal man have knolde af Safrankrokus, Crocus sativus. Dem kan man finde flere steder på nettet, men som sædvanlig er der store prisforskelle. Jeg bestilte 200 knolde hos Safranor i Frankrig – de kostede 68€ og forsendelsen næsten det samme.

Safrankrokus blomstrer om efteråret og står med blade vinteren over, det skulle give gode muligheder for at bekæmpe ukrudt om sommeren med gasbrænder. Selve krydderiet er de røde støvdragere og prisen skyldes det store arbejde at plukke dem. Der går ca. 750 støvdragere på et gram Safran.

Krokusknoldene er i fin kvalitet, og de er lagt i ren sandjord.

Nu er det så spændende at se, hvor mange der vil blomstre i dette efterår, og om der bliver nok til Luciabrød.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *