Drivning af Julerose, Helleborus niger

Julerose, Helleborus niger, bringer julestemning, og minder om, at foråret er på vej. Har man Juleroser i haven kan man selv drive dem frem – måske rammer man ikke lige julen, men det går nok.

Her har jeg fundet er stort eksemplar i haven, der kommer en stor rodklump med, så det kræver nærmest en skålformet potte. Syge og visne blade klippes af, og denne har fået lidt gødningsvand.

Der skal undervandes, planten må ikke blive våd, det spreder en svampesygsom på bladene.

Der er forskellige typer af Julerose, og de reagerer forskelligt. Noter hvornår du tager dine ind, hvordan sol og temperatur har været, hvornår de første knopper kan ses i bunden af planten, og hvornår de blomstrer – så er der et godt grundlag for at ramme blomstring til jul, hvis det ikke sker iår.