Varmelager i drivhus og styring – hvad koster det og hvordan?

Jeg har fået et par spørgsmål om hvad det koster at lave et varmelager i et drivhus, hvad man får ud af det og hvordan man får det gjort.

Hvilken type anlæg skal man vælge

Der er 2 muligheder. Et anlæg som mit, der består af 50 m sort tomrør som solfanger, og ca. 20 m PEX-rør i jorden plus en lille pumpe til at cirkulere vandet i systemet. Den anden mulighed er at blæse den varme drivhusluft ned gennem et system af kloakrør i jorden.

Den første mulig, med vand, er den bedste til at transportere varme fra luften og solen i drivhuset og ned i jorden, men det er også den mest besværlige at lave og arbejde med. At blæse luft gennem rør i jorden flytter umiddelbart kun 1/4 energi, men er lettere at arbejde med, og der er ingen vand, der skal tappes og fyldes pga vinteren.

Styringen er den samme, baseret på temperaturfølere og en Arduino mikroprocessor.

Men det kræver, at man selv kan lidt og synes, at varmeanlægget er lige så sjovt som det at dyrke planter.

Hvad får man ud af det

Groft sagt en vækstsæson, der starter 1-2 måneder tidligere og varer 1-2 måneder længere, så ca. en fjerdedel længere vækstperiode.

Styringen kan udbygges til gardiner, vanding osv….

Og hvad koster det

50 m sort tomrør kan findes til 120 kr, PEX-rør i jorden er værre, det sælges kun i store længder, men koster ca. 10 kr meteren. En akvariepumpe til cirkulation ligger på 3-400 kr. Et overslag lyder på 700-1000 kr.

Et 11 cm kloakrør på 3 m koster ca 120 kr, diverse bøjninger ligger på ca. 30 kr. Blæseren koster 100-300 kr alt efter type. Et overslag lyder på 700-1000 kr.

Styringen består primært af en Arduino til 200 kr og temperaturfølere til 40-60 kr stykket (DS18B20) , hertil et display til 300 kr og diverse ledninger og strømforsyning, som kan findes i genbrugsbutikker til ingen penge. Med 5 temperaturfølere bliver overslaget på 800 kr.

Det praktiske

Det kræver noget gravearbejde og samling af rør og pumpe/blæser.

Styringen skal programmeres i et sprog, der hedder C/C+ , meget kan findes på nettet, men det er lettest hvis man selv kan lidt.

Hjælp

Jeg bidrager gerne med mine erfaringer, skal jeg dybere ind i det kan det også lade sig gøre, men kræver så lidt dækning af min tid/kørsel.

 

WordPress, hjemmeside blokeret på grund af uventet output

Den noget mærkelige titel dækker over, at jeg i 2 uger ikke kunne logge ind på min hjemmeside.

En hjemmeside har nogle app’s til hjælp, i WordPress, som jeg bruger, kaldes de plugins. Der kommer opdateringer, og efter en opdatering var der noget galt, så jeg ikke kunne logge på min hjemmeside. Løsningen er simpel, man ændrer navnet på den pågældende plugin, men det kan kun gøres i administrator area, og der kunne jeg ikke komme ind pga fejlen i plugin’en….

Der var flere warnings og cookies blokeret på grund af uventet output. Søger man på nettet er der mange hjemmesider, der er blokeret på den måde.

Så må man bruge FTP, File Transfer Protocol, det findes både i gratis og betalingsudgaver. Jeg valgte den åbne Filezilla, og med den fik jeg også Binkiland, en af de rigtig grimme virus, og ca. 120 forskellige malware. I samme periode havde jeg antivirusprogrammet Trend Micro på prøve, det kunne ikke hindre skidtet i at komme ind, og det kunne ikke slette Binkiland, så det tog 3 dage at rydde op.

Free FTP fra Coffeecup er gratis og let at arbejde med, man får brugernavn og password fra sin udbyder (Uno Euro), og så skal man ind i folderen wp-content og finde folderen Plugins og ændre navnene på sine plugins, og så er problemet løst.

Det er sikkert noget, der sker på et eller andet tidspunkt, så har du en blog, så kig på FTP, og også backupprogrammet – kan siden kun gendannes fra Administrator area, så er det ikke til megen hjælp…….

 

Så er der lagt kartofler i spande

001

Forspirede kartofler af sorten Ballarina, husk de skal forspires i lys, ellers får man meterlange spirer, og det dur ikke.

De er lagt i ren kompost, harpet (siet) gennem kyllingenet. Der er små stykker grene og rester, der ikke er helt omsat, og det gør komposten mere porøs.

006

Der blev til 7 spande med 3 kartofler i hver. I 4 spande blev de lagt på ca. 5 cm kompost, i de sidste 3 direkte på bunden. Kartoffelplanter danner nye kartofler ud fra stænglen, der skyder op, og en længere stængel burde give flere nye kartofler – vi får se.

Det tager 2-3 uger før de kommer op, og så skulle vinteren gerne være lettet så meget, at de kan komme i drivhuset.

 

 

008

 

Et gæstebadeværelse kan bruges til andet end gæster – utroligt, hvad man kan slippe af sted med når der loves nye kartofler om 2 måneder…..

 

 

Palmekål

Det er første gang, jeg har prøvet at dyrke Palmekål. Problemet med kål er larver, der æder dem op. Strengt taget betyder det ikke så meget for kålen, den overlever som regel, men spisekvaliteten er ødelagt.

Palmekålen fik også mange angreb af larver, men da de danner nye blade i toppen, så gror de fra angrebet. Om efteråret standser larverne, og så vinder Palmekålen.

Smager man på de rå blade minder de om grønkål, men tilberedt smager de nærmest salatagtige, både som kål i fad med lidt fløde og ost ovenpå eller som suppe.

Nu spiser vi de gode blade i løbet af vinteren, og så er jeg spændt på om de blomstrer til foråret, for så får vi en høst af noget, der burde ligne Brokkoli – herom senere.

Så Palmekål er en god plante, når man ikke vil sprøjte.

010

Så er det tid at beskære efterårshindbær – Autumn Bliss og Polka

I haver kan man dyrke 2 typer hindbær: de “normale”, der sender et skud op og året efter danner sideskud med hindbær, og de efterårsbærende, der klarer det hele samme år.

Fordele ved efterårsbærende

Høsten kommer lidt senere, så man kan tage væk i sin sommerferie.

Den senere høst skyldes senere blomstring, og da hindbærorm er vant til normale hindbærs tidligere blomstring, så slipper man næsten for orm i efterårsbærende hindbær.

Hindbær kan få nogle ødelæggende svampesygdomme på stænglerne – dem slipper man for i efterårsbærende, da stænglerne klippes helt væk om vinteren, og så er der ikke syge stængler, der smitter nye stængler.

Efterårsbærende hindbær har en lang høstperiode – bevares, de sidste op mod jul smager ikke af noget, men er fine til pynt.

007

 

Det er så vores bed med en ny sort Polka, de ser lidt små ud, men de er kun 2 år, og det var slem tørke sidste sommer. Vi har også Autumn Bliss, de står i græs, men klarer sig fantastisk. Polka skulle smage bedre, men vi har ikke fået så mange endnu, så vi kan smage forskel.

011

Her har Ellen været igang med saksen, og nu er der helt rent. Altså ikke gamle stængler, der smitter nye. I mere normale vintre ville man nok beskære en måned senere, men i år skal det gøres nu, for de er begyndt at skyde. Det er fint at beskære, når jorden er frossen, så træder man den ikke sammen.

At have en blog

Det lyder så enkelt, man har noget på hjerte og laver en hjemmeside.

Der er lige lidt problemer, finde et navn, der ikke allerede er registreret, finde en udbyder og endelig finde en editor.

Alvoren kommer, når man bliver lidt forbavset over hvor mange udlændinge, der interesserer sig for bloggen. De er dog ligeglade med indholdet, de leder efter et svagt sted at komme ind. Så der skal beskyttelse på hjemmesiden, jeg bruger Akismet, og i øjeblikket er knapt 6.000 IP-numre blacklistet. Kort før jeg skrev dette besøgte en PC i Ukraine 6 af mine indlæg på 2 sekunder.

Helt galt gik det, da jeg ville sætte et nyhedsbrev op, som man kunne abonnere på via sin mailadresse. Det var lidt svært at finde ud af, så tilfredsstillesen var stor, da det lykkedes. Dagen efter fik jeg en besked om usædvanlig stor trafik på min hjemmeside, og besøgende undersøgte 20 gange så mange sider, som normalt.

Heldigvis tager det kun et enkelt klik at stoppe sådan noget, og nu ved du, hvorfor der ikke er et tilbud om nyhedsbrev på min hjemmeside.

Er der noget, jeg måske kan hjælpe med, så stil et spørgsmål og jeg skriver et indlæg.

Overvintring af planter inden døre

Det er bøvlet og besværligt, de fylder for meget, vi har ingen steder, osv – der er mange undskyldninger for ikke at gemme sine sommerblomster til næste sommer.

Vi har en Pelargonie, der nu har haft sin tredie sommer, stænglen er rent træ, tyk som et spadeskaft, og den gror og blomstrer hele sommeren.
Dertil kommer Fuchsia, Passionsblomst fra drivhuset, store løg af Amaryllis, Appelsiner og en del småting.

De fylder for meget

Start med af klippe det værste af, så de kan håndteres. Hvis de står i store krukker kan man skære potteklumpen til, så den passer i en mindre potte – de kan sagtens klare det. Derefter skal de skæres tilbage, så der kun er en eller 2 knopper på hver gren, og er der mange grene skal de tyndes ud.

Skadedyr

Det har mange gange set lovende ud, og efter en måned eller to er det så eksploderet i bladlus, spind, hvide fluer eller en blanding af det hele.
Man starter med at gå hårdt til værks: riv alle blade af, så der kun er de nøgne grene tilbage, og det kan man stadig nå. Planterne kan holde til det, og om nødvendigt 2 gange.

Vanding

Man skal holde igen med vanding, for nu bruger de jo ikke så meget vand. Det havde nær koster et par Fuchsia, så hold øje med, at de ikke tørrer helt ud.

001

Et udsnit af bænken i køkkenet, med 17 overvintrende planter, ca. 3 uger efter de kom ind. Der er nyvækst i dem alle, og det ser lovende ud.

 

 

 

Opbevaring af pelargonier og georginer i kule.

013

Pelargonier på størrelse med en solbærbusk (ja, ja, der findes jo også små solbærbuske), jeg har taget en af hver slags ind til overvintring, men hvad med resten?

I gamle dage på herregårdene gravede man pelargonierne op om efteråret, skar dem lidt tilbage og plukkede alle blade af. derefter blev de lagt i halm i en kule, og det kunne de åbenbart klare vintreren over.

Det koster ikke noget at prøve, så pelargonierne på billedet blev gravet op, i en sky af pebermynteduft, de blev skåret tilbage og resterende blade plukket af, som på billedet herunder:

015

Derefter i en åben plastpose og så ned i den lille kælder i garagen, til georginerne.

Nu er det et spørgsmål om at styre luftfugtigheden med et stykke plast, ikke for tæt på, de må ikke begynde at mugne. Er det for tørt går de til i vinterens løb, men det er nok et spørgsmål om ikke at glemme dem i vinterens løb.

Det bliver spændende at se resultatet til foråret.

018

 

 

 

 

Gæst i drivhuset

0151

Det er et hun Markfirben, og det bor under soklen. Lige nu slikker det sol udenfor, for lidt siden var det inde i drivhuset og jagtede en edderkop – dog uden resultat.

Jeg slår græs med en plæneklipper, og må tit stå stille medens firben passerer gaden. Folk på en havetraktor har nok ikke mange firben…….

Vanddråber på blade, hydathoder og guttation

011

Om morgenen kan man se vanddråber på blade, de sidder i bladspidserne, og det er ikke dug.

Hydathoder og guttation

Ja, det er et par slemme ord, men hvis man selv vil søge videre på nettet, er det nødvendigt at bruge dem.

Der er et ret højt vandtryk i planter, for at holde dem på højkant. Trykket leveres af rødderne, og om dagen er der ingen problemer, undtagen hvis jorden er tør, så falder trykket.
Om natten er der næsten ingen fordampning fra bladene, og så bliver der overtryk i planten, for trykket fra rødderne er ikke lige sådan at regulere.
Vandet transporteres i planterne i meget små rør, kaldet ledningsstrenge. I spidsen af ledningsstrengene sidder der en lille pore, en såkaldt hydathode, der minder meget om de læbeceller, der regulerer luftskiftet i bladene.

Når fordampningen fra bladene går i stå om natten virker hydathoderne som sikkerhedsventiler, og der siver lidt saft ud, der sidder som små dråber på bladspidser, disse dråber kaldes guttation.

Er guttation skadeligt for planterne?

Umiddelbart nej, for alle planter på friland har guttation næsten hver nat.
I et drivhus er sagen lidt anderledes, selve guttationen betyder ikke noget, men det viser, at luftfugtigheden er for høj om natten.

Hvis der er kraftig guttation om morgenen, som på bladene af min vindrue ovenfor, så skal man lade døren stå på klem om natten, så der kan blive luftet ud.