Overvintring af planter inden døre

Det er bøvlet og besværligt, de fylder for meget, vi har ingen steder, osv – der er mange undskyldninger for ikke at gemme sine sommerblomster til næste sommer.

Vi har en Pelargonie, der nu har haft sin tredie sommer, stænglen er rent træ, tyk som et spadeskaft, og den gror og blomstrer hele sommeren.
Dertil kommer Fuchsia, Passionsblomst fra drivhuset, store løg af Amaryllis, Appelsiner og en del småting.

De fylder for meget

Start med af klippe det værste af, så de kan håndteres. Hvis de står i store krukker kan man skære potteklumpen til, så den passer i en mindre potte – de kan sagtens klare det. Derefter skal de skæres tilbage, så der kun er en eller 2 knopper på hver gren, og er der mange grene skal de tyndes ud.

Skadedyr

Det har mange gange set lovende ud, og efter en måned eller to er det så eksploderet i bladlus, spind, hvide fluer eller en blanding af det hele.
Man starter med at gå hårdt til værks: riv alle blade af, så der kun er de nøgne grene tilbage, og det kan man stadig nå. Planterne kan holde til det, og om nødvendigt 2 gange.

Vanding

Man skal holde igen med vanding, for nu bruger de jo ikke så meget vand. Det havde nær koster et par Fuchsia, så hold øje med, at de ikke tørrer helt ud.

001

Et udsnit af bænken i køkkenet, med 17 overvintrende planter, ca. 3 uger efter de kom ind. Der er nyvækst i dem alle, og det ser lovende ud.

 

 

 

Opbevaring af pelargonier og georginer i kule.

013

Pelargonier på størrelse med en solbærbusk (ja, ja, der findes jo også små solbærbuske), jeg har taget en af hver slags ind til overvintring, men hvad med resten?

I gamle dage på herregårdene gravede man pelargonierne op om efteråret, skar dem lidt tilbage og plukkede alle blade af. derefter blev de lagt i halm i en kule, og det kunne de åbenbart klare vintreren over.

Det koster ikke noget at prøve, så pelargonierne på billedet blev gravet op, i en sky af pebermynteduft, de blev skåret tilbage og resterende blade plukket af, som på billedet herunder:

015

Derefter i en åben plastpose og så ned i den lille kælder i garagen, til georginerne.

Nu er det et spørgsmål om at styre luftfugtigheden med et stykke plast, ikke for tæt på, de må ikke begynde at mugne. Er det for tørt går de til i vinterens løb, men det er nok et spørgsmål om ikke at glemme dem i vinterens løb.

Det bliver spændende at se resultatet til foråret.

018

 

 

 

 

Gæst i drivhuset

0151

Det er et hun Markfirben, og det bor under soklen. Lige nu slikker det sol udenfor, for lidt siden var det inde i drivhuset og jagtede en edderkop – dog uden resultat.

Jeg slår græs med en plæneklipper, og må tit stå stille medens firben passerer gaden. Folk på en havetraktor har nok ikke mange firben…….

Vanddråber på blade, hydathoder og guttation

011

Om morgenen kan man se vanddråber på blade, de sidder i bladspidserne, og det er ikke dug.

Hydathoder og guttation

Ja, det er et par slemme ord, men hvis man selv vil søge videre på nettet, er det nødvendigt at bruge dem.

Der er et ret højt vandtryk i planter, for at holde dem på højkant. Trykket leveres af rødderne, og om dagen er der ingen problemer, undtagen hvis jorden er tør, så falder trykket.
Om natten er der næsten ingen fordampning fra bladene, og så bliver der overtryk i planten, for trykket fra rødderne er ikke lige sådan at regulere.
Vandet transporteres i planterne i meget små rør, kaldet ledningsstrenge. I spidsen af ledningsstrengene sidder der en lille pore, en såkaldt hydathode, der minder meget om de læbeceller, der regulerer luftskiftet i bladene.

Når fordampningen fra bladene går i stå om natten virker hydathoderne som sikkerhedsventiler, og der siver lidt saft ud, der sidder som små dråber på bladspidser, disse dråber kaldes guttation.

Er guttation skadeligt for planterne?

Umiddelbart nej, for alle planter på friland har guttation næsten hver nat.
I et drivhus er sagen lidt anderledes, selve guttationen betyder ikke noget, men det viser, at luftfugtigheden er for høj om natten.

Hvis der er kraftig guttation om morgenen, som på bladene af min vindrue ovenfor, så skal man lade døren stå på klem om natten, så der kan blive luftet ud.

Varmelager i drivhus, så kom det over 20 grader

Idag, 16. april 2014, er en pragtfuld forårsdag med fuld sol fra morgen til aften. Cirkulationspumpen har kørt fra ved 9-tiden i morges, og det meste af dagen er vandet i solfangeren varmet til 28 grader.

Her sidst på dagen er temperaturen i sandlageret under gulvet oppe på 20,74 grader – det er første gang, det har været over 20 grader, det startede med 11,26 grader i morges.

Et drivhus isolerer ikke meget, temperaturen er kun nogle få grader over udetemperaturen om natten. Men det varme gulv gør alligevel en forskel. Hvis planters rødder er varme, kan de tåle en lavere lufttemperatur.

002

Jeg var meget tidligt ude med stangbønner, såede dem i kasser til potteplanter, og plantede ud i selvvandingskasser for 3 uger siden. Det var for koldt, så de gik helt i stå, men på billedet herover ses de planter, jeg ikke havde plads til, de står i meget lidt spagnum, men de står på det varme gulv.

 

003

 

Her er så planterne, der har masser af plads og spagnum, men de gror i en selvvandingskasse, isoleret fra det varme gulv. De er klart mindre udviklet end de andre, men når nattetemperaturen udenfor kommer op på 10 grader, så sker der noget.

Ellers så spiser vi af 2. hold salat, tomatplanterne trives og jordbærrene har blomstret i 2 uger og de grønne bær er på størrelse med hasselnødder.

 

Tidlige kartofler i drivhuset – og måske i en lejlighed

007

Kartoflerne blev lagt til forspiring 2. juledag, det er almindelige spisekartofler af sorten Folva. De skal ligge lyst, så dannes er korte, stærke spirer.

Du kan sagtens nå det endnu, ved stuetemperatur er de klar til lægning på 2 uger.

013

Sidste år dyrkede jeg dem direkte i sorte spande, men det er måske ikke så godt – de er ikke lavet til fødevarer. I år reparerer jeg lidt på det ved at sætte en 19 liters frysepose inden i.

Spanden er fyldt halvt op med spagnum og der lægges 3 kartofler, det er meget tæt, men citronen – eller kartoflerne, skal presses til det sidste.

019

De er sat ind i gæstebadeværelset, og kommer vel op i løbet af 2 uger. Så kan de forhåbentlig komme ned i drivhuset, og så er der kartofler til 1. maj. (Der var en kone på landet….)

Samme fremgangsmåde i en lejlighed, i sidste ende skal de helst ud på en altan, ellers bliver der for meget top og ingen knolde.

 

 

Æbleskurv, Venturia inaequalis, regn, temperatur og infektionsperioder

Æbleskurv

Æbleskurv, Venturia inaequalis,  er en sygdom, alle med æbletræer kender. Derfor er her ingen billeder af sygdommen, alle kender de mørke pletter på bladene og revnede pletter på æblerne – er man i tvivl så Google Venturia inaequalis.
 Æbleskurv starter om foråret fra gamle blade på jorden, derefter fra angreb i træerne til nye angreb. I de gamle blade dannes ascosporer, der svarer til frø hos planter, og i bladene dannes konidier, der svarer til stiklinger hos planter – sådan genetisk set.

Svampen Venturiaa inaequalis forårsager æbleskurv på æbler, men angriber også røn og Ildtorn.

Hvordan sygdommen smitter kan du finde andre steder på nettet, her får du forklaringen på, hvorfor angreb af æbleskurv kan variere så meget fra år til år – og det er samtidig forklaringen på de fleste svampesygdomme.

Lad os først se på vejret:

Symbolerne øverst skal illustrere, at det først regner, så holder det op men er stadig overskyet, derefter bryder solen frem og så bliver det nat efterfulgt af en solskinsdag. Linien midt i er temperaturen, der følger vejret. Nederst ses regnen, der giver våde blade - de tørrer i solskinnet men bliver igen våde af dug om natten.
Symbolerne øverst skal illustrere, at det først regner, så holder det op men er stadig overskyet, derefter bryder solen frem og så bliver det nat efterfulgt af en solskinsdag. Linien midt i er temperaturen, der følger vejret. Nederst ses regnen, der giver våde blade – de tørrer i solskinnet men bliver igen våde af dug om natten.

Sporer af æbleskurv spredes i regnvejr, og hvis blade og æbler er våde tilstrækkeligt længe efter regnen er holdet op, så når sporerne at spire og inficere. Men, tilstrækkeligt længe, hvor langt er det, og hvis sporerne er spiret, men ikke “nået indenfor”, så stopper det hele jo.

Når sporerne er spredt i regnvejret, så begynder de at spire og inficere de blade og frugter, som de er landet på. Om infektionen lykkes afhænger af hvor længe blade og frugter er våde, og gennemsnitstemperaturen i den våde periode.

Hvis gennemsnitstemperaturen er 10 grader, skal blade og frugter være våde i 14, 19 0g 19 timer for at give henholdsvis let, middel og svær infektion. Tilsvarende ved 15 grader: 10, 13 og 21 timer og ved 20 grader 9 12 og 18 timer.

Hvis blade og frugter når at tørre inden den spirende spore har inficeret (boret sig ind og fået kontakt med værtplantens indre), så dør sporerne. Men, hvis der kun er få timers tørre planter, og derefter våde planter igen, så fortsætter infektionsforløbet, og den næste periode med våde planter lægges til den første.

Det er meget vanskeligt at vurdere, om der kan ske nye infektioner, derfor bruger man små meteorologiske stationer med tilhørende beregner i erhvervet. I privathaver er man nødt til selv at strikke noget sammen, men da der ikke er svampemidler til rådighed kan det kun blive orienterende.

Bekæmpelse af æbleskurv

  1. Den første smitte kommer fra gamle blade, riv dem sammen om efteråret – de kan godt komme på komposten, bare de er dækket.
  2. Beskær træerne, så de bliver åbne og bladene hurtigt tørrer efter regn. Er der kraftig nyvækst kan man sommerbeskære. (Jeg kan beskære andres frugttræer, men nænner ikke at gøre det ordentligt på mine egne).
  3. Når æblerne er kommet i gang fjernes alle på skyggesiden af grene, og der tyndes ud i resten.
  4. Kig på haven som helhed, er den indelukket på grund af mange, store træer, så må man vælge mellem æbler og træer.
  5. Der er sortsforskelle, men en meget følsom sort som Cox Orange klarer sig fint på vores forblæste sommerhusgrund, så det virker!

 

 

 

 

Euro Serre Maxi 4, Willab Garden, afsætning af sokkel

Dette er tænkt som et supplement til vejledningen fra Willab Garden, meget giver sig selv, noget kunne være bedre forklaret for mit behov, og det er svært at stille alle tilfreds.

Drivhuset står på 6 punktfundamenter, jeg købte 2 stk 110 mm kloakrør, 3 m lange og savede dem op i 6 stykker på 1 meters længde. Der er knapt 10 liter i sådan et rør, og der skal ledes lidt før man finder ud af, at en pose med 25 kg 0-8 mm tørbeton giver 14 liter, og det passede meget godt med godt 2 poser til 3 rør.

035

 

Sæt huset af med 4 pinde, det kan ikke betale sig at gøre mere før man har fået det leveret. Jeg savnede en plan over placeringen af de 6 vinkeljern, der skal støbes ned, så jeg måtte vente til leveringen.

Hvis grunden skråner, så start med det højest beliggende rør. Jeg brugte et jordbor, undergrunden er sand, så det var ikke noget problem. Med en klods på røret kan det slås ned med en mukkert til passende højde – skal det op igen skal der graves. Røret i den anden ende giver sig selv, og soklen er en god lineal til at kontrollere højden sammen med et vaterpas.
Jeg startede med en langside, og da kortsiden var skruet på var den næsten i vinkel. Kontrollen er Pythagoras: mål 3 m ud på den korte sokkel, 4 meter på den lange og så skal der være 5 m skråt over. Finjusteringen kommer til sidst, når der skal støbes.

039

 

Det var spændende at se om den sidste side var i vater, men det er vist ikke helt galt.

Jeg startede med de 4 hjørnefunderinger og bankede bagefter midterfunderingerne en anelse længere ned, så de ikke forstyrrede det vandrette.044

Den løse sokkel så sådan ud – med tilhørende byggerod.

001

 

Skal der fliser i huset kan man bruge et par af brædderne fra kassen omkring profilerne. Skrab sandet af langs soklens langsider, så det er fliserne + brædtet lavere, læg et brædt på i hver side og skrab hele fladen af efter brædderne. Det kan finjusteres efterhånden som man lægger fliserne.

003

 

En ukrudtsdug under fliserne stabiliserer dem, og det er lettere at justere lidt – om det har betydning for ukrudt er en anden ting, myrerne er tilsyneladende ligeglade.

 

002

 

 

Diagonalmålene, de 2 mål fra hjørne til hjørne, skal være det samme, så er soklen vinkelret. Skru de 2 brædder fra emballagen sammen, så kan man måle nøjagtigt ved at sætte målet på brædderne med en speedmarker.
Soklen ligger meget løst oven på rørene, så det var nødvendigt at fiksere det ene hjørne og derefter de andre – det var faktisk rart da der skulle beton i rørene.

Beton skal blandes ret tørt, det kan fyldes i rørene med en eddikedunk, hvor bunden er skåret af – brug en pind til at få det til at falde sammen i rørene.

– og så skal man vente 2 dage, til betonen er hærdet……….

Kartofler i spande, høst

Idag er det Ellens fødselsdag, og hun var lovet nye kartofler af egen avl.

En spand med 3 kartoffelplanter.
En spand med 3 kartoffelplanter.
Der er enkelte kartofler i kanten.
Der er enkelte kartofler i kanten.
De fleste sidder nu inde i spanden.
De fleste sidder nu inde i spanden.
800 g kartofler fra 2 spande.
800 g kartofler fra 2 spande.

Spandene blev startet inde i begyndelsen af april, men blev flyttet ud da frosten var ovre. de har stået på en terrasse ved et sommerhus, men resultatet var blevet det samme på en altan.

Jeg tog spanden af i en trillebør – på en altan havde jeg trukket en klar plastiksæk ned over spanden og holdt det hele inde i den.

– du vil da vel ikke have kød til de fede kartofler?