Euro Serre Maxi 4, Willab Garden, afsætning af sokkel

Dette er tænkt som et supplement til vejledningen fra Willab Garden, meget giver sig selv, noget kunne være bedre forklaret for mit behov, og det er svært at stille alle tilfreds.

Drivhuset står på 6 punktfundamenter, jeg købte 2 stk 110 mm kloakrør, 3 m lange og savede dem op i 6 stykker på 1 meters længde. Der er knapt 10 liter i sådan et rør, og der skal ledes lidt før man finder ud af, at en pose med 25 kg 0-8 mm tørbeton giver 14 liter, og det passede meget godt med godt 2 poser til 3 rør.

035

 

Sæt huset af med 4 pinde, det kan ikke betale sig at gøre mere før man har fået det leveret. Jeg savnede en plan over placeringen af de 6 vinkeljern, der skal støbes ned, så jeg måtte vente til leveringen.

Hvis grunden skråner, så start med det højest beliggende rør. Jeg brugte et jordbor, undergrunden er sand, så det var ikke noget problem. Med en klods på røret kan det slås ned med en mukkert til passende højde – skal det op igen skal der graves. Røret i den anden ende giver sig selv, og soklen er en god lineal til at kontrollere højden sammen med et vaterpas.
Jeg startede med en langside, og da kortsiden var skruet på var den næsten i vinkel. Kontrollen er Pythagoras: mål 3 m ud på den korte sokkel, 4 meter på den lange og så skal der være 5 m skråt over. Finjusteringen kommer til sidst, når der skal støbes.

039

 

Det var spændende at se om den sidste side var i vater, men det er vist ikke helt galt.

Jeg startede med de 4 hjørnefunderinger og bankede bagefter midterfunderingerne en anelse længere ned, så de ikke forstyrrede det vandrette.044

Den løse sokkel så sådan ud – med tilhørende byggerod.

001

 

Skal der fliser i huset kan man bruge et par af brædderne fra kassen omkring profilerne. Skrab sandet af langs soklens langsider, så det er fliserne + brædtet lavere, læg et brædt på i hver side og skrab hele fladen af efter brædderne. Det kan finjusteres efterhånden som man lægger fliserne.

003

 

En ukrudtsdug under fliserne stabiliserer dem, og det er lettere at justere lidt – om det har betydning for ukrudt er en anden ting, myrerne er tilsyneladende ligeglade.

 

002

 

 

Diagonalmålene, de 2 mål fra hjørne til hjørne, skal være det samme, så er soklen vinkelret. Skru de 2 brædder fra emballagen sammen, så kan man måle nøjagtigt ved at sætte målet på brædderne med en speedmarker.
Soklen ligger meget løst oven på rørene, så det var nødvendigt at fiksere det ene hjørne og derefter de andre – det var faktisk rart da der skulle beton i rørene.

Beton skal blandes ret tørt, det kan fyldes i rørene med en eddikedunk, hvor bunden er skåret af – brug en pind til at få det til at falde sammen i rørene.

– og så skal man vente 2 dage, til betonen er hærdet……….

Kartofler i spande, høst

Idag er det Ellens fødselsdag, og hun var lovet nye kartofler af egen avl.

En spand med 3 kartoffelplanter.
En spand med 3 kartoffelplanter.
Der er enkelte kartofler i kanten.
Der er enkelte kartofler i kanten.
De fleste sidder nu inde i spanden.
De fleste sidder nu inde i spanden.
800 g kartofler fra 2 spande.
800 g kartofler fra 2 spande.

Spandene blev startet inde i begyndelsen af april, men blev flyttet ud da frosten var ovre. de har stået på en terrasse ved et sommerhus, men resultatet var blevet det samme på en altan.

Jeg tog spanden af i en trillebør – på en altan havde jeg trukket en klar plastiksæk ned over spanden og holdt det hele inde i den.

– du vil da vel ikke have kød til de fede kartofler?

 

 

 

Kartofler i spande

2 uger efter lægning så spandene pludselig sådan ud - det går stærkt.
2 uger efter lægning så spandene pludselig sådan ud – det går stærkt.

 

Nu skal kartoffelplanterne have lys, hen i vinduet eller udenfor. De kan godt blive stående ude, de har de kun godt af, men pas på nattefrost, det kan de ikke tåle.

 

Kartoffeldyrkning i spande: på altanen eller som tidlige kartofler i haven.

Kan man dyrke kartofler på en altan? Ja, man kan fylde hele altanen med jord, eller nøjes med at dyrke dem i spande, så er det også lettere at tage dem inden døre hvis der kommer en frostnat.

Du behøver ikke egentlige læggekartofler, brug almindelige spisekartofler, de skal være uden råd, og på størrelse med et stort æg.
Kartoflerne skal forspire, og det skal ske lyst, ellers laver de lange spirer. De skal forspire mindst en uge, gerne i en vindueskarm.

Kartoflerne skal lægges i slutningen af april, er man dygtig og sportslig en måned før, og der kan lægges kartofler til lige efter Sct. Hans.

Start med ca. 10 cm spagnum i bunden af spanden, læg 3-4 spirede kartofler med spirerne opad, og fyld spanden op med spagnum. Hvis spagnum’en er let fugtig tilsættes en god kop vand, er den tør 2-3 kopper. Sæt spandene et sted, hvor det er lunt, men ikke for varmt, 15-17 grader er fint, og læg et stykke plastic løst over så de ikke tørrer ud.

Nu spirer og gror kartoflerne, når de kommer op skal spandene flyttes hen/ud i lyset, herom senere. Det tager ca. 60 dage at få en høst.

Husk, at hvis du ikke bruger alle forspirede kartofler, skal de smides ud, de kan ikke spises.

Gode, forspirede kartofler.
Gode, forspirede kartofler.

 

En kurv med forspirede kartofler og en spand.
En kurv med forspirede kartofler og en spand.
10 cm spagnum i bunden, og 3 kartofler.
10 cm spagnum i bunden, og 3 kartofler.
Nu er spanden fyldt op med spagnum, og så skal vi vente et par uger.
Nu er spanden fyldt op med spagnum, og så skal vi vente et par uger.

 

 

Euro Serre 14,1 m2 fra Willab Garden, en begyndelse.

I begyndelsen af april så det sådan ud, mulden var halvvejs gravet af, men så kom vinteren igen...
I begyndelsen af april så det sådan ud, mulden var halvvejs gravet af, men så kom vinteren igen…

Jeg har tidligere skrevet om, at der skulle fliser i drivhuset på grund af snegle. Derfor skal mulden graves af – muld og muld, det er sandjord, men lad os bare kalde det muld. Godt begyndt, men så blev det vinter igen.
I mellemtiden havde jeg fundet en hjemmeside med gulvvarme i drivhuset, drevet af solfangere. fidusen er, at hvis man varmer jorden op i drivhuset op kan det holde frostfrit det meste af vinteren.

Jeg tror ikke på det med frostfrit vinteren over, men hvis det kan holde drivhuset frostfrit om natten efter varme dage, så kan man starte sæsonen tidligere end ellers.
Princippet er, at der graves varmeslanger ned under gulvet, og solen varmer vandet i slangerne op. Jeg har kigget meget på slanger, for jeg vil ikke bruge en formue på anlægget. I Silvan fandt jeg en rulle slanger til solvarmeanlæg, slangen kan holde til 95 grader, og jeg fik 26 meter ret billigt. Meningen er, at noget af slangen skal i jorden, og resten skal males sort og trækkes under taget, en lille pumpe cirkulerer væsken og en mikroprocessor, i form af en Arduino, skal styre pumpen ud fra temperaturmålinger forskellige steder i slangen – mere om det, når jeg kommer så vidt.

Den første varmeslange ligger et spadesped dybere
Den første varmeslange ligger et spadesped dybere

 

Nu er alle slanger lagt på plads.
Nu er alle slanger lagt på plads.

En uge ind i april blev al jorden gravet af, og slangerne lagt ud. Det første stykke slange, i midten af huset, er lagt lidt dybere for at se, hvad der sker.

Der skal ca. 25 cm sand på varmeslangerne.
Der skal ca. 25 cm sand på varmeslangerne.

Det er hårdt arbejde, sandet graves ud fra en høj på den anden side af huset, så bliver den også rettet lidt ud.
Om en god uges tid skulle drivhuset blive leveret, og så bliver det spændende…

 

 

 

Gødning til planter

Planter får vand fra jorden og CO2 fra luften, og med lys og fotosyntese bliver det til sukker, der sammen med de øvrige næringsstoffer omdannes til alt det, en plante består af.

Planters næringsstoffer inddeles i:
Makronæringsstoffer: Nitrogen (N), Fosfor (P), Kalium (K), Calsium (Ca), Magnesium (Mg) og svovl (S)
Mikronæringsstoffer: Jern (Fe), Bor (B), Mangan (Mn), kobber (Cu), Molybdæn (Mo) og Zink (Zn)
Bogstaverne i parentes er næringsstoffernes kemiske betegnelse. Det siger vel sig selv, at makronæringsstofferne skal planter have meget af, og lidt af mikronæringsstofferne.

På blandingsgødninger står der f. eks. 20-3-10, det er gødnings indhold af kvælstof, fosfor og kalium, derfor kaldes den slags gødninger for NPK-gødning. Summen af procenterne er ikke 100, fordi der nødvendigvis er kemiske fyldstoffer, hvis Kalium findes i form af kaliumsulfat, så er sulfat-delen en slags fyldstof. NPK-procenterne fortæller lidt om, hvor meget man får for pengene, men der skal tages hensyn til, om der er mikronæringsstoffer med.

Planter har brug for alle de nævnte næringsstoffer, og det næringsstof, der er mangel på, begrænser væksten. Hvis der f. eks. er mangel på Magnesium hjælper det ikke noget af give mere af resten.
Jord og spagnum er såkaldte ionbyttere, de enkelte næringsstoffer bindes mere eller mindre alt efter hvor meget og hvilken slags ler, der er i. Det betyder, at gøder man med NPK 20-3-10, så oplever planterne det som 17-2,5-8 på een jord, og 16-1,7-7 på en anden. Så selv om planter har lidt forskellige behov for de enkelte næringsstoffer, har jeg svært ved at forstå begreber som Rosengødning og Plænegødning. Eneste undtagelse er surbundsplanter, men det er en historie for sig.

I praksis

Brug en blandingsgødning med mikronæringsstoffer, og uden klor. For en del år siden blev der udvikling en gødningsblanding på daværende Hornum Forsøgsstation, den er god og sælges idag under navnet Hornum Blanding.

Brug 1 promille gødning, dvs 1 gram gødning til 1 liter vand. Hvis man køber gødningen som pulver kan man lave en stamopløsning og så dosere derfra, men vær sikker på, at der ikke er uopløst gødning i stamopløsningen – tilsæt mere vand.

I perioder med fint vejr bruger planterne meget vand, så skal gødningen halveres.

Dyrker du i kasser med selvvanding vil der i løbet af sommeren ske en ophobning af de gødningsstoffer, som planterne ikke bruger. Det er derfor en god ide at skifte vandet midt på sommeren, selv om det er besværligt.

På grund af fordampning fra overfladen af spagnum vil der ske en koncentrering af gødning – vand med rent vand ovenfra en gang imellem.

 

Tomatplanter til drivhuset – så selv eller købe færdige?

Skal man selv så sine tomatplanter til drivhuset, eller er det bedre at købe færdige?

Hvis man vil starte sine tomatplanter fra frø kræver det meget gode forhold, især skal man kunne styre lyset, ellers får man bare planter i metermål, og de kan ikke bruges til noget. En god vinduesplads, og når forårssolen titter frem kan man flytte dem ud i drivhuset om dagen, og ellers holde dem inde, tomatplanter tåler ikke ret godt temperaturer under 13 grader. Køb noget ordentligt frø, man kan godt få planter ud af frø fra sidste års tomater, men udbyttet er ikke det samme, især ikke hvis man dyrker F1-hybrider.
Så kun et frø i hver potte, de små planter har ikke godt af at blive plantet om.

Når en tomatplante plantes ud har den faktisk dannet blomsteranlæg til de fleste klaser, det skal du især tænke på, hvis du køber færdige planter. Det kan ikke betale sig at spare 10 kr pr plante, og så få noget, der aldrig bliver til noget. Du skal hen i et ordentligt plantecenter og vælge kraftige planter, hvor den første klase blomstrer. En plante, der en gang har været tør, kan aldrig blive til noget, det sker ikke et sted, hvor de står på borde med vanding. Det sidste, du skal se efter, er undersiden af bladene, er der hvide fluer? Små hvide insekter, der flyver når planten rystes lidt – så skal du finde et andet sted at købe.

Du kan også bare gøre som jeg: så nogle tomater i begyndelsen af marts, og gør dit bedste. Når det er tid at plante i drivhuset kan man købe nogle gode planter, og supplere op med dem, man selv har lavet. Det giver en længere sæson, fordi de planter, man selv har sået, kommer lidt senere.
Er der overskud af egne planter så find en lun plads i haven til resten.

Julerose Bladplet, Microsphaeropsis hellebori (Coniothyrium hellebori)

Julerose Bladplet
Julerose Bladplet

Juleroser har en alvorlig svampesygdom, der ødelægger blade og blomster, og kan ende med at slå planterne ihjel. På blade dannes mørke pletter med en ringet struktur, pletterne bliver store og kan ødelægge hele bladet. På blomster bliver pletterne mindre, men der er flere af dem. Der er forskel på de enkelte planters modtagelighed, men hvis svampen gentagne gange har ødelagt alle blade siger det sig selv, at planten dør. De hvide juleroser er mest modtagelige.

 

Forveksling
En ødelæggende virussygdom på Julerose har bredt sig de senere år, i England kaldes den Black Death, og det er vist meget beskrivende.
Symptomerne er et sort netværk, og sorte striber, og i begyndelsen kan de ikke forveksles med Bladpletsyge.

 

Svampen
Indtil 2002 skyldtes Julerose Bladpletsyge en svamp med navnet Coniothyrium hellebori, så fandt man ud af, at der er tale om en anden svamp, og den har nu navnet Microsphaeropsis hellebori. Det har kun den praktiske betydning, at hvis du søger på nettet skal du søge på begge navne.

Svampen danner meget små sporer, ca. 3 µm (3 tusindedele millimeter) store, i små beholdere, pyknider, der er ca. en kvart mm store, og sidder i bladpletterne. Sammen med sporerne dannes der lidt pulver, der fungerer som tørt slim. Når det regner dannes der slim, der sammen med sporerne presses ud gennem en åbning. Hver pyknide danner 4-500 sporer, og kan danne nye sporer. Der dannes sporer både i bladpletter og i bladrester på jorden.

Svampen angriber kun Juleroser.

Bekæmpelse
Svampesporerne spredes i regnvejr, og inficerer planterne medens de er våde.

Alle plantedele med angreb skal væk, og gerne en gang om ugen. Der findes forskellige råd om hvornår syge plantedele skal væk – det skal bare være med det samme. Det afklippede kan godt komme på komposten, hvis det bliver dækket, og er helt omsat, før komposten bruges.

Kemisk bekæmpelse kan ikke lade sig gøre, og forøvrigt hører det ikke hjemme i en have!

Den ultimative bekæmpelse er at holde planterne tørre, og det betyder kreativ tænkning. Kan man lave en grotte, et lille halvtag over Juleroserne, uden at det ligner en carport, der er blæst om?

Vær kritisk, når du køber planter, de skal være sunde.

 

Tanker om et drivhus

Vi skal have et drivhus ved vores sommerhus. Det har vi ønsket i mange år, og nu skal det være.

Der er nogle overvejelser omkring anskaffelse af et drivhus. Hvor skal det ligge, hvordan skal det vende, hvor stort skal det være, og hvad skal det bruges til?

Planter kan ikke holde til at producere hele dagen, derfor skal vores drivhus have bredsiden mod øst, så solen får gang i temperaturen og produktionen fra morgenstunden. Midt på dagen skinner solen så på gavlen og reflekteres fra taget, og sidst på dagen kommer der så igen sol ind gennem bredsiden. Med udvendig skygge, kridt, på taget og sydgavlen er der lagt op til et fornuftigt klima i drivhuset.

Et drivhus skal have en vis størrelse, og især en vis højde, så der skabes et stort luftvolumen. Små drivhuse vil have store temperatursvingninger, og især høje temperaturer, så tænker man på et lille drivhus, skal der en høj sokkel på.

Hvad det skal bruges til? Selvfølgelig til at dyrke planter, tomater og salat og ….., men der er også et ønske om et bord og stole. I ydersæsonerne kan det være meget fint, så hvis det kan lade sig gøre…

Et drivhus skal passe sig selv, så for nogle få år siden ville jeg have fortsat med en beskrivelse af bede og jord. Efter de såkaldte dræbersnegle har jeg skiftet strategi, det fremtidige drivhus skal have flisegulv, så det er tørt. Dyrkningen skal ske i kasser med selvvanding, så det kan være alene hjemme en gang imellem.

Efter grundig undersøgelse af markedet er valget faldet på et Euro Serre 14,1 m2 fra Willab Garden. vi har besøgt udstillingen i Greve, og det kan stærkt anbefales – det er gratis at komme ind, men koster formuer at komme ud.. Vi fik en professional vejledning, og da de hørte, at det skal stå hvor det blæser, blev vi anbefalet at sætte hylder i drivhuset; sådan en hylde stiver fantastisk på vægfladen, og så kan man drive jordbær, forhåbentlig mere om dette senere.