Sene, nye kartofler, du kan lige nå det

Nye kartofler smager dejligt, og man kan have nye kartofler hele sommeren, det er kun et spørgsmål om planlægning.

Tidlige kartofler er egentlig unge kartofler, man graver dem op før de er store og mister dermed en del udbytte, men det betyder ikke noget for hobbyavlere.

Man kan lægge kartofler helt til slutningen af juli, og høste dem løbende.

Problemet er læggekartofler, snart er gamle kartofler væk i forretningerne, så det er nu, der skal købes ind. De skal lægges til spiring, og de skal ligge lyst, så der dannes korte, tykke spirer. I slutningen af juli er de sidste læggekartofler indtørrede og rynkede, men det går over når de kommer i jorden.

Almindelige spisekartofler er gode nok, enkelte vil rådne undervejs og de skal selvfølgelig kasseres. Sygdomme når ikke at udvikle sig under så kort kultur, så der kan lægges kartofler efter de tidligeste, og de er så klar i august.

Prøv det, og skriv ned hvornår der lægges og høstes, for der er stor forskel på udviklingstid hen over sommeren.

Storing heat in garden greenhouse floor

In temperate areas the growing season I garden greenhouses can be expanded by storing sun heat I the greenhouse floor.
My greenhouse is 152 Square Feet, it has a 160 Feet black corrugated one inch pipe sun collector in top and 60 Feet one inch pex about two Feet in the ground. The pipes are filled with water which is circulated by a small aquarium pump, controlled by an Arduino and software written in C+. Temperature is measured by five DS18B20 sensors.
This is a rather simple system both to construct and run.
The greenhouse is situated near the town Kalundborg  (55.680128, 11.090762)  in Denmark.

Storing heat

Glass is a very bad insulator, so in cloudy weather the temperature inside a greenhouse is about the same as outside. On a sunny day the temperature will rise quickly and some of the energy can be stored.

In Denmark strawberries and potatoes can normally be harvested around June 20th – in my greenhouse I harvest potatoes April 24th and strawberries May 1st . Runner beans are usually harvested at the end of July – in the greenhouse I start harvesting in the beginning of June.

What is the temperature in the floor?

On a cloudy day
October 20th was one of several cloudy days with outside temperature around 53F/12C. At 7:45 PM the temperature in one foot debt was 49.4F/9.69C outside the greenhouse and 51.20F/10.69C inside.
Next day at 8:40 PM the temperatures were 49.2F/9.56C outside and 50.30F/10.19C inside the greenhouse. The pump does not start under these conditions.

On a sunny day
October 25th was a day with sun and clouds. At 9:23 AM the soil temperature outside was 50.56F/10.31C and inside it was 51.59F/10.94C, and the pump started. At 4:55 PM the temperatures were 50.79F/10.44C and 56.54F/13.69C so the temperature of the floor to a depth of two feet’s (the depth of the plex) had increased by 4.95F/2.75C.
October 26th was a wonderful, sunny day. At 9:26 AM the soil temperature outside was 48.30F/9:13C and 50.79F/9.13C. The air temperature outside was 48.43F/9.13C and inside the greenhouse 43.16F/6.20C due to radiation to the clear sky during the night. At 16:15 PM the soil temperature outside was 49.10F/9.50C and inside the greenhouse it was 56.75F/13.75C.

Conclusively

Autumn and spring the soil temperature is only slightly higher inside the greenhouse on cloudy days – not surprisingly.

On sunny days the temperature in the ground can rise 5.4F/3C and in a period with sunny days there is a little left over from day to day.

The benefits are greatest in spring where soil temperature can exceeds 68F/20C.

If the air temperature is too low for a plant to grow it will still grow if the root temperature is adequate, and that is the secret of storing heat in the greenhouse floor.

 

Nu er alle slanger lagt på plads.
The pex pipes in the greenhouse floor.

002

Sun collecting pipes in the greenhouse.

Hjorte i haven, Skovflåt og Borrelia

Jeg skrev for et par uger siden om hjorte, der havde været inde i haven og spist bladene på vores jordbær. Et luksusproblem, kaldte jeg det, men det skal lige have en lille efterskrift.

Der er mange hjorte her i området, og vores have er hegnet ind med dyrehegn. Det ser ikke pænt ud, og jeg var meget imod det indtil de spiste det meste af vores Mistelten – så kom der hegn op.

De kan springe over et hegn, der når mig til skulderen, og forleden var der 3 stk på plænen, jeg gik ud for at snakke med dem, men de havde åbenbart andre planer…..

Borrelia er en meget farlig sygdom, hvis den ikke opdages i tide. Den smitter med Skovflåter fra hjorte til mennesker, men også fra mus, så hjortene skal ikke have hele skylden. Vi går mange ture, og kigger efter Skovflåter når vi er i bad.

Alligevel har jeg overset en flåt, for en dag havde jeg noget, der ligner et myggestik med en ring omkring – et typisk symptom på Borrelia. Jeg er lige blevet færdig med Penicillin, 5 gange så meget, som der normalt gives ved lungebetændelse, og så håber jeg, at der ikke var mere med.

Hjortene er et luksusproblem, men flåten er det farligste dyr i Danmark.

Drivning af jordbær i luksusproblemer

Vi plejer at have modne jordbær fra begyndelsen af maj og sæsonen ud. De dyrkes i altankasser, der sættes ind i drivhuset.

Der er mange hjorte i området, og derfor er hele grunden (1500 m2) hegnet ind. Blæsten havde rodet lidt i hegnet, og vips, har der været en hjort inde og spist alle bladene på jordbærplanterne og roserne – mistelten kan de også godt lide.

009

Bladstilkene står og stritter, og der er gjort rent bord – det ser lidt komisk ud.

Det spændende er nu: hvor stor er ulykken? De blade, der er spist, var halvgamle. Nu kommer der nye, og de holder medens bærrene modner. Blomsteranlæggene er dannet, så selv om det ser lidt voldsomt ud, sker der nok ikke så meget.

Og hjortene? de er smukke dyr, som vi nyder synet af og som ind imellem giver os luksusproblemer…..

Vinterdyrkning, salat

Får vi en mild vinter kan man være heldig med vinterdyrkning i drivhuset. Jeg har gode erfaringer med salat af typen Iceberger. De kan tåle at fryse og gro videre når det bliver tøvejr.

Iceberger skal sås nu, og husk, at frøet skal have lys for at spire, altså drysse det tyndt oven på fugtig spagnum i en urtepotte.

Når drivhuset er ryddet for tomater og andet er det tid at prikle salat, herom senere.

Stiklingeformering, f. eks. Pelargonium tomentosum

Pelargonium tomentosum har bløde blade, der dufter stærkt af pebermynte. På nettet er der opskrifter på chokoladekager med hakkede blade, der giver et spændende pift.

Blomsterne er ikke noget særligt, men planten gror godt i skygge; sidste efterår var der næsten en trillebørfuld før den kom ind til overvintring.

003

Ikke den bedste baggrund at fotografere den på, og den er mærket af en kold sommer, men den skal formeres.

 

004

Her er 2 skud skåret i ledstiklinger og topstikling, de store blade skal klippes af, og stiklingerne skal i spagnum, der er let fugtig.

008

Ganske få planter kan lave en ny planter ud fra bladstiklinger, og P. tomentosum er en af dem – jeg tvivler, men det koster ikke noget at prøve, selve bladet må ikke røre jorden.

Til sidst skal de stilles i skygge i drivhuset, overbruses og dækkes med et stykke plast. Potterne kan kommes i en plastpose, men den må ikke lukkes, så rådner stiklingerne.

Og så er det bare at vente………

Varmelager i drivhus og styring – hvad koster det og hvordan?

Jeg har fået et par spørgsmål om hvad det koster at lave et varmelager i et drivhus, hvad man får ud af det og hvordan man får det gjort.

Hvilken type anlæg skal man vælge

Der er 2 muligheder. Et anlæg som mit, der består af 50 m sort tomrør som solfanger, og ca. 20 m PEX-rør i jorden plus en lille pumpe til at cirkulere vandet i systemet. Den anden mulighed er at blæse den varme drivhusluft ned gennem et system af kloakrør i jorden.

Den første mulig, med vand, er den bedste til at transportere varme fra luften og solen i drivhuset og ned i jorden, men det er også den mest besværlige at lave og arbejde med. At blæse luft gennem rør i jorden flytter umiddelbart kun 1/4 energi, men er lettere at arbejde med, og der er ingen vand, der skal tappes og fyldes pga vinteren.

Styringen er den samme, baseret på temperaturfølere og en Arduino mikroprocessor.

Men det kræver, at man selv kan lidt og synes, at varmeanlægget er lige så sjovt som det at dyrke planter.

Hvad får man ud af det

Groft sagt en vækstsæson, der starter 1-2 måneder tidligere og varer 1-2 måneder længere, så ca. en fjerdedel længere vækstperiode.

Styringen kan udbygges til gardiner, vanding osv….

Og hvad koster det

50 m sort tomrør kan findes til 120 kr, PEX-rør i jorden er værre, det sælges kun i store længder, men koster ca. 10 kr meteren. En akvariepumpe til cirkulation ligger på 3-400 kr. Et overslag lyder på 700-1000 kr.

Et 11 cm kloakrør på 3 m koster ca 120 kr, diverse bøjninger ligger på ca. 30 kr. Blæseren koster 100-300 kr alt efter type. Et overslag lyder på 700-1000 kr.

Styringen består primært af en Arduino til 200 kr og temperaturfølere til 40-60 kr stykket (DS18B20) , hertil et display til 300 kr og diverse ledninger og strømforsyning, som kan findes i genbrugsbutikker til ingen penge. Med 5 temperaturfølere bliver overslaget på 800 kr.

Det praktiske

Det kræver noget gravearbejde og samling af rør og pumpe/blæser.

Styringen skal programmeres i et sprog, der hedder C/C+ , meget kan findes på nettet, men det er lettest hvis man selv kan lidt.

Hjælp

Jeg bidrager gerne med mine erfaringer, skal jeg dybere ind i det kan det også lade sig gøre, men kræver så lidt dækning af min tid/kørsel.

 

WordPress, hjemmeside blokeret på grund af uventet output

Den noget mærkelige titel dækker over, at jeg i 2 uger ikke kunne logge ind på min hjemmeside.

En hjemmeside har nogle app’s til hjælp, i WordPress, som jeg bruger, kaldes de plugins. Der kommer opdateringer, og efter en opdatering var der noget galt, så jeg ikke kunne logge på min hjemmeside. Løsningen er simpel, man ændrer navnet på den pågældende plugin, men det kan kun gøres i administrator area, og der kunne jeg ikke komme ind pga fejlen i plugin’en….

Der var flere warnings og cookies blokeret på grund af uventet output. Søger man på nettet er der mange hjemmesider, der er blokeret på den måde.

Så må man bruge FTP, File Transfer Protocol, det findes både i gratis og betalingsudgaver. Jeg valgte den åbne Filezilla, og med den fik jeg også Binkiland, en af de rigtig grimme virus, og ca. 120 forskellige malware. I samme periode havde jeg antivirusprogrammet Trend Micro på prøve, det kunne ikke hindre skidtet i at komme ind, og det kunne ikke slette Binkiland, så det tog 3 dage at rydde op.

Free FTP fra Coffeecup er gratis og let at arbejde med, man får brugernavn og password fra sin udbyder (Uno Euro), og så skal man ind i folderen wp-content og finde folderen Plugins og ændre navnene på sine plugins, og så er problemet løst.

Det er sikkert noget, der sker på et eller andet tidspunkt, så har du en blog, så kig på FTP, og også backupprogrammet – kan siden kun gendannes fra Administrator area, så er det ikke til megen hjælp…….

 

Så er der lagt kartofler i spande

001

Forspirede kartofler af sorten Ballarina, husk de skal forspires i lys, ellers får man meterlange spirer, og det dur ikke.

De er lagt i ren kompost, harpet (siet) gennem kyllingenet. Der er små stykker grene og rester, der ikke er helt omsat, og det gør komposten mere porøs.

006

Der blev til 7 spande med 3 kartofler i hver. I 4 spande blev de lagt på ca. 5 cm kompost, i de sidste 3 direkte på bunden. Kartoffelplanter danner nye kartofler ud fra stænglen, der skyder op, og en længere stængel burde give flere nye kartofler – vi får se.

Det tager 2-3 uger før de kommer op, og så skulle vinteren gerne være lettet så meget, at de kan komme i drivhuset.

 

 

008

 

Et gæstebadeværelse kan bruges til andet end gæster – utroligt, hvad man kan slippe af sted med når der loves nye kartofler om 2 måneder…..

 

 

Palmekål

Det er første gang, jeg har prøvet at dyrke Palmekål. Problemet med kål er larver, der æder dem op. Strengt taget betyder det ikke så meget for kålen, den overlever som regel, men spisekvaliteten er ødelagt.

Palmekålen fik også mange angreb af larver, men da de danner nye blade i toppen, så gror de fra angrebet. Om efteråret standser larverne, og så vinder Palmekålen.

Smager man på de rå blade minder de om grønkål, men tilberedt smager de nærmest salatagtige, både som kål i fad med lidt fløde og ost ovenpå eller som suppe.

Nu spiser vi de gode blade i løbet af vinteren, og så er jeg spændt på om de blomstrer til foråret, for så får vi en høst af noget, der burde ligne Brokkoli – herom senere.

Så Palmekål er en god plante, når man ikke vil sprøjte.

010