Safran nyder den milde vinter

Safran blomstrer i det sene efterår og står med blade hele vinteren og visner ned i maj. Den gror altså når alt andet ligger stille.

Jeg plantede safran for 2 år siden, de passer sig selv, skal ikke gødes og bare luges ind imellem. Det er hyggeligt at starte en efterårsdag på knæ, og høste støvfang med en pincet.

Safran er tilsyneladende meget følsom over for jordstruktur. I forreste del af billedet er de meget kraftige, og svage i baggrunden, hvor der også mangler en del. Stykket er på ca. 2 x 2 meter, og der blev lagt 200 knolde. Omkring en trediedel kom ikke op, eller forsvandt hurtigt igen, til gengæld er mange af knoldene blevet til 10-15 stk., så de skal alle graves op når toppen er visnet ned, og lægges igen med god plads.

Luciabrød med safran af egen avl

Safran er støvfanget af Crocus sativus, det er verdens dyreste krydderi, men man kan dyrke det selv. Modsat almindelig krokus, så blomstrer safrankrokus om efteråret, og det er hyggeligt at starte dagen med at plukke de røde støvfang med en pincet. De skal tørre og lagres en månedstid for at udvikle smag og duft.

Støvfang fra 176 blomster, klar til brug. Sidste år smagte de ikke af så meget, så jeg brugte dem alle i 1 kilo mel.

Først blev de stødt sammen med sukker – i mangel af en morter brugte jeg en ske.

Dejen blev smukt orange og duftede kraftigt af safran.

Luciabrød er ærligt talt lidt tørre, så i sidste øjeblik blev der rørt en marcipanremonce, og det blev til safransnegle i stedet – og det var ikke så ringe endda.

Sidste års høst smagte ikke af så meget, i år havde halvdelen været nok til denne portion, man var ikke i tvivl om, at der var safran i.

Safran høst 2018

I august 2017 blev der sat 200 knolde safrankrokus, og ca. halvdelen blomstrede i løbet af oktober måned. Der var meget regn, den måned, så udbyttet var ikke stort, og kvaliteten ikke på højde med det, man køber. Det skyldtes nu mest at jeg ikke havde fundet hemmeligheden med tørring og behandling efter høst.

Safrankrukus blomstrer om efteråret, og bladene er grønne hele vinteren til midten af maj, hvor de visner ned. Blomsten er lyseblå og har 3 gule støvdragere og 3 røde støvfang, og det er støvfangene, der høstes og tørres til safran. Friskplukkede hverken smager eller dufter støvfangene af noget, men efter tørring og lagring udvikles smag og duft.

De er lagt i ca. 10 cm dybde, i sydfrankrig lægges de i 15 cm dybde, men de trives fint og formerer sig godt, så jeg holder mig til 10 cm.

I 2018 startede blomstringen den 1. oktober og sluttede den 17., så det er en kort periode. Højeste antal blomster pr. dag var 40, og ialt blev der høstet 260 støvfang, svarende til ca. 1,5 gram safran.

Ca. 1,5 gram safran, nok til en del Luciabrød.

Dyrkningsforsøg med Slow Gardening i drivhus

Jeg har i flere år dyrket lidt salat og slikærter i drivhuset om vinteren, men nu skal det gøres ordentligt. I samarbejde med Spirekassen er der sået 7 grønsager, og der måles temperatur 5 steder hvert 10. minut og logges, så vækstbetingelserne kan beskrives sammen med planternes udvikling.

Formålet med forsøget er at se, hvad der kan gro under hvilke forhold, specielt med hensyn til frost. En sidegevinst er viden om temperaturen i drivhuset i forhold til temperaturen udendørs.

I et bed med med varmekomposteret flis og kompost, med et dæklag af ca. 10 cm spagnum, er der sået:
Spinat, karse, feldsalat, radis, hovedsalat og kørvel, i 4 rækker med 5 cm mellem rækkerne. I et tilsvarende bed, men uden dæklag af spagnum, er der sået slikærter i midten – i forvejen står der jordbær langs kanten, til drivning i foråret.

4 rækker med spinat til venstre, derefter karse og feldsalat – før dækning, salaterne blev dog ikke dækket, da de er lysspirende, kun vandet ned.

I den modsatte ende af beddet er der lagt såkaldte frøbomber, en blanding af ler og spagnum med frø inden i, de skal blot lægges på spagnum’en og vandes til. Den hvide stang er en slange til drypvanding om sommeren.

I et andet bed er der sået slikærter mellem jordbær, her før dækning.

Set lidt på afstand er beddet med grønsager i midten, det med slikærter og jordbær i baggrunden, og lidt chrysanthemum uden for forsøg i forgrunden.

Temperaturmålinger

Der måles temperaturer 5 steder, og logges hvert 10. minut. Sensorerne er DS18B20, der er en digital temperatursensor med en nøjagtighed på 0,0625 grader, hver sensor har en adresse, så de kan forbindes parallelt med 3 ledninger, en til 5 volt, en til jord og en til dataoverførsel. Sensorerne, der har samme størrelse som transistorer, er loddet på ledninger, lodningen isoleret med krympefolie og det hele er så dyppet i hvid emaljelak. 

I det midterste såbed måles der temperatur 6 cm under spagnumoverfladen, og 13 cm over.

Der måles også temperatur 170 cm over såbeddet.

Udenfor måles der temperatur i 6 cm dybde i jorden på nordsiden af drivhuset.

Udetemperaturen måles i 200 cm højde på nordsiden af drivhuset.

Endelig måles der solindstråling med et lille solpanel, men det driller lidt i skrivende stund, det er et spørgsmål om at tilpasse elektronikken.

Logning

Mikroprocessoren, der styrer drivhuset, er nu udbygger med en datalogger. Det har været meget udfordrende at opsætte og programmere dataloggeren, nu fungerer det, og detaljerne følger i et senere indlæg

Nu blomstrer safran krokus

Safran krokus er lidt vanskelig at dyrke, men jeg har prøvet lidt forskelligt og er ved at finde ud af det.

Forleden kom den første blomst, og idag 6 mere, så der var gang i pincetten. De 3 røde støvfang, der er krydderiet, er længere og kraftigere end sidste år, så det tegner godt.

Vejrudsigten lyder på sol og eftersommer den næste uge, og det vil blomsterne have godt af.

Blomsterne holder kun en dag eller 2, men de er kønne, så længe det varer. Her ses tydeligt de gule støvdragere, og de røde støvfang.

Jordbær til drivning i drivhuset

De foregående år har jeg haft jordbærplanter i ophængte altankasser. Bærrene hænger fint ud over kanten, men der er for lidt jord i altankasserne, og planterne bruger meget vand, så automatvandingen har haft svært ved at fungere.

Nu har jeg plantet jordbærplanter i kanterne af et bed, og så må vi se, hvordan det fungerer.

Planterne stammer fra friland, nærmere betegnet et jordbærvildnis, der har bredt sig ind i asparges, og som skulle væk.

 Her er en flok jordbærplanter, alle de visne blade stammer fra tørken, de skal væk, og alt dødt skal pudses af.

Det ser straks bedre ud, start altid med sunde, rensede planter.

Her er de kommet på plads, tanken var, at bærrene skal hænge ud over kanten. Den hvide slange er til vanding, og jorden er komposteret flis. Der skal ikke gives gødning før planterne er kommet igang og viser, om de behøver det. Meget gødning giver en masse blade, og ingen bær.

Så venter vi bare på foråret….

Styring til vindue i drivhus

Jeg har fået et spørgsmål angående styring af vindue i drivhus og har valgt at svare med et indlæg.

Spørgsmålet var: 

Hej er faldet over din side og synes du har mange gode ideer, jeg mangler en lille styring som kan åbne og lukke mit vindue i drivhuset. Måske du kan komme med et hint
Håber at høre fra dig.
Mvh
Frederik

Selve styringen er forholdsvis let, temperatur måles med DS18B20, der er en digital temperatur sensor, der måler med 0,06 graders nøjagtighed. Fordelen er, ud over nøjagtigheden, at længden af kablet ikke har betydning, og der kan sættes flere sammen i parallel.
Programmet er også let og kan findes på nettet.

Men, jeg har på fornemmelsen, at du spørger til hvordan vinduet åbnes rent mekanisk. Vinduer er tunge, og når det blæser er der store kræfter igang. Et gear fra motor til vindue skal være et snekkegear for at holde, og de findes ikke standard, så vidt jeg ved. Velux har noget, men det koster flere tusinde kroner.

Den gængse, automatiske vinduesåbner virker fint, og er billig, kan du ikke bruge den?

Med venlig hilsen,

Hvordan sår man frø i tørkeperioder

Min erfaring i dette varme og tørre forår og forsommer er, at det, jeg såede meget tidligt, nåede at komme op før tørken og gror ret pænt. Men det, der blev sået til normal tid er ikke kommet op.

Jeg har vandet morgen og aften, men det hjælper ikke – det skal lige indføjes, at jeg har 2 palletanke plus lidt mere, så vand er ikke et problem.

Når man vander meget dannes der en skorpe på jorden og jeg tror, at f eks gulerødder har svært at komme igennem, selv om det er sandjord. Måske sker der også en udtørring i den stærke sol, så et spirende frø går til.

Nu har jeg så prøvet noget andet. Jorden er gravet og løsnet med kultivator, der er lavet en dyb sårille med et hakkejern og rillen er vandet 2-3 gange med vandkande uden bruser. Næste dag er rillen løsnet igen med kultivator og der er sået gulerødder og frøet er vandet ned med en hurtig omgang vandkande med bruser. Derefter er der lagt et bræt over, for at skærme mod solen.

Det ser ikke pænt ud, men bare det virker, og det ved jeg om en god ugestid….

Fra flis til kompost

Jeg har en del hjemmelavet flis, ca en kubikmeter om året. Det stammer fra hegnet omkring haven og er en blanding af grene og blade. Normalt bliver det til kompost af sig selv, men ikke i år, hvor der er tørke.

Så jeg har prøvet en gammel teknik med vanding med salpeter – det brugte man i gamle dage med små halmballer i bunden af drivhuset, de kunne blive 70 grader varme, og når den værste varme var klinget af plantede man agurker ovenpå halmen.

Jeg lavede en ring, ca. 1 meter i diameter, af kyllingenet, 90 cm højt, og lagde ca. 10 cm tørt flis ind. Hvert lag blev vandet med 5 liter vand tilsat ca. en deciliter kalksalpeter, og sådan blev kyllingenettet fyldt med flis.

Siderne tørrede, så de blev dækket med en tynd presenning.

Efter 4 dage er temperaturen nu oppe på 50 grader, og det kan faktisk godt ende med at selvantænde – bliver det for varmt får det noget vand fra oven.

Kompostbunker har det problem, at de virker som et stråtag, de er helt tørre inden i, og der sker ingen omsætning. Nu overvejer jeg at holde det så tørt som muligt, og så stakke det om med salpetervand og tage varme. Ukrudtfrø og andet kan ikke holde til en temperatur på 50 grader i en uges tid, så måske kan det løse det store problem med ukrudt fra kompost.

Flisen skal bruges i drivhuset til næste år, og da jeg dyrker i bede vil det spare en del spagnum.