Hvordan sår man frø i tørkeperioder

Min erfaring i dette varme og tørre forår og forsommer er, at det, jeg såede meget tidligt, nåede at komme op før tørken og gror ret pænt. Men det, der blev sået til normal tid er ikke kommet op.

Jeg har vandet morgen og aften, men det hjælper ikke – det skal lige indføjes, at jeg har 2 palletanke plus lidt mere, så vand er ikke et problem.

Når man vander meget dannes der en skorpe på jorden og jeg tror, at f eks gulerødder har svært at komme igennem, selv om det er sandjord. Måske sker der også en udtørring i den stærke sol, så et spirende frø går til.

Nu har jeg så prøvet noget andet. Jorden er gravet og løsnet med kultivator, der er lavet en dyb sårille med et hakkejern og rillen er vandet 2-3 gange med vandkande uden bruser. Næste dag er rillen løsnet igen med kultivator og der er sået gulerødder og frøet er vandet ned med en hurtig omgang vandkande med bruser. Derefter er der lagt et bræt over, for at skærme mod solen.

Det ser ikke pænt ud, men bare det virker, og det ved jeg om en god ugestid….

Fra flis til kompost

Jeg har en del hjemmelavet flis, ca en kubikmeter om året. Det stammer fra hegnet omkring haven og er en blanding af grene og blade. Normalt bliver det til kompost af sig selv, men ikke i år, hvor der er tørke.

Så jeg har prøvet en gammel teknik med vanding med salpeter – det brugte man i gamle dage med små halmballer i bunden af drivhuset, de kunne blive 70 grader varme, og når den værste varme var klinget af plantede man agurker ovenpå halmen.

Jeg lavede en ring, ca. 1 meter i diameter, af kyllingenet, 90 cm højt, og lagde ca. 10 cm tørt flis ind. Hvert lag blev vandet med 5 liter vand tilsat ca. en deciliter kalksalpeter, og sådan blev kyllingenettet fyldt med flis.

Siderne tørrede, så de blev dækket med en tynd presenning.

Efter 4 dage er temperaturen nu oppe på 50 grader, og det kan faktisk godt ende med at selvantænde – bliver det for varmt får det noget vand fra oven.

Kompostbunker har det problem, at de virker som et stråtag, de er helt tørre inden i, og der sker ingen omsætning. Nu overvejer jeg at holde det så tørt som muligt, og så stakke det om med salpetervand og tage varme. Ukrudtfrø og andet kan ikke holde til en temperatur på 50 grader i en uges tid, så måske kan det løse det store problem med ukrudt fra kompost.

Flisen skal bruges i drivhuset til næste år, og da jeg dyrker i bede vil det spare en del spagnum.

Hvornår på dagen skal man vande?

Er det bedst at vande om morgenen eller om aftenen, og fordamper der meget vand, hvis man vander midt på dagen i solskin?
Med vanding mener jeg her, at man overbruser fra en vander eller vandslange.

Vanding midt på dagen

Fordamper der meget vand før det rammer jorden? Fredag den 8. juni 2018 var ret varm, midt i Jylland var der 28 grader og 30% RH, ifølge DMI. Det svarer til et dugpunkt på 9 grader, og da ledningsvand har en temperatur omkring 9-11 grader vil fordampningen være minimal.
Hvis temperaturen er 25 grader og luftfugtigheden 50% RH, svarer det til et dugpunkt på 14 grader, så vandingsvandet skal altså være varmere end 14 grader for at der fordamper noget – tværtimod vil der fortætte sig vanddamp fra luften på vanddråberne. I Finland bruger man vandgardiner fra de kolde søer til at sænke luftfugtigheden i drivhuse.

Så der skal altså meget specielle forhold til før der fordamper vand under vandingen. Men planter og jord er varme midt på dagen, og det vil give en fordampning, selv om de hurtigt køles af vandet.

Svampesygdomme behøver våde planter for at kunne inficere, og ud fra det synspunkt er vanding midt på dagen at foretrække, da planterne hurtigt tørrer igen.

Så alt i alt kan jeg ikke se noget galt i at vande midt på dagen ud over at det er varmt at gøre det..

Vanding om morgenen

Om morgenen er jord og planter kølige, og fordampningen er minimal. Planterne vil hurtigt tørre, så faren for svampesygdomme er ikke stor.

Så alt i alt er det godt at vande om morgenen.

Vanding om aftenen

Selv om jord og planter er varme om aftenen er solen svag, og vandet har nattens kølighed til at trække ned, så set fra et vandingssynspunkt er det godt at vande om aftenen.
Selv i tørre perioder dannes der dug i løbet af natten, men vander man om aftenen vil planterne være våde hele natten, og det er ikke godt.

Så det er ikke godt at vande om aftenen fordi det fremmer svampesygdomme.

Konklusion

Man skal vande fra om morgenen til midt på dagen.

Langsom Lenovo, Lenovo Solution Center, Lenovo Optimizer

Dette indlæg er ikke om planter eller drivhuse, men om en langsom Lenovo, så har du en Lenovo, så læs videre.

Min Lenovo G770 bærbare er tilsluttet nettet via en Nokia telefon, og det har fungeret fint i en del år, med download omkring 40-46 Mb pr. sekund. For 2 uger siden var hastigheden pludselig 0,4 Mb, og det var nærmest umuligt at komme på nettet. Telias netværk var i orden, en hastighedsmåling direkte på telefonen viste 42 Mb, så det var altså den bærbare, det var galt med.

Der blev ryddet op og kontrolleret, jeg har Bitdefender antivirus, og alt var i orden. Efterhånden lignede det en ny puter, men jeg prøvede at lade Lenovo Solution Center kontrollere tingene med det resultat, at den påstod at Windows 10 aldrig havde været opdateret. Det passede ikke, så med lidt søgen på nettet slettede jeg Lenovo Solution Center.

Det blev det ikke bedre af, men efter en genstart skete der noget, fuld hastighed igen og stor glæde. Det varede en lille uge, så var den gal igen. Jeg startede Kontrolcenter og søgte på Lenovo, og her kom der bl a en Lenovo Optimizer op, og den var installeret 2 dage tidligere – men uden min viden.

Lenovo Optimizer blev slettet, puteren genstartet og nu kører den igen med fuld hastighed.

Den slags programmer kaldes crapware, og sladrer åbenbart hjem om hvordan puteren bruges, og sikkert også, at det er ved at være tid til at købe en ny. Andre fabrikater har sikkert noget lignende.

Vær altid forsigtig når du sletter programmer, dette hjalp mig, men måske er mit tilfælde ikke typisk, men rart at have i baghovedet.

Luciabrød med safran af egne avl

Måske lidt sent at bage Luciabrød, men alt har sin tid. Til gengæld er det med safran af egen avl og der er vist ikke meget hjemmedyrket safran her i landet.

Årets høst var ikke stor, nyplantede krokus blomstrer ikke alle sammen, til gengæld har de delt sig i 4-6 ny planter, så det bliver spændende at se til næste år, hvor meget der så er. Regnvejr i blomstringen gjorde det ikke bedre, det tager nok en del af smagen.

Den tørrede safran skal blødes op i lidt varmt vand, og det gav en lovende duft i køkkenet.

Og her det færdige resultat, opskrifter kan du finde på nettet. Smagen af safran var ikke så stærk, men man var dog ikke i tvivl om at der var safran i brødene.

Og krokus’erne?

Krokus, og ukrudt, nyder den milde vinter. Ifølge planen visner de ned i maj måned, og så kommer ukrudtbrænderen frem….

Men. det kan altså lade sig gøre at dyrke safran i Danmark, og med lidt held lærer jeg det rigtigt…..

Mistelten

Mistelten hører julen til, enten man får lidt af ukrudtet fra Frankrig eller selv har i haven. Vores have er efterhånden velforsynet med mistelten, men det har taget 10-12 år at komme så vidt.

Mistelten er sjælden i Danmark, men omkring Utterslev Mose kan den ses i tjørn, og kører man ad Hillerødmotorvejen kan den ses i Popler langs Novo ved Bagsværd.

Der findes mange slags mistelten, også i troperne og på ørkenplanter. Den hjemlige hedder Viscum album og findes i 3 underarter, der snylter henholdsvis ædelgran, fyr og æble-tjørn-poppel-pære. Mistelten har særbo, dvs at der findes han- og hunplanter, det er altså bedst at have flere, hvis man vil være sikker på at der kommer bær.

Efter mange års langsom vækst bliver det alligevel pludselig til noget, og denne er ved at tage overhånd.

Hanplanterne har ingen bær.

 

Mistelten skal sås på tynde 1-års skud, så du kan selv bedømme hvor længe siden disse 3 er sået, og hvor langsomt de gror.

Den gør sig også som buket.

Såning af mistelten.

Problemet er at få frø, og jeg vil gerne hjælpe, men for det første er frøet først modnet i marts-april, og for det andet tåler det ikke mørke, få dage uden lys nedsætter spireevnen. Den mistelten, der er i handlen her til jul, kan ikke bruges, da det er sydlige typer, der vil fryse heroppe, og frøet ikke er modent og desuden ødelagt af mørke under transporten.

Måske kan det lykkes som straksbrev?

Vintersikring af planter

På nettet kan man finde forskellige vejledninger til vintersikring af planter, og nogle af dem er så forkerte, at man opnår det modsatte: at planterne får frostskader.

Vintersikring er mod frostskader, men de fleste frostskader skyldes udtørring, hvis det er frostvejr i længere tid.

For nu at skåne dig for en del læsning, og mig for tilsvarende skrivning, så lad mig gå direkte til hvordan. Varme kommer nedefra, fra jorden, og man må ikke stille krukker på flamingo, så går det galt. At putte dem i en flamingokasse er også en sikker måde at få frostskader på. Stil dem direkte på jorden og dæk dem til. Bobleplast, plast og grangrene er fint, og grangrene yderst har 2 funktioner: det er pænere at se på, og det beskytter mod solen.

Solen er farlig, for planter, der er dækket med bobleplast eller bare plast, kan selv i frostvejr få det meget varmt, og så går de ud af vinterdvalen, og så bliver de meget følsomme over for frost.

Når foråret, og varmen og solen kommer, skal dækningen af, men vær klar til at dække med f. eks. et flyttetæppe, hvis der kommer frost, for når de er startet er de følsomme.

Ikea Växer LED lamper til vækstlys

Markedet for LED lamper til vækstlys er rodet, det er svært eller umuligt at finde tal for hvor meget fotosynteseaktivt lys, målt i µE/s/m2, de enkelte lamper giver. Ikea har LED lampen Växer i 2 udgaver, 6 og 10 Watt, og på hjemmesiden angives lysstyrken i Lumen, hvilket er noget vrøvl når det drejer sig om plantevækst. På emballagen står dog PPF:6µE og 12µE – nærmest som om man ikke ved hvad det er.

Jeg har kontaktet Ikea, men ikke fået svar.

De 2 lamper er:

Växer 6W, PPF:6µE, lysstyrke 400 lm, 4000K, højde 30 cm og dækker så et areal på 25 cm i diameter, pris 79 kr.

Växer 10W, PPF:12µE, lysstyrke 800 lm, 4000K, højde 30 cm og dækker så et areal på 25 cm i diameter, pris 99 kr.

Det første, man lægger mærke til er, at for 20 kr ekstra får man den dobbelte lysstyrke, og den næste tanke er: hvorfor producere 6W udgaven?

Begge lamper anbefales at hænge i 30 cm højde, og dækker så 25 cm i diameter. Regner man lidt på det dækker hver lampe et areal på 491 kvadratcentimeter, og spredevinklen er 45 grader.
Prisen taget i betragtning er det ikke så galt, og lamperne er sikkert tænkt som tilskudslys til en enkelt potteplante. Men laver man selv planter til drivhuset skal der et større areal til, og lidt mere regning giver 20 lamper pr. kvadratmeter, og så er økonomien en helt anden.

Med 20 lamper pr. kvadratmeter fås henholdsvis 120µE og 240µE pr. kvadratmeter pr. sekund. Til hobbybrug vil man få et godt udbytte af 80-100µE, 120 er mere, end der bruges i erhvervet, og 240 er helt tosset.

Hvis 10W lampen skal give det samme lys som 6W skal den hænge i 42,5 cm højde og dækker så et areal på 35 cm i diameter, svarende til 984 kvadratcentimeter og ca. 10 lamper pr. kvadratmeter.

Vil man have 100µE pr. kvadratmeter, og det vil give et fornuftigt resultat, så skal der bruges 16 stk 6W, og de koster 1264 kr, eller 8 stk 10W, og de koster 792 kr.

Min konklusion

Ikea tænkte vist mere på elektronik end planter, da de planlagde disse lamper. Lampen på 6W er alt for dyr i forhold til hvad man får i 10W lampen.
Vil man bruge disse lamper er 8 stk 10W pr kvadratmeter passende, og de skal hænge i 45 cm, højde.

Safran, Crocus sativus, så er høsten i hus

Crokus sativus, hvor de 3 støvfang bliver til safran, blomstrer om efteråret. Støvfangene skal plukkes lige så snart det kan lade sig gøre, og det kan være svært i et efterår med meget regn.

Blomsten er blå, der findes også hvide, på billedet ses de gule støvdragere og røde støvfang.

En morgens høst, støvfangene skal tørres med det samme, ved svag varme.

Der er ikke noget safran over de friske støvfang, hverken duft eller smag. Efter tørring skal de lagres mindst en måned, og så skulle der ske en forandring – det glæder jeg mig til.

Luciabrød med safran af egen avl……

Fjerde hold kartofler

Kan man nå at avle fire hold kartofler på en sommer? Ja, hvis de første lægges til spiring i juleferien, og dyrkes i drivhuset, så har man nye kartofler omkring 20. april.

Andet hold lægges på friland under plastic og giver nye kartofler i begyndelsen af juni. Da de blev taget op blev tredje hold lagt samme sted, og det sker der ikke noget ved når de kun dyrkes så kort tid.

Fjerde hold blev lagt i slutningen af juli, og 13. september så de sådan ud:

Så sent på året er der ingen skimmelsmitte i luften, og toppen er helt uden sygdom.

Udbyttet er rimeligt, og efter en tur i spanden med børste på boremaskinen så de sådan ud:

Autofokus har det lidt svært på det blanke bord, men nye kartofler, Sungold tomater og vindruer – så kan det ikke blive bedre.

Vi fik kartoflerne til en roastbeef, jeg nænnede ikke at lave sovs, blot en klat smør, og de smagte himmelsk af – nye kartofler.

Læggekartofler kan holde sig hele sommeren blot de ligger lyst, mine lå i drivhuset, og lignede noget, der skulle kasseres, men det skal man ikke tage sig af.