Druer med hvidlig belægning

Hermed lidt om meldug, især på vindrue. Det er min almindelige lærdom, et livs erfaring og nyt fra litterature. Hvis det ind imellem er meget fagligt er det til dem, der vil søge videre på nettet. Her kan man også finde billeder, jeg har heldigvis ingen…

Meldug

Meldug er en svampesygdom på planter. Svampen gror uden på planterne og kan kun gro på levende plantedele, og derved adskiller den sig fra de fleste andre svampe.
Meldug består af mange arter, der hver især angriber een eller flere plantearter. Derfor skal man have styr på hvilken art meldug, der er på en plante, før man begynder at gøre noget. Nogle planter angribes kun af een art meldug, andre af flere.

Er du forvirret? Hæng på, nu kommer det praktiske:

Meldug på vindrue

Meldug på vindrue skyldes svampen Erysiphe necator, synonym Uncinula necator. Svampen kan kun gro på levende plantedele, og den overvintrer i knopper eller som meget små kleistothecier, der spreder sporer om foråret.

Meldug på vin kan kun angribe vin og nært beslægtede: rådhusvin og Ciccus potteplanter. Det betyder, at har man meldug på agurkerne og andre planter, kan det ikke smitte til vinen og omvendt

Den spreder sig med sporer, svarende til planters frø. Sporerne kan inficere nye blade allerede ved 7 grader, men optimum er mellem 21 og 30 grader, hvor det går hurtigst. Ved 31 grader stopper nye infektioner, og 10 timer ved 36 grader dræber svampen.
Druer kan kun angribes de første 4 uger efter de er dannet, men sygdommen fortsætter med at udvikle sig.
Meldug danner ligesom andre svampesygdomme enorme mængder af sporer, og derfor er der kun begrænset effekt af at fjerne angrebne blade.
Hvis sporer af meldug kommer i vand, dør de i løbet af 6 timer. Det er også anderledes end andre svampe, der netop behøver vand for at kunne spire.

Bekæmpelse

Der er forskel på sorters modtagelighed, så søg på nettet før du køber en vindrue. Har man allerede en vindrue, og den har meldug, så er sagen mere alvorlig.

Hvis der er vinplanter med meldug i nabolaget, så bliver det en hård kamp!

Sprøjtning

Der er forskellige råd om sprøjtning, svovl, mælk, bagepulver osv. Hele meldugsvampen gror uden på planten, og er i sagens natur meget udsat.
Sprøjtesvovl bruges i vinmarker, det virker fordi svovlet danner en tynd hinde af svag svovlsyre, og det slår meldugsvampen ihjel. Før man bruger det skal man lige tænke på, hvad der ellers bliver ramt at svovlsprøjtningen, og som ikke har det godt med svovlsyre – jeg ville ikke bruge det inden døre.
Mælk i fortyndingen 10-50% bruges også, effekten er en blanding af mælkesukkeret, der fremmer den øvrige mikroflora, og den syre, der dannes fra mælkesukkeret. Jeg har ikke prøvet det, men det skulle ikke lugte som man kunne frygte.
Så er der flere sprøjtninger med enten bagepulver eller fortyndede gødninger, de virker ved at danne en tynd hinde af stærk opløsning, når de tørrer – noget som planten kan tåle, men ikke meldug.
Jeg har nævnt bagepulver i et forsøg på at fremme forståelsen, idet andre skriver om bagepulver, men det er en forkert oversættelse af det engelske baking powder, som på dansk er natron. Opskriften er: til en liter vand, en teske natron, en teske rapsolie og en teske opvaskemiddel, rystes og sprøjtes. Igen, tænk på hvad der ellers rammes, især rapsolien kan vel være et problem.

En del af effekten ved alle sprøjtninger er, at sporerne ikke tåler at blive våde.

Det er kun unge druer, der kan angribes, fra blomstring til de er 3-4 uger gamle, så det er her, man skal sprøjte.

Temperatur

Meldug tåler ikke temperaturer over 35-36 grader i mere end 10 timer. I Australien kan temperaturerne overstige 40 grader i flere dage, planterne kan holde til det, men det går ud over kvaliteten af vindruerne.
Har man problemer i drivhus eller havestue er det altså en mulighed at lade temperaturen gå op nogle dage i solskin – jeg har dog ingen erfaringer med det, men det lyder interessant.

Beskæring

Det nytter ikke meget at klippe angrebne blade af, det kan lyde mærkeligt, men man får ikke det hele med, og svampe danner store mængder sporer, så det gør ikke den store forskel.

En gammel vinplante med meldug kan måske reddes ved at starte med omhyggelig oprydning og rengøring sidst på efteråret. I beskæringstid, juleferien, skal den skæres tilbage til nogle få knopper. Om foråret skal der sprøjtes f. eks. med natronmidlet en gang om ugen, men pas på de nye, sarte blade, måske skulle man halvere styrken. Fortsæt med sprøjtning til druerne er 4 uger gamle, eller så længe man orker. Der er ingen garanti for fremgangsmåden, men alternativer er at fjerne vinen, vente et år og plante en ny med bedre modstandskraft.

 

Myrer på planterne – så har man skadedyr, f. eks. skjoldlus

0071

 

Der var en jævn trafik af myrer op ad vinen, og de sad på bladene. Efter de var pustet af så bladet sådan ud:

0081

Små, nye skjoldlus, som har fundet et sted at være.

Skjoldlus

Skjoldlus er en luseart, der gemmer sig under et skjold (Jeg føler mig lidt dum når jeg skriver sådan noget, for navnet siger det jo). Om foråret kommer der nye skjoldlus ud, og de kryber lidt rundt før de slår sig ned og danner skjold, derefter bliver de siddende. Så skjoldlus på blade er ikke det store problem, det er værre med stokken:

0031

De små, brune knopper på stokken midt i billedet er skjoldlus.

Bekæmpelse af skjoldlus.

Selv om der fandtes sprøjtemidler, og man ville bruge dem, så hjælper det ikke, skjoldet er en god beskyttelse. Vent til vinteren, og brug en halvstiv børste på stokkene, så er det klaret forholdsvis let.

Hvad laver myrerne?

Der er meget sukker i plantesaft, og lus skal suge meget saft for at få proteiner, derofr er sukker et affaldsstof, de udskiller det og myrerne snupper det.

Kartoffelskimmel, Phytophthora infestans, på tomat i drivhus

002

 

Kartoffelskimmel på tomat

Kartoffelskimmel angriber alle planter i Natskyggefamilien, herunder kartofler, tomat og sort natskygge. Alle dele af planterne kan angribes, også kartoffelknolde. På billedet er det tomater, det går ud over, et typisk angreb med brunt råd – de 2 visne blomster er sandsynligvis også kartoffelskimmel.

Svampen, Phytophthora infestans

P. infestans hører til Oomyceterne, dvs at de danner ægsporer, der kan ligge i jorden i mange år, og smitte modtagelige planter. Indtil for få år siden blev der ikke dannet ægsporer, da det kræver 2 typer af svampen: A1 og A2, og A2 fandtes kun i Mexiko. På få år har A2 bredt sig til hele jorden, og selv om selve dannelsen af ægsporer ikke er almindelig, har det dog ændret udviklingen af kartoffelskimmel radikalt.

Førhen startede årets angreb fra læggeknolde, og da svampen hurtigt dør i knolde var der kun ganske få steder i landet, hvor et angreb kunne startes. Svampen har en meget hurtig epidemi, men før jordsmitten skulle vi normalt ind i august, før sygdommen virkelig eksploderede.
Nu kan der findes angreb i mange kartoffelmarker allerede i juni måned, og det er et stort problem for landmænd.

P. infestans kan kun leve i levende planter, på kartofler sker opformeringen af sygdommen på bladene, og det er sporer herfra, der blæser ind i vores drivhuse og angriber tomater.

Sorter

Der er stor forskel på tomatsorternes modtagelighed, på billedet er det russiske bøftomater, som jeg fik frø af. I resten af huset er der 6-7 forskellige sorter af tomater, men her er der ingen angreb, så russerne ryger ud.

Hvad kan man gøre?

Jeg er nødt til at skrive, at man ikke skal have kartofler i haven, men fjernsmitten er så stor, at det ikke har den store betydning. Er der angreb i kartofler skal man klippe toppen af for ikke at smitte og ødelægge knoldene.

I drivhuset skal der holdes lav luftfugtighed, lad døren stå åben døgnet rundt. Det gør jeg, og har endda gulvvarme, så luften er ekstra tør, og det hjalp ikke. (Jeg er dog fri for gråskimmel).

Om natten afkøles planterne i drivhuset pga udstråling, de kan blive 3-5 grader koldere end luften. Om morgenen stiger temperaturen og luftfugtigheden, og så dannes der dug på frugterne, som stadig er kolde. Sporerne skal have vand for at spire, duggen samles forneden og derfor starter angrebet i blomsterenden. I mit drivhus er der ingen angreb på de nederste klaser, medens alle frugter på de øverste er syge.

Der findes resistente sorter, og det kan ende med at vi kun kan dyrke dem.

Nå jo, det skal vel lige nævnes, at der ikke kan sprøjtes mod sygdommen, men det kunne man vel heller ikke finde på i en have…..

Stangbønner i drivhus

015

Bønner skal have meget varme, og de trives i drivhus. Mine blev sået sidst i marts, og stod stille i en måneds tid, men nu er de ved at vælte huset.

035

Den sidste uges tid har de givet 1,5 kg, og det er et kærkomment indslag her først på sæsonen. De skal lige varmes i lidt smør, så er de gode.

Dyrkning af bønner i drivhus

Der er især 2 ting, man skal passe på. det er min erfaring, at frø af bønner er inficeret med bønnebakteriose, og hvis man sætter frøene (bønnerne) i blød – som anbefalet, så spreder bakteriosen sig, og der kommer ikke planter ud af det. Så dem i let fugtig jord, 20-22 grader, så får man et godt resultat.

I haven laver bønner selv deres kvælstofgødning, ved hjælp af særlige bakterier. Dyrker man dem i spagnum, i drivhuset, så er de bakterier ikke til stede, og planterne mangler gødning – mine gjorde i hvert fald. Lidt blandingsgødning, så blev bladene grønne igen.

Det er lidt svært at plukke mine bønner, for de gror ind imellem tomater, agurk og vindrue, men man lærer at føle sig frem.

Næste hold er sået, og man kan fortsætte til hen på efteråret, så bare spring ud i det.

Kan ukrudt få plantesygdomme?

013

Alle planter kan få plantesygdomme, også ukrudt. Billedet vi ser en syg Padderokke, et meget besværligt ukrudt, som vi er velforsynet med her på stedet.

Jeg har tidligere isoleret svampen Fusarium fra syge Padderokker, og også opformeret svampen og sprøjtet med dens sporer på raske Padderokker – uden resultat.

For en del år siden så man diverse plantesygdomme som en mulighed for bekæmpelse af ukrudt, men det er man forlængst gået fra igen.

Deling af Georginer, Dahlia uden at de rådner

Forspiret Dahlia
Forspiret Dahlia

Georginer, som nu skal hedde Dahlia, er blevet ret dyre i år, og da sidste års produktion frøs i vinter ville jeg prøve noget nyt.

Knoldene blev sat halvt ned i spagnum og sat i drivhuset. Efter en måneds tid er der kommet 2 spirer på hver stængel.

Georginer, som vi har dem nu, består af sidste års stængel og nogle oplagsknolde. Knoldene kan ikke spire, lige som kartofler, og derfor skal man passe på stænglerne. De kan flækkes om efteråret eller, som her, om foråret, når man kan se hvad der vil skyde.

007

Her er stænglen klippet igennem på langs med en skarp og ren rosensaks, og forsigtigt trukket fra hinanden. Knoldene har rødder for enden, så man skal ikke roder for meget med det.

Nu kommer så det vigtige: et sår på planter, som denne flækkede stængel, skal holdes tørt en uges tid, så såret heler. Hvis Georginen blev plantet nu er der meget stor risiko for at den rådner, såkaldt bakterie blødråd.

Så en uges tålmodighed kan have en stor effekt.

Hvorfor spirer mine bønner ikke?

018055At så bønner er efterhånden som at spille i lotteriet, jeg har prøvet alt, udblødning, stuetemperatur og forskellig jord – i bedste fald kommer der enkelte planter op som mangler kimblade og kun få af dem er i stand til at vokse videre.

Hvad sker der?

På det øverste billede mangler de forreste 2 planter kimblade, og det har sat dem bagud, på det nederste er der en bønne, der spirer længe efter de andre er kommet igang.

Jeg har sået stangbønner og buskbønner og sidst dværgbuskbønner med samme dårlige resultat – i bedste fald en spireprocent på 50!

På det nederste billede er der brune pletter på kimbladene, og det fortæller lidt om årsagen: bakteriesygdomme.

Bakteriesygdomme på bønner

Bønner kan få hele 3 sygdomme forårsaget af bakterier: Brunplet, Pseudomonas syringae pv. syringae,  bønnebakteriose, Xanthomonas campestris pv. phaseoli og bladplet, Pseudomonas syringae pv. phaseolicola. De langhårede navne bringes fordi nogen måske har interesse i at søge videre på nettet.
Hvilken af de 3, der driller vores bønnespiring, kan strengt taget være lige meget, selv om de 2 sidste er de mest sandsynlige. Hvad vi kan gøre gælder for alle 3:

 

Spiring af bønner

  1. Store frø som bønner har godt af at stå i blød et døgns tid før såning, men gør det ikke. Bakterierne spredes via vandet, alle bønnespirer angribes og spireprocenten kan være nul.
  2. Så i let fugtig spagnum med god afstand mellem bønnerne.
  3. Så gerne i små potter, så kun sunde planter plantes ud på dyrkningsstedet, det giver også mere ensartede planter, kasser sent spirende frø.
  4. Problemet skyldes frøsmitte, altså at de bønner, vi køber til at så, er for dårlige. Alle, der har en haveblog, kan skrive et stykke om god eller dårlig spiring, og hvor bønnerne var købt. På den måde kan vi måske i fællesskab få frøfirmaerne til at skaffe en bedre kvalitet – og det findes!