Juleroser, Helleborus, der hænger i frostvejr

Juleroser, Helleborus, er blevet en populær potteplanter til at have stående udenfor. De er ret dyre, nu er det frostvejr, og den ligger fladt ned. Fortvivl ikke, den rejser sig igen når det bliver tøvejr.

Det ser dramatisk ud, første gang man oplever det, men efterhånden bruger man dem som termometer – er det frostvejr?

De er ret dyre,  men holder længe, og kan plantes ud i haven bagefter, men ikke for hurtigt, for der kommer gerne flere hold blomster.

Frostvejr tørrer, og når det bliver tøvejr skal den måske have en sjat vand, men selve planten må helst ikke blive våd, du kan læse om svampesygdomme i Juleroser her på stedet.

Plukker man en buket blomster af juleroser hænger de med det samme. Det skyldes, at der kommer luft op i de små vandrør. Hold snitfladen under vand og rids den nederste cm af stænglen ret dybt med en nål eller kniv – så holder de et par uger.

IMG_7324

Typisk Julerose i frost, de røde bær er Kristtorn.

Georginer, Dahlia, vinteropbevaring

Georginer, Dahlia tåler slet ikke frost, derfor tager vi dem op om efteråret og opbevarer dem frostfrit til foråret kommer. Det lyder let, men der er faldgruber.

Vinteropbevaring ved for høj temperatur tørrer knoldene ud, så de går til. Dækkes de til rådner de uanset temperaturen.

Mine Georginer stod i en kasse i garagen hele efteråret, uden at være dækket til. Der kom ikke frost før jul, så de var rådner hvis de havde været dækket. Ind imellem mærkede jeg på dem, og de var faste.

Jeg har lavet en lille kælder i garagen, og efter jul måtte de derned, da det blev vinter.

Kælderen er dækket med en sammenlagt presenning for at isolere.

IMG_7320

 

 

IMG_7321

Under presenningen kommer låget frem.

IMG_7322

Et kig ned i kælderen, store edderkopper og halvdelen af kassen med Georginer. De har det godt, men der er begyndende svampevækst på resterne af stænglerne, det skyldes den højere luftfugtighed i kælderen.

Høj luftfugtighed og stillestående luft giver svampesygdomme og råd i planter, jeg kan kun håbe på at det går godt, og lige så hurtigt det bliver tøvejr, kommer de op fra kælderen igen.

Har du kigget til dine Georginer for nyligt?

 

 

 

 

Deling af stauder

Når man deler stauder opstår der et sår, og der er stor risiko for angreb af svampe og bakterier. Lige som hos mennesker er opskriften: Hold det rent og tørt.

Vores Løjtnantshjerte var efterhånden blevet for stor og skulle flyttes. Så kunne Aase få et stykke af den, men den er ikke lige til at dele, den har tykke rødder.

Efter at have kigget lidt på den og skyllet det værste jord af blev den resolut delt i 4 med en spade. Var de 4 stykker blevet plantet med det samme er der stor risiko for, at sårfladerne bliver angrebet af svampe og bakterier, og så går det galt.

Sårflader på planter skal holdes rene og tørre – aldrig beskære i fugtigt vejr. De 4 stykker blev lagt på gulvet i drivhuset, og har nu tørret i 2 uger og ser fine ud.

Planter heler sine sår ved at danne en periderm lige under overfladen. Du ved sikkert ikke hvad en periderm er, men kartofler er dækket af det, og her kaldes det skræl, så nu er du med. En periderm består af døde, tørre celler, hvor cellevæggene er gjort vandtætte, så planten ikke tørrer ud, og grimme ting udefra ikke kan komme ind.

Så nu kan jeg trygt levere en stump Løjtnantshjerte til Aase…..

IMG_7253

Hvad lærte jeg af drivhussæsonen 2015?

Sommeren 2015 var kølig, med ikke ret meget sol i juli men dejlig august og efterår. Det var den første sommer, hvor jeg fik lidt styr på drivhuset. Hermed mine erfaringen og tanker angående næste år.

Varmelageret
Cirkulationspumpen blev vendt, så vandstrømmen tager luftbobler med op til toppen, hvor der er en udluftning. Solfangerdelen blev hæftet til træstænger, så det ser pænere ud og der ikke er vulker, hvor luftbobler lukker for cirkulationen.
Styringen starter cirkulationen, når lufttemperaturen er højere end i varmelageret, det skal programmeres om, så cirkulationen også starter når lufttemperaturen er under 5 grader, så solfangerdelen ikke frostsprænger.
Det er i yderpunkterne af sæsonen, at der er glæde af varmelageret – stangbønner om foråret og salat om vinteren.

Skygge
Året før var det nødvendigt med kridt på glasset, dette år har vindruerne skygget så meget, at det ikke har været nødvendigt.

Dyrkningsmetode
Kapilærkasserne er skiftet ud med kasser i lærketræ, fyldt med kompost, det sparer på spagnum’en – dog er der ca. 5 cm spagnum i toppen for at hæmme ukrudtet i at spire.

Vanding
Drypvanding direkte på en lille pumpe har virket fint, styringen sker med en sensor, der måler fordampningen.

Vand
I 2015 blev 2 palletanke koblet til taget på huset, sammen med den mindre tank ved drivhuset kan der nu samles 2,5 kubikmeter regnvand. Fra at spare mest muligt på vandet må jeg nu af og til pumpe vand til æbletræerne for at få plads til det næste regnvejr.

Styring
Styringen sker med mikrocomputere programmeret i C+, til cirkulationspumpen en Arduino og til vandingen en Seeeduino Mega. Een af dem kunne sagtens klare det hele, men i udviklingsfasen er det lettest at have det lidt fordelt.
Et gennemgående problem er stadig start og stop af elektromotorer i cirkulationspumpen og vandingspumper – det genererer variationer i spændingen, som slår systemets display ud, selv om elektronikken er syltet ind i kondensatorer og optokopler.

Snegle
Er blevet et tiltagende problem. I løbet af vinteren skal der elektrisk hegn på siden af dyrkningskasserne – det bliver spændende at se, om det virker.

Kartofler
Fine kartofler sidst i april.

Jordbær
Modne jordbær fra 1. maj til lidt ind i juni, ca. en håndfuld om dagen.

Stangbønner
I juni og igen i september, pænt udbytte, men de gror vildt.

Tomater
De første tomater kan plantes ud tidligere end i 2015, så det skal prøves næste år.
Sungold er en orange tomat, der smager fantastisk, jeg har taget stiklinger til overvintring, da det er en F1, så den ikke kan frøformeres fra egne frø. Frugterne revner ret hurtigt efter modning, så man skal lige lære at plukke på det rette tidspunkt.
To røde tomater, Alicante og Marmande smagte ikke af noget, så de kommer ikke med næste år.
Der er købt frø af Sweet Aperitif og Capriccio til næste sæson.

Agurk
Gik over al forventning, har nok fået 70 agurker på 2 planter, og jævnt fordelt over sæsonen.

Vindrue
Til trods for at over halvdelen af klaserne blev klippet af så var der alt for mange, slutresultatet i omegnen af 30 kg. Til næste år skal den nederste halvdel af de blivende klaser klippes af, og der skal klippes på langs i siden, så der åbnes op ind til klasen.

Skadedyr og sygdomme
Der har ikke været skadedyr, selv om der er Hvide fluer i jordbærrene på friland. Det skyldes nok, at jeg slet ikke sprøjter, heller ikke med sæbe og lignende. Der er en del snyltehvepse af forskellig slags, og de gør nok arbejdet.
Larver af natsværmere, knoporme, var et stort problem sidste år, men ikke i år.

Af svampesygdomme har der kun været lidt gråskimmel sidst på sæsonen, men døren står også åben døgnet rundt.

 

 

 

Gråskimmel, råd, i drivhus – luft ud

Svampesygdomme styres ikke af høj luftfugtighed, men lav fordampning. Ved høj luftfugtighed er der lav fordampning, men der er også lav fordampning ved lav luftfugtighed, hvis luften står stille.

Svampe består af hyfer, meget tynde tråde (0,003 mm). En hyfe vokser ved at der fordamper vand fra den, og derved trækker ny næring frem til spidsen.

Et drivhus bliver hurtigt helt fyldt op med planter, og der opstår lommer, hvor luften står stille. Her opstår der råd, for det meste af svampen Botrytis cinerea, gråskimmel.

002

Sådan så stangbønnerne ud, en masse blade og begyndende råd i enkelte af bønnerne.

003

Og sådan så de ud, da der med hård hånd var fjernet en del blade. Der er stadig rigeligt med blade til at udvikle bønnerne, og nu er råddet stoppet.

Man kan roligt fjerne bladene fra vindruerne, så kommer der lys og luft til klaserne, og de er færdige med at gro, skal bare modne.

Roser med sammenrullede blade, Lille rosenbladhveps, Blennocampa phyllocolpa

I juni-juli kan der være blade på roser, der er helt rullet sammen. Det er angreb af Lille rosenbladhveps, Blennocampa phyllocolpa. Angrebet betyder sjældent noget for planten, men mange synes ikke, at det ser pænt ud.

017

Biologi

Lille rosenbladhveps klækkes i maj-juni måned, og hunnerne begylder at lægge æg på blade af roser. Først stikker de langs midterribben på bladet, og det får bladet til at rulle sig sammen til et tæt rør, der beskytter larven. I juli-august forlader larven bladrullen, og gemmer sig i en kokon i jorden. Om foråret forpupper den sig og kommer ud som en ny bladrullehveps.

Der er altså kun een generation om året, så bladruller smitter ikke.

Bekæmpelse

Sprøjtning på bladrullerne nytter ikke noget, larverne sidder beskyttet.

Mange sprøjter forebyggende i maj måned, og angiver at det virker. Klækningen af hvepsene er, som alt andet biologisk, påvirket af temperaturen, og der er ingen viden om bladhvepsens temperaturkrav, så sprøjtning er altså helt i blinde.

Et resultat er dog sikkert af en sprøjtning i maj: man bekæmper de naturlige fjender til andre skadelige insekter, og lægger grunden til et senere solidt angreb af bladlus og thrips.

Ved milde angreb kan de rullede blade klippes af og destrueres – det er dog ikke alle ruller, der er larver i, så man skader roserne unødigt.

Der er forskel på de enkelte sorter, og en kraftigt angrebet sort smitter de andre – skift den ud.

Larverne overvintrer i kokoner i jorden, hvis der rives jævnligt bringes de op til overfladen og enten dør eller spises af fjender.

Den ultimative bekæmpelse er at dække jorden med plastic, 5-10 cm flis ovenpå og så vente, til larverne har gemt sig. I september kan flis og plastic rulles sammen og på forbrændingen, så skulle næste års hvepse være væk.

Pæreblæresyge, Taphrina bullata, sorte blærer på blade af Pære

Pæreblæresyge, Taphrina bullata, minder meget om Ferskenblæresyge, men det er en anden art, og den er tilsyneladende hidtil ikke fundet i Danmark.

Her i foråret 2015 er der et meget kraftigt angreb af Blommepung i vores have, men den er også gal i vores 2 pæretræer, buklede blade med grålig belægning på undersiden, buklerne bliver senere sorte. De små pærer kan tilsyneladende også angribes – jeg har ingen mikroskop, så derfor kan jeg ikke undersøge det nærmere.

042

045

Jeg har skrevet en side om Blommepunge, hvor man kan læse nærmere om disse svampesygdommes biologi.

Det interessante – for mig – er, at Taphrina bullata tilsyneladende ikke er registreret tidligere i Danmark. Både nationale og internationale registre nævner fund i det sydlige Sverige og Norge, Tyskland og England, men ingen fra Danmark, så nu skal jeg igang med at registrere.

Blommepunge, ærtebælge i blomme og mirabel, Taphrina pruni

Slægten Taphrina er en interessant gruppe svampe, hvor de enkelte arter inficerer træagtige planter og giver misdannelser, mest kendt er nok Heksekoste i Birk, deforme blade hos Fersken og Blommepunge.
Svampen har 2 stadier, et normalt svampestadium, hvor svampens hyfer, tynde tråde, vokser i planter og kun kan eksistere på en levende værtplante, og et gærstadium, hvor sporer dannet på de deforme plantedele knopskyder og lever uden på planter som encellede gærceller, derikke skader planterne. Hvis foråret er koldt og regnfuldt kan gærcellerne inficere værtplanten og overgå til hyfestadiet, der vokser i planten og danner hormoner, der giver de forskellige deformiteter. 006Blommepunge foråret 2015 i Mirabel.

Det er ikke meget, man ved om denne gruppe svampe, de første undersøgelser er fra slutningen af 1800-tallet, og siden 1950 er der kun lavet en DNA-fingerprint fornylig, der bekræfter den oprindelige gruppering af de enkelte arter ud fra værtplanter.

Firmaet Pessl laver meteorologiske stationer med tilhørende programmer, der beregner vejrudsigter, plantevækst og skadevoldere. De anfører, at temperaturen skal være under 16 grader for infektion, og viser et forløb i februar, med 2 dages våde blade og temperatur omkring 5 grader, dette gav meget kraftig infektion af Taphrina pruni, Blommepunge.

051

Senere dannes der sporer på Blommepungene, og de bliver brune.

Bekæmpelse

Blommepunge er et godt eksempel på hvor svært det er at bekæmpe plantesygdomme fordi infektionen sker lang tid før man ser skaderne. Det kraftige angreb i foråret 2015 er sket igennem den milde vinter og det kolde forår, over en periode på flere måneder. Når man ser skaden er det for sent at gøre noget (hvis man kunne) – alligevel er der en del, der sprøjter, af en tidligere kollega (Steen Stetter) kaldet hævnsprøjtninger.

Mine Mirabeller er 12 år gamle, og har aldrig haft Blommepunge før foråret 2015. At angrebet er så kraftigt viser, at sygdommen har været i træerne i mange år, men i det uskadelige gær-stadium.

Hvis man orker, hjælper det at plukke Blommepungene af så tidligt som muligt, men sygdommen er stadig i træet, og vejret om vinteren og det tidlige forår bestemmer om der kommer angreb på frugterne næste år.

Drivning af Sukkerærter i drivhuset

Ærter er noget af det tidligste, man kan så på friland, så hvorfor ikke prøve i drivhus, selv om temperaturen ligger på 2-3 grader?

Almindelige ærter har det problem, at de skal bestøves, så derfor har jeg valgt sukkerærter, hvor det er bælgen, man spiser.

Såning af ærter

På mange frøposer står, at man skal sætte ærter og bønner i blød et døgnstid før såning. Hvis det er sunde frø er det bestemt en god ide, men mange frøpartier er inficeret med bakteriesygdomme, som så spredes med vandet. Man kan ikke vide, hvor sundt et frøparti er, så man må prøve sig frem.

Jeg satte dem i blød fra morgen til eftermiddag, og det gik godt. Frøene er for øvrigt fra Morgan & Thompson (nej, jeg får ikke noget for at reklamere for dem)

002

Her er så resultatet, 11 ud af 12 frø spirede på 5 dage, og det er da ikke så dårligt.

De er sået i en bakke til potteplanter, dem kan man få gratis i mange butikker, og de skal bare lige vaskes. Til store ting som ærter og bønner er de fine, og det er let at flytte rundt med dem.

De spirede i køkkenet, i en klar plastiksæk, og er så flyttet i drivhuset. Det varer nok lidt, før der kommer gang i dem, men går det galt er det til at overse.

Hvordan skal man så tomat og andre ting til drivhuset?

Det korte svar på overskriften er: ikke som jeg gjorde, og skrev om i det forrige indlæg.

Det er fint at så i sårammer, men det man sår skal være tilpasset hinanden. Tomat, agurk og peberfrugt kræver alle ret høj temperatur for at spire, og de tager en ugestid om at spire, så rent praktisk passer de sammen.

Jeg såede salat sammen med de andre ting, salaten var spirer på 2 dage! Efter spiring skal de små salatplanter have lav temperatur, 10-12 grader, det passer med at stille dem i en vindueskarm, hvor de også får lys. Men det passer ikke med tomaterne, som kræver højere temperatur for at spire, så salaterne blev ofret, det hele står stadig ved god temperatur, og salatplanterne har strakt sig til 5 cm. højde og kan ikke bruges til noget.

Så der bliver sået salat i en potte for sig.

003

Her kan man lige skimte salatspirerne, frøet kræver lys for at spire og skal ligge oven på spagnum’en.

Frø kræver vand for at spire, men for meget kvæler det, og fremmer svampesygdomme. Sårammen var dækket med plast de første par dage, det er taget af, og så må der vandes med en teske, men endelig ikke for meget.