Hvad lærte jeg af drivhussæsonen 2015?

Sommeren 2015 var kølig, med ikke ret meget sol i juli men dejlig august og efterår. Det var den første sommer, hvor jeg fik lidt styr på drivhuset. Hermed mine erfaringen og tanker angående næste år.

Varmelageret
Cirkulationspumpen blev vendt, så vandstrømmen tager luftbobler med op til toppen, hvor der er en udluftning. Solfangerdelen blev hæftet til træstænger, så det ser pænere ud og der ikke er vulker, hvor luftbobler lukker for cirkulationen.
Styringen starter cirkulationen, når lufttemperaturen er højere end i varmelageret, det skal programmeres om, så cirkulationen også starter når lufttemperaturen er under 5 grader, så solfangerdelen ikke frostsprænger.
Det er i yderpunkterne af sæsonen, at der er glæde af varmelageret – stangbønner om foråret og salat om vinteren.

Skygge
Året før var det nødvendigt med kridt på glasset, dette år har vindruerne skygget så meget, at det ikke har været nødvendigt.

Dyrkningsmetode
Kapilærkasserne er skiftet ud med kasser i lærketræ, fyldt med kompost, det sparer på spagnum’en – dog er der ca. 5 cm spagnum i toppen for at hæmme ukrudtet i at spire.

Vanding
Drypvanding direkte på en lille pumpe har virket fint, styringen sker med en sensor, der måler fordampningen.

Vand
I 2015 blev 2 palletanke koblet til taget på huset, sammen med den mindre tank ved drivhuset kan der nu samles 2,5 kubikmeter regnvand. Fra at spare mest muligt på vandet må jeg nu af og til pumpe vand til æbletræerne for at få plads til det næste regnvejr.

Styring
Styringen sker med mikrocomputere programmeret i C+, til cirkulationspumpen en Arduino og til vandingen en Seeeduino Mega. Een af dem kunne sagtens klare det hele, men i udviklingsfasen er det lettest at have det lidt fordelt.
Et gennemgående problem er stadig start og stop af elektromotorer i cirkulationspumpen og vandingspumper – det genererer variationer i spændingen, som slår systemets display ud, selv om elektronikken er syltet ind i kondensatorer og optokopler.

Snegle
Er blevet et tiltagende problem. I løbet af vinteren skal der elektrisk hegn på siden af dyrkningskasserne – det bliver spændende at se, om det virker.

Kartofler
Fine kartofler sidst i april.

Jordbær
Modne jordbær fra 1. maj til lidt ind i juni, ca. en håndfuld om dagen.

Stangbønner
I juni og igen i september, pænt udbytte, men de gror vildt.

Tomater
De første tomater kan plantes ud tidligere end i 2015, så det skal prøves næste år.
Sungold er en orange tomat, der smager fantastisk, jeg har taget stiklinger til overvintring, da det er en F1, så den ikke kan frøformeres fra egne frø. Frugterne revner ret hurtigt efter modning, så man skal lige lære at plukke på det rette tidspunkt.
To røde tomater, Alicante og Marmande smagte ikke af noget, så de kommer ikke med næste år.
Der er købt frø af Sweet Aperitif og Capriccio til næste sæson.

Agurk
Gik over al forventning, har nok fået 70 agurker på 2 planter, og jævnt fordelt over sæsonen.

Vindrue
Til trods for at over halvdelen af klaserne blev klippet af så var der alt for mange, slutresultatet i omegnen af 30 kg. Til næste år skal den nederste halvdel af de blivende klaser klippes af, og der skal klippes på langs i siden, så der åbnes op ind til klasen.

Skadedyr og sygdomme
Der har ikke været skadedyr, selv om der er Hvide fluer i jordbærrene på friland. Det skyldes nok, at jeg slet ikke sprøjter, heller ikke med sæbe og lignende. Der er en del snyltehvepse af forskellig slags, og de gør nok arbejdet.
Larver af natsværmere, knoporme, var et stort problem sidste år, men ikke i år.

Af svampesygdomme har der kun været lidt gråskimmel sidst på sæsonen, men døren står også åben døgnet rundt.

 

 

 

Gråskimmel, råd, i drivhus – luft ud

Svampesygdomme styres ikke af høj luftfugtighed, men lav fordampning. Ved høj luftfugtighed er der lav fordampning, men der er også lav fordampning ved lav luftfugtighed, hvis luften står stille.

Svampe består af hyfer, meget tynde tråde (0,003 mm). En hyfe vokser ved at der fordamper vand fra den, og derved trækker ny næring frem til spidsen.

Et drivhus bliver hurtigt helt fyldt op med planter, og der opstår lommer, hvor luften står stille. Her opstår der råd, for det meste af svampen Botrytis cinerea, gråskimmel.

002

Sådan så stangbønnerne ud, en masse blade og begyndende råd i enkelte af bønnerne.

003

Og sådan så de ud, da der med hård hånd var fjernet en del blade. Der er stadig rigeligt med blade til at udvikle bønnerne, og nu er råddet stoppet.

Man kan roligt fjerne bladene fra vindruerne, så kommer der lys og luft til klaserne, og de er færdige med at gro, skal bare modne.

Roser med sammenrullede blade, Lille rosenbladhveps, Blennocampa phyllocolpa

I juni-juli kan der være blade på roser, der er helt rullet sammen. Det er angreb af Lille rosenbladhveps, Blennocampa phyllocolpa. Angrebet betyder sjældent noget for planten, men mange synes ikke, at det ser pænt ud.

017

Biologi

Lille rosenbladhveps klækkes i maj-juni måned, og hunnerne begylder at lægge æg på blade af roser. Først stikker de langs midterribben på bladet, og det får bladet til at rulle sig sammen til et tæt rør, der beskytter larven. I juli-august forlader larven bladrullen, og gemmer sig i en kokon i jorden. Om foråret forpupper den sig og kommer ud som en ny bladrullehveps.

Der er altså kun een generation om året, så bladruller smitter ikke.

Bekæmpelse

Sprøjtning på bladrullerne nytter ikke noget, larverne sidder beskyttet.

Mange sprøjter forebyggende i maj måned, og angiver at det virker. Klækningen af hvepsene er, som alt andet biologisk, påvirket af temperaturen, og der er ingen viden om bladhvepsens temperaturkrav, så sprøjtning er altså helt i blinde.

Et resultat er dog sikkert af en sprøjtning i maj: man bekæmper de naturlige fjender til andre skadelige insekter, og lægger grunden til et senere solidt angreb af bladlus og thrips.

Ved milde angreb kan de rullede blade klippes af og destrueres – det er dog ikke alle ruller, der er larver i, så man skader roserne unødigt.

Der er forskel på de enkelte sorter, og en kraftigt angrebet sort smitter de andre – skift den ud.

Larverne overvintrer i kokoner i jorden, hvis der rives jævnligt bringes de op til overfladen og enten dør eller spises af fjender.

Den ultimative bekæmpelse er at dække jorden med plastic, 5-10 cm flis ovenpå og så vente, til larverne har gemt sig. I september kan flis og plastic rulles sammen og på forbrændingen, så skulle næste års hvepse være væk.

Pæreblæresyge, Taphrina bullata, sorte blærer på blade af Pære

Pæreblæresyge, Taphrina bullata, minder meget om Ferskenblæresyge, men det er en anden art, og den er tilsyneladende hidtil ikke fundet i Danmark.

Her i foråret 2015 er der et meget kraftigt angreb af Blommepung i vores have, men den er også gal i vores 2 pæretræer, buklede blade med grålig belægning på undersiden, buklerne bliver senere sorte. De små pærer kan tilsyneladende også angribes – jeg har ingen mikroskop, så derfor kan jeg ikke undersøge det nærmere.

042

045

Jeg har skrevet en side om Blommepunge, hvor man kan læse nærmere om disse svampesygdommes biologi.

Det interessante – for mig – er, at Taphrina bullata tilsyneladende ikke er registreret tidligere i Danmark. Både nationale og internationale registre nævner fund i det sydlige Sverige og Norge, Tyskland og England, men ingen fra Danmark, så nu skal jeg igang med at registrere.

Blommepunge, ærtebælge i blomme og mirabel, Taphrina pruni

Slægten Taphrina er en interessant gruppe svampe, hvor de enkelte arter inficerer træagtige planter og giver misdannelser, mest kendt er nok Heksekoste i Birk, deforme blade hos Fersken og Blommepunge.
Svampen har 2 stadier, et normalt svampestadium, hvor svampens hyfer, tynde tråde, vokser i planter og kun kan eksistere på en levende værtplante, og et gærstadium, hvor sporer dannet på de deforme plantedele knopskyder og lever uden på planter som encellede gærceller, derikke skader planterne. Hvis foråret er koldt og regnfuldt kan gærcellerne inficere værtplanten og overgå til hyfestadiet, der vokser i planten og danner hormoner, der giver de forskellige deformiteter. 006Blommepunge foråret 2015 i Mirabel.

Det er ikke meget, man ved om denne gruppe svampe, de første undersøgelser er fra slutningen af 1800-tallet, og siden 1950 er der kun lavet en DNA-fingerprint fornylig, der bekræfter den oprindelige gruppering af de enkelte arter ud fra værtplanter.

Firmaet Pessl laver meteorologiske stationer med tilhørende programmer, der beregner vejrudsigter, plantevækst og skadevoldere. De anfører, at temperaturen skal være under 16 grader for infektion, og viser et forløb i februar, med 2 dages våde blade og temperatur omkring 5 grader, dette gav meget kraftig infektion af Taphrina pruni, Blommepunge.

051

Senere dannes der sporer på Blommepungene, og de bliver brune.

Bekæmpelse

Blommepunge er et godt eksempel på hvor svært det er at bekæmpe plantesygdomme fordi infektionen sker lang tid før man ser skaderne. Det kraftige angreb i foråret 2015 er sket igennem den milde vinter og det kolde forår, over en periode på flere måneder. Når man ser skaden er det for sent at gøre noget (hvis man kunne) – alligevel er der en del, der sprøjter, af en tidligere kollega (Steen Stetter) kaldet hævnsprøjtninger.

Mine Mirabeller er 12 år gamle, og har aldrig haft Blommepunge før foråret 2015. At angrebet er så kraftigt viser, at sygdommen har været i træerne i mange år, men i det uskadelige gær-stadium.

Hvis man orker, hjælper det at plukke Blommepungene af så tidligt som muligt, men sygdommen er stadig i træet, og vejret om vinteren og det tidlige forår bestemmer om der kommer angreb på frugterne næste år.

Drivning af Sukkerærter i drivhuset

Ærter er noget af det tidligste, man kan så på friland, så hvorfor ikke prøve i drivhus, selv om temperaturen ligger på 2-3 grader?

Almindelige ærter har det problem, at de skal bestøves, så derfor har jeg valgt sukkerærter, hvor det er bælgen, man spiser.

Såning af ærter

På mange frøposer står, at man skal sætte ærter og bønner i blød et døgnstid før såning. Hvis det er sunde frø er det bestemt en god ide, men mange frøpartier er inficeret med bakteriesygdomme, som så spredes med vandet. Man kan ikke vide, hvor sundt et frøparti er, så man må prøve sig frem.

Jeg satte dem i blød fra morgen til eftermiddag, og det gik godt. Frøene er for øvrigt fra Morgan & Thompson (nej, jeg får ikke noget for at reklamere for dem)

002

Her er så resultatet, 11 ud af 12 frø spirede på 5 dage, og det er da ikke så dårligt.

De er sået i en bakke til potteplanter, dem kan man få gratis i mange butikker, og de skal bare lige vaskes. Til store ting som ærter og bønner er de fine, og det er let at flytte rundt med dem.

De spirede i køkkenet, i en klar plastiksæk, og er så flyttet i drivhuset. Det varer nok lidt, før der kommer gang i dem, men går det galt er det til at overse.

Hvordan skal man så tomat og andre ting til drivhuset?

Det korte svar på overskriften er: ikke som jeg gjorde, og skrev om i det forrige indlæg.

Det er fint at så i sårammer, men det man sår skal være tilpasset hinanden. Tomat, agurk og peberfrugt kræver alle ret høj temperatur for at spire, og de tager en ugestid om at spire, så rent praktisk passer de sammen.

Jeg såede salat sammen med de andre ting, salaten var spirer på 2 dage! Efter spiring skal de små salatplanter have lav temperatur, 10-12 grader, det passer med at stille dem i en vindueskarm, hvor de også får lys. Men det passer ikke med tomaterne, som kræver højere temperatur for at spire, så salaterne blev ofret, det hele står stadig ved god temperatur, og salatplanterne har strakt sig til 5 cm. højde og kan ikke bruges til noget.

Så der bliver sået salat i en potte for sig.

003

Her kan man lige skimte salatspirerne, frøet kræver lys for at spire og skal ligge oven på spagnum’en.

Frø kræver vand for at spire, men for meget kvæler det, og fremmer svampesygdomme. Sårammen var dækket med plast de første par dage, det er taget af, og så må der vandes med en teske, men endelig ikke for meget.

 

Så er der sået tomat, peber og salat

Mange vil sige, at det er for tidligt at så tomater, men sidste år måtte jeg bestille tomatplanter for at komme igang da drivhuset var klart. Det er varmelageret i gulvet, der gør det muligt.

011

Sådan en bakke er god til at så i, jeg har mærket den med bogstaver den ene vej og tal den anden, så det er nemt at skrive ned hvad der er sået hvor.

Frøene er fra Thompson & Morgan i England, tomaterne er Sungold, Alicante og Marmande, peber Peperone og salat Antarctica. Sungold er en F1-hybrid, der står 10 frø på posen, men der var 18, så jeg gemmer halvdelen til næste år.

Rammen blev fyldt med fugtig spagnum udendørs og sat på en plasticsæk, så den kunne komme ind uden at jeg kom ud. Salatfrøene skal ikke dækkes, da de skal have lys for at spire. Hver potte en teskefuld vand, så frøet kommer igang.

012

Til sidst blev spagnum’en dækket med et par opsprættede plasticposer. De ligger løst ovenpå, så fugtigheden kan komme ud. Man må aldrig have planter i helt lukkede rum, det giver angreb af svampesygdomme. Har du et minidrivhus så læg et eller andet mellem låget og bunden, så der ikke er helt lukket.

Genbrug og desinfektion af snore i drivhuset

001

Jeg bruger kun sisal til opbinding i drivhuset, det er et naturligt produkt, og det kan gå på komposten.

Jeg har det ikke godt med at kassere noget, der stadig kan bruges. Snorene fra sidste år er måske ikke så stærke mere, men de kan stadig bruges mange steder.

Der er kun et problem, de er syltet ind i svampesporer, især gråskimmel, så de skal desinficeres før genbrug.

Desinfektion

Alle planterester skal fjernes fra snorene.

Kom snorene i en plasticpose og skyl dem med vand, lad en lille sjat vand blive i posen. Kom en sjat desinfektion i posen og ryst det godt, lad det ligge i en uges tid og skyl med vand før tørring.

Som desinfektionsmiddel kan man bruge Rodalon eller lignende, flydende brun sæbe kan også gøre det.

Sprit er fint, men så skal snorene være tørre, og spritten skal fortyndes med en fjerdedel vand, ellers virker det ikke så godt.

 

Forebyggende bekæmpelse af æbleskurv starter nu

Her på Røsnæs har der endnu ikke været rigtig nattefrost, så der skulle 2 storme til at tage de sidste blade af æbletræerne – især Ingrid Marie holdt fast.

Nu er alle blade faldet, og plænen ser sådan ud:

004

Et andet sted ser det sådan ud:

007

Bladet i midten af billedet har nogle mørke pletter, det er æbleskurv. I løbet af vinteren vokser pletterne, og når de mødes sker der en befrugtning, og der dannes såkaldte ascosporer, der slynges ud om foråret og starter næste års angreb af æbleskurv.

Ja, budskabet er ganske enkelt: riv alle blade sammen og fjern dem, så undgår man de tidlige angreb af æbleskurv. Senere på sommeren vil der komme sporer fra andre haver, men smittetrykket i din have vil være betydeligt mindre.

Bladene kan komposteres hvis de er dækket et års tid, så der ikke kan komme sporer ud.