Svampesygdom på stængler af rose

Roser kan få flere svampesygdommer på stænglerne, det ses som mørke pletter og døde stængler. Det kræver en laboratorieundersøgelse for at bestemme hvilken svamp, der er tale om, og det kan være svært.

Strengt taget kan det være lige meget hvilken svamp, der er tale om, for de spreder sig på samme måde. I angrebne stængler dannes der omkring en million sporer pr. 1-2 cm skud, og de frigives og spredes i regnvejr.

Angrebet ved den røde pil er typisk for en svamp, der hedder Coniothyrium, og ved den blå pil er det måske gråskimmel, Botrytis cinerea.

De mange, mørke pletter er et tidligt angreb, sikkert af svampen Coniothyrium. Stænglerne vil dø i løbet af 1-2 måneder, så de skal klippes af med det samme.

Hvordan klipper man stængler med svampeangreb af.

Lige som man klipper eller saver alt andet af, men den store forskel er, at det skal gøres til sidst. Klippes et svampeangreb af, er saksen smittet, og vi smitte andre stængler, der klippes.

Først klippes alt det sunde, og til sidst alt det syge, derefter desinficeres beskærersaksen, med kogende vand eller med sprit.

Pas på georginer, Dahlia i tøvejr

Georginer, Dahlia tåler ikke frost, og derfor tager vi dem op om efteråret og forsøger at opbevare dem frostfrit. Ofte ligger de tæt sammen, og det betyder ikke noget hvis det er rigtig vinter med frost – så tørrer de i den tørre luft.

I år har vi en mild vinter og det medfører, at alt er fugtigt. Hvis knoldene ligger tæt pakket sammen vil de rådne, så se til dem og sørg for, at der kan komme luft til, så de tørrer.

Jeg har lavet en dyb, lille kælder i garagen, georginerne ligger i bunden og et par Fuchsier ovenpå. Ledningerne øverst er til et termometer, så man kan holde øje med temperaturen når/hvis det fryser.

Der er låg over kælderen, og det har stået åbent indtil nu.

Novemberkaktus, julekaktus, Schlumbergera og en svampesygdom, der hedder Fusarium

Hvis din Novemberkaktus, julekaktus, Schlumbergera, hænger, så kan det være vandmangel eller for meget sol, men det kan også være en svampesygdom, der hedder Fusarium oxysporum.

Symptomerne er som herunder, rødlige slappe blade, der også kan skyldes vandmangel og for meget sol.

 

 

Kigger man på basis af kaktussen er det tydeligt, at der er noget galt. Rødderne er rådnet og det spreder sig op i første led.

Der er ikke noget at gøre, ud med plante og potte.

Hvad du har gjort galt? Ingenting, den havde det med hjemmefra, og det er en lumsk svampesygdom, for planten så jo godt ud da du købte den.

Forklaringen starter i det indre af en plante, her findes 2 transportsystemer: xylemet, der er ganske tynde rør, der transporterer vand og næring op i planten, og phloemet, der transporterer de sukkerstoffer, der dannes i bladene, ned i planten.

Når Fusarium oxysporum er kommet ind i en plante, gror den primært i xylemet, og begynder i rødderne. Svampen danner toxiner, der spredes med saftstrømmen og giver de visne blade.

Nu kommer det lumske: hvis en novemberkaktus har et svagt angreb kan det ikke ses på den, men svampen kan være i næsten hele planten. Sådan en kaktus formeres ved at brække den i stykker og stikke de enkelte led – og de kan altså være med skjult svampesygdom, såkaldt latent inficeret. Så længe kaktussen gror og ikke bliver overvandet, kan den holde svampen i skak, men når den skal blomstre tager svampen fat, og så rådner novemberkaktussen.

Kan man sprøjte?  Nej, selv om der fandtes sprøjtemidler kan de ikke trænge ind i hele planten, så det går ikke.

Hvad så?  Så må man lave Kerneplanter. Det foregår i et laboratorium, man tager en novemberkaktus og tester det første, nederste led for latent infektion af Fusarium oxysporum. Det sker ved at sterilisere det og skære skiver, der lægges på næringsagar – hvis der er svamp i planten vil den gro ud. Resten af planten formeres i et lukket område af gartneriet og, hvis den var sund, danner basis for hele næste års produktion.

Da jeg arbejdede som Produktionskonsulent på gartneriet PKM var testning af Kerneplanter en del af mit arbejde, og basis for gartneriets produktion af Schlumbergera, som de kaldes i erhvervet.

Så prøv at finde en kaktus fra PKM – det er en god dbegyndelse.

 

 

Skimmel, kartoffelskimmel på tomat i drivhus

Mange klager over skimmel på tomater i drivhus, og ud fra billeder og beskrivelser ser det ud til at være kartoffelskimmel, men skimmel er en generel betegnelse for mange svampesygdomme.

Kartoffelskimmel skyldes svampen Phytophthora infestans, en svampesygdom, der angriber alle planter i kartoffelfamilien, og dermed også tomat. Detaljerne i sygdomsforløbet er meget interessante, men uden betydning for drivhuse.

Hvorfor er der mange angreb i drivhuse i år?
Kartoffelskimmel er meget afhængig af vejret, køligt, regnfuldt vejr fremmer sygdommen i kartoffelmarker, og det er smitstof herfra, der inficerer tomater i drivhus.
Samtidig er kartoffelskimmel blevet mere aggressiv i de sidste 10-15 år, og en ny type af kartoffelskimmel betyder, at der nu kan være jordsmitte.

Hvordan overføres sygdommen fra år til år?
Primært med angrebne læggeknolde, men sygdommen udvikler sig så voldsomt under de rette forhold, at een inficeret plante er nok til at starte hele epidemien.
Syge tomatplanter kan teoretisk smitte året efter, hvis de komposteres, men udvikling af kartoffelskimmel fra kompost og smittet jord kræver, at et blad ligger på jorden og at jorden er vandmættet i næsten et døgn.

Kan frø af angrebne tomater smitte?
Både ja og nej, fugtige frø fra angrebne tomater bærer alle sygdommen, men bare de lufttørres dør smitten. Det kan dog ikke anbefales at prøve, men fordi planten er smittet kan man sagtens tage frø fra sunde tomater.

Er skimmel på kartoffel og tomat den samme svamp?
Ja, man kan finde meget på nettet, men der er tale om den samme svamp.

Kan man sprøjte mod kartoffelskimmel?
Ja, hvis du er landmand, men det kræver specielt meteorologisk måleudstyr for at finde det rette sprøjtetidspunkt, og de midler, der bruges, er giftige og må ikke bruges på tomater, så man kan ikke sprøjte tomater.

Hvad gør man så med kartoflerne i haven?
Når angrebet starter med sorte, døde blade, skal man straks klippe toppen af så knoldene i jorden ikke smittes og rådner.

Hvorfor får man angreb i drivhuse?
Det lidt hårde svar er, at det gør man ikke. Kartoffelskimmel i drivhuse skyldes for høj luftfugtighed og manglende udluftning.
Der må ikke være for mange planter, blade under klaser med modnende tomater skal klippes af, og der skal være luft på. I mit drivhus er det ene vindue uden automatik og har stået åbent døgnet rundt siden begyndelsen af juni – det gør døren også, og jeg har ikke angreb.

Selv om der udluftes kan det gå galt, hvorfor kan du læse om her.

Der er en svamp, der hedder gråskimmel, hvad er det?
Det er noget helt andet, men effekten er den samme, så udluftning, udluftning, udluftning..

Svampesygdom, gråskimmel i drivhus selv om der er udluftet

Døren i drivhuset står åben døgnet rundt, alt er beskåret, og der kommer lys og luft til planterne, så der skulle ikke kunne udvikles gråskimmel og andre svampesygdomme. Alligevel er der gråskimmel i enkelte klaser, og måske også på stænglerne af tomater.

Hvordan kan det gå til? Forklaringen er såmænd enkel nok, men det kræver et indgående kendskab til hvad der sker i er drivhus, og hvordan man måler og udtrykker luftfugtighed.

IMG_78261

Sådan ser gråskimmel ud i en klase druer. Klasen er for tæt, den ene side skulle have været klippet af, da den blomstrede – men alligevel, der er tilsyneladende altid tørt i drivhuset.

Luftfugtighed

Luftfugtighed er luftens indhold af vanddamp, ved højere temperatur kan der være mere vanddamp end ved lavere. RH, relativ luftfugtighed, er hvor meget vanddamp, der er i forhold til hvor meget der kan være, dugpunktet er den temperatur, hvor der vil dannes dug, og specifik luftfugtighed er gram vanddamp pr. kg luft – derved kommer man uden om at luften udvider sig med temperaturen.

RH bruges meget, og er meget temperaturafhængig, dugpunktet er en bedre måde at angive luftfugtighed på.

Nattens gang i et drivhus

I tabellen nedenunder stammer temperaturer og RH fra DMI, Årslev, indtil klokken 7, hvor de stammer fra mit eget drivhus. Dugpunkt og specifik luftfugtighed er beregnet ud fra temperatur og RH.

Når noget er varmere end dugpunktet er det tørt, er det koldere dannes der kondens – som når noget tages ud af køleskabet.

Klokken Temperatur Dugpunkt g/kg RH
17:00 25 16,7 11,9 60
19:00 23,5 14 10 55
21:00 21 13,6 9,7 62
23:00 19 14,6 12,3 75
01:00 17,5 15,4 13,1 88
03:00 16,8 15 12,8 90
05:00 15,9 14,4 12,3 90
07:00 20 16,5 13,9 80
09:00 28 22,2 19,4 70
11:00 28 20,9 17,9 65

 

I løbet af natten falder temperaturen til ca. 16 grader, RH stiger til 90 men dugpunktet er højere end temperaturen, så alt er godt.

Når solen kommer på stiger temperaturen hurtigt, og RH falder, og så skulle alt jo være godt? Dugpunktet stiger til 21-22 grader, men store ting som vindruesklaser, tomater og agurker, har stadig nattens kølige temperatur, og derfor vil der dannes kondens på dem og svampesporer kan spire.

Hvad kan man gøre

Problemet skyldes temperaturforskelle, og i gartnerier er der mange blæsere i hvert drivhus. Det ændrer ikke luftfugtigheden, men giver mere ensartede temperaturer.

Så en lille bordventilator og et kontaktur, så den kører fra midnat til 8-9 om morgenen, vil hjælpe på problemet, og døren til drivhuset skal stadig holdes åben døgnet rundt.

 

 

Sprøjte med Atamon mod skimmel og andre svampesygdomme

På diverse sociale medier er der mange indlæg med problemer omkring skimmel og andre svampesygdomme, specielt i drivhuse. De fleste er med på, at den primære bekæmpelse sker via udluftning og at planterne skal holdes tørre.

Der anbefales også at sprøjte med Atamon. Det sker ud fra en antagelse af, at hvis det hjælper mod mug i syltetøj, må det også bekæmpe svampe generelt.

Det gør det også, men kun hvis pH er under 4,5 – altså i surt miljø som syltetøj og syltede agurker, det er noget, der er vist allerede i 1923.

Sprøjtes der med Atamon i regnvand vil pH ligge omkring 6 og i vandværksvand omkring 8, så der vil ikke være nogen effekt.

I bedste fald vil en sprøjtning med Atamon ikke skade, men har man problemer med skimmel vil det helt klart fremme angrebet.

Så hold i stedet vinduer og døre åbne døgnet rundt.

Iøvrigt er det ikke tilladt at bruge Atamon som sprøjtemiddel…..

Hjælp til drivhuset

Tænker du på at få et drivhus, har du et drivhus, du ikke bruger eller har du bare fået et? Der er mange spørgsmål, og det kan være svært at få det praktisk stillet an.

Et drivhus kan næsten passe sig selv og alligevel give tomater, agurker og vindruer.

Jeg har længe haft lyst til at hjælpe, men det er også et vist ansvar at påtage sig, da jeg jo ikke kan springe fra halvvejs. Nu prøver jeg, men med et begrænset antal.

Jeg forestiller mig, at vi mailer sammen, du kan sende billeder af dit drivhus og planter og få svar og vejledning efter bedste evne.

Det sker på frivillig, venskabelig basis….

 

Juleroser, Helleborus, der hænger i frostvejr

Juleroser, Helleborus, er blevet en populær potteplanter til at have stående udenfor. De er ret dyre, nu er det frostvejr, og den ligger fladt ned. Fortvivl ikke, den rejser sig igen når det bliver tøvejr.

Det ser dramatisk ud, første gang man oplever det, men efterhånden bruger man dem som termometer – er det frostvejr?

De er ret dyre,  men holder længe, og kan plantes ud i haven bagefter, men ikke for hurtigt, for der kommer gerne flere hold blomster.

Frostvejr tørrer, og når det bliver tøvejr skal den måske have en sjat vand, men selve planten må helst ikke blive våd, du kan læse om svampesygdomme i Juleroser her på stedet.

Plukker man en buket blomster af juleroser hænger de med det samme. Det skyldes, at der kommer luft op i de små vandrør. Hold snitfladen under vand og rids den nederste cm af stænglen ret dybt med en nål eller kniv – så holder de et par uger.

IMG_7324

Typisk Julerose i frost, de røde bær er Kristtorn.

Georginer, Dahlia, vinteropbevaring

Georginer, Dahlia tåler slet ikke frost, derfor tager vi dem op om efteråret og opbevarer dem frostfrit til foråret kommer. Det lyder let, men der er faldgruber.

Vinteropbevaring ved for høj temperatur tørrer knoldene ud, så de går til. Dækkes de til rådner de uanset temperaturen.

Mine Georginer stod i en kasse i garagen hele efteråret, uden at være dækket til. Der kom ikke frost før jul, så de var rådner hvis de havde været dækket. Ind imellem mærkede jeg på dem, og de var faste.

Jeg har lavet en lille kælder i garagen, og efter jul måtte de derned, da det blev vinter.

Kælderen er dækket med en sammenlagt presenning for at isolere.

IMG_7320

 

 

IMG_7321

Under presenningen kommer låget frem.

IMG_7322

Et kig ned i kælderen, store edderkopper og halvdelen af kassen med Georginer. De har det godt, men der er begyndende svampevækst på resterne af stænglerne, det skyldes den højere luftfugtighed i kælderen.

Høj luftfugtighed og stillestående luft giver svampesygdomme og råd i planter, jeg kan kun håbe på at det går godt, og lige så hurtigt det bliver tøvejr, kommer de op fra kælderen igen.

Har du kigget til dine Georginer for nyligt?

 

 

 

 

Deling af stauder

Når man deler stauder opstår der et sår, og der er stor risiko for angreb af svampe og bakterier. Lige som hos mennesker er opskriften: Hold det rent og tørt.

Vores Løjtnantshjerte var efterhånden blevet for stor og skulle flyttes. Så kunne Aase få et stykke af den, men den er ikke lige til at dele, den har tykke rødder.

Efter at have kigget lidt på den og skyllet det værste jord af blev den resolut delt i 4 med en spade. Var de 4 stykker blevet plantet med det samme er der stor risiko for, at sårfladerne bliver angrebet af svampe og bakterier, og så går det galt.

Sårflader på planter skal holdes rene og tørre – aldrig beskære i fugtigt vejr. De 4 stykker blev lagt på gulvet i drivhuset, og har nu tørret i 2 uger og ser fine ud.

Planter heler sine sår ved at danne en periderm lige under overfladen. Du ved sikkert ikke hvad en periderm er, men kartofler er dækket af det, og her kaldes det skræl, så nu er du med. En periderm består af døde, tørre celler, hvor cellevæggene er gjort vandtætte, så planten ikke tørrer ud, og grimme ting udefra ikke kan komme ind.

Så nu kan jeg trygt levere en stump Løjtnantshjerte til Aase…..

IMG_7253