Konsulent på Spirekassen

Jeg har indledt et samarbejde som konsulent på Spirekassen, en økologisk frøhandel, der ligger i Hårslev. Jeg kan hjælpe med prøvedyrkninger og rådgivning af kunder.

Hvorfor det?

Da jeg endelig blev færdiguddannet i 1979 blev jeg ansat på daværende Institut for Pesticider i Sorgenfri. Jeg afprøvede sprøjtemidler i landbrug med henblik på Anerkendelse, der var et kvalitetsstempel. Samtidig hjalp jeg Miljøstyrelsen med revurdering af pesticider.

Omkring 1990 skiftede jeg over til daværende Botanisk Afdeling, hvor jeg arbejdede med bekæmpelse af svampesygdomme i gartneri og frugtavl – uden brug af pesticider, eller via begrundede sprøjtninger. Fremavl, rensning af planter for skadevoldere, var en del af dette arbejde.

Fra 2000 fortsatte jeg dette arbejde i gartneriet PKM, danmarks største gartneri med 200.000 kvadratmeter drivhuse og en årlig produktion på ca. 22 mio potteplanter. På PKM er bekæmpelsen af skadevoldere baseret på biologisk bekæmpelse.

Når min familie og jeg i det daglige lever af økologisk mad er det på en solid faglig baggrund. Jeg har gennem årene fulgt en lang række sprøjtemidler, der blev lanceret som verdens frelse, men efter få år blev trukket tilbage, fordi der viste sig forskellige former for risici.

Hvad er spirekassen

Spirekassen er en økologisk frøhandel, se dig lidt omkring her.

Jeg har efterhånden oplevet en del, og er derfor kritisk, men har ikke fundet noget at udsætte på Spirekassen.

Jeg har fået en sending frø:

Forsendelsen kom i løbet af 2 dage, pænt og sikkert pakket ind. Der er frøbomber, ler/spagnum kugler med frø, bomberne skal blot lægges oven på jorden – jeg glæder mig til at se resultatet. Frøposerne gør et godt indtryk, der er en kort vejledning, og en ting, jeg især hæfter mig ved, er ID nummeret, der identificerer hvilket økologisk frøparti, frøet stammer fra.

Så jeg ser frem til et godt samarbejde og til at hjælpe med at kunderne får mest muligt ud af dyrkningen.

Ildsot, Erwinia amylovora, på æble

Ildsot er en bakteriesygdom, der angriber træer i kernefrugtfamilien, æble, pære, røn og tjørn. Bakterien hedder Erwinia amylovora, og i perioder med varme og regn kan sygdommen sprede sig ret voldsomt.

Ildsot kom til landet omkring 1970, i tjørnehegn på Lolland, og hegnene blev brændt ned af militæret med flammekastere. Det nyttede ikke noget, og da elmesygen kom prøvede man lidt i begyndelsen, men opgav hurtigt.

Ildsot var slemt for frugtplantager, for det var almindeligt at have tjørn omkring plantagerne, og tjørn er meget modtagelig og spredte sygdommen videre til frugttræerne.

Det typiske symptom er visne langskud, hvor spidsen er bøget og de visne blade stadig sidder på skuddet. Det kan forveksles med monilia, men monilia angriber typisk kortskud. I fugtige perioder kommer der dråber af bakterieslim på de angrebne grene, og sygdommen spredes herfra med regn. Over de store afstande er det fugle, der får bakterierne på fødderne og tørrer dem af på andre træer.

I skrivende stund har landet været gennem en slem tørkeperiode, og det er bestemt ikke vejr til ildsot.

Her står 4 æbletræer, Aroma og Pigeon, det mørke i midten er en rød hassel i baggrunden. Træerne ser godt ud, men går man tættere på er der et enkelt, en Rød Aroma, der ikke har det godt:

Der er mange døde skud, og umiddelbart ligner det Monilia, men bladene sidder på, og spidsen af langskud er bøjet, og endelig er der tydelig smitte til nabotræet, hvor de rører hinanden:

Det ligner ildsot, og træet er færdigt og skal væk før det smitter de andre.

Mange vil starte med at klippe det syge af, det må man ikke, for så er saksen inficeret og smitter når man klipper i sunde æbletræer.

Start med at klippe dybt i det sunde. I venstre side af denne afklippede gren er der et knæk, og der sidder de angrebne blade på nabotræet – så langt skal man klippe for at være på den sikre side, bakterierne spreder sig inde i grenen.

Når man er færdig skal saks og sav have en god tur med sprit, og for en gangs skyld kom træet ikke på komposten, men den kommunale.

Det kræver et laboratorium og dertil hørende uddannelse at stille den rigtige diagnose. Jeg lagde syge skud i en plastpose, og efter nogle dage var der ingen tvivl, det var ildsot og ikke Monilia.

Der brækkede en gren af mit træ

Hvad gør man, når der brækker en gren af et træ? Søger man på nettet kommer der mange forslag op, og nogle vil helt sikkert ødelægge resten af træet.
Jeg blev inspireret ved et besøg på Brundlund slot i Åbenrå, hvor der til 21. maj 2018 er en meget fin udstilling af blomstermalerier af O.D.Ottesen. I parken står en meget gammel magnolie, der har mistet en gren for nogle år siden:

Stammen er flækket og der er sikkert røget et stort stykke af kronen. Til venstre for træet er der plantet et nyt til erstatning for det gamle.

Går man nærmere kan man se, at det må være nogle år siden, for der er en tyk udvækst på barken i begge sider af såret – træet prøver på at lukke såret, men det går ikke i dette tilfælde.

Der er ikke gjort noget for at hjælpe træet, og derfor står det der endnu!

Hvad man ikke må gøre

Når træ er vådt, rådner det, så forskellige forslag om at binde plastik om eller lukke såret med podevoks vil slå resten af træet ihjel. Førhen ville man lukke såret med cement, og det har den samme effekt. Man kan ikke få grenen til at vokse fast igen, så det med at skrue grenen fast og bropode vil også have en negativ effekt.

Hvad man skal gøre

Allerførst vurdere, om træet stadig er kønt at se på og dernæst, om der nu er så meget ubalance i træet, at det skal støttes. Såret skal holdes tørt, hvis der er mange splinter, og de kan skæres af, så gør det, og ellers skal man ikke gøre noget. Mindre sår, når en hjort har fejet en stamme, kan hele sig selv hvis der stadig er lidt bark hele vejen op, men podevoks og lignende vil starte råd, så lad være med det.

Med lidt held, som i Brundlund slot’s park, kan man have træet endnu i mange år, og det har også en vis skønhed i sit forfald….

Svampesygdom på stængler af rose

Roser kan få flere svampesygdommer på stænglerne, det ses som mørke pletter og døde stængler. Det kræver en laboratorieundersøgelse for at bestemme hvilken svamp, der er tale om, og det kan være svært.

Strengt taget kan det være lige meget hvilken svamp, der er tale om, for de spreder sig på samme måde. I angrebne stængler dannes der omkring en million sporer pr. 1-2 cm skud, og de frigives og spredes i regnvejr.

Angrebet ved den røde pil er typisk for en svamp, der hedder Coniothyrium, og ved den blå pil er det måske gråskimmel, Botrytis cinerea.

De mange, mørke pletter er et tidligt angreb, sikkert af svampen Coniothyrium. Stænglerne vil dø i løbet af 1-2 måneder, så de skal klippes af med det samme.

Hvordan klipper man stængler med svampeangreb af.

Lige som man klipper eller saver alt andet af, men den store forskel er, at det skal gøres til sidst. Klippes et svampeangreb af, er saksen smittet, og vi smitte andre stængler, der klippes.

Først klippes alt det sunde, og til sidst alt det syge, derefter desinficeres beskærersaksen, med kogende vand eller med sprit.

Pas på georginer, Dahlia i tøvejr

Georginer, Dahlia tåler ikke frost, og derfor tager vi dem op om efteråret og forsøger at opbevare dem frostfrit. Ofte ligger de tæt sammen, og det betyder ikke noget hvis det er rigtig vinter med frost – så tørrer de i den tørre luft.

I år har vi en mild vinter og det medfører, at alt er fugtigt. Hvis knoldene ligger tæt pakket sammen vil de rådne, så se til dem og sørg for, at der kan komme luft til, så de tørrer.

Jeg har lavet en dyb, lille kælder i garagen, georginerne ligger i bunden og et par Fuchsier ovenpå. Ledningerne øverst er til et termometer, så man kan holde øje med temperaturen når/hvis det fryser.

Der er låg over kælderen, og det har stået åbent indtil nu.

Novemberkaktus, julekaktus, Schlumbergera og en svampesygdom, der hedder Fusarium

Hvis din Novemberkaktus, julekaktus, Schlumbergera, hænger, så kan det være vandmangel eller for meget sol, men det kan også være en svampesygdom, der hedder Fusarium oxysporum.

Symptomerne er som herunder, rødlige slappe blade, der også kan skyldes vandmangel og for meget sol.

 

 

Kigger man på basis af kaktussen er det tydeligt, at der er noget galt. Rødderne er rådnet og det spreder sig op i første led.

Der er ikke noget at gøre, ud med plante og potte.

Hvad du har gjort galt? Ingenting, den havde det med hjemmefra, og det er en lumsk svampesygdom, for planten så jo godt ud da du købte den.

Forklaringen starter i det indre af en plante, her findes 2 transportsystemer: xylemet, der er ganske tynde rør, der transporterer vand og næring op i planten, og phloemet, der transporterer de sukkerstoffer, der dannes i bladene, ned i planten.

Når Fusarium oxysporum er kommet ind i en plante, gror den primært i xylemet, og begynder i rødderne. Svampen danner toxiner, der spredes med saftstrømmen og giver de visne blade.

Nu kommer det lumske: hvis en novemberkaktus har et svagt angreb kan det ikke ses på den, men svampen kan være i næsten hele planten. Sådan en kaktus formeres ved at brække den i stykker og stikke de enkelte led – og de kan altså være med skjult svampesygdom, såkaldt latent inficeret. Så længe kaktussen gror og ikke bliver overvandet, kan den holde svampen i skak, men når den skal blomstre tager svampen fat, og så rådner novemberkaktussen.

Kan man sprøjte?  Nej, selv om der fandtes sprøjtemidler kan de ikke trænge ind i hele planten, så det går ikke.

Hvad så?  Så må man lave Kerneplanter. Det foregår i et laboratorium, man tager en novemberkaktus og tester det første, nederste led for latent infektion af Fusarium oxysporum. Det sker ved at sterilisere det og skære skiver, der lægges på næringsagar – hvis der er svamp i planten vil den gro ud. Resten af planten formeres i et lukket område af gartneriet og, hvis den var sund, danner basis for hele næste års produktion.

Da jeg arbejdede som Produktionskonsulent på gartneriet PKM var testning af Kerneplanter en del af mit arbejde, og basis for gartneriets produktion af Schlumbergera, som de kaldes i erhvervet.

Så prøv at finde en kaktus fra PKM – det er en god dbegyndelse.

 

 

Skimmel, kartoffelskimmel på tomat i drivhus

Mange klager over skimmel på tomater i drivhus, og ud fra billeder og beskrivelser ser det ud til at være kartoffelskimmel, men skimmel er en generel betegnelse for mange svampesygdomme.

Kartoffelskimmel skyldes svampen Phytophthora infestans, en svampesygdom, der angriber alle planter i kartoffelfamilien, og dermed også tomat. Detaljerne i sygdomsforløbet er meget interessante, men uden betydning for drivhuse.

Hvorfor er der mange angreb i drivhuse i år?
Kartoffelskimmel er meget afhængig af vejret, køligt, regnfuldt vejr fremmer sygdommen i kartoffelmarker, og det er smitstof herfra, der inficerer tomater i drivhus.
Samtidig er kartoffelskimmel blevet mere aggressiv i de sidste 10-15 år, og en ny type af kartoffelskimmel betyder, at der nu kan være jordsmitte.

Hvordan overføres sygdommen fra år til år?
Primært med angrebne læggeknolde, men sygdommen udvikler sig så voldsomt under de rette forhold, at een inficeret plante er nok til at starte hele epidemien.
Syge tomatplanter kan teoretisk smitte året efter, hvis de komposteres, men udvikling af kartoffelskimmel fra kompost og smittet jord kræver, at et blad ligger på jorden og at jorden er vandmættet i næsten et døgn.

Kan frø af angrebne tomater smitte?
Både ja og nej, fugtige frø fra angrebne tomater bærer alle sygdommen, men bare de lufttørres dør smitten. Det kan dog ikke anbefales at prøve, men fordi planten er smittet kan man sagtens tage frø fra sunde tomater.

Er skimmel på kartoffel og tomat den samme svamp?
Ja, man kan finde meget på nettet, men der er tale om den samme svamp.

Kan man sprøjte mod kartoffelskimmel?
Ja, hvis du er landmand, men det kræver specielt meteorologisk måleudstyr for at finde det rette sprøjtetidspunkt, og de midler, der bruges, er giftige og må ikke bruges på tomater, så man kan ikke sprøjte tomater.

Hvad gør man så med kartoflerne i haven?
Når angrebet starter med sorte, døde blade, skal man straks klippe toppen af så knoldene i jorden ikke smittes og rådner.

Hvorfor får man angreb i drivhuse?
Det lidt hårde svar er, at det gør man ikke. Kartoffelskimmel i drivhuse skyldes for høj luftfugtighed og manglende udluftning.
Der må ikke være for mange planter, blade under klaser med modnende tomater skal klippes af, og der skal være luft på. I mit drivhus er det ene vindue uden automatik og har stået åbent døgnet rundt siden begyndelsen af juni – det gør døren også, og jeg har ikke angreb.

Selv om der udluftes kan det gå galt, hvorfor kan du læse om her.

Der er en svamp, der hedder gråskimmel, hvad er det?
Det er noget helt andet, men effekten er den samme, så udluftning, udluftning, udluftning..

Svampesygdom, gråskimmel i drivhus selv om der er udluftet

Døren i drivhuset står åben døgnet rundt, alt er beskåret, og der kommer lys og luft til planterne, så der skulle ikke kunne udvikles gråskimmel og andre svampesygdomme. Alligevel er der gråskimmel i enkelte klaser, og måske også på stænglerne af tomater.

Hvordan kan det gå til? Forklaringen er såmænd enkel nok, men det kræver et indgående kendskab til hvad der sker i er drivhus, og hvordan man måler og udtrykker luftfugtighed.

IMG_78261

Sådan ser gråskimmel ud i en klase druer. Klasen er for tæt, den ene side skulle have været klippet af, da den blomstrede – men alligevel, der er tilsyneladende altid tørt i drivhuset.

Luftfugtighed

Luftfugtighed er luftens indhold af vanddamp, ved højere temperatur kan der være mere vanddamp end ved lavere. RH, relativ luftfugtighed, er hvor meget vanddamp, der er i forhold til hvor meget der kan være, dugpunktet er den temperatur, hvor der vil dannes dug, og specifik luftfugtighed er gram vanddamp pr. kg luft – derved kommer man uden om at luften udvider sig med temperaturen.

RH bruges meget, og er meget temperaturafhængig, dugpunktet er en bedre måde at angive luftfugtighed på.

Nattens gang i et drivhus

I tabellen nedenunder stammer temperaturer og RH fra DMI, Årslev, indtil klokken 7, hvor de stammer fra mit eget drivhus. Dugpunkt og specifik luftfugtighed er beregnet ud fra temperatur og RH.

Når noget er varmere end dugpunktet er det tørt, er det koldere dannes der kondens – som når noget tages ud af køleskabet.

Klokken Temperatur Dugpunkt g/kg RH
17:00 25 16,7 11,9 60
19:00 23,5 14 10 55
21:00 21 13,6 9,7 62
23:00 19 14,6 12,3 75
01:00 17,5 15,4 13,1 88
03:00 16,8 15 12,8 90
05:00 15,9 14,4 12,3 90
07:00 20 16,5 13,9 80
09:00 28 22,2 19,4 70
11:00 28 20,9 17,9 65

 

I løbet af natten falder temperaturen til ca. 16 grader, RH stiger til 90 men dugpunktet er højere end temperaturen, så alt er godt.

Når solen kommer på stiger temperaturen hurtigt, og RH falder, og så skulle alt jo være godt? Dugpunktet stiger til 21-22 grader, men store ting som vindruesklaser, tomater og agurker, har stadig nattens kølige temperatur, og derfor vil der dannes kondens på dem og svampesporer kan spire.

Hvad kan man gøre

Problemet skyldes temperaturforskelle, og i gartnerier er der mange blæsere i hvert drivhus. Det ændrer ikke luftfugtigheden, men giver mere ensartede temperaturer.

Så en lille bordventilator og et kontaktur, så den kører fra midnat til 8-9 om morgenen, vil hjælpe på problemet, og døren til drivhuset skal stadig holdes åben døgnet rundt.

 

 

Sprøjte med Atamon mod skimmel og andre svampesygdomme

På diverse sociale medier er der mange indlæg med problemer omkring skimmel og andre svampesygdomme, specielt i drivhuse. De fleste er med på, at den primære bekæmpelse sker via udluftning og at planterne skal holdes tørre.

Der anbefales også at sprøjte med Atamon. Det sker ud fra en antagelse af, at hvis det hjælper mod mug i syltetøj, må det også bekæmpe svampe generelt.

Det gør det også, men kun hvis pH er under 4,5 – altså i surt miljø som syltetøj og syltede agurker, det er noget, der er vist allerede i 1923.

Sprøjtes der med Atamon i regnvand vil pH ligge omkring 6 og i vandværksvand omkring 8, så der vil ikke være nogen effekt.

I bedste fald vil en sprøjtning med Atamon ikke skade, men har man problemer med skimmel vil det helt klart fremme angrebet.

Så hold i stedet vinduer og døre åbne døgnet rundt.

Iøvrigt er det ikke tilladt at bruge Atamon som sprøjtemiddel…..

Hjælp til drivhuset

Tænker du på at få et drivhus, har du et drivhus, du ikke bruger eller har du bare fået et? Der er mange spørgsmål, og det kan være svært at få det praktisk stillet an.

Et drivhus kan næsten passe sig selv og alligevel give tomater, agurker og vindruer.

Jeg har længe haft lyst til at hjælpe, men det er også et vist ansvar at påtage sig, da jeg jo ikke kan springe fra halvvejs. Nu prøver jeg, men med et begrænset antal.

Jeg forestiller mig, at vi mailer sammen, du kan sende billeder af dit drivhus og planter og få svar og vejledning efter bedste evne.

Det sker på frivillig, venskabelig basis….