Vanding af drivhuse på basis af fordampning

Mange hobbydrivhuse står tomme fordi vandingen driller – hvor meget og hvornår. Før computerstyring blev gartnerier vandet efter fordampning, og det kan man også i hobbydrivhuse.

Hvad skal man bruge

En vægt, f eks en digital køkkenvægt, en passende bakke på ca. 15 x 15 cm og et sted i drivhuset at stille det.

004

Jeg lånte vores køkkenvægt et par dage, ved siden af står der en underskål i plastic med vand. Byggebeslaget er til kontrolvejning, hvis vægten påvirkes af den svingende temperatur, men det gør denne vægt nu ikke. Ind imellem vejning er vægten pakket ind i en plasticpose.

Hvad gør man

Fyld bakken halvt med vand og vej den. Skriv resultatet ind i et skema sammen med dato, klokkeslæt og måske en bemærkning om vejret. Man kan veje hver time eller en gang om dagen.

På en solskinsdag med åbne vinduer og dør fordamper min bakke 60-70 gram vand, om natten 2-5, og i regnvejr nærmest ingenting.

I begyndelsen vander man som man plejer, husk at grave lidt i jorden en gang imellem for at se, om den er tør længere nede. Noter i vejeskemaet, hvornår der vandes, og inden længe viser der sig en sammenhæng mellem fordampning og vanding – når der er fordampet en vis mængde skal der vandes.

Efterhånden som planterne bliver store skal der vandes ved mindre fordampning, men når de er store vil det ikke ændre sig ret meget. Så hvis naboen skal vande i ferien er det nu blevet noget nemmere.

Kan det automatiseres

Ja, jeg lodder og programmerer i ledige stunder….

Varmelager i drivhus og styring – hvad koster det og hvordan?

Jeg har fået et par spørgsmål om hvad det koster at lave et varmelager i et drivhus, hvad man får ud af det og hvordan man får det gjort.

Hvilken type anlæg skal man vælge

Der er 2 muligheder. Et anlæg som mit, der består af 50 m sort tomrør som solfanger, og ca. 20 m PEX-rør i jorden plus en lille pumpe til at cirkulere vandet i systemet. Den anden mulighed er at blæse den varme drivhusluft ned gennem et system af kloakrør i jorden.

Den første mulig, med vand, er den bedste til at transportere varme fra luften og solen i drivhuset og ned i jorden, men det er også den mest besværlige at lave og arbejde med. At blæse luft gennem rør i jorden flytter umiddelbart kun 1/4 energi, men er lettere at arbejde med, og der er ingen vand, der skal tappes og fyldes pga vinteren.

Styringen er den samme, baseret på temperaturfølere og en Arduino mikroprocessor.

Men det kræver, at man selv kan lidt og synes, at varmeanlægget er lige så sjovt som det at dyrke planter.

Hvad får man ud af det

Groft sagt en vækstsæson, der starter 1-2 måneder tidligere og varer 1-2 måneder længere, så ca. en fjerdedel længere vækstperiode.

Styringen kan udbygges til gardiner, vanding osv….

Og hvad koster det

50 m sort tomrør kan findes til 120 kr, PEX-rør i jorden er værre, det sælges kun i store længder, men koster ca. 10 kr meteren. En akvariepumpe til cirkulation ligger på 3-400 kr. Et overslag lyder på 700-1000 kr.

Et 11 cm kloakrør på 3 m koster ca 120 kr, diverse bøjninger ligger på ca. 30 kr. Blæseren koster 100-300 kr alt efter type. Et overslag lyder på 700-1000 kr.

Styringen består primært af en Arduino til 200 kr og temperaturfølere til 40-60 kr stykket (DS18B20) , hertil et display til 300 kr og diverse ledninger og strømforsyning, som kan findes i genbrugsbutikker til ingen penge. Med 5 temperaturfølere bliver overslaget på 800 kr.

Det praktiske

Det kræver noget gravearbejde og samling af rør og pumpe/blæser.

Styringen skal programmeres i et sprog, der hedder C/C+ , meget kan findes på nettet, men det er lettest hvis man selv kan lidt.

Hjælp

Jeg bidrager gerne med mine erfaringer, skal jeg dybere ind i det kan det også lade sig gøre, men kræver så lidt dækning af min tid/kørsel.

 

Solfanger i drivhus, varmelager i gulvet

Så er der vand på anlægget, solfangeren er bygget om og cirkulationen vendt, mere herom senere. Varmelageret har holdt drivhuset frostfrit selv med 3 graders frost om natten.

Det er let at notere temperaturer i luften og varmelageret, og skrive dem ind i et regneark, men at få pæne kurver over i HTML er straks sværere. Her er 4 dage med sol og frost om natten.

graf 15 marts 15

Den nederste kurve er jordtemperaturen udenfor i 25 cm dybde, her er temperaturen 4-5 grader. Den mørkerøde er temperaturen i varmelageret under gulvet i drivhuset, målt i 25 cm dybde. Her er temperaturen mellem 8 og 12 grader.

Den øverste kurve er temperaturen i solfangeren, den ligger op til 6 grader over lufttemperaturen, og det kunne den ikke før solfangeren blev bygget om. Vandet i solfangeren går altså ned i varmelageret med 25 – 30 grader på en solskinsdag. Om morgenen når cirkulationspumpen starter kommer vandet retur med 8 – 10 grader, men i løbet af en times tid stiger returtemperaturen til 15 – 17 grader fordi varmen spreder sig langsomt i varmelageret.

Hvad kan det bruges til

Varmetabet fra et drivhus er meget stort, og temperaturen er kun 2 – 3 grader højere end normalt.

Planters vækst er meget afhængig af jordtemperaturen, og dyrker man direkte i jorden, eller som jeg, i højbede, så er der en tydelig effekt. Sidste år så jeg, at dyrkningskasser isolerer fra jordvarmen, og giver et dårligt resultat, så foreløbig tegner alt godt.

 

 

 

Drivning af jordbær i drivhuset

Skal – skal ikke? Hvornår kan man sætte jordbærrene ind i drivhuset og hvad hvis de blomstrer for tidligt? Blomsterne tåler ikke frost, og de skal bestøves for at der kommer et ordentligt bær – det klarede myrerne fint sidste år.

001

Jordbærrene blev plantet i store altankasser i sensommeren og har stået ude hele tiden. Nu er de sat ind i drivhuset, 15. februar. Langtidsvejrudsigten lyder på mildt vejr, og det varer ikke længe før jeg sætter vand på solvarmeanlægget.

Drivning af jordbær i drivhus er ret let, og du kan stadig nå det. Grav nogle planter op og sæt dem i kasser eller store potter, så går resten af sig selv.

003

Der står 2 altankasser på gulvet og en på hylden, Ellen har pudset de visne blade af, så de ikke giver svampesygdomme. Planterne står i kompost, dækket med spagnum, så jeg slipper for det værste ukrudt.

Sidste år høstede vi de første modne jordbær 1. maj og hele måneden ud, det var ikke så ringe endda.

 

Solfanger til gulvvarme og varmelager i drivhus

Det gik lidt stærkt da jeg lavede solfangeren forrige år, 50 m tomrør blev hængt op i bugter og dal. Det så ikke pænt ud, men virkede. Effekten af varmelageret og gulvvarmen var tydelig, mindst en måneds længere vækstperiode i hver ende.

002

Ud over at det var meget lidt pænt at se på så var der luft i rørene, og det var ikke til at få ud pga de bugtede rør. Nu er der skåret lister af forskallingstræ, tomme gange tomme, sortmalet og med tomrørene på hver side, sat fast med kabelstrips.

004

Der er 6 lister med rør på hver side, håbet er at få luften ud ved at løfte dem i skiftevis hver ende.

Der er ikke fyldt vand på systemet endnu (11. februar 2015), men med en vejrudsigt, der lover slut vinter med enkelte undtagelser, så varer det ikke mange dage.

Drivhusduinoen, der styrer det hele, har fået ur og kalenderchip, herom senere. Sidste år startede cirkulationspumpen, når lufttemperaturen var et par grader varmere end varmelageret. Nu starter jeg så tidligt, at cirkulationspumpen også skal starte, når lufttemperaturen er under 5 grader, så pumpe og rør ikke fryser.

Drivhus, varmelageret virkede

I disse dage med masser af solskin er temperaturen i drivhuset 23-24 grader, vandet i solfangeren går i varmelageret med 28 grader og kommer op igen med 20 grader – sådan cirka. Om aftenen er temperaturen i varmelageret typisk 25 grader og 18 om morgenen.

I går aftes, 2. maj 2014, blev der varslet om udbredt nattefrost, så jeg tvangsstartede cirkulationspumpen og lod den køre hele natten. Her til morgen var alt hvidt af rim, også græsplænen. Temperaturen i drivhuset var 11 grader, og det samme var varmelageret, så det har altså haft en effekt.

Programmet, der styrer cirkulationspumpen, starter pumpen når lufttemperaturen er 2 grader over temperaturen i varmelageret. Det skal udvides med en styring, der starter pumpen når lufttemperaturen er under 10 grader. Man kunne også styre efter udetemperaturen?

Vanddråber på blade, hydathoder og guttation

011

Om morgenen kan man se vanddråber på blade, de sidder i bladspidserne, og det er ikke dug.

Hydathoder og guttation

Ja, det er et par slemme ord, men hvis man selv vil søge videre på nettet, er det nødvendigt at bruge dem.

Der er et ret højt vandtryk i planter, for at holde dem på højkant. Trykket leveres af rødderne, og om dagen er der ingen problemer, undtagen hvis jorden er tør, så falder trykket.
Om natten er der næsten ingen fordampning fra bladene, og så bliver der overtryk i planten, for trykket fra rødderne er ikke lige sådan at regulere.
Vandet transporteres i planterne i meget små rør, kaldet ledningsstrenge. I spidsen af ledningsstrengene sidder der en lille pore, en såkaldt hydathode, der minder meget om de læbeceller, der regulerer luftskiftet i bladene.

Når fordampningen fra bladene går i stå om natten virker hydathoderne som sikkerhedsventiler, og der siver lidt saft ud, der sidder som små dråber på bladspidser, disse dråber kaldes guttation.

Er guttation skadeligt for planterne?

Umiddelbart nej, for alle planter på friland har guttation næsten hver nat.
I et drivhus er sagen lidt anderledes, selve guttationen betyder ikke noget, men det viser, at luftfugtigheden er for høj om natten.

Hvis der er kraftig guttation om morgenen, som på bladene af min vindrue ovenfor, så skal man lade døren stå på klem om natten, så der kan blive luftet ud.

Varmelagring i gulvet i drivhus – hjælper det?

 

Hjælper det

 

Her er temperaturerne på en solskinsdag den 11. marts, men det viser meget godt, hvad der sker her i foråret. I løbet af dagen stiger temperaturen i varmelageret fra 8 til 16 grader og den følgende nat afkøles det til 9 grader. Det frøs 3 grader den nat, men drivhuset var frostfrit, en Julestjerne overlevede. Den næste dag skinnede solen også, og lufttemperaturen steg hurtigt, men da jeg sluttede med at notere var cirkulationspumpen endnu ikke startet, det gør den først, når lufttemperaturen er 2 grader varmere end temperaturen i varmelageret.

Her i begyndelsen af april kommer temperaturen i varmelageret op på 18 grader og det køles til 1 i løbet af natten. Jeg har ikke noget at sammenligne med, men alt trives og gror, jordbærrene har blomstret en uge nu. Jordtemperaturen udenfor er 6-7 grader.

Jordtemperatur i drivhus med solfanger og varmelager

 

Plot med cirk

Så kom solfangeren endelig til at virke, i første om gang manuelt, men den automatiske styring er klar.

Den grønne kurve er jordtemperaturen udenfor i 23 cm dybde, den røde er tilsvarende midt i drivhuset og den blå er lufttemperaturen i drivhuset. Vandtemperaturen i solfangeren og varmelageret ligger på 17-18 grader, og vandet afkøles kun 2-3 grader når det pumpes gennem varmelageret.

På solskinsdage sidst i februar kan gulvet altså varmes op til 12 grader, den sidste morgen var der rimfrost, og alligevel var der 4 grader i drivhuset – et tyndt stykke plastic over planter på gulvet vil beskytte dem mod endnu lavere frost.

Solfangeren er for stor – 50 m rør – i forhold til slangen i varmelageret – 15 m – men det er jo i ydersæsonerne, at der er brug for anlægget, så det er måske ikke så tosset endda.

Varmelageret optager 3-4 grader om dagen og afgiver dem igen om natten, det svarer til 6-8 kWh.

Jordtemperatur i et drivhus om vinteren

 

 

plot uden cirk

På figuren ses temperaturen 30/1-14 til 4/2-14 i luften i drivhuset og i 23 cm dybde i jorden midt i drivhuset og udenfor. På dage med sol stiger temperaturen til 18 grader, jordtemperaturen er ca. 6 timer forsinket, men stiger ca. 2 grader – varmen i jorden afgives så den følgende nat. Jordtemperaturen udenfor er konstant.

Selv om der kun opsamles den varme, der kommer fra luften og solen, virker jorden alligevel som et varmelager, og et stykke plastik over planter ville sikkert bringe dem gennem en frostnat.

Jeg er ikke gode venner med Excel – tak til Vilga for hjælpen.