Hvad lærte jeg af drivhussæsonen 2015?

Sommeren 2015 var kølig, med ikke ret meget sol i juli men dejlig august og efterår. Det var den første sommer, hvor jeg fik lidt styr på drivhuset. Hermed mine erfaringen og tanker angående næste år.

Varmelageret
Cirkulationspumpen blev vendt, så vandstrømmen tager luftbobler med op til toppen, hvor der er en udluftning. Solfangerdelen blev hæftet til træstænger, så det ser pænere ud og der ikke er vulker, hvor luftbobler lukker for cirkulationen.
Styringen starter cirkulationen, når lufttemperaturen er højere end i varmelageret, det skal programmeres om, så cirkulationen også starter når lufttemperaturen er under 5 grader, så solfangerdelen ikke frostsprænger.
Det er i yderpunkterne af sæsonen, at der er glæde af varmelageret – stangbønner om foråret og salat om vinteren.

Skygge
Året før var det nødvendigt med kridt på glasset, dette år har vindruerne skygget så meget, at det ikke har været nødvendigt.

Dyrkningsmetode
Kapilærkasserne er skiftet ud med kasser i lærketræ, fyldt med kompost, det sparer på spagnum’en – dog er der ca. 5 cm spagnum i toppen for at hæmme ukrudtet i at spire.

Vanding
Drypvanding direkte på en lille pumpe har virket fint, styringen sker med en sensor, der måler fordampningen.

Vand
I 2015 blev 2 palletanke koblet til taget på huset, sammen med den mindre tank ved drivhuset kan der nu samles 2,5 kubikmeter regnvand. Fra at spare mest muligt på vandet må jeg nu af og til pumpe vand til æbletræerne for at få plads til det næste regnvejr.

Styring
Styringen sker med mikrocomputere programmeret i C+, til cirkulationspumpen en Arduino og til vandingen en Seeeduino Mega. Een af dem kunne sagtens klare det hele, men i udviklingsfasen er det lettest at have det lidt fordelt.
Et gennemgående problem er stadig start og stop af elektromotorer i cirkulationspumpen og vandingspumper – det genererer variationer i spændingen, som slår systemets display ud, selv om elektronikken er syltet ind i kondensatorer og optokopler.

Snegle
Er blevet et tiltagende problem. I løbet af vinteren skal der elektrisk hegn på siden af dyrkningskasserne – det bliver spændende at se, om det virker.

Kartofler
Fine kartofler sidst i april.

Jordbær
Modne jordbær fra 1. maj til lidt ind i juni, ca. en håndfuld om dagen.

Stangbønner
I juni og igen i september, pænt udbytte, men de gror vildt.

Tomater
De første tomater kan plantes ud tidligere end i 2015, så det skal prøves næste år.
Sungold er en orange tomat, der smager fantastisk, jeg har taget stiklinger til overvintring, da det er en F1, så den ikke kan frøformeres fra egne frø. Frugterne revner ret hurtigt efter modning, så man skal lige lære at plukke på det rette tidspunkt.
To røde tomater, Alicante og Marmande smagte ikke af noget, så de kommer ikke med næste år.
Der er købt frø af Sweet Aperitif og Capriccio til næste sæson.

Agurk
Gik over al forventning, har nok fået 70 agurker på 2 planter, og jævnt fordelt over sæsonen.

Vindrue
Til trods for at over halvdelen af klaserne blev klippet af så var der alt for mange, slutresultatet i omegnen af 30 kg. Til næste år skal den nederste halvdel af de blivende klaser klippes af, og der skal klippes på langs i siden, så der åbnes op ind til klasen.

Skadedyr og sygdomme
Der har ikke været skadedyr, selv om der er Hvide fluer i jordbærrene på friland. Det skyldes nok, at jeg slet ikke sprøjter, heller ikke med sæbe og lignende. Der er en del snyltehvepse af forskellig slags, og de gør nok arbejdet.
Larver af natsværmere, knoporme, var et stort problem sidste år, men ikke i år.

Af svampesygdomme har der kun været lidt gråskimmel sidst på sæsonen, men døren står også åben døgnet rundt.

 

 

 

Varmelager i drivhus, solskinsdag i november

I gråvejr er der ikke noget at hente, men en solskinsdag kan gøre meget i et drivhus, ikke mindst i varmelageret i gulvet.
Den 12. november 2015 var en dejlig solskinsdag, cirkulationspumpen kørte fra 9:33 til 15:34, temperaturerne ses på graferne herunder:

solskin 12 november2015

Temperaturen i jorden udenfor falder lidt i løbet af dagen, fra 11,19 grader til 10,88. Samtidig stiger temperaturen i varmelageret under gulvet fra 11,75 grader til 14.06.

Selv om temperaturen i indløbet til varmelageret er oppe omkring 20 grader midt på dagen, og temperaturen i varmelageret er på 13 grader, så afkøles vandet kun 1-2 grader. Det skyldes, at jord er ret isolerende, og jorden omkring varmeslangen får hurtigt samme temperatur som varmeslangen.
Så der er for lidt slange i varmelageret.

14 grader i gulvet, hjælper det noget? Ja, salaten gror og Julerosen er snart i blomst. Den 12. november svarer solmæssigt til sidst i januar, og på det tidspunkt vil 14 grader i gulvet været ret fint……

(Af en eller anden årsag er det meget vanskeligt at flytte grafer fra Excel til en hjemmeside, så resultatet er somme tider lidt uldent)

 

 

 

 

Frostsikring af små drivhuse med stearinlys, flaskegas eller strøm

Kan man frostsikre et lille drivhus ved at tænde et par stearinlys eller skal man brænde flaskegas eller bare bruge strøm i en varmeblæser? – og hvad koster det?

I tabellen ses en beregning for mit eget drivhus, der er på 14,1 kvadratmeter, og energibehov og pris pr. døgn, hvis udetemperaturen er 5 graders frost og der skal holdes 5 graders varme inde i huset.
Beregningen er uden vind og udstråling, og energibehovet det absolut minimale, i klart vejr og blæst vil det være betydeligt større.

Isolerer man med boblefolie nedsættes energibehovet til ca. en trediedel, men der komme så lidt lys ind, at planter ikke kan gro.

14,1 m2 drivhus, -5 grader ude og +5 grader inde, energibehov i 24 timer, 60 kWh
Varmekilde Mængde Dannet vand Pris
Stearinlys 4,8 kg 0,6 liter 303 kr
Flaskegas 4,34 kg 6,9 liter 83 kr
Strøm 60 kWh 0 132 kr

Stearinlys er det dyreste, der skal tændes 20 store bloklys, og de soder glasset til.
Flaskegas er det billigste, men giver en masse vand, så planterne rådner.
Strøm ligger midt imellem, og har ingen sideefekter.

Hvad skal man vælge

Stearinlys er upraktisk, dyrt og soder – også lungerne, når man går ind i drivhuset.
Gas danner en masse vand, er billigt, og så er der faren for eksplosioner.

Strøm er nok det billigste i længden, det kan automatiseres, så der spares, men også så det tænder den nat, hvor man ikke troede at det var nødvendigt.
Strøm giver samtidig mulighed for at brænde lys om dagen, som varmekilde, så man får noget ud af det.

Skal man vælge det?

Overvintring i drivhus kan let komme til at koste på den forkerte side af 5000 kr.

Men en (for) tidlig start af tomater, så der skal frostsikres nogle få nætter, det kan nok gå an. Men husk, at stearinlys batter ikke noget, brug en lille varmeblæser.

VIL DU DYBERE IND I DET KAN DU LÆSE VIDERE:

Stearin

100 g stearin udvikler ved forbrænding 12,8 g vand og 4100 kJ.

kJ er et mål for energi, brændes de 100 g stearin på en time fås effekten, 4100 kJ/3600 sekunder=1,14 kWh. Watt er 1 J pr. sekund, kWh er kilowattimer.

På Nettet (Lyngsoelys) kan man finde:
Firkantlys, 190g, brændetid 25 timer, 16 kr, og 1,250 kg, brændetid 120 timer, 79 kr. Det giver 8,42 kr og 6,32 kr pr 100 g.

Hvad koster det?
Hvis det store lys brændes på 1 time giver det: 12,50*1,14 = 14,25 kWh og 14,25/79 = 5,54 kr pr kWh.
Det er det dobbelte af hvad samme mængde energi koster hvis man bruger strøm.

Hvor meget skal der bruges?

Et Euro Maxi 4 drivhus på 14,1 m2 har ca. 43,5 m2 glas. Glas har en U-værdi på 5,8, og drivhuset kræver dermed 253 Watt pr. grad forskel på ude- og indetemperatur.

Fryser det 5 grader, og vi vil holde 5 grader i drivhuset kræver det 2,530 kW pr. time – pr. døgn bliver det i runde tal 60 kW eller godt 120 kr, hvis der bruges el-varme.

100 g stearin brændt på en time giver 1,14 kWh, der skal altså brændes mindst 200 g stearin i timen for at holde en forskel på 10 grader ude/inde.

Det store lys vejer 1,250 kg og brænder 120 timer, altså 10,42 g i timen, så for at brænde 200 gram i timen skal der bruges 200/10,42 = 20 lys, af den slags.

Hertil kommer, at der dannes ca. 25 g vand i timen ved forbrændingen, og så mange mikropartikler, at det vil være farligt at gå ind i huset – der er beretninger på Nettet om drivhuse, der er sodet til og umulige at vaske rene.

Flaskegas

1 kg flaskegas giver ved brænding 13,95 kWh, en 11 kg flaske er set til 210 kr, hvilket giver 210/(13,95*11) = 1,37 kr pr. kWh, og det er billigere end strøm.

Der er forholdsvis mere brint i flaskegas end i stearin, så ved brænding af 100 g flaskegas dannes der 159 g vand, mod 12,8 g for stearin.

Fryser det 5 grader, og vi vil holde 5 grader i drivhuset kræver det 2,530 kW pr. time, med flaskegas skal der brændes 2,530/1,395 = 181 g flaskegas pr. time, og det giver så også 288 g vand i timen!

Strøm

Strøm er ren, der skal bruges 2,530 kW i timen, en relevant pris er 2,20 kr pr kWh og der dannes ikke vand.

 

Solfanger og gulvvarme i drivhus, lidt tal

Nu er det tiden, hvor der kan lagres lidt solenergi i gulvet, hvis der er en solfanger koblet til gulvvarmen i drivhuset, men det kræver naturligvis, at solen skinner.
Her kommer lidt tal for hvad der sker på en gråvejrsdag og en solskinsdag.

Gråvejr

Den 20. oktober 2015 var en gråvejrsdag i en periode uden sol. Jordtemperaturen i 23 cm dybde udenfor var kl 17:45 9,69C og samme dybde i drivhuset 10,69C – altså ikke den store forskel.
Den 21. kl 8:40 var temperaturen udenfor 9,56C og indenfor 10,19C og kl 16:05 9,94C og 12,19C.

På denne årstid er jordtemperaturen ca. 1 grad håjere inde i drivhuset i forhold til udenfor, og det er jo ikke ret meget.

Solskin

Den 25. oktober var en dag med spredt solskin. Kl 9:23 var jordtemperaturen udenfor 10,31C og indenfor 10,94C, men kl 16:55 var temperaturerne 10,44C og 13,69C.

Den 26. oktober var en pragtfuld dag med sol hele dagen. Efter en kold nat var jordtemperaturen kl 9:26 udenfor 9,13C og indenfor 10,44C – lufttemperaturen i drivhuset var 4,00C og lufttemperaturen udenfor var 6,20C. Den lavere temperatur i drivhuset skyldes udstråling.

Kl 16:15 var jordtemperaturen ude 9,50C og inde 13,75C.

Da varmeslangerne i gulvet ligger i en halv meters dybde, og drivhuset er 14 kvadratmeter, er det altså mere end 7 kubikmeter sand, der er varmet godt 3 grader op, og det er faktisk temmelig meget energi.

Resultatet

På gråvejrsdage er der selvfølgelig ikke noget at hente, men efter en solskinsdag er jordtemperaturen ca. 3 grader højere.
Temperaturen i solfangeren kommer ikke meget over 21 grader, men der kan nok ikke afsættes meget mere energi i varmelageret, for der er næsten ikke forskel på vandtemperaturen ind- og ud af varmelageret.

036

Det var en del tørre tal, så her kommer et lidt overbelyst billede af rukolasalat, der er spiret, til venstre nogle tomatstiklinger og imellem tomat og rukola spirer antarktisk salat frem.

Skygge på drivhus, skyggepasta, kridt

Hvor meget skygge skal der på drivhusglas, skal man bruge skyggepasta eller hvad kan man gøre?

Jeg må straks indrømme, at jeg kender ikke skyggepasta, men der er en del folk, der har problemer med det, så her vil jeg skrive lidt om hvad jeg gør.

Hvorfor skal der skygges

Har man selv lavet planter er de vant til svagt lys, og når de plantes ud i drivhuset kan bladene blive svedet af. Det er normalt, man skal ikke gå i panik, for planterne skyder nye blade, der kan klare solen.
Når der bliver for varmt i drivhuset, selv om vinduer og døren står åben, er det tid at skygge. Planter kan få for stærkt lys, i sommersolen stopper deres produktion, og derfor skal der skygges, enten med indvendige skyggegardiner eller udvendig skygge med kridt.

Hvordan skal der skygges

Jeg bruger en lille sprøjte af den slags, man pumper luft i og så kan den sprøjte. Farvehandleren har vandrevet kridt, en spiseske til en liter vand og røre lidt til evt. klumper er opløst. Der tilsættes en sjat mælk som lim, det er ligegyldigt hvilken slags mælk.

Det pæneste resultat får man i stille vejr, indstil sprøjten til mellemstore dråber og sprøjt ikke så meget på, at det løber. Hvis man ikke synes, at det er nok, kan man efter 10 minutter give det en tur til.

Hvad så når det er overskyet

Ja, så er der for meget skygge på, og her ville det være en fordel med gardiner. Hjælpen kommer i form af regnvejr, der vasker det meste af kridtet af, så der skal altså skygges når det har regnet et par gange – det gør jeg gerne.

Vanding af drivhuse på basis af fordampning

Mange hobbydrivhuse står tomme fordi vandingen driller – hvor meget og hvornår. Før computerstyring blev gartnerier vandet efter fordampning, og det kan man også i hobbydrivhuse.

Hvad skal man bruge

En vægt, f eks en digital køkkenvægt, en passende bakke på ca. 15 x 15 cm og et sted i drivhuset at stille det.

004

Jeg lånte vores køkkenvægt et par dage, ved siden af står der en underskål i plastic med vand. Byggebeslaget er til kontrolvejning, hvis vægten påvirkes af den svingende temperatur, men det gør denne vægt nu ikke. Ind imellem vejning er vægten pakket ind i en plasticpose.

Hvad gør man

Fyld bakken halvt med vand og vej den. Skriv resultatet ind i et skema sammen med dato, klokkeslæt og måske en bemærkning om vejret. Man kan veje hver time eller en gang om dagen.

På en solskinsdag med åbne vinduer og dør fordamper min bakke 60-70 gram vand, om natten 2-5, og i regnvejr nærmest ingenting.

I begyndelsen vander man som man plejer, husk at grave lidt i jorden en gang imellem for at se, om den er tør længere nede. Noter i vejeskemaet, hvornår der vandes, og inden længe viser der sig en sammenhæng mellem fordampning og vanding – når der er fordampet en vis mængde skal der vandes.

Efterhånden som planterne bliver store skal der vandes ved mindre fordampning, men når de er store vil det ikke ændre sig ret meget. Så hvis naboen skal vande i ferien er det nu blevet noget nemmere.

Kan det automatiseres

Ja, jeg lodder og programmerer i ledige stunder….

Varmelager i drivhus og styring – hvad koster det og hvordan?

Jeg har fået et par spørgsmål om hvad det koster at lave et varmelager i et drivhus, hvad man får ud af det og hvordan man får det gjort.

Hvilken type anlæg skal man vælge

Der er 2 muligheder. Et anlæg som mit, der består af 50 m sort tomrør som solfanger, og ca. 20 m PEX-rør i jorden plus en lille pumpe til at cirkulere vandet i systemet. Den anden mulighed er at blæse den varme drivhusluft ned gennem et system af kloakrør i jorden.

Den første mulig, med vand, er den bedste til at transportere varme fra luften og solen i drivhuset og ned i jorden, men det er også den mest besværlige at lave og arbejde med. At blæse luft gennem rør i jorden flytter umiddelbart kun 1/4 energi, men er lettere at arbejde med, og der er ingen vand, der skal tappes og fyldes pga vinteren.

Styringen er den samme, baseret på temperaturfølere og en Arduino mikroprocessor.

Men det kræver, at man selv kan lidt og synes, at varmeanlægget er lige så sjovt som det at dyrke planter.

Hvad får man ud af det

Groft sagt en vækstsæson, der starter 1-2 måneder tidligere og varer 1-2 måneder længere, så ca. en fjerdedel længere vækstperiode.

Styringen kan udbygges til gardiner, vanding osv….

Og hvad koster det

50 m sort tomrør kan findes til 120 kr, PEX-rør i jorden er værre, det sælges kun i store længder, men koster ca. 10 kr meteren. En akvariepumpe til cirkulation ligger på 3-400 kr. Et overslag lyder på 700-1000 kr.

Et 11 cm kloakrør på 3 m koster ca 120 kr, diverse bøjninger ligger på ca. 30 kr. Blæseren koster 100-300 kr alt efter type. Et overslag lyder på 700-1000 kr.

Styringen består primært af en Arduino til 200 kr og temperaturfølere til 40-60 kr stykket (DS18B20) , hertil et display til 300 kr og diverse ledninger og strømforsyning, som kan findes i genbrugsbutikker til ingen penge. Med 5 temperaturfølere bliver overslaget på 800 kr.

Det praktiske

Det kræver noget gravearbejde og samling af rør og pumpe/blæser.

Styringen skal programmeres i et sprog, der hedder C/C+ , meget kan findes på nettet, men det er lettest hvis man selv kan lidt.

Hjælp

Jeg bidrager gerne med mine erfaringer, skal jeg dybere ind i det kan det også lade sig gøre, men kræver så lidt dækning af min tid/kørsel.

 

Solfanger i drivhus, varmelager i gulvet

Så er der vand på anlægget, solfangeren er bygget om og cirkulationen vendt, mere herom senere. Varmelageret har holdt drivhuset frostfrit selv med 3 graders frost om natten.

Det er let at notere temperaturer i luften og varmelageret, og skrive dem ind i et regneark, men at få pæne kurver over i HTML er straks sværere. Her er 4 dage med sol og frost om natten.

graf 15 marts 15

Den nederste kurve er jordtemperaturen udenfor i 25 cm dybde, her er temperaturen 4-5 grader. Den mørkerøde er temperaturen i varmelageret under gulvet i drivhuset, målt i 25 cm dybde. Her er temperaturen mellem 8 og 12 grader.

Den øverste kurve er temperaturen i solfangeren, den ligger op til 6 grader over lufttemperaturen, og det kunne den ikke før solfangeren blev bygget om. Vandet i solfangeren går altså ned i varmelageret med 25 – 30 grader på en solskinsdag. Om morgenen når cirkulationspumpen starter kommer vandet retur med 8 – 10 grader, men i løbet af en times tid stiger returtemperaturen til 15 – 17 grader fordi varmen spreder sig langsomt i varmelageret.

Hvad kan det bruges til

Varmetabet fra et drivhus er meget stort, og temperaturen er kun 2 – 3 grader højere end normalt.

Planters vækst er meget afhængig af jordtemperaturen, og dyrker man direkte i jorden, eller som jeg, i højbede, så er der en tydelig effekt. Sidste år så jeg, at dyrkningskasser isolerer fra jordvarmen, og giver et dårligt resultat, så foreløbig tegner alt godt.

 

 

 

Drivning af jordbær i drivhuset

Skal – skal ikke? Hvornår kan man sætte jordbærrene ind i drivhuset og hvad hvis de blomstrer for tidligt? Blomsterne tåler ikke frost, og de skal bestøves for at der kommer et ordentligt bær – det klarede myrerne fint sidste år.

001

Jordbærrene blev plantet i store altankasser i sensommeren og har stået ude hele tiden. Nu er de sat ind i drivhuset, 15. februar. Langtidsvejrudsigten lyder på mildt vejr, og det varer ikke længe før jeg sætter vand på solvarmeanlægget.

Drivning af jordbær i drivhus er ret let, og du kan stadig nå det. Grav nogle planter op og sæt dem i kasser eller store potter, så går resten af sig selv.

003

Der står 2 altankasser på gulvet og en på hylden, Ellen har pudset de visne blade af, så de ikke giver svampesygdomme. Planterne står i kompost, dækket med spagnum, så jeg slipper for det værste ukrudt.

Sidste år høstede vi de første modne jordbær 1. maj og hele måneden ud, det var ikke så ringe endda.

 

Solfanger til gulvvarme og varmelager i drivhus

Det gik lidt stærkt da jeg lavede solfangeren forrige år, 50 m tomrør blev hængt op i bugter og dal. Det så ikke pænt ud, men virkede. Effekten af varmelageret og gulvvarmen var tydelig, mindst en måneds længere vækstperiode i hver ende.

002

Ud over at det var meget lidt pænt at se på så var der luft i rørene, og det var ikke til at få ud pga de bugtede rør. Nu er der skåret lister af forskallingstræ, tomme gange tomme, sortmalet og med tomrørene på hver side, sat fast med kabelstrips.

004

Der er 6 lister med rør på hver side, håbet er at få luften ud ved at løfte dem i skiftevis hver ende.

Der er ikke fyldt vand på systemet endnu (11. februar 2015), men med en vejrudsigt, der lover slut vinter med enkelte undtagelser, så varer det ikke mange dage.

Drivhusduinoen, der styrer det hele, har fået ur og kalenderchip, herom senere. Sidste år startede cirkulationspumpen, når lufttemperaturen var et par grader varmere end varmelageret. Nu starter jeg så tidligt, at cirkulationspumpen også skal starte, når lufttemperaturen er under 5 grader, så pumpe og rør ikke fryser.