Bobleplast i drivhuse

Alle planter fordamper vand, og hvis der tilføres varme fordamper de meget vand. Alt det vand betyder høj luftfugtighed og problemer med svampesygdomme. 

I gartnerier er det ikke noget problem, styringen åbner vinduerne hvis luftfugtigheden er for høj. Om vinteren, når temperaturen er nær frysepunktet eller derunder, er kondenseringen på det kolde glas så stor, at luftfugtigheden ikke kan komme op i det røde felt.

Overvintring af sarte planter i hobbydrivhuse er dyrt, når de skal holdes frostfrie. Mange isolerer hele drivhuset med bobleplast, eller laver et lille drivhus i drivhuset. Resultatet er det samme, planterne er lukket inde i plast, de fordamper vand, især når der sættes varme på, og boblefolien isolerer så godt, at der ikke kan kondenseres vand på den.

Det skal gå galt, og det er ikke nødvendigt.

Hvis der varmes med olie- eller gasbrænder bliver det endnu værre, fordi der dannes ret meget vand ved forbrændingen. Så er det bedre med elektrisk varme, men den skal være afstemt med behovet. De sidste par vintre har jeg klaret det frostfrie med max 50 Watt og en hjemmelavet computerstyring, på markedet kan man finde overvintringstelte med 2.000 Watt varmeblæser, hvilket er langt over målet og vil give store udsving i temperaturen og igen – planterne fordamper mere vand for at stabilisere deres temperatur.

Løsningen er ret enkel, boblefolien må ikke være helt lukket, et hul på 10 x 10 cm foroven og forneden er en god begyndelse. Det koster lidt ekstra varme, men er altså nødvendigt. Hvis der er luftet godt ud til dagligt sker der til gengæld ikke noget ved at lukke helt til i meget kolde nætter, og derved kan der spares lidt.

Svamp, mug, skimmel på jorden i drivhuset

I perioder kan der forekomme svamp, også kaldet mug eller skimmel, på overfladen af jorden i drivhuse. Det er forholdsvis harmløst, men alligevel et tegn på, at der er noget, der er forkert. Først og fremmest er det luftfugtigheden, der er for høj, og det klares let ved at åbne døren 10-20 cm og vinteren og helt op i vækstsæsonen.

Det er ikke nok at lufte, luften skal også kunne komme rundt, så drivhuset skal ikke proppes med havemøbler, og jorden skal selvfølgelig holdes tør.

Alligevel kan man opleve svampevækst på overfladen af jord og spagnum. Svampe kan vokse selv om det er så tørt, at planter ikke kan. Hvis der er meget organisk næring i jorden, f eks hvis der dyrkes direkte i jorden og man graver hestemøg ned om efteråret, så har svampene gode betingelser.

Kompost, der har været varmebehandlet, er næsten sterilt, og hurtigtvoksende svampe har fine betingelser fordi de er alene. Det varer ikke så længe, men kan virke voldsomt.

Er det farligt

Umiddelbart nej, hverken for mennesker eller planter, har man tendenser til astma skal man nok være opmærksom. Som sagt er det dog et tegn på for høj luftfugtighed eller/og for fugtig jord.

Hvad kan man gøre

Holde døren åben året rundt, døgnet rundt, helt op om sommeren og 10-20 cm om vinteren. Riv i jordoverfladen, så der dannes et tørt lag på overfladen, så er problemet klaret – eller i hvert fald den synlige del af det.

PS.: Jeg har en speciel bonus af den åbne dør om vinteren. Når vejret er rigtig koldt er der en gærdesmutte, der trækker ind i drivhuset, og den går ikke i panik, som solsorte, men tager det stille og roligt hvis jeg kommer ind. 

Iduino logger shield ST1046, datalogger til en Arduino R3

Styrer man sit drivhus, eller andet, med en Arduino, så kommer der et tidspunkt, hvor man bliver træt af at notere lys osv og skrive det ind i Excel. Løsningen er en datalogger, der sættes på Arduino’en. Det er lækkert, når det fungerer, men absolut ikke noget man lige går til.

Jeg valgte et Iduino  data logg shield ST1046, ud fra pris og fragt. Den forhandles af Conrad, og der er en kort vejledning her. Den koster 79 kr, og kan ses her. Der skal et hukommelseskort i loggeren, jeg valgte et 4 GB til 49 kr, ses her, og en kortlæser, her var jeg ikke opmærksom, og valgte en til 8 kr, men den var til USB C stik, og det har min puter ikke, så det blev til en kortlæser fra AV-Cables til 39 kr. 

Dataloggeren sættes oven på Arduino’en, og så er man principielt kørende. Til alt andet findes der programmer på nettet, men der er ikke meget til dataloggere, og Iduino’en har anderledes interne forbindelser, så det tog lidt tid at finde ud af.

Mit program er baseret på NJarpa. I alle programmer på nettet startes der med at kontrollere kort og fil og skrive en meddelelse om hvorvidt det fungerer. Det har jeg strøget, for der er ikke noget at bruge det til. Når jeg får tid vil jeg sætte en lille LED på, der tænder når loggeren skriver, så man ikke afbryder strømmen med åben fil.

Dataforbindelsen på andre kort er til pin 0 eller 10, men på Iduinoen er den til 8:     const int chipSelect = 8;
En anden krølle er, at pin 10 må ikke bruges, og skal sættes til output, ellers virker programmet ikke:       pinMode(10 , OUTPUT);

Åbne en fil, skrive til den og lukke

File SlowG;        // Definer filen SlowG under setup
SlowG=SD.open(“SlowG.csv”,FILE_WRITE);    // Åbne filen for skrivning
SlowG.println(); // starter med linieskift, alt herunder skrives på samme linie
SlowG.print(now.day(), DEC); // se nedenunder
SlowG.print(“-“);
SlowG.print(now.month(), DEC);
SlowG.print(“-18 “);
SlowG.print(now.hour(), DEC);
SlowG.print(“:”);
SlowG.print(now.minute(), DEC);
SlowG.print(” ; “);
SlowG.close(); // Luk filen

Dato og tid skrives, så Excel kan forstå det, som:  dag-måned-18 time:minut
.print fortsætter skrivning på samme linie,  .println skriver og ender med linieskift.

Tid

Arduinoen har en simpel tidmåler, der tæller tusindedele sekunder siden start, Iduino’en derimod har et modul med batteribackup, der angiver år, dato og tid, en såkaldt RTC, Real Time Clock.

RTC kaldes med:
DateTime now = RTC.now();
now = RTC.now();
int minut = now.minute(); // de enkelte elementer kan kaldes
int s = now.second();

Logging

Vil man logge een gang i timen, f eks klokken hel, vælges det med:

if(minut == 0 && sekund == 0)

Troede jeg, for det fandt jeg på nettet, men jeg læser 5 temperaturer, og stopper 50 millisekunder hver gang, og skrivning til fil er langsommeligt, så sommetider er processoren ikke ledig når sekunderne er i nul.
Løsningen er enkel:

if(minut == 0 && sekund <5)
åbne filen, skrive og lukke, derefter stoppe Arduinoen, så der kun logges een gang i timen:
delay(6000); // stopper Arduino i 6000 millisekunder, men RTC kører videre.

Vil man logge f eks hvert kvarter, kan man finde et eksempel med if minut == 0 eller 15 eller 30 eller 45 – og det er lidt bøvlet. I stedet kan man bruge den funktion, der returnerer resten fra en division, i stedet for divisionstegn bruges %, så  (7 %5)  er lig 2. Jeg logger hvert 10. minut og bruger:

if(minut % 10 == 0 && s < 5)

Hvordan finder man ud af det

Find programmer på nettet, pas på at læse, hvad der står omkring dem, for sommetider spørges der om hvad fejl, der er i programmet.
Ting, man ikke kender, kan Googles. Ting, man ikke forstår, skal man ikke bruge.

Mit program

Programmet er ikke super, men virker. Det læser 5 temperaturer og solindstråling, og er ved at blive udvidet til gennemsnitsberegninger, så det virker måske sjusket, her er det:

#include <Wire.h>
#include “RTClib.h”
#include <OneWire.h>
#include <DallasTemperature.h>
#include <SPI.h>
#include <SD.h>

OneWire oneWire(ONE_WIRE_BUS_PIN); // Setup oneWire
DallasTemperature sensors(&oneWire); // oneWire to Dallas Temperature.
RTC_DS1307 RTC; // define the Real Time Clock object

const int chipSelect = 8; //CS pin of your data logger shield.Maybe not yours!!
File SlowG; //Name of the file

int stemp1 =0 ;
int stemp2 =0 ;
int stemp4 =0 ;
int stemp5 =0 ;
int stemp6 =0 ;
int n = 0;

int analogPin = 3; // potentiometer wiper (middle terminal) connected to analog pin 3
// outside leads to ground and +5V
int sol = 0;
int ssol = 0;

// Assign the addresses of your temp sensors.
//Every sensor has it own address.You must use 1 wire adress finder.

DeviceAddress T1 = { 0x28, 0x95, 0xA6, 0x50, 0x07, 0x00, 0x00, 0x49 };

DeviceAddress T2 = { 0x28, 0x8C, 0xB7, 0x50, 0x07, 0x00, 0x00, 0x35 };

DeviceAddress T4 = { 0x28, 0x94, 0x94, 0x50, 0x07, 0x00, 0x00, 0x79 };

DeviceAddress T5 = {0x28, 0xC9, 0x21, 0x31, 0x05, 0x00, 0x00, 0xD0 };

DeviceAddress T6 = { 0x28, 0x62, 0x3B, 0x31, 0x05, 0x00, 0x00, 0xB5 };

void setup()
{
pinMode(10 , OUTPUT); //For some data logger shields.Uncomment if you need

SD.begin(chipSelect); //Initialize the libraries
Wire.begin();
RTC.begin();
sensors.begin();

sensors.setResolution(T1, 12);
sensors.setResolution(T2, 12);
sensors.setResolution(T4, 12);
sensors.setResolution(T5, 12);
sensors.setResolution(T6, 12);

}

void loop()
{

sensors.requestTemperatures(); // Send the command to get temperatures

delay(50);
float temp1=sensors.getTempC(T1);
delay(50);
float temp2=sensors.getTempC(T2);
delay(50);
float temp4=sensors.getTempC(T4);
delay(50);
float temp5=sensors.getTempC(T5);
delay(50);
float temp6=sensors.getTempC(T6);
delay(50);

sol = analogRead(analogPin);
ssol = ssol + sol;

stemp1 = stemp1 + temp1;
stemp2 = stemp2 + temp2;
stemp4 = stemp4 + temp4;
stemp5 = stemp5 + temp5;
stemp6 = stemp6 + temp6;
n = n + 1;

DateTime now = RTC.now(); // Clock call
now = RTC.now();

int minut = now.minute();
int s = now.second();

if(minut % 10 == 0 && s < 5)

{

float gtemp1 = stemp1/n;
float gtemp2 = stemp2/n;
float gtemp4 = stemp4/n;
float gtemp5 = stemp5/n;
float gtemp6 = stemp6/n;

float gsol = ssol/n;

SlowG=SD.open(“SlowG.csv”,FILE_WRITE); // Print date and time

SlowG.println();

SlowG.print(now.unixtime());
SlowG.print(” ; “);
SlowG.print(now.day(), DEC);
SlowG.print(“-“);
SlowG.print(now.month(), DEC);
SlowG.print(“-18 “);
SlowG.print(now.hour(), DEC);
SlowG.print(“:”);
SlowG.print(now.minute(), DEC);
SlowG.print(” ; “);

SlowG.close(); //Save date and time

//sensors.requestTemperatures(); // Command all devices on bus to read temperature
SlowG=SD.open(“SlowG.csv”,FILE_WRITE);

SlowG.print(” “); //Print temp1
SlowG.print(temp1 ); //Print temp2
SlowG.print(” ; “); //Print temp1
SlowG.print(temp2 ); //Print temp2
SlowG.print(” ; “); //Print temp1
SlowG.print(temp4 ); //Print temp2
SlowG.print(” ; “); //Print temp1
SlowG.print(temp5 ); //Print temp2
SlowG.print(” ; “); //Print temp1
SlowG.print(temp6 ); //Print temp2
SlowG.print(” ; “); //Print temp1
SlowG.print(sol ); //Print temp2
SlowG.print(” ; “); //Print temp1
SlowG.print(n ); //Print temp2

SlowG.close(); //Print saved

stemp1 = 0;
stemp2 = 0;
stemp4 = 0;
stemp5 = 0;
stemp6 = 0;
ssol = 0;
n = 0;
delay(6000);
}
}

Vækstlampe, måling af lysstyrke og afstande

Hvilken højde skal vækstlamper hænge i, og har man flere, hvor stor afstand skal der være mellem dem? Det er et spørgsmål, mange stiller, og der er ingen svar, for forhandlerne opgiver ikke hvor meget lys, deres lamper giver. Med lys menes µmol pr. sekund pr. kvadratmeter, fordi der tales om planter, og de bruger kun den blå og røde del af lyset. De fleste lamper opgiver en lysstyrke i Lumen, og det er nærmest det modsatte af µmol, og understreger, at fabrikanten ikke ved, hvad det drejer sig om.

Det er svært, og dermed dyrt, at måle lys. Ikke hvis det er almindeligt lys, fra solen eller en pære, men LED-lamper sender lys i meget snævre bølgelængder, og da der er forskel på energien i de enkelte bølgelængder, er det problematisk.

Der er principielt 3 typer lyssensorer, fotodioder, fototransistorer og LDR, Light Dependent Resistor, der ændrer modstand med lysstyrken. LDR er billig og stabil, og den er brugt her, i en opsætning med spændingsdeler, og et simpelt program i en mikroprocessor.

Resultatet er en relativ lysmåling, der kommer ud som et tal mellem 0 og 1023. Hvis vi kendte en vækstlampes lys i µmol i en vis afstand, kunne de relative målinger fra LDR omregnes til µmol.

Der er målt på en Växer LED-vækstlampe fra Ikea, 10 Watt. Målehøjde 47, 30 og 19 cm, og med 10 cm mellemrum indtil 50 cm fra centrum under lampen.

47 cm mellem lampe og måler


Lige under lampen måles en relativ lysstyrke på 868, og i 50 cm afstand 207. Sætter man flere lamper ved siden af hinanden, skal man finde halvdelen af 868 – 207 og lægge til de 207, det giver 537, svarende til en afstand mellem lamperne på ca. 27 cm.

30 cm mellem lampe og måler

Under lampen måles 924, og 50 cm ude 144. Selv om lampen nu er tættere på måleren, er værdien i 50 cm lavere, fordi lyset sendes i en kegle, og målingen i 50 cm er uden for keglen. Sættes flere lamper sammen, skal afstanden mellem dem være ca. 21 cm – de skal altså hænges tættere, og det skyldes lyskeglen.

19 cm mellem lampe og måler

Her er det tydeligt at se, at kurven er S-formet, og 19 cm er kun målt for at se, hvad der sker.

Hvilken højde skal Ikea Växer hænge i

Ikea anbefaler en højde på 30 cm og angiver at det belyste område så er 25 cm. Regner man lidt på det svarer det til ca. 200 Watt pr. kvadratmeter,hvilket er det dobbelte af hvad man installerer i gartnerier.

Jeg har tidligere kontaktet Ikea uden at få svar, og jeg har kontaktet dem igen.

Dette må ikke opfattes som en kritik af Ikea’s lampe, det gælder hele branchen, og hvis der var reelle målinger med til de enkelte lamper behøvede vi ikke at købe på lykke og fromme!

Temperaturen i drivhus på en frostnat

Natten til søndag den 28. oktober 2018 var en forsmag på vinteren med en frostnat over det meste af landet. Det faldt sammen med projektet med at måle og logge temperaturer i drivhuset med henblik på Slow Gardening – vinterdyrkning.

Temperaturer blev målt:
Jord ude, i 6 cm dybde på nordsiden af drivhuset
Drivhus, 170 cm over beddet
Udetemp, 200 cm over jord, på nordsiden af drivhuset
Over bed, 13 cm over spagnum i bed
I bed, 6 cm nede i bed

Temperaturerne blev målt med sensorer, DS18B20, der har en nøjagtighed på 0,0625 grader. De blev styret af en Arduino Uno R3 med en Iduino datalogger, der loggede hvert 10. minut. Arduino og datalogger er programmeret i C.

Data blev gemt på et 4 GB kort, og overført til Excel Starter – det viste sig dog, at denne gratis udgave af Excel, der kom med Windows 10, opfatter tallene fra dataloggeren som bogstaver, og det var derfor nødvendigt at overføre data til Google Sheet.

Venstre side af kurverne er lørdag den 27. og natten til søndag, lørdag var overskyet. Derefter kommer søndag, der var klart sol, og natten til mandag og mandag, der var overskyet. Midt på søndag er der et temperaturfald i den røde og grønne kurve, det skyldes at jeg åbner døren så der ikke bliver for varmt i drivhuset.

Det mest markante er temperaturen i beddet, der om natten ligger ca. 5 grader over lufttemperaturen – alligevel formår den varme, der ligger i beddene og flisegulvet, ikke at hæve temperaturen i drivhuset ret meget, og slet ikke om mandagen. 

Dette var den første kuldeperiode, og lørdag og søndag var der stadig varme i bed og gulv, men allerede om mandagen svarer temperaturerne i drivhuset til temperaturen udenfor, og det viser, at der er et meget stort varmetab gennem glasset.

Jord, og især spagnum, er en dårlig varmeleder, og de yderste cm i beddet isolerer så meget, at temperaturen i 6 cm dybde holder sig 5 grader over lufttemperaturen. Det er godt for rødderne, men det viser også, at isolering af soklen ikke er nødvendigt, for varmetransporten er så langsom, at den er uden betydning.

Hvad så

Nøjagtigheden i temperatursensorerne, og antallet af dem, er skudt langt over målet, hvis formålet bare var at måle temperatur i drivhuset. Nu er der sået et forsøg til Slow Gardening, og efterhånden som planterne gror kan det modelleres i forhold til temperaturen, så der kommer data på hvad der kan lade sig gøre. Det bliver spændende at følge….

Lysmåling med et lille solpanel

Et lille solpanel fra en af de billige havelamper er fint til lysmåling, men først skal man lære det at kende. Mit solpanel stammer fra sådan en havelampe, ca. 10 cm i diameter, og sikkert fundet i Netto. Det blev kasseret da myrerne havde fyldt det med jord og myrebo.

Her er indmaden fjernet, og solpanelet loddet til en ledning. Det hele er fyldt med silikone og limet til et vinkelbeslag, det skete i omvendt stilling, og derfor er limen løbet lidt ned.

Der er 5,5 meter ledning, og nu skal der måles, hvor meget strøm panelet laver. Det blev anbragt vinkelret på solen, kl 13-13:30 på en skyfri 15. oktober.

I den anden ende er ledningen midlertidigt koblet til et såkaldt breadboard, også kaldet fjumrebræt. Det har en masse huller, der er forbundet halvvejs tværsover, og man kan stikke modstande, transistorer og andet i, og forbinde dem med små ledninger.

Uden belastning gav panelet 19,2 V, (Volt), med belastning på 2,2K (Kiloohm, 2.200 ohm) eller 10 K var spændingen også 19,2V. Det skyldes, at solpaneler hurtigt når en vis værdi i volt, stiger lyset er det strømstyrken i Ampere, der stiger.

Arduinoen kan ikke tåle over 5V i den analoge input, derfor skal der laves en spændingsdeler.

I et elektronisk kredsløb med jævnstrøm er strømstyrken konstant i alle dele af kredsløbet, men spændingen falder med modstanden, efter Ohm’s lov:   Strømstyrke, A = Spænding, V  * modstand, ohm
Har man f eks 2 modstande i serie, efter hinanden, den ene på 10K og den anden på 5K, og der er sat 15V til dem, så kan man måle 10V over den store modstand, og 5V over den lille.

Jeg startede med en modstand på 10K efterfulgt af en på 2,2K, og målte 15,8V og 3,5V over modstandene. De 3,5V er lige lidt nok, så næste forsøg var med 10K og 4,4K, og gav 13,3V og 6,0V. 
6,0V er for meget, så jeg endte med 10K og 3K, med 14,8V og 4,5V, og de 4,5V er fint til at måle via Arduinoen.

Ud over at registrere, hvor meget solenergi der er , kan målingerne bruges til at styre LED-lamper i drivhuset, så de ikke er tændt i solskin, og til at styre vanding.

Fortsættelse følger…..

Måling af lys i drivhuset

Dette er ikke om µmol lys, eller Watt, og slet ikke om lumen, men blot det at måle, om solen skinner eller ej, og hvor meget. Det lyder simpelt, men somme tider er tingene ikke så lette.

Slow Gardening, dyrkning i drivhuset om vinteren, er forholdsvis nyt i Danmark. Der er for lidt viden om hvad der kan dyrkes hvornår, og hvordan det trives. Derfor er jeg ved at starte et projekt, hvor der måles temperaturer og lys i drivhuset, samtidig med at væksten registreres. Det skar i samarbejde med Spirekassen, hvor man kan få frø til Slow Gardening

Lys kan måles med forskellige sensorer koblet til en Arduino. Det mest almindelige er LDR, lysfølsomme sensorer, de har den skavank, at de ændrer sig med tiden, og det er ikke smart.

Så er der forskellige små trykte kredsløb med en sensor, for dem alle gælder, at de ikke egner sig til at komme udenfor, og en stor del af dem kan heller ikke klare direkte sollys.

LED, kender mange som  vækstlys – men hvis man vender plus og minus på en lille LED genererer den en svag strøm, som skal forstærkes ca. 100 gange for at kunne måles. Jeg har prøvet med 2 transistorer, og også en såkaldt operationsforstærker, men målingerne svinger for meget til at de kan bruges.

Så må der Googles lidt mere, og et af forslagene er et lille solpanel, og sådan et havde jeg i skrammelkassen fra et billigt havelys. Det giver ca. 18,5 volt i direkte sol, og nul, når man lægger hånden over. Den analoge indput på en Arduino må ikke få mere end 5 volt, så jeg lavede en spændingsdeler af en 2,2 Kohm og en 1,0 Kohm modstand i serie mellem de to ledninger fra solcellen – regningsmæssigt passer det ikke, men modstande er ikke helt nøjagtige. Du kan læse om spændingsdelere på Google, det er dog ret langhåret, du kan også lege lidt med en beregner, den brugte jeg.

En analog input på Arduino må ikke være over 5 volt, og det skal være jævnstrøm. Signalet bliver digitaliseret, lavet om til en værdi mellem 0 og 1023, og hvad kan man så bruge det til? Det kan bruges til at måle hvor meget solen skinner, og om sommeren kan man bruge det som basis for automatisk vanding.

DMI er der noget, der hedder Borgervejr. Sæt et flueben ved DMI-målinger og find en station med måling af solindstråling nær dig. På en dag med skyfri himmel kan du notere hvad den hjemmelavede måler siger, og hvad DMI siger, hver time. Så skal man finde den matematiske formel mellem lysmåleren og DMI’s målinger, og så har man en ret nøjagtig måler for solindstråling, i Watt pr. kvadratmeter. 

Da der er tale om sollys kan det omregnes til µmol, men den kan ikke bruges til at måle LED med, da de ikke sender på hele spektret. (Så sneg der sig alligevel lidt watt og µmol ind!).

Når jeg er kommet videre med mit vil jeg lave en kogebog, også til beregningerne….

Elektronik i drivhuset, datalogger

Der er stor interesse for elektronik i drivhuset, til styring af vanding om sommeren og temperaturen om vinteren. Man skal kende sit drivhus for at gøre det rigtigt, og især temperaturen om vinteren kan blive et dyrt bekendskab, hvis det ikke gøres nøjagtigt. 

Jeg styrer med en Arduino, et modul med en processor og diverse ind- og udgange. At bygge videre på den, så der kan logges data, er overkommeligt. Det findes moduler i samme størrelse, såkaldte shields, der kan sættes ovenpå Arduinoen. Jeg valgte et billigt shield, Iduino ST1046, fra Conrad,  https://www.conradelektronik.dk/p/udvidelsesmodul-datenlogger-modul-1525439

Det gemmer data på microSD kort, sammen med dato og tid, der kommer fra et integreret kredsløb, der drives af sit eget batteri. Loggershieldet koster 79 kr, microSD kortet, 2 GByte, 49 og en læser til kortet 8,63 kr. Læseren er til USB-C, og det har jeg ikke på min bærbare, så det skal man lige være opmærksom på.

Det skal live siges, at det pågældende shield er en kopi af det originale, og det kommer helt samlet, hvilket det originale ikke gør, så det er billigere, og der er ingen lodning.

Installation af bibliotek

Det er kompliceret, når elektroniske komponenter skal snakke sammen, men det er løst via biblioteker, der rummer en del kommandoer, og der sker så en masse, man ikke behøver at sætte sig ind i.

Manualen til ST1046 findes her http://www.produktinfo.conrad.com/datenblaetter/1500000-1599999/001525439-an-01-en-DATENLOGGER_MODUL.pdf
sammen med link til Adafruit, hvor bibliotekerne til ur og kort findes.

Trykker man på linket til biblioteket kommer man til en side, hvor der skal trykkes på en grøn knap med teksten Clone og download, og derefter vælges Download ZIP og SD-Master.

Nu skal biblioteket installeres i Arduino programmeringen. Tryk på Sketch, derefter Include library og Add ZIP library.

Her fik jeg problemer, det lod sig ikke gøre, måske er du heldigere. Ellers må man gå ud i Stifinder og trykke på ZIP filen, så den pakker sig ud. Derefter kan den lægges manuelt på plads. Marker den udpakkede fil, find i Stifinder Programmer(x86) – sikkert på C-drevet, gå ind i Arduino og Libraries og kopier det udpakkede bibliotek hertil.

Så lukker man Arduinoens programmering ned og starter den op igen. Nu er der eksempler på programmering under Filer, og så har man en chance for at finde ud af, hvad der sker, for der er ikke så mange eksempler på nettet.

Første gang, der uploades et program til dataloggeren, indstilles dato og tid efter computerens dato og tid, så se lige, om det er i orden.

Jeg skal måle en del temperaturer hvert kvarter og logge dem sammen med lysstyrke, og mine programmer kommer her på hjemmesiden.

Her ses dataloggeren oven på Arduino, alle forbindelser er ført igennem, og der kan forbindes til de ledige.

Elektronik i drivhuset

Et drivhus skal kunne være alene hjemme, så man kan tage på ferie eller weekend – strengt taget skal det også passe sig selv til hverdag, ellers går det lidt op og ned med pasningen. Først og fremmest skal man kunne styre temperatur og vanding.

Temperaturen er det letteste at styre, og mon ikke alle har automatiske vinduesåbnere? De koster ikke meget, og kan suppleres med at lade døren stå åben i varme perioder. Det gør ikke noget, at der bliver lidt køligt om natten, det har planterne godt af.

Vandingen kan klares med et vandingsur på en udendørs vandhane og slange og drypvanding. Det er overkommeligt, men der vandes på faste tidspunkter, og uanset om planterne trænger til vand. Et drivhus bruger en del vand, mit på 14 kvadratmeter bruger 25-40 liter om dagen i solskinsperioder, og det bliver let til 5-6 kubikmeter på en god sommer.

Når vejret er enten sol eller gråvejr er det ikke så vanskeligt at vande, men skiftet mellem sol og gråvejr eller gråvejr og sol er et problem. Måske hænger planterne ikke, når solen kommer frem, men de kan alligevel mangle vand, og tomater får griffelråd og agurker springer et par frugter over. For at klare den situation skal der måles og reageres, og det kræver elektronik og programmering.

Ja, det lyder nørdet, men er sjovt, så hæng bare på. Kernen i det hele er en mikroprocessor på en printplade med forbindelser. En meget populær er Arduino, som koster ca. 200 kr. Der findes kopier til ca. 70 kr, og de kan fungere lige så godt. Arduino’en skal have strøm, og en strømforsyning koster omkring 70 kr og op. Så skal der sensorer til, som måler f eks lys og temperatur, det er typisk fra 10 til 50 kr stykket. Elektronikken samles på et såkaldt breadbord, der har huller og forbindelser, så der ikke skal loddes.
Arduino’en, og tilsvarende, kan måle strømstyrker f eks fra en lysmåler, eller et digitalt signal f eks fra en temperaturmåler. Via et program kan der gives en impuls til et relæ, der styrer større strømstyrker. Til de fleste ting kan man finde programmer på nettet, og efterhånden finder man ud af, at det ikke er så svært.
Man kan starte for omkring 500 kr – alt efter hvor tingene købes.Jeg handler en del hos el-supply.

Elektronik er noget med strøm, og her gælder Stærkstrømreglementet. Jeg har spurgt myndighederne flere gange, og det er svært at få et klart svar, men min konklusion er, at Stærkstrømsreglementet gælder fra nul volt. Det vil sige, at man strengt taget ikke må rode med 5 volt fra en Arduino, men underligt nok må man skifte en stikkontakt med 230 volt.

Hvad gør man så? Snak med en elektriker om at få lavet en udendørs stikkontakt i drivhuset og om, hvordan resten af elektronikken håndteres. Strømforsyning og relæer kan elektrikeren bygge ind i en kasse, så man blot skal sætte ledninger i.

I alt hvad jeg herefter skriver om går jeg ud fra, at det elektriske er i orden og lovligt!

I kommende blogs vil jeg skrive om forbindelser til og fra Arduinoen, hvordan man måler temperatur og jordfugt, lidt om programmering og styring af f eks et varmeapparat i drivhuset og det, jeg roder med lige for tiden, nemlig måling af vækstlampers lys i de forskellige farver.

Kartofler i drivhuset på varm luft – lidt målinger

Jeg har et bed kartofler i drivhuset med en slange i bunden, hvor der blæses varm luft fra en solfanger i toppen af drivhuset – styret af en minicomputer.
Slutningen af marts har være usædvanlig kold, og med meget lidt sol, så kartoflerne er tydeligt bagud i forhold til de foregående år.

Men, der gives da solskinsdage, og kurverne herunder er fra den 30. marts 2018:

Den nederste, gule kurve, er temperaturen i bunden af beddet. Om morgenen var den nede på 5,06 grader, efter nogle kolde gråvejrsdage, og om aftenen var den oppe på 12,13 grader.
Lufttemperaturen, den grønne, er allerede om morgenen oppe på 12,56 grader, for der er kraft i solen. Fra lidt i 11 til kl 4 stod døren åben, derfor kommer lufttemperaturen ikke højere op.
Den blå kurve, Jordind, er temperaturen på den luft, der blæses gennem slangerne i beddet, og den røde kurve, Jordud, er temperaturen, når luften har opvarmet beddet. Forskellen mellem den blå og den grønne, ca. 5 grader, er opvarmningen fra solfangeren.
I et tilsvarende bed, uden luftvarme, var temperaturen sidst på dagen 7,00 grader.

Næste morgen var det frost, og temperaturen i kartoffelbeddet var 7,15 grader.

Den følgende morgen, 1. april, vågnede vi op til 12 cm sne, frost og kraftigt snevejr. Midt på dagen holdet det op med at sne, det var stadig overskyet, men meget skarpt lys. Temperaturen i drivhuset steg til 14 grader, og blæseren gik igang. I løbet af en times tid steg temperaturen i beddet fra 6,13 til 7,13 grader.

Marts måned havde halvt så mange solskinstimer som normalt, og det kan tydeligt ses. Det er dog en klar fordel at have varmelagringen baseret på luft i stedet for vand i slangerne, det er det lettere at arbejde med, og kan bedre udnytte en times solskin.