Automatisk vanding i drivhuset

Vanding er en vigtig del af den daglige pasning af et drivhus, det kan gøres efter fornemmelse, også kaldet grønne fingre, eller det kan ske automatisk. Hvad man vælger er et spørgsmål om temperament og økonomi.

Planter kan mangle vand selv om de ikke er slappe. Prøv at bore en hånd ned i jorden – den burde være så løs, at man ikke behøver at grave. Jeg har tit mærket, at jorden er tør længere nede, selv om den er fugtig i overfladen. Det betyder, at planterne ikke udvikler rødder i bunden, og dermed er mere følsomme over for en udtørring.

Selvvandingskasser

Selvvandingskasser består af en kasse med vand og et par væger af spagnum op til en kasse med spagnum, hvor planterne gror. Systemet er for så vidt godt nok, man kan nøjes med at vande en gang om ugen, så drivhuset kan være alene hjemme.
Kasserne er lavet af styropor, der isolerer, og det er et problem hvis man vil tidligt igang om foråret. Solen kan ikke varme spagnum og vand op, og med kolde rødder gror tomater dårligt.
Jeg startede med selvvandingskasser, men har forladt dem. En af grundene er, at tomaterne ikke smager af noget fordi de har for let til vandet. Nu dyrker jeg i bede af terrassebrædder, 3 ovenpå hinanden, i en blanding af kompost og spagnum.

Vandingsautomat

Der findes flere systemer, og de ændres ofte, så jeg vil ikke kloge mig for meget. Tidligere har jeg brugt et vandingsur, der sættes på en udendørshane og kan indstilles til at vande med intervaller. Fordelen er, at der kun er tryk på slangen til drivhuset når der vandes.

Regnvand

Jeg opsamler regnvand fra ca. 100 kvadratmeter tag og gemmer i 2 palletanke – det er så dyrt at få leveret, så man kan lige så godt tage 2. Tankene er gravet halvt ned og koblet sammen.

Pumpen er en 12 volt, som bruges i campingvogne, dvs den er godkendt til drikkevand. Strømforsyningen er fra genbrug, se efter om ampere passer til pumpen.

Når tankene er helt fulde virker systemet som en hævert, dvs vandet bliver ved med at løbe efter pumpen er slukket. Problemet blev løst ved at sætte en drypvandingsventil på det højeste sted fra pumpen – der spildes lidt vand under vanding, men når pumpen slukkes suges der vand ind og så stopper hæverten.

 

Styring af vanding

Det vil jeg skrive om næste gang, men med en 12 volt pumpe er det let at regulere, det springende punkt er at måle hvornår planterne behøver vand – det har jeg brugt en del fornøjelige time på.

Hjemmelavet varmekabel i drivhuset

Hvis Ohm’s lov ikke lige siger dig noget, så find noget andet at læse om på min hjemmeside. Strøm kan være farligt, selv om man er helt nede i lavvolt området.

Der findes varmekabler og varmemåtter til brug i drivhuse, og så er man på sikker grund. Er man nysgerrig, og gerne vil nøjes med at betale en tiendedel, så er der andre løsninger.

Dette er om mine tanker, og konstruktioner, og ikke en opfordring til at gøre ligeså.

Ohm’s lov

Ohm’s lov er meget enkel:

E = I * R

Sagt på en anden måde:

Spænding = Strømstyrke * Modstand

Eller:

Volt = Ampere gange Modstand

Det betyder, at en strømforsyning, hvor output er 12V og 2000mA (milliampere, = 2A) kan optimalt trække 6 Ohm modstand. Er modstanden meget mindre trækkes der mange Ampere, og strømforsyningen brænder sammen.

Den effekt, der trækkes, måles i Watt, og er Volt gange Ampere, strømforsyningen giver altså 12 * 2 = 24 Watt.

I Praksis

Varmetråden i brødristere osv. er Konstantan, en legering af krom og nikkel. Det har en høj modstand, og den er konstant over temperatur. Hos Conrad kan det købes i små portioner og forskellige udgaver.

Som varmekabel valgte jeg en NiCr-Konstantan med 5 ohm pr meter, til strømforsyningen vil 1,2 meter altså passe. Gør man det bliver tråden meget varm, og vil sikkert tænde ild i spagnum’en.

Der skal altså bruges en længere tråd, så modstanden bliver større og den resulterende Ampere mindre og dermed også effekten i Watt.

Jeg endte med at montere den ene ende af tråden fast, og bruge et krokodillenæb til at finde en passende længde, så tråden ikke blev varmere end der kunne holdes om den.

Det endte med ca. 2,5 meter, og 12,5 ohm. Nu trækkes der kun ca. 1 Ampere, og dermed 12 Watt, til gengæld fungerer det fint og bliver ikke for varmt.

Det er fristende at bruge en strømforsyning med mere end 12V, men det vil jeg ikke gøre.

Temperaturer i plantekuvøsen

I går var en dejlig solskinsdag, en af de første, hvor temperaturen i drivhuset kom over 25 grader med åben dør.

Om morgenen var temperaturen i bundet af det højbed, som plantekuvøsen er lavet over, 8,75 grader og i toppen, 10 cm under jordoverfladen 10,81.

Ved 10-tiden steg temperaturen i plantekuvøsen over 25 grader, selv med blæser på og jeg tog derfor plastikken af.

Næste morgen var temperaturen i bunden af bedet 10,40 og i toppen 9,38.

Kimplanterne af tomat og agurk trives, men der er forsvundet 3 tomatplanter, ædt nedefra – der er forskelligt liv i kompost. Heldigvis har jeg dubletter i huset, så det går nok….

Så er der planter tomat og agurk i plantekuvøsen

Det er alt for tidligt at plante tomater i drivhuset, men i plantekuvøsen, med lidt elektrisk varme om natten, så går det måske.

Salat og ærter blev sået i drivhuset i efteråret, og vokser så det er en lyst. De varmekrævende, som tomat og agurk, kan ikke klare sig med 6 grader om natten og på gråvejrsdage, der skal mere til.

Plantekuvøsen er ca. 150 x 50 cm og 45 cm høj, fyldt med en blanding af kompost og spagnum. Ti cm over bunden ligger en varmetråd på ca. 12 Watt, og i luften en varmetråd på ca. 20 Watt.

På sydsiden er en glasrude og resten dækkes af et løst stykke plast, der kan tages af når solen skinner.

Kimplanterne gror, og uden for billedet står 2 tomatplanter, overvintrende Sungold.

Overvintringsprogrammet er ændret, så det nu styrer plantekuvøsen. Varmen tænder ved temperaturer under 15 grader, og går temperaturen over 20 grader i plantekuvøsen starter og blæser, der blæser køligere luft ind fra drivhuset.

Selve varmen kommer jeg tilbage til…..

Vanding i drivhus efter fordampningsmåler

Meget vanding i drivhuse sker når man synes, at det trænger – det kan fungere hos nogle og snyder hos andre.

Findes der bedre måder at gøre det på? Ja, der er den billige, der kræver en handyman/kvinde og den dyre, som alle kan lave.

Den billige

Da jeg havde det sidste læreår på Forsøgsstationen Spangsberg, Esbjerg (den er forlængst blevet til villakvarter) blev tomater og agurker i drivhuse vandet efter en enkel, men pålidelig fordampningsmåler.

 

Fordampningsmåleren består af en flad skål med et skråt glasrør på en lineal. Skålen var ca. 30 cm i diameter, røret ca. 3 mm indvendig og skråede 1 cm pr 10 cm.

Der blev fyldt vand i så røret var næsten fyldt, og hver formiddag blev vandstanden i røret aflæst via linealen, og noteret. Den ansvarlige gartner bestemte vandinger og noterede. Nu kunne andre passe planterne på samme måde ved at vande, når der var fordampet en vis mængde vand.

Hvornår og hvor meget, der skal vandes, ændres selvfølgelig med planternes alder, små planter bruger mindre vand end store. Men inden for et par uger kunne man bruge de samme fordampningsværdier til vanding.

Den dyre

Den dyre er en bagevægt med en nøjagtighed på 1 gram, sæt en skål med vand på vægten og aflæs. Skålen kan være en af de bakker, man køber kød i. Tag skålen af og sluk vægten mellem vejninger.

Vanding er som beskrevet ovenfor, man skal lige lære vægten at kende, især med hensyn til temperatur – find en sten eller andet, der vejer ca. det samme som bakken med vand, og vej stenen en gang imellem for at se, om vægten driver.

Det praktiske

Fordampningsmålere er en hjælp til vanding, og især når andre skal passe drivhuset i ferien.
Husk en gang imellem at stikke en hånd i jorden, og mærk om der er tørt længere nede.

 

Måling af vandindholdet i jord, jordfugt

Vandindholdet i jord, eller jordfugt, kan måles på flere måder, og det skulle gerne resultere i automatisk vanding, så drivhuset og haven kan være alene hjemme i ferien.

I det følgende er jord og spagnum det samme, altså målingerne kan gøres både i haven og i drivhuset.

En Arduino, eller lignende mikroprocessor, er et godt udgangspunkt og så er der 2 måder at måle jordfugt på: elektrisk modstand eller kapacitans i en kondensator i jorden.

Kondensator

En elektrisk kondensator består af 2 plader, der er elektrisk ladet. Afhængig af, hvor tæt pladerne er på hinanden og hvad der er imellem pladerne kan kondensatoren lade forskellige mængder elektricitet. Det kan en Arduino måle, men i praksis er det ikke let. Princippet fungerer i en berøringsfølsom skærm og en pegeplade, men her er det enten-eller, og ikke hvor meget.

Kondensatorprincippet har den fordel, at der ikke sendes strøm direkte gennem jorden. Til gengæld er det svært at få til at fungere – efter hvad jeg kan læse mig til på nettet.

Elektrisk modstand

Den elektriske modstand i jord måles med elektroder: 2 stykker uisoleret elektrisk ledning 5-10 cm lange og med 2-3 cm afstand. Sender man strøm igennem vil jorden lede bedre jo mere vandindhold, der er. Men, der vil også ske en opløsning af ledningen, hvis det er kobber, og der vil dannes ilt og brint omkring ledningerne.

Laves elektroderne af rustfri stål er man ude over problemet med opløsning, og ilt/brint klares ved kun at sende strøm igennem under 1 sekund, og skal det være helt fint kan der byttes om på plus og minus hveranden gang.

En måling pr. time er rigeligt til at styre vanding.

Målingerne, både via kondensator og elektrisk modstand, vil ændre sig efterhånden som der dannes mange rødder, der virker som ledninger, men det er til at leve med, for samtidig øges planternes vandforbrug efterhånden som de bliver større, så hvis det skal fungere optimalt skal der tages hensyn til dette.

Rent praktisk

Jeg satte rustfri skruer i klemme mellem 2 stumper træ, og varmede hovederne op med en ukrudtbrænder. Når de begynder at skifte farve kan der smeltes loddetin i kærven, stikke et stykke ledning med kort, uisoleret ende i loddetinnet og så holde det stille medens det afkøler.

3 skruer med ledning blev limet fast til en stump plastic, så de har samme afstand og lodningen forstærkes lidt med lim.

I efteråret blev det lagt ned midt i en bed i drivhuset, hvor der er dyrket salat hen over vinteren. Til foråret skal der tomater i beddet, uden at forstyrre spagnum’en omkring skruerne, og så først begynder jeg at måle og automatvande.

De 3 skruer er for at kunne måle gennem mere eller mindre spagnum.

Mere om hvad målingerne bruges til senere……

Styring af temperatur i plantekuvøse inden for 0,12 grader

Mandag den 9. januar 2017 var det gråvejr og 3,35 grader i drivhuset. Plantekuvøsen er programmeret til at tænde første varmetrin, 25 Watt, når temperaturen er under 5,00 grader og slukke nå temperaturen er over eller lig 5,00 grader.

Temperaturen svingede mellem 4,94 og 5,06 grader, og det er lidt sært at styre temperaturen i et drivhus inden for 0,12 grader. Måleusikkerheden er 0,06 grader, så det kan ikke gøres bedre, selv om varmedoseringen kan gøres mere nøjagtig – den er ON/OFF via relæ, men kan gøres trinløs via en Mosfett, det man kalder Puls With Modulation.

Elektronikken og programmeringen findes på Plantevejledning.dk

Som tidligere skrevet tændes der 25 Watt under 5 grader, yderligere 25 Watt under 3 grader og under 1 grad er det slut med de fine fornemmelser – så tænder en varmeblæser på 400 Watt.

Planter i plantekuvøse i drivhuset om vinteren – så blev det frostvejr

Plantekuvøsen har fungeret i en god måned, men da det har været en mild vinter har den kun været i drift nogle få timer. Den 4. januar 2017 kom vinteren sidst på dagen, med temperaturfald fra 4 til -2 grader og en strid blæst.

Temperaturen i drivhuset faldt hurtigt, godt hjulpet på vej af kraftige snebyger.

Dato Tid Temperatur

i drivhuset

Temperatur i plantekuvøsen Jordtemperatur i drivhuset Temperatur i luft fra jord
4/1 14:52 3,94 5,19 6,05 6,56
15:51 1,71 4,00 6,00 4,71
5/1 8:44 -2,25 3,00 5,44 5,13
8:51 -2,12 3,06 5,44 4,56

 

Næste morgen blev blæseren startet, det er dog ikke helt smart at tage den kolde luft fra drivhuset, det var bedre at tage den fra plantekuvøsen, men det er jo ikke meget opvarmning, man får, så jeg vil beholde systemet som det er, og så kun bruge det til at lagre varme i gulvet, når solen skinner.

Når temperaturen er under 5 grader i plantekuvøsen tændes for et 25 Watt varmelegeme, og under 3 grader endnu et. Om morgenen den 5. var der kortvarigt tændt for nr. 2 varmelegeme ca. hvert kvarter, så 25 Watt kan næsten holde en temperaturforskel på 5 grader fra drivhus til plantekuvøse.

Det lyder måske mærkeligt at måle temperatur i et hobbydrivhus med 0,06 graders nøjagtighed, men sensorerne gør det og er ikke dyrere end andre systemer, de hedder DS18B20, og du kan læse mere om dem på min nørd-hjemmeside Plantevejledning

Vinteropbevaring i drivhus i plantekuvøse, strømforbrug på en frostnat

I går var det solskin hele dagen og stor udstråling om aftenen, så allerede ved 18-tiden var græsset frosset.

Planterne i plantekuvøsen var dækket af 2 lag tyndt afdækningsplast, og varmeenheden med blæser og varmelegeme startede ved 15-tiden. Der har været 25 Watt på hele natten.

Klokken 9 her til morgen var det tåget, og temperaturen i drivhuset var 1,44 grader. I plantekuvøsen var der 5,62 – altså en forskel på ca. 5 grader.

Der er 3 trin på varmen, men kun det første har været tændt. 25 Watt i  16 timer er 0,4 kilowatttime og dermed ca. 90 ører.

Elektricitet er den dyreste varmekilde i et drivhus, men vinder i det lange løb fordi det er let at styre, så det kun bruges når det er nødvendigt. Og så er der den sikkerhed, at hvis det pludselig bliver frost uden at det var meldt, så er man sikret.

Opbevaring af sommerblomster i drivhuset om vinteren

Sommerblomster, Pelargonier, Fuchsia osv tåler ikke frost og skal helst stå i en vindueskarm vinteren over. De fylder meget, efterhånden som der kommer flere forskellige til, og hvad gør man så?

Drivhuset er ikke en løsning, med mindre man finder en form for varme. Det kan hurtigt blive dyrt, men der er en mellemvej, plantekuvøsen, som du kan læse mere om her. Det drejer sig om et lille drivhus i drivhuset, elektrisk opvarmet og termostatstyret.

Jeg blev inspireret af Freddy og har lavet min egen udgave, på mange punkter mere primitiv, fordi styringen måske tog overhånd.

img_8226

Her er en tom ramme, hvor der dyrkes i om sommeren. Den sorte slange er en del af et varmelager i gulvet, hvor der gemmes solvarme, nu med luft i stedet for vand. Der måles temperatur i luften i drivhuset, i plantekuvøsen, i gulvet og i udblæsningen fra varmelageret.

img_8228

Varmeapparatet er køleren fra en bærbar, i den blanke firkant sidder 2 effektmodstande, der hver afgiver 25 Watt ved 12 volt.

img_8229

En løs bænk til planterne og et stativ, så de kan dækkes med plastic.

img_8232

En skøn blanding af lidt af hvert. Når vejret er frostfrit tager jeg plastic’en af, så de får mest muligt lys.

Styring

Styringen er et selvskrevet program i en Arduino mikroprocessor. Den styrer solfangeren og lagring af varme i gulvet, og sætter varme på om natten, i 3 trin, så der hverken bliver for koldt eller varmt. Indtil nu, i begyndelsen af december 2016, har der været frostnætter, men 25 Watt kan sagtens klare at holde det frostfrit, og så taler vi om 75 øre i døgnet.

De nærmere detaljer får du på min anden hjemmeside, Plantevejledning, i løbet af en god ugestid…..