Så er der lagt kartofler i drivhuset

Der er lovet streng vinter den næste uge eller 2, men solen skinnede, der var 20 grader i drivhuset og kartoflerne havde fine spirer, og det kriblede efter at komme igang.

Jeg har bede i drivhuset, 3 terrassebrædder høje, med en blanding af spagnum og kompost. Sidste år havde jeg lidt elektrisk varme i bunden, men det hjalp ikke noget. Jord er en dårlig varmeleder, det var tydeligt at se da kartoflerne kom op – det gjorde de først langs kanterne, hvor varmen fra luften i drivhuset kan hjælpe lidt.

Her er et billed fra sidste år, kartoflerne er endnu ikke kommet op i midten af bedet, det gjorde de så senere. Mod kanten af drivhuset, til højre i billedet, er planterne lavere, fordi der er lidt koldere.

Så jeg besluttede at prøve med lidt luftvarme i bunden af bedet. Under taget er der varmeslanger fra et opgivet solfangeranlæg, men resterne kan bruges.

Først blev bedet tømt for kompost:

Dernæst lidt varmeslanger, såkaldte omrør, beregnet til at have vandrør i:

Kartoflerne er spiret i lys og har fine spirer:

De blev lagt lidt tæt:

Der blev ikke fyldt op med kompost, den nye top skal i lys, så den kan bestille noget, og jeg vil lægge kompost på efterhånden som de gror – svarende til at hyppe kartofler på friland.

Nu mangler der lige at koble en blæser til slangerne i bedet, og en styring, så blæseren kører når der er varmere i luften end i beddet.

Tomat kimplanter under Ikea Växer vækstlys

Nu er de små tomatplanter 3 uger gamle, har fået rigtige små blade og gror så det kan ses fra dag til dag. Ikea Växer er kun på 10 Watt, men giver alligevel så meget lys, at kimplanterne ikke strakte sig og blev tynde, selv om der har været meget gråvejr.
De strækker sig efter lyset fra Växer, men når solen skinner ved de godt, hvad der er den ægte vare…

Nu er det tid at få dem pottet op, desværre lover vejrudsigten stærk frost den kommende uge, så de må vente lidt med at komme ned i drivhuset.

Så er der sået tomater

Små, søde kimplanter af tomat, sorterne Sungold, Supersweet og en pæretomat – de to første fra Thompson & Morgan i England. Spireprocenten er god, for Sungold 160%, det skal forstås på den måde, at der er 10 frø i en pose, men der var 16, og de spirede alle. Supersweet spirer med 60%, og det kunne være bedre, men der er ikke plads til flere i drivhuset, så pyt.

Her er de fotograferet medens de endnu sover.

Og her en times tid efter der er tændt for vækstlyset, en 10 Watt fra Ikea – den kommer jeg tilbage til. Tomatlingerne har slået kimbladene ud, så de kan åbenbart godt lide lyset.

Nu går vi en herlig tid imøde….

Vinterdyrkning i drivhus

De foregående år har jeg haft salat i drivhuset om vinteren, salaten blev sået og spist af snegle, så der var lidt tomt da tomater og andet blev ryddet.

Et optimistisk forsøg på et sent hold spidskål blev ikke rigtig til noget – ud over kålsommerfugle. Men da de nederste, hullede blade var renset af blev de plantet ind i drivhuset.

Savojkål til venstre, spidskål til højre. Får vi en mild vinterhar de dannet hoved til foråret, bliver det meget frost vil de blomstre, og så kalder jeg det bare broccoli.

Nu mangler jeg lige at så et hold ærter inden døre, til udplantning i det andet bed, så er der tidlige ærter til foråret.

Kig efter i din køkkenhave, om der gemmer sig et eller andet brugeligt, eller noget, der har sået sig selv, og plant det ind i drivhuset – det koster ikke noget…..

Ikea Växer LED lamper til vækstlys

Markedet for LED lamper til vækstlys er rodet, det er svært eller umuligt at finde tal for hvor meget fotosynteseaktivt lys, målt i µE/s/m2, de enkelte lamper giver. Ikea har LED lampen Växer i 2 udgaver, 6 og 10 Watt, og på hjemmesiden angives lysstyrken i Lumen, hvilket er noget vrøvl når det drejer sig om plantevækst. På emballagen står dog PPF:6µE og 12µE – nærmest som om man ikke ved hvad det er.

Jeg har kontaktet Ikea, men ikke fået svar.

De 2 lamper er:

Växer 6W, PPF:6µE, lysstyrke 400 lm, 4000K, højde 30 cm og dækker så et areal på 25 cm i diameter, pris 79 kr.

Växer 10W, PPF:12µE, lysstyrke 800 lm, 4000K, højde 30 cm og dækker så et areal på 25 cm i diameter, pris 99 kr.

Det første, man lægger mærke til er, at for 20 kr ekstra får man den dobbelte lysstyrke, og den næste tanke er: hvorfor producere 6W udgaven?

Begge lamper anbefales at hænge i 30 cm højde, og dækker så 25 cm i diameter. Regner man lidt på det dækker hver lampe et areal på 491 kvadratcentimeter, og spredevinklen er 45 grader.
Prisen taget i betragtning er det ikke så galt, og lamperne er sikkert tænkt som tilskudslys til en enkelt potteplante. Men laver man selv planter til drivhuset skal der et større areal til, og lidt mere regning giver 20 lamper pr. kvadratmeter, og så er økonomien en helt anden.

Med 20 lamper pr. kvadratmeter fås henholdsvis 120µE og 240µE pr. kvadratmeter pr. sekund. Til hobbybrug vil man få et godt udbytte af 80-100µE, 120 er mere, end der bruges i erhvervet, og 240 er helt tosset.

Hvis 10W lampen skal give det samme lys som 6W skal den hænge i 42,5 cm højde og dækker så et areal på 35 cm i diameter, svarende til 984 kvadratcentimeter og ca. 10 lamper pr. kvadratmeter.

Vil man have 100µE pr. kvadratmeter, og det vil give et fornuftigt resultat, så skal der bruges 16 stk 6W, og de koster 1264 kr, eller 8 stk 10W, og de koster 792 kr.

Min konklusion

Ikea tænkte vist mere på elektronik end planter, da de planlagde disse lamper. Lampen på 6W er alt for dyr i forhold til hvad man får i 10W lampen.
Vil man bruge disse lamper er 8 stk 10W pr kvadratmeter passende, og de skal hænge i 45 cm, højde.

LED vækstlampe, afstand til planter

Der er meget, jeg ikke forstår om de LED vækstlamper, der sælges til hobbygartnere.  En tilsyneladende meget populær lampe er en 36 Watt med lidt forskellige farvesammensætninger.

Lampen hedder 36 Watt, forhandles flere steder, men det faktiske strømforbrug opgives til ca. 18 Watt. Hvorfor er lampen så ikke betegnet som en 18 Watt lampe?

Lampen udsender lyset i 120 grader, og anbefalet højde over planterne er 30 – 150 cm. Der angives ikke lysstyrke i fotosynteselys i de forskellige højder, men det er da tilladt at regne lidt på det.

Med 120 grader og 30 cm højde lyser lampen på et areal på 0,848 kvadratmeter og 1,04 meter i diameter.

Med 50 cm højde er arealet 2,36 kvadratmeter og 1,73 meter i diameter.

Med 75 cm højde er arealet 5,30 kvadratmeter og 2,60 meter i diameter.

Og med 150 cm er arealet 21,2 kvadratmeter og 5,20 meter i diameter.

 

Nu har jeg en fortid med at måle sådan noget, og jeg ved, at selv om arealet er 21 kvadratmeter kan lyset være koncentreret på betydelig mindre midt i feltet, men så er de 120 grader spredning misvisende.

Så hvornår får forbrugerne reelle oplysninger om strømforbrug og fotosynteseaktivt lys?

 

LED lys og plantevækst

Om vinteren er der for lidt lys til plantevækst, og hvilken lyskilde skal man så vælge? For hobbygartnere er der næsten kun LED lamper, de findes med forskellige farvesammensætninger og oplysninger om hvordan farverne påvirker plantevæksten.

I erhvervet bruges der HPS lamper, højtryksnatrium, i 750 og 1000 Watt’s udgaver. LED lamper har mindre effekt og er kølet med blæsere. LED lamper er dyre i anskaffelse, men billigere i brug, og de har den maksimale effekt med det samme, medens f. eks. Philips 1000 Watt lampe først er oppe på fuld effekt efter 7-8 minutter.

Synligt lys består af alle farver, regnbuen viser det. Planter bruger de røde og blå farver i fotosyntesen, og i mindre grad gul og grøn.

I det amerikanske tidsskrift Greenhouse Grower er der en artikel om HPS kontra LED, den kan læses her . Stiklinger af pelargonier, impatiens og petunia blev rodet under HPS lampe og LED med sammensætningerne rød og blåt i procent: 100R:0B, 85R:15B og 70R:30B.

Der var ingen forskel på roddannelse, vækst, tid til blomstring eller mængden af blomster. HPS giver det meste lys i 570-600 nm, den røde LED var 635 nm og den blå 450 nm – alligevel var der altså ingen forskel.

Der blev givet samme mængde fotosynteseaktivt lys, 70 µeinstein pr. m2*s. Det daglige energiforbrug var for HPS 3,01 kWh, for 100R:0B 3,29 kWh og for 70R:30B 4,06 kWh. LED lamperne brugte altså mere energi end HPS lamperne, og det skyldes, at de har blæserkøling for at holde temperaturen nede på den lysende del. Blæserne stod for 37-45% af energiforbruget i LED.

Konklusion

Forsøget blev udført i 2013, der er sket en udvikling i LED siden da, men da der i sådan et forsøg er brugt de bedste på det tidspunkt, så svarer det nok til det, der kan købes til hobbybrug idag.

Farvesammensætningen havde ingen betydning for rodning, vækst og blomstring af stiklinger.

LED lamper var dyre i brug fordi de indbyggede blæsere bruger meget energi, brug derfor flere mindre lamper i stedet for en stor med blæser.

 

 

 

Efterårsbønner i drivhuset

Jeg plejer at have stangbønner i drivhuset om foråret, men de første blomster sætter aldrig bønner, så nu vil jeg prøve med stangbønner her i efteråret.

Og hvor får man så lige nogle stangbønner fra?

Mellem ukrudt og chrysanthemum står der nogle pralbønner, de blev sået sent og vil ikke blive til noget på friland.

Her stod der tomater, nu er der pralbønner, 4 i hver klump. Det var lidt vanskeligt at sno dem ud af riogitteret, men det gik.

Om man kan klippe store stangbønner ned og plante dem ind i drivhuset? Tja, man kan da prøve, for de giver ikke noget på friland fra nu af, og det er min erfaring af stangbønner i drivhuset hurtigt bliver til en jungle.

Tidlige sukkerærter i drivhuset

Sukkerærterne blev sået i efteråret, og har groet meget langsomt gennem vinteren. Nogle af bladene er spist som salat, så de har haft det hårdt. Der har været ned til 3 graders frost, så det kan de åbenbart tåle.

Tidlige stangbønner i drivhuset blomstrer, men der kommer ikke noget ud af det før humlebierne vågner.

Ærterne blomstrede for en god uge siden, men ville der komme noget ud af det?

Ja, der kommer noget ud af det, og nu skal klumpen af ærteplanter forsigtigt skilles ad.

Til efteråret skal der sås mange ærter, for det er da stort at have sukkerærter en uge ind i april.

Nu blomstrer jordbærrene i drivhuset, og det er ikke for sent at prøve

Drivning af jordbær i drivhuset giver modne bær i slutningen af april, og hele maj måned. Det er ikke svært, myrerne sørger for bestøvning, så de skal bare vandes.

Mine jordbær står i altankasser, der hænger over tomaterne, og da tomaterne ikke er så store endnu, så går det nok – ellers er det et luksusproblem.

Begyndelsen var ikke for god, hjortene brød ind og gnavede jordbærplanterne helt i bund, men de har åbenbart groet nok i løbet af den milde vinter, så de dannede blomster.

Jeg har 4 altankasser med jordbær, og de plejer at give til Ellen’s morgenmad. Pas på med de lange altankasser, de er meget tunge at løfte op.

De 2 af kasserne blev først sat ind igår, den ene ses her i forgrunden, og de blomstrende i baggrunden.

Har du jordbær i haven så grav nogle planter op og prøv, store urtepotter kan bruges i stedet for altankasser.

Pas på med vanding, de bruger en del vand.