Måling af vandindholdet i jord, jordfugt

Vandindholdet i jord, eller jordfugt, kan måles på flere måder, og det skulle gerne resultere i automatisk vanding, så drivhuset og haven kan være alene hjemme i ferien.

I det følgende er jord og spagnum det samme, altså målingerne kan gøres både i haven og i drivhuset.

En Arduino, eller lignende mikroprocessor, er et godt udgangspunkt og så er der 2 måder at måle jordfugt på: elektrisk modstand eller kapacitans i en kondensator i jorden.

Kondensator

En elektrisk kondensator består af 2 plader, der er elektrisk ladet. Afhængig af, hvor tæt pladerne er på hinanden og hvad der er imellem pladerne kan kondensatoren lade forskellige mængder elektricitet. Det kan en Arduino måle, men i praksis er det ikke let. Princippet fungerer i en berøringsfølsom skærm og en pegeplade, men her er det enten-eller, og ikke hvor meget.

Kondensatorprincippet har den fordel, at der ikke sendes strøm direkte gennem jorden. Til gengæld er det svært at få til at fungere – efter hvad jeg kan læse mig til på nettet.

Elektrisk modstand

Den elektriske modstand i jord måles med elektroder: 2 stykker uisoleret elektrisk ledning 5-10 cm lange og med 2-3 cm afstand. Sender man strøm igennem vil jorden lede bedre jo mere vandindhold, der er. Men, der vil også ske en opløsning af ledningen, hvis det er kobber, og der vil dannes ilt og brint omkring ledningerne.

Laves elektroderne af rustfri stål er man ude over problemet med opløsning, og ilt/brint klares ved kun at sende strøm igennem under 1 sekund, og skal det være helt fint kan der byttes om på plus og minus hveranden gang.

En måling pr. time er rigeligt til at styre vanding.

Målingerne, både via kondensator og elektrisk modstand, vil ændre sig efterhånden som der dannes mange rødder, der virker som ledninger, men det er til at leve med, for samtidig øges planternes vandforbrug efterhånden som de bliver større, så hvis det skal fungere optimalt skal der tages hensyn til dette.

Rent praktisk

Jeg satte rustfri skruer i klemme mellem 2 stumper træ, og varmede hovederne op med en ukrudtbrænder. Når de begynder at skifte farve kan der smeltes loddetin i kærven, stikke et stykke ledning med kort, uisoleret ende i loddetinnet og så holde det stille medens det afkøler.

3 skruer med ledning blev limet fast til en stump plastic, så de har samme afstand og lodningen forstærkes lidt med lim.

I efteråret blev det lagt ned midt i en bed i drivhuset, hvor der er dyrket salat hen over vinteren. Til foråret skal der tomater i beddet, uden at forstyrre spagnum’en omkring skruerne, og så først begynder jeg at måle og automatvande.

De 3 skruer er for at kunne måle gennem mere eller mindre spagnum.

Mere om hvad målingerne bruges til senere……

Overvintring af Fuchsia

Ved temperaturer under 4 grader er Fuchsia løvfældende, smider alle blade og kan opbevares vinteren over i mørke og frostfrit.

De foregående år har køkkenet været fuld af planter vinteren over, og der kan godt blive lidt trættende i længden, især når der kommer bladlus med ind.

Nogle opstammede Fuchsia var efterhånden blevet for store, så i første omgang kom de i drivhuset i efteråret. Da det begyndte at blive koldt smed de alle bladene, og så lagde jeg dem ned i den lille kælder med Georginer.

Nu er vinteren ved at være ovre, og hvordan er det så gået?

Lange skygger i den blege forårssol, og Fuchsia med bare grene.

Men der er liv – selv om det er et lidt uskarpt udsnit kan det ses, at der er små lysegrønne knopper i bladhjørnerne. De fik lidt vand og blev lagt ned igen, når natterosten er forbi kommer de ned i drivhuset.

I gamle dage overvintrede man Pelargonier på samme måde på herregårdene. Om efteråret blev de skåret ned og alle blade pillet af, derefter blev de lagt i kule med halm over til beskyttelse mod frost. Det var da værd at prøve til efteråret, og erstatte halm med hvad der er til rådighed.

Overvintring af Georgine Dahlia knolde

Georginer Dahlia tåler ikke frost, og de har også svært ved at komme igennem en mild vinter, for så er der stor fare for at de rådner.

Når overskriften somme tider er lidt mærkelig skyldes det, at nogle søger på georginer og andre på dahlia, og begge skulle gerne gå igennem.

Mine georginer ligger i en lille kælder i garagen. Næsten hele vinteren har der været åbent så de ikke fik fugt og mugner. De kan tørre lidt ud og blive runkne, men det betyder ikke noget.

Der har lige været en periode med frost, og låget til kælderen har været lukket, så nu var det spændende at se hvordan knoldene har klaret det.

Et kig ned i kælderen, der er lidt svamp på snitfladen af de gamle stængler, men ellers ser det fint ud. Store husedderkopper kan også lide kælderen.

Her er en af planterne fotograferet i solen, med en klat sne i baggrunden. Knoldene ser fine ud, de er ikke tørret meget ind, så det tegner godt for den kommende sæson.

Måske skulle du overveje at anskaffe et rio-net. Jeg så sidste sommer et bed med georginer, hvor der var lagt et rio-net på jorden efter knoldene var sat, og så hævet op i en passende højde på stokke, efterhånden som georginerne voksede. Det er en smart måde at binde op på.

 

Bosch kompostkværn AXT 22 D

Jeg har fået en kompostkværn, Bosch AXT 22 D, og her er lidt om mine erfaringer med den, og det skal ikke opfattes som en reklame.

Der findes 2 systemer i kompostkværne, en roterende valse, der knuser og skærer i stykker, og en roterende kniv. Jeg valgte en kompostkværn med valse, fordi jeg har mange grene.

Der er kraftigere motorer i kompostkværne nu, og de bruger meget strøm. Mange kræver 16 ampere sikringer på 230 volt – jeg har kun 10, så det begrænsede udvalget.

Køber du en kompostkværn skal du have en kraftig forlængerledning, den almindelige kabelrulle klarer det ikke.

Ud fra diverse test faldt valget på Bosch AXT 22 D, og den blev købt hos Netbyggemarked, der var billigst på det tidspunkt.

Selve leveringen blev lidt bøvlet, den blev fejlleveret 2 gange, det var ikke Netbyggemarkeds skyld og de endte med at hente den med fragtmand og levere hos mig.

Kompostkværnen i brug

Man skal lige lære den at kende, men så går det også fint. Bløde ting og småting kan den ikke fange med valsen, men smågrene fungerer fint.

Valsen har tværgående knive, der går mod en trykplade. Pladen kan justeres, men sættes den for hårdt mod valsen slides både plade og knive.

Lyden på videoen af valsen er høj fordi jeg stikker apparatet halvvejs ned i maskinen, står man ved siden af er det ikke noget problem.

Trykpladen er fjederbelastet, så hvis der kommer for tykke grene i kværnen giver den efter. Man finder hurtigt ud af, at en blanding af tykke og tynde ting ikke er en god ide, de tynde bliver ikke skåret over, men får dog så meget, at de knækker sammen. Det pæneste resultat fås med ting af samme tykkelse.

Jeg har 6 store Sommerfuglebuske, og det var en fornøjelse at køre det afklippede gennem kværnen.

Sådan ser resultatet ud, jeg har meget af det og laver en kompost, der er helt fri for ukrudtfrø og som minder om spagnum – fin til at bruge i drivhuset.

Flisen opsamles i en kurv, og den skal rystes lidt en gang imellem, eller topper det op og lukker kniven, men det er nu ikke et problem.

Alt ialt er det en god maskine, og jeg er godt tilfreds med den.

Kimskimmel, væltede kimplanter

Man har købt frø, sået og der kommer de dejligste kimplanter ud af det – men efter et par dage begynder de at vælte og visne, hvad er der galt?

Der er 2 ting galt, en svamp, der hedder Pythium, og overvanding, og overvandingen er skyld i Pythium angrebet.

Alle svampe danner sporer (en enkelt gør ikke), der fungerer som frø. Slægten Pythium danner zoosporer, der er små sporer med en lille hale, så de kan svømme. De kan så “smage” sig frem til en kimplante, svømmer hen til den og inficerer den.

At svømme kræver vand, og mine kimplanter var tørre, og fik for meget vand, og så gik det galt. Der er ikke noget at gøre, andet end at lade jorden tørre ud.

Kimplanter af Wasabi, med kimskimmel ved de røde pile.

At så planter er en balance mellem det vand, som frøet skal have for at spire, og det vand, som kimskimmel kræver. Hvis jeg havde vandet nedefra ved at dyppe potten i vand, var det sikkert ikke sket.

Kimskimmel kan også skyldes andre svampe, og endda bakterier, men forløbet er det samme.

Overvintring af Margerit og Spansk Margerit

Det var ikke min mening at overvintre Margerit og Spansk Margerit, men efter den første nattefrost var der stadig liv i dem, så jeg tog en af hver og satte i en potte, klippede dem ned og ind i plantekuvøsen.

Jeg er blevet rigeligt belønnet.

Her er den Spanske Margerit, mange finde skud, der snart bliver til stiklinger og et nyt bed i sommerhaven.

Margerit’en har endnu flere skud, 50-60 stykker, så med lidt held får vi en flot have til sommer.

Amaryllis med blomsterknopper

Det går langsomt, for de står køligt, men 2 amaryllisløg kommer hver med en blomst og 2 kommer med 2. Jeg har opgivet at holde regnskab med farver, så det bliver spændende at se hvad der kommer….

Så er der rod på tomatstiklingerne

Tomat har let ved at slå rod, de stiklinger, jeg satte i vand for en uge siden, har nu små rødder eller er lige ved at få det.

Rødder dannet i vand er meget skøre, og brækker let af. De fungerer heller ikke rigtigt, da de ikke danner rodhår. Rodhår er de enkelte celler på rodens overflade, der vokser ud i en lang pølse og dermed øger rodens overflade mange gange.

At sætte stiklinger i vand kan være en måde at komme igennem den kritiske overgang indtil der er rødder, men så skal de også i spagnum.

Her er de sat inden for en havedør, så de får masser af lys og kan begynde at gro.

Strengt taget er det noget skravl, og de skal kun bruges til at lave sideskud, der så er den kommende tomatsæsons planter – jeg glæder mig.

Så er tomatsæsonen startet – i et syltetøjsglas

Egentlig startede tomatsæsonen i efteråret, med 4 sideskud i 2 potter. De har så groet hele vinteren i vinduet og er blevet lange og blege. Næste tomatsæson startede med at klippe stænglerne i stykker og sætte dem i vand i et syltetøjsglas.

De ser noget pjevsede ud, men bare vent til forårssolen kommer….

Sorten er Sungold, den er F1 og derfor overvintrer jeg den som planter.

Vinterdyrkning i drivhus uden plantelys

Kan man dyrke i drivhuset om vinteren uden plantelys? Sommerblomster kan jo ikke tåle frost, så det bliver vel dyrt i opvarmning?  Ikke nødvendigvis, i hårde vintre med lange perioder med 15-20 graders frost går det nok ikke, men hvad med at tage chancen?

Som tidligere beskrevet har jeg en lille plantekuvøse, blot en ramme med løst plast, der bliver taget af i milde perioder og varme dage. Med 25 Watt kan der holdes en forskel på 5 grader mellem plantekuvøse og drivhus. Og det skal lige slås fast, at der er samme temperatur i drivhuset som udenfor.

Trives planterne så?

Her er plantekuvøsen, ret primitiv, blot et stativ hvor plastikken kan trækkes over. Ole’s Pelargonium, i midten blomstrer, så der er overskud.

Et nærbillede af en Spansk Margerit – hvis de skud bliver til stiklinger er der rigeligt til haven.

I den modsatte side står en almindelig Margerit, den er også fuld af stiklinger. De hvide blomster er en Bacoba, den blomstrer bare.

Ærterne ligner noget, der trænger til et par pinde, de står lidt for sig selv, uden varme – vi spiser bladene i salat.

Salaten begynder så småt at sætte farten op, jeg klipper blade af, det ses på de bageste. Imellem salaten er der små dildplanter, og helt til venstre et glimt af jordbær i altankasser. Der er ikke varme på salaten, og de har haft 6 graders frost i drivhuset.

Plantelys

Der kommer ikke meget lys gennem plast, men alligevel ser de ud til at trives. Jeg har reserveglas til drivhuset, og de skal bruges i en bedre plantekuvøse, der også skal bruges til tidlig udplantning af tomater.

Indtil nu vil jeg hellere bruge lidt strøm på varme, end på plantelys – også fordi det man kan købe er for dyrt og giver for lidt lys. Skulle der nu være en forhandler, der føler sig provokeret, så kom gerne med spektrum og PAR-målinger, så kan vi tage den derfra, og gerne i fuld offentlighed.