Martagonliljer

Der er ikke mange steder at købe Martagonliljer, og de er meget dyre. Jeg fandt en rimelig pris hos Lundhede . De blev afsendt igår og kom med posten i formiddags, så det kan altså lade sig gøre.

Efter hvad jeg kan se så gror Martagonliljer i plænen uden problemer, vores plæne er meget tynd hvad græs angår, så det bliver spændende. De skal have jord med god dræning, lige som alle andre løgvækster, så det krav er fuldt ud opfyldt her på matriklen

Først gravede jeg et hul, en god trillebørfuld. Det er lidt svært at se, men der er ca. 10 cm sandmuld og derunder gult sand.

Så en trillebørfuld kompost, og så er bunden lagt – helt bogstaveligt.

2 cm sand til at dræne bunden af løget, og derefter blev der fyldt op med det sand, jeg havde gravet op.

Jeg købte 4 stk. , men i den ene pose var der 2 lidt mindre, og det skal jeg ikke klage over. Løgene var sunde og levende at se på.

Efter endt arbejde så det sådan ud, og det ligner ikke en plantning af liljer til 45 kr stykket. Det gule sand foroven hæmmer ukrudtet, og under løgene er der en halv meter kompost – så kan de selv sætte rødderne der, hvor det passer.

Vi glæder os til at se resultatet til sommer.

Så er der planter tomat og agurk i plantekuvøsen

Det er alt for tidligt at plante tomater i drivhuset, men i plantekuvøsen, med lidt elektrisk varme om natten, så går det måske.

Salat og ærter blev sået i drivhuset i efteråret, og vokser så det er en lyst. De varmekrævende, som tomat og agurk, kan ikke klare sig med 6 grader om natten og på gråvejrsdage, der skal mere til.

Plantekuvøsen er ca. 150 x 50 cm og 45 cm høj, fyldt med en blanding af kompost og spagnum. Ti cm over bunden ligger en varmetråd på ca. 12 Watt, og i luften en varmetråd på ca. 20 Watt.

På sydsiden er en glasrude og resten dækkes af et løst stykke plast, der kan tages af når solen skinner.

Kimplanterne gror, og uden for billedet står 2 tomatplanter, overvintrende Sungold.

Overvintringsprogrammet er ændret, så det nu styrer plantekuvøsen. Varmen tænder ved temperaturer under 15 grader, og går temperaturen over 20 grader i plantekuvøsen starter og blæser, der blæser køligere luft ind fra drivhuset.

Selve varmen kommer jeg tilbage til…..

Så er der lagt kartofler i drivhuset, i højbed i stedet for spande

Endelig er der lagt kartofler i drivhuset, og i år har jeg kasseret de sorte spande og lagt dem i et højbed i en blanding af spagnum og kompost. Det blev for bøvlet med spandene.

Kartoflerne blev lagt til spiring i juleferien og har fine kompakte spirer. Nu er kartoflerne grønne, da de jo skal spire i lys, de er giftige at spise, men også giftige over for svampesygdomme, så det grønne er godt nok. Det giftige kommer ikke med over i de nye kartofler.

Det er for tidligt at dyrke kartofler i drivhuset, mange nætter er temperaturen nede på 3-5 grader, men der er lagt et varmekabel i bunden af højbedet, og det luner lidt. Jeg kender ikke den nøjagtige effekt af varmekablet, men omkring 12-15 Watt – det er hjemmelavet, og modstanden i det betyder meget for hvor meget strøm, det tager.

Læggekartoflerne er ret små, og efter billedet blev taget blev de dækket med spagnum.

I begyndelsen af maj er der nye kartofler….

Måling af vandindholdet i jord, jordfugt

Vandindholdet i jord, eller jordfugt, kan måles på flere måder, og det skulle gerne resultere i automatisk vanding, så drivhuset og haven kan være alene hjemme i ferien.

I det følgende er jord og spagnum det samme, altså målingerne kan gøres både i haven og i drivhuset.

En Arduino, eller lignende mikroprocessor, er et godt udgangspunkt og så er der 2 måder at måle jordfugt på: elektrisk modstand eller kapacitans i en kondensator i jorden.

Kondensator

En elektrisk kondensator består af 2 plader, der er elektrisk ladet. Afhængig af, hvor tæt pladerne er på hinanden og hvad der er imellem pladerne kan kondensatoren lade forskellige mængder elektricitet. Det kan en Arduino måle, men i praksis er det ikke let. Princippet fungerer i en berøringsfølsom skærm og en pegeplade, men her er det enten-eller, og ikke hvor meget.

Kondensatorprincippet har den fordel, at der ikke sendes strøm direkte gennem jorden. Til gengæld er det svært at få til at fungere – efter hvad jeg kan læse mig til på nettet.

Elektrisk modstand

Den elektriske modstand i jord måles med elektroder: 2 stykker uisoleret elektrisk ledning 5-10 cm lange og med 2-3 cm afstand. Sender man strøm igennem vil jorden lede bedre jo mere vandindhold, der er. Men, der vil også ske en opløsning af ledningen, hvis det er kobber, og der vil dannes ilt og brint omkring ledningerne.

Laves elektroderne af rustfri stål er man ude over problemet med opløsning, og ilt/brint klares ved kun at sende strøm igennem under 1 sekund, og skal det være helt fint kan der byttes om på plus og minus hveranden gang.

En måling pr. time er rigeligt til at styre vanding.

Målingerne, både via kondensator og elektrisk modstand, vil ændre sig efterhånden som der dannes mange rødder, der virker som ledninger, men det er til at leve med, for samtidig øges planternes vandforbrug efterhånden som de bliver større, så hvis det skal fungere optimalt skal der tages hensyn til dette.

Rent praktisk

Jeg satte rustfri skruer i klemme mellem 2 stumper træ, og varmede hovederne op med en ukrudtbrænder. Når de begynder at skifte farve kan der smeltes loddetin i kærven, stikke et stykke ledning med kort, uisoleret ende i loddetinnet og så holde det stille medens det afkøler.

3 skruer med ledning blev limet fast til en stump plastic, så de har samme afstand og lodningen forstærkes lidt med lim.

I efteråret blev det lagt ned midt i en bed i drivhuset, hvor der er dyrket salat hen over vinteren. Til foråret skal der tomater i beddet, uden at forstyrre spagnum’en omkring skruerne, og så først begynder jeg at måle og automatvande.

De 3 skruer er for at kunne måle gennem mere eller mindre spagnum.

Mere om hvad målingerne bruges til senere……

Overvintring af Fuchsia

Ved temperaturer under 4 grader er Fuchsia løvfældende, smider alle blade og kan opbevares vinteren over i mørke og frostfrit.

De foregående år har køkkenet været fuld af planter vinteren over, og der kan godt blive lidt trættende i længden, især når der kommer bladlus med ind.

Nogle opstammede Fuchsia var efterhånden blevet for store, så i første omgang kom de i drivhuset i efteråret. Da det begyndte at blive koldt smed de alle bladene, og så lagde jeg dem ned i den lille kælder med Georginer.

Nu er vinteren ved at være ovre, og hvordan er det så gået?

Lange skygger i den blege forårssol, og Fuchsia med bare grene.

Men der er liv – selv om det er et lidt uskarpt udsnit kan det ses, at der er små lysegrønne knopper i bladhjørnerne. De fik lidt vand og blev lagt ned igen, når natterosten er forbi kommer de ned i drivhuset.

I gamle dage overvintrede man Pelargonier på samme måde på herregårdene. Om efteråret blev de skåret ned og alle blade pillet af, derefter blev de lagt i kule med halm over til beskyttelse mod frost. Det var da værd at prøve til efteråret, og erstatte halm med hvad der er til rådighed.

Overvintring af Georgine Dahlia knolde

Georginer Dahlia tåler ikke frost, og de har også svært ved at komme igennem en mild vinter, for så er der stor fare for at de rådner.

Når overskriften somme tider er lidt mærkelig skyldes det, at nogle søger på georginer og andre på dahlia, og begge skulle gerne gå igennem.

Mine georginer ligger i en lille kælder i garagen. Næsten hele vinteren har der været åbent så de ikke fik fugt og mugner. De kan tørre lidt ud og blive runkne, men det betyder ikke noget.

Der har lige været en periode med frost, og låget til kælderen har været lukket, så nu var det spændende at se hvordan knoldene har klaret det.

Et kig ned i kælderen, der er lidt svamp på snitfladen af de gamle stængler, men ellers ser det fint ud. Store husedderkopper kan også lide kælderen.

Her er en af planterne fotograferet i solen, med en klat sne i baggrunden. Knoldene ser fine ud, de er ikke tørret meget ind, så det tegner godt for den kommende sæson.

Måske skulle du overveje at anskaffe et rio-net. Jeg så sidste sommer et bed med georginer, hvor der var lagt et rio-net på jorden efter knoldene var sat, og så hævet op i en passende højde på stokke, efterhånden som georginerne voksede. Det er en smart måde at binde op på.

 

Bosch kompostkværn AXT 22 D

Jeg har fået en kompostkværn, Bosch AXT 22 D, og her er lidt om mine erfaringer med den, og det skal ikke opfattes som en reklame.

Der findes 2 systemer i kompostkværne, en roterende valse, der knuser og skærer i stykker, og en roterende kniv. Jeg valgte en kompostkværn med valse, fordi jeg har mange grene.

Der er kraftigere motorer i kompostkværne nu, og de bruger meget strøm. Mange kræver 16 ampere sikringer på 230 volt – jeg har kun 10, så det begrænsede udvalget.

Køber du en kompostkværn skal du have en kraftig forlængerledning, den almindelige kabelrulle klarer det ikke.

Ud fra diverse test faldt valget på Bosch AXT 22 D, og den blev købt hos Netbyggemarked, der var billigst på det tidspunkt.

Selve leveringen blev lidt bøvlet, den blev fejlleveret 2 gange, det var ikke Netbyggemarkeds skyld og de endte med at hente den med fragtmand og levere hos mig.

Kompostkværnen i brug

Man skal lige lære den at kende, men så går det også fint. Bløde ting og småting kan den ikke fange med valsen, men smågrene fungerer fint.

Valsen har tværgående knive, der går mod en trykplade. Pladen kan justeres, men sættes den for hårdt mod valsen slides både plade og knive.

Lyden på videoen af valsen er høj fordi jeg stikker apparatet halvvejs ned i maskinen, står man ved siden af er det ikke noget problem.

Trykpladen er fjederbelastet, så hvis der kommer for tykke grene i kværnen giver den efter. Man finder hurtigt ud af, at en blanding af tykke og tynde ting ikke er en god ide, de tynde bliver ikke skåret over, men får dog så meget, at de knækker sammen. Det pæneste resultat fås med ting af samme tykkelse.

Jeg har 6 store Sommerfuglebuske, og det var en fornøjelse at køre det afklippede gennem kværnen.

Sådan ser resultatet ud, jeg har meget af det og laver en kompost, der er helt fri for ukrudtfrø og som minder om spagnum – fin til at bruge i drivhuset.

Flisen opsamles i en kurv, og den skal rystes lidt en gang imellem, eller topper det op og lukker kniven, men det er nu ikke et problem.

Alt ialt er det en god maskine, og jeg er godt tilfreds med den.

Kimskimmel, væltede kimplanter

Man har købt frø, sået og der kommer de dejligste kimplanter ud af det – men efter et par dage begynder de at vælte og visne, hvad er der galt?

Der er 2 ting galt, en svamp, der hedder Pythium, og overvanding, og overvandingen er skyld i Pythium angrebet.

Alle svampe danner sporer (en enkelt gør ikke), der fungerer som frø. Slægten Pythium danner zoosporer, der er små sporer med en lille hale, så de kan svømme. De kan så “smage” sig frem til en kimplante, svømmer hen til den og inficerer den.

At svømme kræver vand, og mine kimplanter var tørre, og fik for meget vand, og så gik det galt. Der er ikke noget at gøre, andet end at lade jorden tørre ud.

Kimplanter af Wasabi, med kimskimmel ved de røde pile.

At så planter er en balance mellem det vand, som frøet skal have for at spire, og det vand, som kimskimmel kræver. Hvis jeg havde vandet nedefra ved at dyppe potten i vand, var det sikkert ikke sket.

Kimskimmel kan også skyldes andre svampe, og endda bakterier, men forløbet er det samme.

Overvintring af Margerit og Spansk Margerit

Det var ikke min mening at overvintre Margerit og Spansk Margerit, men efter den første nattefrost var der stadig liv i dem, så jeg tog en af hver og satte i en potte, klippede dem ned og ind i plantekuvøsen.

Jeg er blevet rigeligt belønnet.

Her er den Spanske Margerit, mange finde skud, der snart bliver til stiklinger og et nyt bed i sommerhaven.

Margerit’en har endnu flere skud, 50-60 stykker, så med lidt held får vi en flot have til sommer.

Amaryllis med blomsterknopper

Det går langsomt, for de står køligt, men 2 amaryllisløg kommer hver med en blomst og 2 kommer med 2. Jeg har opgivet at holde regnskab med farver, så det bliver spændende at se hvad der kommer….