Drivning af jordbær i drivhus – starten

Sidste år havde vi jordbær i drivhuset fra 1. maj og måneden ud, 1-2 håndfulde om dagen, og det er slet ikke så dårligt.

Planterne står i (for) store altankasser, store urtepotter kan også bruges. Sorten har ikke den store betydning, mine er Korona. De skal plantes i august – september og stå på friland til det er efterår og temperaturen er nede på 10 grader, så skal de i drivhuset og udvikler så blomsterknopper i løbet af vinteren.

013

Altankassen blev fyldt 2/3 med kompost.

016

Der er meget ukrudtfrø i havekompost, så der blev dækket af med et lag ren spagnum.

 

020

Jeg har et lille stykke jordbærvildmark, hvor der var pasende planter.

 

022

Her er visne stængler og gamle blade fjernet, og så er det bare med at vente. der skal ikke gødes, men nok vandes en gang imellem.

 

 

 

 

Myrer på planterne – så har man skadedyr, f. eks. skjoldlus

0071

 

Der var en jævn trafik af myrer op ad vinen, og de sad på bladene. Efter de var pustet af så bladet sådan ud:

0081

Små, nye skjoldlus, som har fundet et sted at være.

Skjoldlus

Skjoldlus er en luseart, der gemmer sig under et skjold (Jeg føler mig lidt dum når jeg skriver sådan noget, for navnet siger det jo). Om foråret kommer der nye skjoldlus ud, og de kryber lidt rundt før de slår sig ned og danner skjold, derefter bliver de siddende. Så skjoldlus på blade er ikke det store problem, det er værre med stokken:

0031

De små, brune knopper på stokken midt i billedet er skjoldlus.

Bekæmpelse af skjoldlus.

Selv om der fandtes sprøjtemidler, og man ville bruge dem, så hjælper det ikke, skjoldet er en god beskyttelse. Vent til vinteren, og brug en halvstiv børste på stokkene, så er det klaret forholdsvis let.

Hvad laver myrerne?

Der er meget sukker i plantesaft, og lus skal suge meget saft for at få proteiner, derofr er sukker et affaldsstof, de udskiller det og myrerne snupper det.

Griffelråd, tomater med sort ende

007

Det er lidt svært at fotografere i modlys, men foroven i billedet er der en klase, hvor alle frugter er sorte i blomsterenden, det ligner råd, men det skyldes calcium mangel.

Calcium mangel hos tomat

Calcium er et næringsstof hos planter, på linie med kalium og magnesium. Calcium er en del af cellevæggen, og indgår i pectinen, det bløde stof mellem de enkelte celler.
Calcium optages med vandet via rødderne, og transporteres i xylemet, nogle meget tynde rør, der transporterer vand opad i planten.

Grifferråd fremmes af plantesække med for lidt kalk, men selv om det er calciummangel i frugterne, har det egentlig ikke noget med calciummangel i tomatplanten som helhed – det har noget at gøre med plantens vandbalance.

Griffelråd

Når bladene fordamper vand trækkes der saft op i planten, og dermed calcium. Frugterne fordamper ikke så meget vand, så de kan let få calciummangel.

Mangler planten vand kan den få calciummangel, Griffelråd. Den behøver ikke at hænge for at mangle vand.

Tomaterne på mit billede har Griffelråd på grund af regnvejr! – jo, hele klasen har Griffelråd, ikke klaserne før eller efter. Det skyldes det ene regnvejr, vi har haft her på Røsnæs, det giver høj luftfugtighed, planterne fordamper ikke vand, og transporterer derfor ikke calcium, og så har vi Griffelråddet.

Hvad kan man gøre?

Der er klare sortsforskelle, hos mig ser det ud til at sorter med mindre tomater klarer det bedre end de storfrugtede sorter.

Hold jorden/spagnum fugtig, brug en planteske, der kan være tørt 30 cm nede.

Lad døren til drivhuset stå åben døgnet rundt  så der kommer gang i planternes fordampning – det er også godt mod gråskimmel.

Bland kalk i jorden/spagnum før du planter – derefter er det for sent.

Det hjælper ikke at sprøjte planterne med kalk, planten kan kun optage calcium via rødderne.

Hvis der er et mørkt, forsænket område med skarp kant er det kun Griffelråd, og man kan roligt skære det væk og spise resten.

Jeg fjerner grønne tomater med Griffelråd, så der er mere til de gode tomater.

 

Sneglesikker dyrkning af salat?

013

Snegle kan ikke kravle rundt om en skarp kant, og hvis underlaget ikke er vandret skal det være glat, så de kan klæbe fast.
Hvis en snegl kryber op ad en stang, og møder et “loft” beklædt med kunstgræs, så kommer den ikke længere – har jeg hørt.

Sneglesikker? bænk til plantesæk

Jeg ved jo ikke om det virker, men 2 stykker lægte af samme længde som bredden af plantesækken, bore et hul tæt ved enderne og skrue en 15 cm skrue igennem. De kommer til at sidde løst, fordi der ikke er gevind hele vejen, men 2 brædder af samme længde som plantesækken ovenpå, og så sidder skruerne fast. Det vakler lidt, men falder ikke.

 

011

Der er skåret 4 lidt større huller i sækken, og plantet 5 Iceberg salat i hvert hul. Så må vi se, hvad der sker.

Salaterne er lidt ranglede (lidt?), det skyldes, at salat helst skal spire ved temperatur under 20 grader, og derfor startede i garagen, inde under bordet, hvor der er lidt køligere-

Kartoffelskimmel, Phytophthora infestans, på tomat i drivhus

002

 

Kartoffelskimmel på tomat

Kartoffelskimmel angriber alle planter i Natskyggefamilien, herunder kartofler, tomat og sort natskygge. Alle dele af planterne kan angribes, også kartoffelknolde. På billedet er det tomater, det går ud over, et typisk angreb med brunt råd – de 2 visne blomster er sandsynligvis også kartoffelskimmel.

Svampen, Phytophthora infestans

P. infestans hører til Oomyceterne, dvs at de danner ægsporer, der kan ligge i jorden i mange år, og smitte modtagelige planter. Indtil for få år siden blev der ikke dannet ægsporer, da det kræver 2 typer af svampen: A1 og A2, og A2 fandtes kun i Mexiko. På få år har A2 bredt sig til hele jorden, og selv om selve dannelsen af ægsporer ikke er almindelig, har det dog ændret udviklingen af kartoffelskimmel radikalt.

Førhen startede årets angreb fra læggeknolde, og da svampen hurtigt dør i knolde var der kun ganske få steder i landet, hvor et angreb kunne startes. Svampen har en meget hurtig epidemi, men før jordsmitten skulle vi normalt ind i august, før sygdommen virkelig eksploderede.
Nu kan der findes angreb i mange kartoffelmarker allerede i juni måned, og det er et stort problem for landmænd.

P. infestans kan kun leve i levende planter, på kartofler sker opformeringen af sygdommen på bladene, og det er sporer herfra, der blæser ind i vores drivhuse og angriber tomater.

Sorter

Der er stor forskel på tomatsorternes modtagelighed, på billedet er det russiske bøftomater, som jeg fik frø af. I resten af huset er der 6-7 forskellige sorter af tomater, men her er der ingen angreb, så russerne ryger ud.

Hvad kan man gøre?

Jeg er nødt til at skrive, at man ikke skal have kartofler i haven, men fjernsmitten er så stor, at det ikke har den store betydning. Er der angreb i kartofler skal man klippe toppen af for ikke at smitte og ødelægge knoldene.

I drivhuset skal der holdes lav luftfugtighed, lad døren stå åben døgnet rundt. Det gør jeg, og har endda gulvvarme, så luften er ekstra tør, og det hjalp ikke. (Jeg er dog fri for gråskimmel).

Om natten afkøles planterne i drivhuset pga udstråling, de kan blive 3-5 grader koldere end luften. Om morgenen stiger temperaturen og luftfugtigheden, og så dannes der dug på frugterne, som stadig er kolde. Sporerne skal have vand for at spire, duggen samles forneden og derfor starter angrebet i blomsterenden. I mit drivhus er der ingen angreb på de nederste klaser, medens alle frugter på de øverste er syge.

Der findes resistente sorter, og det kan ende med at vi kun kan dyrke dem.

Nå jo, det skal vel lige nævnes, at der ikke kan sprøjtes mod sygdommen, men det kunne man vel heller ikke finde på i en have…..

Stangbønner i drivhus

015

Bønner skal have meget varme, og de trives i drivhus. Mine blev sået sidst i marts, og stod stille i en måneds tid, men nu er de ved at vælte huset.

035

Den sidste uges tid har de givet 1,5 kg, og det er et kærkomment indslag her først på sæsonen. De skal lige varmes i lidt smør, så er de gode.

Dyrkning af bønner i drivhus

Der er især 2 ting, man skal passe på. det er min erfaring, at frø af bønner er inficeret med bønnebakteriose, og hvis man sætter frøene (bønnerne) i blød – som anbefalet, så spreder bakteriosen sig, og der kommer ikke planter ud af det. Så dem i let fugtig jord, 20-22 grader, så får man et godt resultat.

I haven laver bønner selv deres kvælstofgødning, ved hjælp af særlige bakterier. Dyrker man dem i spagnum, i drivhuset, så er de bakterier ikke til stede, og planterne mangler gødning – mine gjorde i hvert fald. Lidt blandingsgødning, så blev bladene grønne igen.

Det er lidt svært at plukke mine bønner, for de gror ind imellem tomater, agurk og vindrue, men man lærer at føle sig frem.

Næste hold er sået, og man kan fortsætte til hen på efteråret, så bare spring ud i det.

Lidt om tomater, jordbær og stangbønner i drivhus

003

Jeg har lavet et stativ i drivhuset, man skal ikke undervurdere hvad store tomatplanter vejer. Planterne på billedet er 2. generation i år, de første er mandshøje.

004

 

Jordbærrene er snart ved at være slut, de har givet godt siden 1. maj, og nu er der ikke så længe til de kommer på friland.

006

Stangbønnerne blev sået meget tidligt, og stod helt stille, men nu er der gang i dem, og de blomstrer. Om en uges tid er de første tomater modne, og mon ikke de første bønner kommer om 2 uger?

 

Drivhus, knibning af tomater og pasning

0041

Det kan være svært at se hvilken del af toppen på en tomatplante, der skal knibes af.

På billedet går stænglen mellem de 2 grønne cirkler, og ved den gule pil sidder blomsterklasen. Sideskuddene ved de røde pile skal knibes af så snart man kan komme til det.

Det kan se ud som om toppen deler sig i 2, men den del, der har blomsterklasen, skal beholdes og den anden knibes af.

Et par små fif

Man får grønne fingre af at arbejde med tomatplanter – citronsaft kan klare det.

Husk de første par uger at vande ved potteklumpen, som tomaterne står i – de har jo ikke rødder ude i resten af spagnum’en eller jorden.

Hvis man planter dybt vil den begravede del af stænglen danne rødder. Der kan ikke plantes dybt i en spagnumsæk, men klip bunden ud af en potte, klip den op i siden og sæt den omkring stænglen og fyld med spagnum – så får planten ekstra rødder.

Tomater skal bestøves, de kan bestøve sig selv, men kræver lidt hjælp. Giv blomsterklaserne et par kærlige dask, så rystes pollen på plads.

Deling af Georginer, Dahlia uden at de rådner

Forspiret Dahlia
Forspiret Dahlia

Georginer, som nu skal hedde Dahlia, er blevet ret dyre i år, og da sidste års produktion frøs i vinter ville jeg prøve noget nyt.

Knoldene blev sat halvt ned i spagnum og sat i drivhuset. Efter en måneds tid er der kommet 2 spirer på hver stængel.

Georginer, som vi har dem nu, består af sidste års stængel og nogle oplagsknolde. Knoldene kan ikke spire, lige som kartofler, og derfor skal man passe på stænglerne. De kan flækkes om efteråret eller, som her, om foråret, når man kan se hvad der vil skyde.

007

Her er stænglen klippet igennem på langs med en skarp og ren rosensaks, og forsigtigt trukket fra hinanden. Knoldene har rødder for enden, så man skal ikke roder for meget med det.

Nu kommer så det vigtige: et sår på planter, som denne flækkede stængel, skal holdes tørt en uges tid, så såret heler. Hvis Georginen blev plantet nu er der meget stor risiko for at den rådner, såkaldt bakterie blødråd.

Så en uges tålmodighed kan have en stor effekt.

Drivning af kartofler i drivhus, varmeskade og høst

006

Kartofler kan også få det for varmt, det lyder måske som et luksusproblem sidst i april, men jeg havde ikke taget højde for gulvvarmen, så de har stået ved 25 grader døgnet rundt.
Resultatet er gule og lyse blade, knoldsætningen går i stå og de ser ret jammerlige ud.

For 2 uger siden blev de sat udenfor, men det har ikke hjulpet, så nu spiser vi dem.

010

Det var så resultatet af en spandfuld, og det rækker lige til 2.

En kartoffelplante danner (selvfølgelig) knolde hele vejen rundt, og her var en håndfuld knolde i kanten af spagnum’en, resten lå inde i. Man kan købe et system, hvor knoldene i kanten kan plukkes af, men man snyder altså sig selv for de fleste, som sidder længere inde.