Lidt om tomater, jordbær og stangbønner i drivhus

003

Jeg har lavet et stativ i drivhuset, man skal ikke undervurdere hvad store tomatplanter vejer. Planterne på billedet er 2. generation i år, de første er mandshøje.

004

 

Jordbærrene er snart ved at være slut, de har givet godt siden 1. maj, og nu er der ikke så længe til de kommer på friland.

006

Stangbønnerne blev sået meget tidligt, og stod helt stille, men nu er der gang i dem, og de blomstrer. Om en uges tid er de første tomater modne, og mon ikke de første bønner kommer om 2 uger?

 

Drivhus, knibning af tomater og pasning

0041

Det kan være svært at se hvilken del af toppen på en tomatplante, der skal knibes af.

På billedet går stænglen mellem de 2 grønne cirkler, og ved den gule pil sidder blomsterklasen. Sideskuddene ved de røde pile skal knibes af så snart man kan komme til det.

Det kan se ud som om toppen deler sig i 2, men den del, der har blomsterklasen, skal beholdes og den anden knibes af.

Et par små fif

Man får grønne fingre af at arbejde med tomatplanter – citronsaft kan klare det.

Husk de første par uger at vande ved potteklumpen, som tomaterne står i – de har jo ikke rødder ude i resten af spagnum’en eller jorden.

Hvis man planter dybt vil den begravede del af stænglen danne rødder. Der kan ikke plantes dybt i en spagnumsæk, men klip bunden ud af en potte, klip den op i siden og sæt den omkring stænglen og fyld med spagnum – så får planten ekstra rødder.

Tomater skal bestøves, de kan bestøve sig selv, men kræver lidt hjælp. Giv blomsterklaserne et par kærlige dask, så rystes pollen på plads.

Deling af Georginer, Dahlia uden at de rådner

Forspiret Dahlia
Forspiret Dahlia

Georginer, som nu skal hedde Dahlia, er blevet ret dyre i år, og da sidste års produktion frøs i vinter ville jeg prøve noget nyt.

Knoldene blev sat halvt ned i spagnum og sat i drivhuset. Efter en måneds tid er der kommet 2 spirer på hver stængel.

Georginer, som vi har dem nu, består af sidste års stængel og nogle oplagsknolde. Knoldene kan ikke spire, lige som kartofler, og derfor skal man passe på stænglerne. De kan flækkes om efteråret eller, som her, om foråret, når man kan se hvad der vil skyde.

007

Her er stænglen klippet igennem på langs med en skarp og ren rosensaks, og forsigtigt trukket fra hinanden. Knoldene har rødder for enden, så man skal ikke roder for meget med det.

Nu kommer så det vigtige: et sår på planter, som denne flækkede stængel, skal holdes tørt en uges tid, så såret heler. Hvis Georginen blev plantet nu er der meget stor risiko for at den rådner, såkaldt bakterie blødråd.

Så en uges tålmodighed kan have en stor effekt.

Drivning af kartofler i drivhus, varmeskade og høst

006

Kartofler kan også få det for varmt, det lyder måske som et luksusproblem sidst i april, men jeg havde ikke taget højde for gulvvarmen, så de har stået ved 25 grader døgnet rundt.
Resultatet er gule og lyse blade, knoldsætningen går i stå og de ser ret jammerlige ud.

For 2 uger siden blev de sat udenfor, men det har ikke hjulpet, så nu spiser vi dem.

010

Det var så resultatet af en spandfuld, og det rækker lige til 2.

En kartoffelplante danner (selvfølgelig) knolde hele vejen rundt, og her var en håndfuld knolde i kanten af spagnum’en, resten lå inde i. Man kan købe et system, hvor knoldene i kanten kan plukkes af, men man snyder altså sig selv for de fleste, som sidder længere inde.

Nu blomstrer tomaterne

010

Tomatplanterne blev plantet for 2 uger siden, de har haft nætter med frost, men var dækket med tyndt plast, så varmen i gulvet beskyttede dem.

Planterne var elendige ved køb, tynde og meget lysegrønne, så jeg gav dem gødningsvand i potten. Plantesækken er åbenbart godt gødet, så nu krøller bladene lidt – de er dog ved at vokse fra det.

Det er cherrytomater, så de får lov til at beholde 2 sideskud. Der står 3 i en plantesæk, og der er plads til at sprede toppene, når de vokser til.

Planterne skal rystes let en gang om dagen, for at bestøve blomsterne, ellers kommer der ikke så mange frugter.

Vanddråber på blade, hydathoder og guttation

011

Om morgenen kan man se vanddråber på blade, de sidder i bladspidserne, og det er ikke dug.

Hydathoder og guttation

Ja, det er et par slemme ord, men hvis man selv vil søge videre på nettet, er det nødvendigt at bruge dem.

Der er et ret højt vandtryk i planter, for at holde dem på højkant. Trykket leveres af rødderne, og om dagen er der ingen problemer, undtagen hvis jorden er tør, så falder trykket.
Om natten er der næsten ingen fordampning fra bladene, og så bliver der overtryk i planten, for trykket fra rødderne er ikke lige sådan at regulere.
Vandet transporteres i planterne i meget små rør, kaldet ledningsstrenge. I spidsen af ledningsstrengene sidder der en lille pore, en såkaldt hydathode, der minder meget om de læbeceller, der regulerer luftskiftet i bladene.

Når fordampningen fra bladene går i stå om natten virker hydathoderne som sikkerhedsventiler, og der siver lidt saft ud, der sidder som små dråber på bladspidser, disse dråber kaldes guttation.

Er guttation skadeligt for planterne?

Umiddelbart nej, for alle planter på friland har guttation næsten hver nat.
I et drivhus er sagen lidt anderledes, selve guttationen betyder ikke noget, men det viser, at luftfugtigheden er for høj om natten.

Hvis der er kraftig guttation om morgenen, som på bladene af min vindrue ovenfor, så skal man lade døren stå på klem om natten, så der kan blive luftet ud.

Drivning af kartofler i fryseposer i drivhus

005

Jeg bruger en frysepose i de sorte spande, så kartoflerne ikke kommer i direkte kontakt med spandene – ved ikke, om det betyder noget.

En sideeffekt er, at man kan løfte posen op af spanden og kigge på resultatet, og foreløbig er der ikke noget at klage over……

Drivning af jordbær i drivhus

001

 

I efteråret plantede jeg jordbærplanter i altankasser og satte dem ind i drivhuset. Nu har de blomstret i 2 uger, og de grønne bær er på størrelse med hasselnødder. Med lidt held er der modne bør om 14 dage, og der er mange…

Blomsterne skal befrugtes for at få jordbær, og der var planer om en lille pensel, men den sag har myrerne klaret. Når det er koldt bevæger de sig meget langsomt, men der er åbenbart lidt nektar i blomsterne, som de spiser.

Alle planter, der bærer frugt, må ikke mangle vand, og på solskinsdage vander jeg 2 gange om dagen. Normalt skal de ikke have gødning på dette tidspunkt, for så ender det hele bare i blade, men de er så lysegrønne, at de fik en tynd kop forleden.

Det er ikke for sent at tage jordbærplanter ind i drivhuset, prøv det

Tidlige kartofler hele sommeren?

013

I drivhuset gror kartoflerne stille og roligt, det meste sker nede i jorden – håber jeg. På billedet kan man lige se det sidste af 16 salathoveder, det gror i kompost så derfor er der lidt ukrudt.

Kan man have nye kartofler hele sommeren?

Ja, jeg starter i drivhuset, og har lige lagt under plastic på friland. Om et par uger kan man lægge de “almindelige” kartofler, men man kan lægge kartofler helt til midten af juli.
Køb nogle almindelige spisekartofler af en god sort og kvalitet, og læg dem til spiring lyst, så de danner korte spirer. Man kan lægge kartofler efter en tidlig afgrøde radiser, spinat eller salat og som sagt fortsætte til midten af juli.

Går det altid godt?

De første hold efter de almindelige plejer at lykkes, men hvis der er meget kartoffelskimmel i luften kan man miste de sidste hold – der er altså lidt gambling, men prøv at invitere gæster på en god middag med nye kartofler, sidst i august – det er hele indsatsen værd.

Drivning af kartofler, – nu er de kommet op

 

029

Det tog kun 14 dage ved 8-10 grader, så skete der noget.

Ved temperaturer over 20 grader bliver der kun dannet top, og ingen knolde. Derfor er spandene flyttet i drivhuset, hvor temperaturen i gråvejr er lidt højere end udenfor, og i solskin 20-22 grader.
Om natten er temperaturen nede på 3-4 grader.

Planter danner sukker i toppen om dagen, og flytter det rundt om natten, når temperaturen er lavere. Derfor er de store temperatursvingninger i drivhuset godt for knoldsætningen.