Bobleplast i drivhuse

Alle planter fordamper vand, og hvis der tilføres varme fordamper de meget vand. Alt det vand betyder høj luftfugtighed og problemer med svampesygdomme. 

I gartnerier er det ikke noget problem, styringen åbner vinduerne hvis luftfugtigheden er for høj. Om vinteren, når temperaturen er nær frysepunktet eller derunder, er kondenseringen på det kolde glas så stor, at luftfugtigheden ikke kan komme op i det røde felt.

Overvintring af sarte planter i hobbydrivhuse er dyrt, når de skal holdes frostfrie. Mange isolerer hele drivhuset med bobleplast, eller laver et lille drivhus i drivhuset. Resultatet er det samme, planterne er lukket inde i plast, de fordamper vand, især når der sættes varme på, og boblefolien isolerer så godt, at der ikke kan kondenseres vand på den.

Det skal gå galt, og det er ikke nødvendigt.

Hvis der varmes med olie- eller gasbrænder bliver det endnu værre, fordi der dannes ret meget vand ved forbrændingen. Så er det bedre med elektrisk varme, men den skal være afstemt med behovet. De sidste par vintre har jeg klaret det frostfrie med max 50 Watt og en hjemmelavet computerstyring, på markedet kan man finde overvintringstelte med 2.000 Watt varmeblæser, hvilket er langt over målet og vil give store udsving i temperaturen og igen – planterne fordamper mere vand for at stabilisere deres temperatur.

Løsningen er ret enkel, boblefolien må ikke være helt lukket, et hul på 10 x 10 cm foroven og forneden er en god begyndelse. Det koster lidt ekstra varme, men er altså nødvendigt. Hvis der er luftet godt ud til dagligt sker der til gengæld ikke noget ved at lukke helt til i meget kolde nætter, og derved kan der spares lidt.

Svamp, mug, skimmel på jorden i drivhuset

I perioder kan der forekomme svamp, også kaldet mug eller skimmel, på overfladen af jorden i drivhuse. Det er forholdsvis harmløst, men alligevel et tegn på, at der er noget, der er forkert. Først og fremmest er det luftfugtigheden, der er for høj, og det klares let ved at åbne døren 10-20 cm og vinteren og helt op i vækstsæsonen.

Det er ikke nok at lufte, luften skal også kunne komme rundt, så drivhuset skal ikke proppes med havemøbler, og jorden skal selvfølgelig holdes tør.

Alligevel kan man opleve svampevækst på overfladen af jord og spagnum. Svampe kan vokse selv om det er så tørt, at planter ikke kan. Hvis der er meget organisk næring i jorden, f eks hvis der dyrkes direkte i jorden og man graver hestemøg ned om efteråret, så har svampene gode betingelser.

Kompost, der har været varmebehandlet, er næsten sterilt, og hurtigtvoksende svampe har fine betingelser fordi de er alene. Det varer ikke så længe, men kan virke voldsomt.

Er det farligt

Umiddelbart nej, hverken for mennesker eller planter, har man tendenser til astma skal man nok være opmærksom. Som sagt er det dog et tegn på for høj luftfugtighed eller/og for fugtig jord.

Hvad kan man gøre

Holde døren åben året rundt, døgnet rundt, helt op om sommeren og 10-20 cm om vinteren. Riv i jordoverfladen, så der dannes et tørt lag på overfladen, så er problemet klaret – eller i hvert fald den synlige del af det.

PS.: Jeg har en speciel bonus af den åbne dør om vinteren. Når vejret er rigtig koldt er der en gærdesmutte, der trækker ind i drivhuset, og den går ikke i panik, som solsorte, men tager det stille og roligt hvis jeg kommer ind. 

Vækstlampe, måling af lysstyrke og afstande

Hvilken højde skal vækstlamper hænge i, og har man flere, hvor stor afstand skal der være mellem dem? Det er et spørgsmål, mange stiller, og der er ingen svar, for forhandlerne opgiver ikke hvor meget lys, deres lamper giver. Med lys menes µmol pr. sekund pr. kvadratmeter, fordi der tales om planter, og de bruger kun den blå og røde del af lyset. De fleste lamper opgiver en lysstyrke i Lumen, og det er nærmest det modsatte af µmol, og understreger, at fabrikanten ikke ved, hvad det drejer sig om.

Det er svært, og dermed dyrt, at måle lys. Ikke hvis det er almindeligt lys, fra solen eller en pære, men LED-lamper sender lys i meget snævre bølgelængder, og da der er forskel på energien i de enkelte bølgelængder, er det problematisk.

Der er principielt 3 typer lyssensorer, fotodioder, fototransistorer og LDR, Light Dependent Resistor, der ændrer modstand med lysstyrken. LDR er billig og stabil, og den er brugt her, i en opsætning med spændingsdeler, og et simpelt program i en mikroprocessor.

Resultatet er en relativ lysmåling, der kommer ud som et tal mellem 0 og 1023. Hvis vi kendte en vækstlampes lys i µmol i en vis afstand, kunne de relative målinger fra LDR omregnes til µmol.

Der er målt på en Växer LED-vækstlampe fra Ikea, 10 Watt. Målehøjde 47, 30 og 19 cm, og med 10 cm mellemrum indtil 50 cm fra centrum under lampen.

47 cm mellem lampe og måler


Lige under lampen måles en relativ lysstyrke på 868, og i 50 cm afstand 207. Sætter man flere lamper ved siden af hinanden, skal man finde halvdelen af 868 – 207 og lægge til de 207, det giver 537, svarende til en afstand mellem lamperne på ca. 27 cm.

30 cm mellem lampe og måler

Under lampen måles 924, og 50 cm ude 144. Selv om lampen nu er tættere på måleren, er værdien i 50 cm lavere, fordi lyset sendes i en kegle, og målingen i 50 cm er uden for keglen. Sættes flere lamper sammen, skal afstanden mellem dem være ca. 21 cm – de skal altså hænges tættere, og det skyldes lyskeglen.

19 cm mellem lampe og måler

Her er det tydeligt at se, at kurven er S-formet, og 19 cm er kun målt for at se, hvad der sker.

Hvilken højde skal Ikea Växer hænge i

Ikea anbefaler en højde på 30 cm og angiver at det belyste område så er 25 cm. Regner man lidt på det svarer det til ca. 200 Watt pr. kvadratmeter,hvilket er det dobbelte af hvad man installerer i gartnerier.

Jeg har tidligere kontaktet Ikea uden at få svar, og jeg har kontaktet dem igen.

Dette må ikke opfattes som en kritik af Ikea’s lampe, det gælder hele branchen, og hvis der var reelle målinger med til de enkelte lamper behøvede vi ikke at købe på lykke og fromme!

Pletter på jordbærblade

Der er 3 svampesygdomme, der angriber jordbærblade, og symptomerne er næsten ens, og svampene spreder og angriber på samme måde, så pletter på jordbærblade er lidt af et samlet symptom.

Røde pletter skyldes svampen Diplocarpon earliana, visne pletter er svampen Mycospaerella fragariae og større, brune pletter er svampen Phomopsis obscurans
Alle 3 svampesygdomme danner sporer i bladpletterne, og de overvintrer i visne blade. Sporerne spredes primært i regnvejr, og sporerne spirer på de våde blade.
Det nytter ikke at sprøjte, for man skal vide hvornår sporerne spredes, og det kræver professionelt udstyr – temperaturen spiller også en rolle. 
Angrebne og visne blade skal fjernes, og der skal tyndes ud i jordbærplanterne og luges, så der kommer lys og luft til jordbærbladene.

Her ses jordbær til drivning i foråret, plantet i kanten af et bed. Da de blev plantet ind for nogle uger siden blev alt vissent og sygt pudset af, og nu er der bladpletter i de gamle blade. Det regner ikke i mit drivhus, så hvordan er det sket?
Smitten skete før de blev plantet ind, og først nu bryder sygdommen frem. Det viser, hvor svært det er at sprøjte mod svampesygdomme, meget sprøjtning sker på et forkert tidspunkt, selv om jeg kunne, og ville sprøjte kunne disse blade ikke reddes.

Her ses symptomerne lidt tættere på, pletterne er typiske for svampen Diplocarpon earliana.

Her er de angrebne blade pudset af. Alle de ny blade er dannet efter planterne kom i drivhus, og de ser fine ud.

Midt i beddet er der sået slikærter, de vil ikke genere jordbærrene.

Der plejer at være modne jordbær 1. maj, og har du jordbær i haven kan du sagtens nå at plante nogle ind i drivhus, hvis du også har sådan et.

Temperaturen i drivhus på en frostnat

Natten til søndag den 28. oktober 2018 var en forsmag på vinteren med en frostnat over det meste af landet. Det faldt sammen med projektet med at måle og logge temperaturer i drivhuset med henblik på Slow Gardening – vinterdyrkning.

Temperaturer blev målt:
Jord ude, i 6 cm dybde på nordsiden af drivhuset
Drivhus, 170 cm over beddet
Udetemp, 200 cm over jord, på nordsiden af drivhuset
Over bed, 13 cm over spagnum i bed
I bed, 6 cm nede i bed

Temperaturerne blev målt med sensorer, DS18B20, der har en nøjagtighed på 0,0625 grader. De blev styret af en Arduino Uno R3 med en Iduino datalogger, der loggede hvert 10. minut. Arduino og datalogger er programmeret i C.

Data blev gemt på et 4 GB kort, og overført til Excel Starter – det viste sig dog, at denne gratis udgave af Excel, der kom med Windows 10, opfatter tallene fra dataloggeren som bogstaver, og det var derfor nødvendigt at overføre data til Google Sheet.

Venstre side af kurverne er lørdag den 27. og natten til søndag, lørdag var overskyet. Derefter kommer søndag, der var klart sol, og natten til mandag og mandag, der var overskyet. Midt på søndag er der et temperaturfald i den røde og grønne kurve, det skyldes at jeg åbner døren så der ikke bliver for varmt i drivhuset.

Det mest markante er temperaturen i beddet, der om natten ligger ca. 5 grader over lufttemperaturen – alligevel formår den varme, der ligger i beddene og flisegulvet, ikke at hæve temperaturen i drivhuset ret meget, og slet ikke om mandagen. 

Dette var den første kuldeperiode, og lørdag og søndag var der stadig varme i bed og gulv, men allerede om mandagen svarer temperaturerne i drivhuset til temperaturen udenfor, og det viser, at der er et meget stort varmetab gennem glasset.

Jord, og især spagnum, er en dårlig varmeleder, og de yderste cm i beddet isolerer så meget, at temperaturen i 6 cm dybde holder sig 5 grader over lufttemperaturen. Det er godt for rødderne, men det viser også, at isolering af soklen ikke er nødvendigt, for varmetransporten er så langsom, at den er uden betydning.

Hvad så

Nøjagtigheden i temperatursensorerne, og antallet af dem, er skudt langt over målet, hvis formålet bare var at måle temperatur i drivhuset. Nu er der sået et forsøg til Slow Gardening, og efterhånden som planterne gror kan det modelleres i forhold til temperaturen, så der kommer data på hvad der kan lade sig gøre. Det bliver spændende at følge….

Kortdagsplanter og LED lys i drivhuset

Chrysanthemum blomstrer sent om efteråret, og kaldes en kortdagsplante, Campanula blomstrer om sommeren og kaldes en langdagsplante, og tomater er dagneutrale, de blomstrer når planten har overskud til det.

For knapt hundrede år siden fandt man ud af, at daglængden har betydning for nogle planters blomstring, og at man kunne få den til at blomstre – eller lade være, ved at ændre daglængden. Det gøres med mørklægning eller ved at tænde lys.

Senere fandt man ud af, at det er ikke daglængden, men længden af natten, der styrer blomstringen. Hvis Chrysanthemum får lys om natten, selv ganske kort, vil de ikke blomstre, og det har givet problemer i mange gartnerier. Betegnelserne lang- og kortdagsplanter blev dog hængende, selv om det altså er nattelængden, der styrer.

Phytochrom

Planter har klorofyl til fotosyntese, men der er også andre molekyler, der kan reagere på lys. Et af dem er phytochrom, der kan have 2 tilstande: Pfr hvis det bestråles med langrødt lys, 730 nm, og Pr hvis det bestråles med rødt lys, 660 nm. I mørke omdannes Pfr langsomt til Pr.

Dagsrytmen fungerer på denne måde:

Sollys har et større indhold af rød lys end langrødt, så om aftenen er alt phytochrom Pfr, og det omdannes i løbet af natten til Pr. Det er Pr, der sætter blomstring igang hos kortdagsplanter, og om sommeren er natten så kort, at phytochrom ikke når at blive omdannet. Får planter lys om natten omdannes phytochrom straks til Pfr stadiet.

Hvad betyder det for mit drivhus

Jeg har en novemberkaktus og storblomstrende chrysanthemum i drivhuset, og de har store blomsterknopper. Det er dog tid til at give lidt vækstlys, og det er blevet billigere med LED, men pas på, man kan ikke blæse og have mel i munden samtidig. 

Hvis kortdagsplanter skal i blomst, og der samtidig skal være LED lys i drivhuset, skal kortdagsplanterne dækkes med sort plast hver eftermiddag, og det skal selvfølgelig tages af igen næste dag, så deres mørkeperiode bliver mindst 12 timer, og gerne 14-15 timer.

Når blomsterknopper er dannet fortsætter deres udvikling selv om der er lys om natten, men der er store forskelle på planter. Den følsomme periode er før blomsterknopperne kan ses, og her er det en meget dårlig ide at gå i drivhuset om aftenen med en lommelygte for lige at se, hvordan det står til.

Konsulent på Spirekassen

Jeg har indledt et samarbejde som konsulent på Spirekassen, en økologisk frøhandel, der ligger i Hårslev. Jeg kan hjælpe med prøvedyrkninger og rådgivning af kunder.

Hvorfor det?

Da jeg endelig blev færdiguddannet i 1979 blev jeg ansat på daværende Institut for Pesticider i Sorgenfri. Jeg afprøvede sprøjtemidler i landbrug med henblik på Anerkendelse, der var et kvalitetsstempel. Samtidig hjalp jeg Miljøstyrelsen med revurdering af pesticider.

Omkring 1990 skiftede jeg over til daværende Botanisk Afdeling, hvor jeg arbejdede med bekæmpelse af svampesygdomme i gartneri og frugtavl – uden brug af pesticider, eller via begrundede sprøjtninger. Fremavl, rensning af planter for skadevoldere, var en del af dette arbejde.

Fra 2000 fortsatte jeg dette arbejde i gartneriet PKM, danmarks største gartneri med 200.000 kvadratmeter drivhuse og en årlig produktion på ca. 22 mio potteplanter. På PKM er bekæmpelsen af skadevoldere baseret på biologisk bekæmpelse.

Når min familie og jeg i det daglige lever af økologisk mad er det på en solid faglig baggrund. Jeg har gennem årene fulgt en lang række sprøjtemidler, der blev lanceret som verdens frelse, men efter få år blev trukket tilbage, fordi der viste sig forskellige former for risici.

Hvad er spirekassen

Spirekassen er en økologisk frøhandel, se dig lidt omkring her.

Jeg har efterhånden oplevet en del, og er derfor kritisk, men har ikke fundet noget at udsætte på Spirekassen.

Jeg har fået en sending frø:

Forsendelsen kom i løbet af 2 dage, pænt og sikkert pakket ind. Der er frøbomber, ler/spagnum kugler med frø, bomberne skal blot lægges oven på jorden – jeg glæder mig til at se resultatet. Frøposerne gør et godt indtryk, der er en kort vejledning, og en ting, jeg især hæfter mig ved, er ID nummeret, der identificerer hvilket økologisk frøparti, frøet stammer fra.

Så jeg ser frem til et godt samarbejde og til at hjælpe med at kunderne får mest muligt ud af dyrkningen.

Hvad skal være anderledes i vækstsæson 2019 i drivhuset

Det spændende ved at have et drivhus er, at man aldrig bliver færdig. Hver vækstsæson er forskellig, og man lærer hele tiden noget nyt. Skriv det ned, medens det er i frisk erindring – det er det, jeg gør nu.

  • Tomater

Min hovedsort er Sungold, en orange tomat med fantastisk smag, men den er lille, den revner, og den avler for lidt. Vi har prøvet andre, men ikke været tilfredse, men i 2019 skal jeg også dyrke en tomat, der avler mere og kan bruges i mad.

  • Agurk

Jeg kom for sent igang, og måtte købe 2 planter i Bilka. Det viste sig at være små skoleagurker, med en bedre smag end salatagurker, så dem skal vi have næste år. Agurker kan lide varme, så den ene blev plantet mod syd i drivhuset, hvor der også er mest tørt, og det gav rødt spind. Det er første gang, jeg har haft skadedyr i drivhuset, og de var sandsynligvis med planterne. Næste år skal agurkeplanterne stå mellem tomaterne, og de skal bruses over hver dag, måske går det så bedre.

  • Vindrue

Vi har en mørk blå frøplante fra Arne, den giver store, fine druer. Så er der en lyserød, som fylder det meste af taget, den giver fast 20-25 kg velsmagende druer med få kerner. Endelig er der en grøn drue, den giver meget små druer med en stor sten, de smager godt, men det går ikke, så den skal begrænses til fordel for de lyserøde.

  • Basilikum 

Basilikum i bedene fungerer ikke, døren står åben fast fra forår til efterår, og det giver mange larver, der også kan lide Basilikum. Til næste år skal der laves et lille telt af fint net, så Basilikum og lignende kan være i fred.

  • Tidlig dyrkning

Kartofler bliver lagt til spiring 2. juledag, og lagt i drivhuset i begyndelsen af februar, i bed med jordvarme fra taget. Det fungerer fint, indtil varmen kommer i slutningen af marts, så vokser toppen på bekostning af knoldene, og resultatet er fint, men alt for lidt. I løbet af efteråret skal der laves en mistbænk med jordvarme fra taget af drivhuset, så de kommer tidligt igang, men er lettere at styre når varmen kommer.
Sidste år såede jeg sukkerærter i slutningen af efteråret, i år skal der sås mange flere, for det gik bedre end med stangbønner.

  • Jordbær

Der plejer at være jordbær i begyndelsen af maj, i altankasser. De er svære at holde vandet, især når de er alene hjemme, så i år planter jeg jordbær ind i kanten af et bed, så de har mere jord at tage vand fra. Sorten er Korona, det er fint i drivhuset, men på friland smager den af for lidt.

  • Elektronik

Sidste vinter havde jeg en plantekuvøse i det ene bed, med elektrisk opvarmning, styret af en lille computer. Det fungerede fint, i perioder blev temperaturen holdt inden for 0,06 grader, og det er ret vildt, så det skal gentages her til efteråret. Forbruget af strøm er meget lille, fordi styringen er så nøjagtig, på en nat med 5-6 graders frost bruges der ca. 1 krone til strøm. Jeg har drømme om en lille vindmølle, der kan lave lidt strøm, men det bliver nok ved drømmene.

Et projekt, der har ligget lidt stille, er måling af jordens vandindhold, så automatvandingen kan blive bedre. Man kan bruge kondensatorprincip, eller elektrisk modstand. Begge har det problem, at når jorden (spagnum) tørrer, så skrumper det, og slipper kontakten med sensorerne. Jeg roder  med en rent elektromagnetisk måling, men der er lidt vej endnu…….

Planter bruger kun blåt og rødt lys til fotosyntese, mend de pærer, LED, man kan købe, vil ikke oplyse hvilken kvalitet lys, de udsender. Det er svært, og dermed dyrt, at måle, men jeg roder lidt med at bruge LED som lyssensorer og meget stor forstærkning af signalet.

  • Rådgivning

Meningen med denne blog er at prøve på at hjælpe, og når jeg kigger på Facebook, så er der virkelig brug for hjælp. Somme tider har jeg lyst til at komme i kontakt med nybegyndere og prøve at hjælpe via mail, ikke offentligt, men det er en stor opgave, så der skal lige tygges lidt på det.

Jeg er selvfølgelig ikke den eneste, der roder med lidt elektronik. Andre har prøvet af lave Forum for Arduino, men det løber ud i sandet, så jeg ved ikke om der er interesse.

Så er tomaterne ryddet og vinterdyrkningen på vej

Man kan have tomater langt ind i efteråret, og de får farve, men ingen smag, så jeg foretrækker at rydde dem og komme videre. Jeg dyrker i bede, og al komposten er nu skiftet til den varmebehandlede flis. Den er ikke så omsat som jeg troede, men den har hele vinteren til at blive klar til næste sæsons tomater.

Det første år brugte jeg selvvandingskasser, der stod rundt langs væggen, så der var plads til bord og stole. Det med at sidde i drivhuset er en times tid en gang i februar, ellers er det for koldt eller varmt, og tomaterne på ydersiden af planterne kan man ikke nå, og selvvandingskasser giver for meget vand og for lidt smag, så nu er der bede som man kan komme til på alle sider. Billedet er taget i døråbningen, og der er et stykke vej at gå til det fjerneste hjørne.

Vinterdyrkning

I det første bed til venstre er der storblomstret chrysanthemum, plantet ind fra friland. De normalt blomstrende står stadig på friland, og de er en meter høje.
Beddet til højre er en rodebunke af mange slags stiklinger.
Det midterste bed er til overvintring, der er en glasplade mellem de bageste støtter. Senere kommmer pelargonier og alt det andet ind, der kommer elektrisk varme, styret af en computer, og plast dække.
I det bageste bed skal der plantes jordbær ind langs kanten, det er lidt for tidligt endnu. I midten kan der komme spidskål og salater. De foregående år har jordbærrene været i altankasser, men det er for besværligt at vande.

De hvide slanger i bedene er vandingen, slangerne er i fødevarekvalitet.

For mig er vinterhalvåret lige så spændende at dyrke i som sommeren, den største udfordring er, at jeg aldrig kan få drivhuset gjort rent, for der er planter i det hele tiden…..

Vandingsanlæg i fødevarekvalitet

Vandingsanlægget i drivhuset består af 2 palletanke godkendt til fødevarer, en pumpe til campingbiler, også fødevare godkendt og diverse slanger. Slangerne er et problem, det første vand, der kommer ud af dem, lugter ikke godt, og det er ikke fordi det er råddent – desuden skummer det meget.
Så jeg besluttede at skifte dem ud med noget bedre.

Den gamle slange var Gardena no-tvist, og efter nogle års brug er den også blevet lidt klæbrig på overfladen.

Efter noget Googling faldt valget på en slange fra Marineudstyr, en armeret slange, der er 10 mm indvendig og 12 mm udvendig, og koster 15,81 kr pr. meter, hvis man tager 50 meter, se den her. Der er en billigere udgave, uden armering, til 9 kr pr. meter, men jeg vil anbefale den med armering.
Der er forskellige fittings til slangerne, kryds- og T-led, ses her.

50 meter lyder af meget, men man bliver forbavset når der er målt op og lagt sammen.

Slangen skal lige varmes over en tændstik eller i varmt vand, så smutter den på fittings uden spændebånd.

Der er herregårdssten i bunden af drivhuset, så det nye vandingsanlæg blev lagt under dem og med en slange op i hvert bed, så det ikke kan ses og dermed også mindre grønt i slangerne. Enden af slangerne i beddet er varmet, bukket og bundet.

Til mit pumpetryk passer det med 3-4 huller i hvert bed, 2 mm, men det skal man prøve sig frem med. Borer man for mange huller kan der sættes en rustfri skrue i.