Kortdagsplanter og LED lys i drivhuset

Chrysanthemum blomstrer sent om efteråret, og kaldes en kortdagsplante, Campanula blomstrer om sommeren og kaldes en langdagsplante, og tomater er dagneutrale, de blomstrer når planten har overskud til det.

For knapt hundrede år siden fandt man ud af, at daglængden har betydning for nogle planters blomstring, og at man kunne få den til at blomstre – eller lade være, ved at ændre daglængden. Det gøres med mørklægning eller ved at tænde lys.

Senere fandt man ud af, at det er ikke daglængden, men længden af natten, der styrer blomstringen. Hvis Chrysanthemum får lys om natten, selv ganske kort, vil de ikke blomstre, og det har givet problemer i mange gartnerier. Betegnelserne lang- og kortdagsplanter blev dog hængende, selv om det altså er nattelængden, der styrer.

Phytochrom

Planter har klorofyl til fotosyntese, men der er også andre molekyler, der kan reagere på lys. Et af dem er phytochrom, der kan have 2 tilstande: Pfr hvis det bestråles med langrødt lys, 730 nm, og Pr hvis det bestråles med rødt lys, 660 nm. I mørke omdannes Pfr langsomt til Pr.

Dagsrytmen fungerer på denne måde:

Sollys har et større indhold af rød lys end langrødt, så om aftenen er alt phytochrom Pfr, og det omdannes i løbet af natten til Pr. Det er Pr, der sætter blomstring igang hos kortdagsplanter, og om sommeren er natten så kort, at phytochrom ikke når at blive omdannet. Får planter lys om natten omdannes phytochrom straks til Pfr stadiet.

Hvad betyder det for mit drivhus

Jeg har en novemberkaktus og storblomstrende chrysanthemum i drivhuset, og de har store blomsterknopper. Det er dog tid til at give lidt vækstlys, og det er blevet billigere med LED, men pas på, man kan ikke blæse og have mel i munden samtidig. 

Hvis kortdagsplanter skal i blomst, og der samtidig skal være LED lys i drivhuset, skal kortdagsplanterne dækkes med sort plast hver eftermiddag, og det skal selvfølgelig tages af igen næste dag, så deres mørkeperiode bliver mindst 12 timer, og gerne 14-15 timer.

Når blomsterknopper er dannet fortsætter deres udvikling selv om der er lys om natten, men der er store forskelle på planter. Den følsomme periode er før blomsterknopperne kan ses, og her er det en meget dårlig ide at gå i drivhuset om aftenen med en lommelygte for lige at se, hvordan det står til.

Konsulent på Spirekassen

Jeg har indledt et samarbejde som konsulent på Spirekassen, en økologisk frøhandel, der ligger i Hårslev. Jeg kan hjælpe med prøvedyrkninger og rådgivning af kunder.

Hvorfor det?

Da jeg endelig blev færdiguddannet i 1979 blev jeg ansat på daværende Institut for Pesticider i Sorgenfri. Jeg afprøvede sprøjtemidler i landbrug med henblik på Anerkendelse, der var et kvalitetsstempel. Samtidig hjalp jeg Miljøstyrelsen med revurdering af pesticider.

Omkring 1990 skiftede jeg over til daværende Botanisk Afdeling, hvor jeg arbejdede med bekæmpelse af svampesygdomme i gartneri og frugtavl – uden brug af pesticider, eller via begrundede sprøjtninger. Fremavl, rensning af planter for skadevoldere, var en del af dette arbejde.

Fra 2000 fortsatte jeg dette arbejde i gartneriet PKM, danmarks største gartneri med 200.000 kvadratmeter drivhuse og en årlig produktion på ca. 22 mio potteplanter. På PKM er bekæmpelsen af skadevoldere baseret på biologisk bekæmpelse.

Når min familie og jeg i det daglige lever af økologisk mad er det på en solid faglig baggrund. Jeg har gennem årene fulgt en lang række sprøjtemidler, der blev lanceret som verdens frelse, men efter få år blev trukket tilbage, fordi der viste sig forskellige former for risici.

Hvad er spirekassen

Spirekassen er en økologisk frøhandel, se dig lidt omkring her.

Jeg har efterhånden oplevet en del, og er derfor kritisk, men har ikke fundet noget at udsætte på Spirekassen.

Jeg har fået en sending frø:

Forsendelsen kom i løbet af 2 dage, pænt og sikkert pakket ind. Der er frøbomber, ler/spagnum kugler med frø, bomberne skal blot lægges oven på jorden – jeg glæder mig til at se resultatet. Frøposerne gør et godt indtryk, der er en kort vejledning, og en ting, jeg især hæfter mig ved, er ID nummeret, der identificerer hvilket økologisk frøparti, frøet stammer fra.

Så jeg ser frem til et godt samarbejde og til at hjælpe med at kunderne får mest muligt ud af dyrkningen.

Hvad skal være anderledes i vækstsæson 2019 i drivhuset

Det spændende ved at have et drivhus er, at man aldrig bliver færdig. Hver vækstsæson er forskellig, og man lærer hele tiden noget nyt. Skriv det ned, medens det er i frisk erindring – det er det, jeg gør nu.

  • Tomater

Min hovedsort er Sungold, en orange tomat med fantastisk smag, men den er lille, den revner, og den avler for lidt. Vi har prøvet andre, men ikke været tilfredse, men i 2019 skal jeg også dyrke en tomat, der avler mere og kan bruges i mad.

  • Agurk

Jeg kom for sent igang, og måtte købe 2 planter i Bilka. Det viste sig at være små skoleagurker, med en bedre smag end salatagurker, så dem skal vi have næste år. Agurker kan lide varme, så den ene blev plantet mod syd i drivhuset, hvor der også er mest tørt, og det gav rødt spind. Det er første gang, jeg har haft skadedyr i drivhuset, og de var sandsynligvis med planterne. Næste år skal agurkeplanterne stå mellem tomaterne, og de skal bruses over hver dag, måske går det så bedre.

  • Vindrue

Vi har en mørk blå frøplante fra Arne, den giver store, fine druer. Så er der en lyserød, som fylder det meste af taget, den giver fast 20-25 kg velsmagende druer med få kerner. Endelig er der en grøn drue, den giver meget små druer med en stor sten, de smager godt, men det går ikke, så den skal begrænses til fordel for de lyserøde.

  • Basilikum 

Basilikum i bedene fungerer ikke, døren står åben fast fra forår til efterår, og det giver mange larver, der også kan lide Basilikum. Til næste år skal der laves et lille telt af fint net, så Basilikum og lignende kan være i fred.

  • Tidlig dyrkning

Kartofler bliver lagt til spiring 2. juledag, og lagt i drivhuset i begyndelsen af februar, i bed med jordvarme fra taget. Det fungerer fint, indtil varmen kommer i slutningen af marts, så vokser toppen på bekostning af knoldene, og resultatet er fint, men alt for lidt. I løbet af efteråret skal der laves en mistbænk med jordvarme fra taget af drivhuset, så de kommer tidligt igang, men er lettere at styre når varmen kommer.
Sidste år såede jeg sukkerærter i slutningen af efteråret, i år skal der sås mange flere, for det gik bedre end med stangbønner.

  • Jordbær

Der plejer at være jordbær i begyndelsen af maj, i altankasser. De er svære at holde vandet, især når de er alene hjemme, så i år planter jeg jordbær ind i kanten af et bed, så de har mere jord at tage vand fra. Sorten er Korona, det er fint i drivhuset, men på friland smager den af for lidt.

  • Elektronik

Sidste vinter havde jeg en plantekuvøse i det ene bed, med elektrisk opvarmning, styret af en lille computer. Det fungerede fint, i perioder blev temperaturen holdt inden for 0,06 grader, og det er ret vildt, så det skal gentages her til efteråret. Forbruget af strøm er meget lille, fordi styringen er så nøjagtig, på en nat med 5-6 graders frost bruges der ca. 1 krone til strøm. Jeg har drømme om en lille vindmølle, der kan lave lidt strøm, men det bliver nok ved drømmene.

Et projekt, der har ligget lidt stille, er måling af jordens vandindhold, så automatvandingen kan blive bedre. Man kan bruge kondensatorprincip, eller elektrisk modstand. Begge har det problem, at når jorden (spagnum) tørrer, så skrumper det, og slipper kontakten med sensorerne. Jeg roder  med en rent elektromagnetisk måling, men der er lidt vej endnu…….

Planter bruger kun blåt og rødt lys til fotosyntese, mend de pærer, LED, man kan købe, vil ikke oplyse hvilken kvalitet lys, de udsender. Det er svært, og dermed dyrt, at måle, men jeg roder lidt med at bruge LED som lyssensorer og meget stor forstærkning af signalet.

  • Rådgivning

Meningen med denne blog er at prøve på at hjælpe, og når jeg kigger på Facebook, så er der virkelig brug for hjælp. Somme tider har jeg lyst til at komme i kontakt med nybegyndere og prøve at hjælpe via mail, ikke offentligt, men det er en stor opgave, så der skal lige tygges lidt på det.

Jeg er selvfølgelig ikke den eneste, der roder med lidt elektronik. Andre har prøvet af lave Forum for Arduino, men det løber ud i sandet, så jeg ved ikke om der er interesse.

Så er tomaterne ryddet og vinterdyrkningen på vej

Man kan have tomater langt ind i efteråret, og de får farve, men ingen smag, så jeg foretrækker at rydde dem og komme videre. Jeg dyrker i bede, og al komposten er nu skiftet til den varmebehandlede flis. Den er ikke så omsat som jeg troede, men den har hele vinteren til at blive klar til næste sæsons tomater.

Det første år brugte jeg selvvandingskasser, der stod rundt langs væggen, så der var plads til bord og stole. Det med at sidde i drivhuset er en times tid en gang i februar, ellers er det for koldt eller varmt, og tomaterne på ydersiden af planterne kan man ikke nå, og selvvandingskasser giver for meget vand og for lidt smag, så nu er der bede som man kan komme til på alle sider. Billedet er taget i døråbningen, og der er et stykke vej at gå til det fjerneste hjørne.

Vinterdyrkning

I det første bed til venstre er der storblomstret chrysanthemum, plantet ind fra friland. De normalt blomstrende står stadig på friland, og de er en meter høje.
Beddet til højre er en rodebunke af mange slags stiklinger.
Det midterste bed er til overvintring, der er en glasplade mellem de bageste støtter. Senere kommmer pelargonier og alt det andet ind, der kommer elektrisk varme, styret af en computer, og plast dække.
I det bageste bed skal der plantes jordbær ind langs kanten, det er lidt for tidligt endnu. I midten kan der komme spidskål og salater. De foregående år har jordbærrene været i altankasser, men det er for besværligt at vande.

De hvide slanger i bedene er vandingen, slangerne er i fødevarekvalitet.

For mig er vinterhalvåret lige så spændende at dyrke i som sommeren, den største udfordring er, at jeg aldrig kan få drivhuset gjort rent, for der er planter i det hele tiden…..

Vandingsanlæg i fødevarekvalitet

Vandingsanlægget i drivhuset består af 2 palletanke godkendt til fødevarer, en pumpe til campingbiler, også fødevare godkendt og diverse slanger. Slangerne er et problem, det første vand, der kommer ud af dem, lugter ikke godt, og det er ikke fordi det er råddent – desuden skummer det meget.
Så jeg besluttede at skifte dem ud med noget bedre.

Den gamle slange var Gardena no-tvist, og efter nogle års brug er den også blevet lidt klæbrig på overfladen.

Efter noget Googling faldt valget på en slange fra Marineudstyr, en armeret slange, der er 10 mm indvendig og 12 mm udvendig, og koster 15,81 kr pr. meter, hvis man tager 50 meter, se den her. Der er en billigere udgave, uden armering, til 9 kr pr. meter, men jeg vil anbefale den med armering.
Der er forskellige fittings til slangerne, kryds- og T-led, ses her.

50 meter lyder af meget, men man bliver forbavset når der er målt op og lagt sammen.

Slangen skal lige varmes over en tændstik eller i varmt vand, så smutter den på fittings uden spændebånd.

Der er herregårdssten i bunden af drivhuset, så det nye vandingsanlæg blev lagt under dem og med en slange op i hvert bed, så det ikke kan ses og dermed også mindre grønt i slangerne. Enden af slangerne i beddet er varmet, bukket og bundet.

Til mit pumpetryk passer det med 3-4 huller i hvert bed, 2 mm, men det skal man prøve sig frem med. Borer man for mange huller kan der sættes en rustfri skrue i.

Tomater, mange blomster men ingen frugter

Mange klager over manglende frugter på tomater, de blomstrer fint, men der sker ikke noget. Det kan skyldes mange ting, men her i forsommeren 2018 er der et par oplagte årsager.

Tomater er selvbestøvende, men støvet skal altså flyttes inde i blomsten, det er humlebier gode til, men man kan selv hjælpe ved at daske lidt til snoren, der holder planten.

Temperaturen til tomater må ikke komme over 24 grader, og om natten skal den falde til under 18, men ikke for langt ned. Mit drivhus har åbne vinduer og dør, og alligevel er temperaturen omkring 30 grader lige så snart solen er på, og der mangler omkring halvdelen af frugterne. Det kan ikke være anderledes med al den sol. Skygger man for meget med kridt er det også et problem, for der skal lys til for at lave tomater.

Vandmangel er den anden. oplagte årsag. Selvfølgelig vander vi vores drivhuse, men prøv at mærke på toppen sidst på dagen, den er ofte lidt slap, og det betyder vandmangel i blomsterne og dermed dårlig befrugtning.

Så åbne vinduer og dør, vand morgen og midt på dagen, hvis du kan, og så må vi glemme de manglende tomater og fryde os over dem, som kommer, for de er altså fantastiske….

Der er modne jordbær i drivhuset

Så er der modne jordbær i drivhuset, 3 uger senere end de foregående år. Det skyldes den manglende sol i marts måned, og dermed lave temperaturer i drivhuset.
Men nu sker det, kartoflerne er klar, og om et par dage spiser vi den første agurk.

Mine altankasser er for små til drivning af jordbær, til næste år skal de være i store potter eller små spande – også fordi de bliver meget tunge.

Sorten er Korona, og man skal huske, at først bliver de røde, og så bliver de modne….

Dyrkningssystem til tomater i drivhuset

Nogle bruger snor, andre en spiral til opbinding af tomater i drivhuset, men problemet kommer, når planterne når toppen – hvad så? Hvis man klipper toppen af bliver man snydt for mange tomater og får en kort sæson.

I erhvervets dyrkningssystem bruges der snor, som er rullet op på et vindsel, der så hænger på en krog. Når planten når toppen passer det med at de nederste blade skal af og de modne tomater er plukket. Så flytter man alle vindsler en krog frem og ruller lidt snor af. På den måde sænker man planterne, og stænglerne lægges på net, så de ikke rører jorden. En tomatplante i erhvervet er mange meter lang sidst på sæsonen.

Princippet kan tilpasses vores drivhuse ved at bytte om på ophængningspunktet af planterne, så de krydser hinanden, og derefter sænke dem. Jeg er ikke bange for at lade stænglerne ligge på jorden, de slår bare rod. Men før du gør det er det vigtigt at løfte i snoren: kan du bære planten, for en tomatplante, der er fuld af tomater, er ret tung.

Nogle gartnerier skifter planterne midt på sommeren, hvor salget alligevel er svagt. Det giver så en god avl sidst på sommeren. I vores drivhuse kan vi have stangbønner i en del af huset, som så skiftes ud med tomater.

Sidste år var tomaterne i mit drivhus gået i stå midt på sommeren, og fyldte hele huset. Jeg fjernede et par stykker og erstattede dem med nogle fra friland – det gav et fantastisk resultat.

I år har jeg plantet meget tidligt, med et godt resultat. Det betyder så også, at planterne er færdige midt i august. Så er tomatplanterne p friland for store til at flytte ind, og der er ingen planter i handlen, så hvad gør man?

Det ser lidt rodet ud, men når jeg fjerner sideskud stikker jeg dem i jorden under planterne, ved de røde pile. De kommer til at se lidt trætte ud, men pludselig har de rod og liver op. De første bliver til planter på friland, senere på sæsonen skal de erstatte planterne i drivhuset.

Sidste år stammede alle planterne fra overvintrende sideskud, og der var fuld bæring. Sorten er Sungold.

PS.: Jeg dyrker i egen kompost, og det giver en del ukrudt. Nogle luger, for at det skal se pænt ud, altså alt ukrudt skal væk. Jeg fjer det, der generer mine planter, resten er med til at skabe liv i jorden, men det ser ikke så pænt ud, og ind imellem diskuteres det ……

Hvornår kan man plante tomater i drivhuset

Jeg har været tidligt på den med tomater i år, og var derfor nødt til at plante i drivhuset i midten af marts, i den lille plantekuvøse med computerstyret lys og varme. Der var en ugestid med hård frost, hvor de fik dobbelt plastic over sig om aftenen.

Tomater har en minimumtemperatur omkring 9 grader, men den gælder kun hvis man skal leve af at dyrke tomater. Som glad amatør er indsatsen ringe og belønningen stor, så hvorfor ikke prøve med tidlig plantning. Mange dyrker tomater på friland og kan bekræfte, at de klarer sig under kolde forhold, bare det ikke bliver nattefrost.

Planterne er lidt ranglede, men har blomstret på 2. klase i en ugestid, så det tegner godt.

Agurker blev plantet for 2 uger siden, og de klarer sig også godt og vokser.

Temperaturen i drivhuset er 8-10 grader om natten og omkring 20 på dage med gråvejr og 30 i fuld sol med døren og vinduer åbne.

Sukkerærter i drivhuset, klar til at spise

De foregående år har jeg haft stangbønner i drivhuset, de gror voldsomt, men giver ikke bønner på de første 2-3 klaser blomster, selv om der er bier i drivhuset. I år har jeg så prøvet med sukkerærter, og det ser bedre ud.

De blev sået i efteråret, og har stået frostfrit i plantekuvøsen sammen med pelargonier og andet godt. Hvis de var sået indendøre i begyndelsen af marts var resultatet sikkert blevet næsten det samme.
Udviklingen fra blomst til spiselig bælg tager kun 4-5 dage, og nu blomstrer de over hele planten, ikke kun i toppen.