Kartofler i drivhuset på varm luft – lidt målinger

Jeg har et bed kartofler i drivhuset med en slange i bunden, hvor der blæses varm luft fra en solfanger i toppen af drivhuset – styret af en minicomputer.
Slutningen af marts har være usædvanlig kold, og med meget lidt sol, så kartoflerne er tydeligt bagud i forhold til de foregående år.

Men, der gives da solskinsdage, og kurverne herunder er fra den 30. marts 2018:

Den nederste, gule kurve, er temperaturen i bunden af beddet. Om morgenen var den nede på 5,06 grader, efter nogle kolde gråvejrsdage, og om aftenen var den oppe på 12,13 grader.
Lufttemperaturen, den grønne, er allerede om morgenen oppe på 12,56 grader, for der er kraft i solen. Fra lidt i 11 til kl 4 stod døren åben, derfor kommer lufttemperaturen ikke højere op.
Den blå kurve, Jordind, er temperaturen på den luft, der blæses gennem slangerne i beddet, og den røde kurve, Jordud, er temperaturen, når luften har opvarmet beddet. Forskellen mellem den blå og den grønne, ca. 5 grader, er opvarmningen fra solfangeren.
I et tilsvarende bed, uden luftvarme, var temperaturen sidst på dagen 7,00 grader.

Næste morgen var det frost, og temperaturen i kartoffelbeddet var 7,15 grader.

Den følgende morgen, 1. april, vågnede vi op til 12 cm sne, frost og kraftigt snevejr. Midt på dagen holdet det op med at sne, det var stadig overskyet, men meget skarpt lys. Temperaturen i drivhuset steg til 14 grader, og blæseren gik igang. I løbet af en times tid steg temperaturen i beddet fra 6,13 til 7,13 grader.

Marts måned havde halvt så mange solskinstimer som normalt, og det kan tydeligt ses. Det er dog en klar fordel at have varmelagringen baseret på luft i stedet for vand i slangerne, det er det lettere at arbejde med, og kan bedre udnytte en times solskin.

Kartoflerne er ved at komme op i drivhuset

Der er et lille bed med varmeslanger i drivhuset, varmen kommer fra solfangere under taget, der er nærmere om det her.

Nu er kartoflerne ved at komme op, på en dag med tæt snevejr og temperatur udenfor lige under frysepunktet.

Temperaturen i beddet var 5,46 grader idag, men på dage med sol eller let overskyet har den været oppe på 14-15 grader, og det sætter gang i væksten.

Med ryggen til kartoffelbedet var udsigten denne:

Så er der plantet tomater i drivhuset

De foregående år har vi haft meget solskin i det tidlige forår, så jeg såede måske lidt for tidligt. Tomatplanterne var 30 cm høje og begyndt at løbe, så de blev plantet ud i drivhuset i søndags, den 25. marts. I skrivende stund fryser det 2 grader, men tomaterne har det fint.

Det kan kun lade sig gøre fordi tomaterne står i et lille drivhus i drivhuset, en plantekuvøse. Den er opvarmet, dels af overskudsvarmen fra drivhuset, når solen skinner, og som ekstra sikkerhed lidt elvarme, ca. 40 Watt.
Elvarme er dyrt, men dette er styret af en lille computer, Arduino, der er programmeret til først at tænde for det når temperaturen er under 5 grader – det betyder også, at der bliver slukket for varmen lige så hurtigt de første solstråler kommer.

Og tomatplanterne? De ser ud til at klare det, de skal ikke stå så tæt, men lige nu er det nødvendigt.

Jordbær til drivning i drivhuset

Så er der taget jordbær til drivning ind i drivhuset. Planterne fra sidste år kunne ikke mere, så de blev skiftet med nye.

De er plantet om i altankasser, og de skal ikke være for store, de bliver meget tunge. Alle visne blade skal klippes af, og de må gerne plantes højt.
Altankasserne hænger, så det er let at plukke bærrene. De første kommer omkring 1. maj, og spises på franskbrød til morgenmad.

Så er der lagt kartofler i drivhuset

Der er lovet streng vinter den næste uge eller 2, men solen skinnede, der var 20 grader i drivhuset og kartoflerne havde fine spirer, og det kriblede efter at komme igang.

Jeg har bede i drivhuset, 3 terrassebrædder høje, med en blanding af spagnum og kompost. Sidste år havde jeg lidt elektrisk varme i bunden, men det hjalp ikke noget. Jord er en dårlig varmeleder, det var tydeligt at se da kartoflerne kom op – det gjorde de først langs kanterne, hvor varmen fra luften i drivhuset kan hjælpe lidt.

Her er et billed fra sidste år, kartoflerne er endnu ikke kommet op i midten af bedet, det gjorde de så senere. Mod kanten af drivhuset, til højre i billedet, er planterne lavere, fordi der er lidt koldere.

Så jeg besluttede at prøve med lidt luftvarme i bunden af bedet. Under taget er der varmeslanger fra et opgivet solfangeranlæg, men resterne kan bruges.

Først blev bedet tømt for kompost:

Dernæst lidt varmeslanger, såkaldte omrør, beregnet til at have vandrør i:

Kartoflerne er spiret i lys og har fine spirer:

De blev lagt lidt tæt:

Der blev ikke fyldt op med kompost, den nye top skal i lys, så den kan bestille noget, og jeg vil lægge kompost på efterhånden som de gror – svarende til at hyppe kartofler på friland.

Nu mangler der lige at koble en blæser til slangerne i bedet, og en styring, så blæseren kører når der er varmere i luften end i beddet.

Tomat kimplanter under Ikea Växer vækstlys

Nu er de små tomatplanter 3 uger gamle, har fået rigtige små blade og gror så det kan ses fra dag til dag. Ikea Växer er kun på 10 Watt, men giver alligevel så meget lys, at kimplanterne ikke strakte sig og blev tynde, selv om der har været meget gråvejr.
De strækker sig efter lyset fra Växer, men når solen skinner ved de godt, hvad der er den ægte vare…

Nu er det tid at få dem pottet op, desværre lover vejrudsigten stærk frost den kommende uge, så de må vente lidt med at komme ned i drivhuset.

Så er der sået tomater

Små, søde kimplanter af tomat, sorterne Sungold, Supersweet og en pæretomat – de to første fra Thompson & Morgan i England. Spireprocenten er god, for Sungold 160%, det skal forstås på den måde, at der er 10 frø i en pose, men der var 16, og de spirede alle. Supersweet spirer med 60%, og det kunne være bedre, men der er ikke plads til flere i drivhuset, så pyt.

Her er de fotograferet medens de endnu sover.

Og her en times tid efter der er tændt for vækstlyset, en 10 Watt fra Ikea – den kommer jeg tilbage til. Tomatlingerne har slået kimbladene ud, så de kan åbenbart godt lide lyset.

Nu går vi en herlig tid imøde….

Vinterdyrkning i drivhus

De foregående år har jeg haft salat i drivhuset om vinteren, salaten blev sået og spist af snegle, så der var lidt tomt da tomater og andet blev ryddet.

Et optimistisk forsøg på et sent hold spidskål blev ikke rigtig til noget – ud over kålsommerfugle. Men da de nederste, hullede blade var renset af blev de plantet ind i drivhuset.

Savojkål til venstre, spidskål til højre. Får vi en mild vinterhar de dannet hoved til foråret, bliver det meget frost vil de blomstre, og så kalder jeg det bare broccoli.

Nu mangler jeg lige at så et hold ærter inden døre, til udplantning i det andet bed, så er der tidlige ærter til foråret.

Kig efter i din køkkenhave, om der gemmer sig et eller andet brugeligt, eller noget, der har sået sig selv, og plant det ind i drivhuset – det koster ikke noget…..

Ikea Växer LED lamper til vækstlys

Markedet for LED lamper til vækstlys er rodet, det er svært eller umuligt at finde tal for hvor meget fotosynteseaktivt lys, målt i µE/s/m2, de enkelte lamper giver. Ikea har LED lampen Växer i 2 udgaver, 6 og 10 Watt, og på hjemmesiden angives lysstyrken i Lumen, hvilket er noget vrøvl når det drejer sig om plantevækst. På emballagen står dog PPF:6µE og 12µE – nærmest som om man ikke ved hvad det er.

Jeg har kontaktet Ikea, men ikke fået svar.

De 2 lamper er:

Växer 6W, PPF:6µE, lysstyrke 400 lm, 4000K, højde 30 cm og dækker så et areal på 25 cm i diameter, pris 79 kr.

Växer 10W, PPF:12µE, lysstyrke 800 lm, 4000K, højde 30 cm og dækker så et areal på 25 cm i diameter, pris 99 kr.

Det første, man lægger mærke til er, at for 20 kr ekstra får man den dobbelte lysstyrke, og den næste tanke er: hvorfor producere 6W udgaven?

Begge lamper anbefales at hænge i 30 cm højde, og dækker så 25 cm i diameter. Regner man lidt på det dækker hver lampe et areal på 491 kvadratcentimeter, og spredevinklen er 45 grader.
Prisen taget i betragtning er det ikke så galt, og lamperne er sikkert tænkt som tilskudslys til en enkelt potteplante. Men laver man selv planter til drivhuset skal der et større areal til, og lidt mere regning giver 20 lamper pr. kvadratmeter, og så er økonomien en helt anden.

Med 20 lamper pr. kvadratmeter fås henholdsvis 120µE og 240µE pr. kvadratmeter pr. sekund. Til hobbybrug vil man få et godt udbytte af 80-100µE, 120 er mere, end der bruges i erhvervet, og 240 er helt tosset.

Hvis 10W lampen skal give det samme lys som 6W skal den hænge i 42,5 cm højde og dækker så et areal på 35 cm i diameter, svarende til 984 kvadratcentimeter og ca. 10 lamper pr. kvadratmeter.

Vil man have 100µE pr. kvadratmeter, og det vil give et fornuftigt resultat, så skal der bruges 16 stk 6W, og de koster 1264 kr, eller 8 stk 10W, og de koster 792 kr.

Min konklusion

Ikea tænkte vist mere på elektronik end planter, da de planlagde disse lamper. Lampen på 6W er alt for dyr i forhold til hvad man får i 10W lampen.
Vil man bruge disse lamper er 8 stk 10W pr kvadratmeter passende, og de skal hænge i 45 cm, højde.

LED vækstlampe, afstand til planter

Der er meget, jeg ikke forstår om de LED vækstlamper, der sælges til hobbygartnere.  En tilsyneladende meget populær lampe er en 36 Watt med lidt forskellige farvesammensætninger.

Lampen hedder 36 Watt, forhandles flere steder, men det faktiske strømforbrug opgives til ca. 18 Watt. Hvorfor er lampen så ikke betegnet som en 18 Watt lampe?

Lampen udsender lyset i 120 grader, og anbefalet højde over planterne er 30 – 150 cm. Der angives ikke lysstyrke i fotosynteselys i de forskellige højder, men det er da tilladt at regne lidt på det.

Med 120 grader og 30 cm højde lyser lampen på et areal på 0,848 kvadratmeter og 1,04 meter i diameter.

Med 50 cm højde er arealet 2,36 kvadratmeter og 1,73 meter i diameter.

Med 75 cm højde er arealet 5,30 kvadratmeter og 2,60 meter i diameter.

Og med 150 cm er arealet 21,2 kvadratmeter og 5,20 meter i diameter.

 

Nu har jeg en fortid med at måle sådan noget, og jeg ved, at selv om arealet er 21 kvadratmeter kan lyset være koncentreret på betydelig mindre midt i feltet, men så er de 120 grader spredning misvisende.

Så hvornår får forbrugerne reelle oplysninger om strømforbrug og fotosynteseaktivt lys?