LED lys og plantevækst

Om vinteren er der for lidt lys til plantevækst, og hvilken lyskilde skal man så vælge? For hobbygartnere er der næsten kun LED lamper, de findes med forskellige farvesammensætninger og oplysninger om hvordan farverne påvirker plantevæksten.

I erhvervet bruges der HPS lamper, højtryksnatrium, i 750 og 1000 Watt’s udgaver. LED lamper har mindre effekt og er kølet med blæsere. LED lamper er dyre i anskaffelse, men billigere i brug, og de har den maksimale effekt med det samme, medens f. eks. Philips 1000 Watt lampe først er oppe på fuld effekt efter 7-8 minutter.

Synligt lys består af alle farver, regnbuen viser det. Planter bruger de røde og blå farver i fotosyntesen, og i mindre grad gul og grøn.

I det amerikanske tidsskrift Greenhouse Grower er der en artikel om HPS kontra LED, den kan læses her . Stiklinger af pelargonier, impatiens og petunia blev rodet under HPS lampe og LED med sammensætningerne rød og blåt i procent: 100R:0B, 85R:15B og 70R:30B.

Der var ingen forskel på roddannelse, vækst, tid til blomstring eller mængden af blomster. HPS giver det meste lys i 570-600 nm, den røde LED var 635 nm og den blå 450 nm – alligevel var der altså ingen forskel.

Der blev givet samme mængde fotosynteseaktivt lys, 70 µeinstein pr. m2*s. Det daglige energiforbrug var for HPS 3,01 kWh, for 100R:0B 3,29 kWh og for 70R:30B 4,06 kWh. LED lamperne brugte altså mere energi end HPS lamperne, og det skyldes, at de har blæserkøling for at holde temperaturen nede på den lysende del. Blæserne stod for 37-45% af energiforbruget i LED.

Konklusion

Forsøget blev udført i 2013, der er sket en udvikling i LED siden da, men da der i sådan et forsøg er brugt de bedste på det tidspunkt, så svarer det nok til det, der kan købes til hobbybrug idag.

Farvesammensætningen havde ingen betydning for rodning, vækst og blomstring af stiklinger.

LED lamper var dyre i brug fordi de indbyggede blæsere bruger meget energi, brug derfor flere mindre lamper i stedet for en stor med blæser.

 

 

 

Safran, Crocus sativus, så er høsten i hus

Crokus sativus, hvor de 3 støvfang bliver til safran, blomstrer om efteråret. Støvfangene skal plukkes lige så snart det kan lade sig gøre, og det kan være svært i et efterår med meget regn.

Blomsten er blå, der findes også hvide, på billedet ses de gule støvdragere og røde støvfang.

En morgens høst, støvfangene skal tørres med det samme, ved svag varme.

Der er ikke noget safran over de friske støvfang, hverken duft eller smag. Efter tørring skal de lagres mindst en måned, og så skulle der ske en forandring – det glæder jeg mig til.

Luciabrød med safran af egen avl……

Fjerde hold kartofler

Kan man nå at avle fire hold kartofler på en sommer? Ja, hvis de første lægges til spiring i juleferien, og dyrkes i drivhuset, så har man nye kartofler omkring 20. april.

Andet hold lægges på friland under plastic og giver nye kartofler i begyndelsen af juni. Da de blev taget op blev tredje hold lagt samme sted, og det sker der ikke noget ved når de kun dyrkes så kort tid.

Fjerde hold blev lagt i slutningen af juli, og 13. september så de sådan ud:

Så sent på året er der ingen skimmelsmitte i luften, og toppen er helt uden sygdom.

Udbyttet er rimeligt, og efter en tur i spanden med børste på boremaskinen så de sådan ud:

Autofokus har det lidt svært på det blanke bord, men nye kartofler, Sungold tomater og vindruer – så kan det ikke blive bedre.

Vi fik kartoflerne til en roastbeef, jeg nænnede ikke at lave sovs, blot en klat smør, og de smagte himmelsk af – nye kartofler.

Læggekartofler kan holde sig hele sommeren blot de ligger lyst, mine lå i drivhuset, og lignede noget, der skulle kasseres, men det skal man ikke tage sig af.

 

Efterårsbønner i drivhuset

Jeg plejer at have stangbønner i drivhuset om foråret, men de første blomster sætter aldrig bønner, så nu vil jeg prøve med stangbønner her i efteråret.

Og hvor får man så lige nogle stangbønner fra?

Mellem ukrudt og chrysanthemum står der nogle pralbønner, de blev sået sent og vil ikke blive til noget på friland.

Her stod der tomater, nu er der pralbønner, 4 i hver klump. Det var lidt vanskeligt at sno dem ud af riogitteret, men det gik.

Om man kan klippe store stangbønner ned og plante dem ind i drivhuset? Tja, man kan da prøve, for de giver ikke noget på friland fra nu af, og det er min erfaring af stangbønner i drivhuset hurtigt bliver til en jungle.

Dyrkning af Safran, Crocus sativus

Safran er verdens dyreste krydderi, og til en portion Luciabrød kan der let bruges for 70-80 kr ægte Safran. Man skulle selv kunne dyrke det, og det vil jeg prøve.

Først skal man have knolde af Safrankrokus, Crocus sativus. Dem kan man finde flere steder på nettet, men som sædvanlig er der store prisforskelle. Jeg bestilte 200 knolde hos Safranor i Frankrig – de kostede 68€ og forsendelsen næsten det samme.

Safrankrokus blomstrer om efteråret og står med blade vinteren over, det skulle give gode muligheder for at bekæmpe ukrudt om sommeren med gasbrænder. Selve krydderiet er de røde støvdragere og prisen skyldes det store arbejde at plukke dem. Der går ca. 750 støvdragere på et gram Safran.

Krokusknoldene er i fin kvalitet, og de er lagt i ren sandjord.

Nu er det så spændende at se, hvor mange der vil blomstre i dette efterår, og om der bliver nok til Luciabrød.

Automatisk vanding i drivhuset

Vanding er en vigtig del af den daglige pasning af et drivhus, det kan gøres efter fornemmelse, også kaldet grønne fingre, eller det kan ske automatisk. Hvad man vælger er et spørgsmål om temperament og økonomi.

Planter kan mangle vand selv om de ikke er slappe. Prøv at bore en hånd ned i jorden – den burde være så løs, at man ikke behøver at grave. Jeg har tit mærket, at jorden er tør længere nede, selv om den er fugtig i overfladen. Det betyder, at planterne ikke udvikler rødder i bunden, og dermed er mere følsomme over for en udtørring.

Selvvandingskasser

Selvvandingskasser består af en kasse med vand og et par væger af spagnum op til en kasse med spagnum, hvor planterne gror. Systemet er for så vidt godt nok, man kan nøjes med at vande en gang om ugen, så drivhuset kan være alene hjemme.
Kasserne er lavet af styropor, der isolerer, og det er et problem hvis man vil tidligt igang om foråret. Solen kan ikke varme spagnum og vand op, og med kolde rødder gror tomater dårligt.
Jeg startede med selvvandingskasser, men har forladt dem. En af grundene er, at tomaterne ikke smager af noget fordi de har for let til vandet. Nu dyrker jeg i bede af terrassebrædder, 3 ovenpå hinanden, i en blanding af kompost og spagnum.

Vandingsautomat

Der findes flere systemer, og de ændres ofte, så jeg vil ikke kloge mig for meget. Tidligere har jeg brugt et vandingsur, der sættes på en udendørshane og kan indstilles til at vande med intervaller. Fordelen er, at der kun er tryk på slangen til drivhuset når der vandes.

Regnvand

Jeg opsamler regnvand fra ca. 100 kvadratmeter tag og gemmer i 2 palletanke – det er så dyrt at få leveret, så man kan lige så godt tage 2. Tankene er gravet halvt ned og koblet sammen.

Pumpen er en 12 volt, som bruges i campingvogne, dvs den er godkendt til drikkevand. Strømforsyningen er fra genbrug, se efter om ampere passer til pumpen.

Når tankene er helt fulde virker systemet som en hævert, dvs vandet bliver ved med at løbe efter pumpen er slukket. Problemet blev løst ved at sætte en drypvandingsventil på det højeste sted fra pumpen – der spildes lidt vand under vanding, men når pumpen slukkes suges der vand ind og så stopper hæverten.

 

Styring af vanding

Det vil jeg skrive om næste gang, men med en 12 volt pumpe er det let at regulere, det springende punkt er at måle hvornår planterne behøver vand – det har jeg brugt en del fornøjelige time på.

Bærende stativ til tomat og agurk i drivhuset

Tomat og agurkplanter bliver tunge i løbet af sommeren, og jeg synes, at drivhuset har nok i at bære vindruerne, så jeg har lavet stativer over bedene.

Stativerne består af 2 taglægter i hver ende og et forskallingsbræt 25 x 100 mm henover. Benene skræver ikke ret meget, så de er skruet fast i bedene for ikke at vælte.
Medens tomaterne er små kan der lige hænge nogle altankasser med jordbær, men hvis du gør det skal de være kortere end denne, den er meget tung.

Lægterne er skåret lidt i smig foroven og forstærket med en stump af samme bræt som det bærende.

De sorte slanger i baggrunden er solfangere til varmelageret i gulvet.

Et tyndere bræt på skrå, så det ikke vælter.

 

Bedene er 3 terrassebrædder høje, ca. 50 cem brede og 150 cm lange. På den måde kan man komme rundt om alle planterne – før var der bede langs siderne, og så er det lidt svært at plukke tomater.

Der er stangbønner på benene og Wasabi rukola med hvide blomster i forgrunden.

Tidlige sukkerærter i drivhuset

Sukkerærterne blev sået i efteråret, og har groet meget langsomt gennem vinteren. Nogle af bladene er spist som salat, så de har haft det hårdt. Der har været ned til 3 graders frost, så det kan de åbenbart tåle.

Tidlige stangbønner i drivhuset blomstrer, men der kommer ikke noget ud af det før humlebierne vågner.

Ærterne blomstrede for en god uge siden, men ville der komme noget ud af det?

Ja, der kommer noget ud af det, og nu skal klumpen af ærteplanter forsigtigt skilles ad.

Til efteråret skal der sås mange ærter, for det er da stort at have sukkerærter en uge ind i april.

Nu blomstrer jordbærrene i drivhuset, og det er ikke for sent at prøve

Drivning af jordbær i drivhuset giver modne bær i slutningen af april, og hele maj måned. Det er ikke svært, myrerne sørger for bestøvning, så de skal bare vandes.

Mine jordbær står i altankasser, der hænger over tomaterne, og da tomaterne ikke er så store endnu, så går det nok – ellers er det et luksusproblem.

Begyndelsen var ikke for god, hjortene brød ind og gnavede jordbærplanterne helt i bund, men de har åbenbart groet nok i løbet af den milde vinter, så de dannede blomster.

Jeg har 4 altankasser med jordbær, og de plejer at give til Ellen’s morgenmad. Pas på med de lange altankasser, de er meget tunge at løfte op.

De 2 af kasserne blev først sat ind igår, den ene ses her i forgrunden, og de blomstrende i baggrunden.

Har du jordbær i haven så grav nogle planter op og prøv, store urtepotter kan bruges i stedet for altankasser.

Pas på med vanding, de bruger en del vand.

Svampesygdom på stængler af rose

Roser kan få flere svampesygdommer på stænglerne, det ses som mørke pletter og døde stængler. Det kræver en laboratorieundersøgelse for at bestemme hvilken svamp, der er tale om, og det kan være svært.

Strengt taget kan det være lige meget hvilken svamp, der er tale om, for de spreder sig på samme måde. I angrebne stængler dannes der omkring en million sporer pr. 1-2 cm skud, og de frigives og spredes i regnvejr.

Angrebet ved den røde pil er typisk for en svamp, der hedder Coniothyrium, og ved den blå pil er det måske gråskimmel, Botrytis cinerea.

De mange, mørke pletter er et tidligt angreb, sikkert af svampen Coniothyrium. Stænglerne vil dø i løbet af 1-2 måneder, så de skal klippes af med det samme.

Hvordan klipper man stængler med svampeangreb af.

Lige som man klipper eller saver alt andet af, men den store forskel er, at det skal gøres til sidst. Klippes et svampeangreb af, er saksen smittet, og vi smitte andre stængler, der klippes.

Først klippes alt det sunde, og til sidst alt det syge, derefter desinficeres beskærersaksen, med kogende vand eller med sprit.