Måling af solindstråling

Hvor kraftigt skinner solen og hvordan måler man det? For slet ikke at tale om hvad man måler.

Lys kan måles med forskellige sensorer, LDR er Light Depended Resistor, en elektrisk modstand, der ændres med lyset. Det lyder godt, men kan kun bruges til enten/eller, altså tænde yderlyset om aftenen, men ikke måle solen om dagen.
Fototransistorer virker lidt på samme princip, her er det bare en forstærkning, der ændres med lyset, og lige som LDR kan den ikke bruges til egentlig måling.
Solceller laver strøm, og de laver mere strøm, når solen skinner meget. I rodekassen lå toppen af en lille havelampe til 20 kr, myrerne havde ødelagt elektronikken, men den lille solcelle i toppen virkede fint. Der er bare det problem, at solceller går i maks spænding bare der er lidt lys, og derefter er det strømstyrken, der stiger med solen. Spænding er let at måle, strømstyrke er lidt sværere.

Jeg har været igennem alle 3 muligheder, LDR, fototransistor og solcelle, og har fået solcellen til at fungere.

Måling af strømstyrke

Jeg bruger en Arduino mikrocomputer til at styre mit drivhus, og også til at måle solen. Spænding, altså volt, måles over en analog indgang, og det er kun et spørgsmål om at beskytte indgangen mod overspænding med en modstand i serie. Kobles solcellen direkte til GND og analog måler man spændingen, sættes der en modstand tværs over, måler man stadig volt, men nu afhængig af spændingen, idet Ohm’s lov gælder: spænding (volt) = styrke (ampere) * modstand (ohm)

Start med et multimeter, og mål spændingen fra solcellen i solskin. Prøv så med en lille modstand tværs over, f eks på 25 ohm og mål igen spændingen, som nu er faldet. Med lidt regning og forskellige modstande kan man finde en fornuftig løsning, så spændingen er under 5 volt.

En analog indgang på Arduinoen kan måle 0 – 5 volt og omsætter målingen til et tal mellem 0 og 1023. Hvis man her i marts rammer 2,5 volt midt på dagen, så er det passende, og det ændres lidt når det flyttes fra værkstedet ud i det virkelige liv.

Jeg har sat en datalogger på Arduinoen og logger temperaturer 9 steder i drivhuset samt solen, hvert 10. minut – det fungerer fint. Resultaterne kommer på hjemmesiden Plantevejledning.

Hvad kan det bruges til

I gamle dage, for et par måneder siden, var der noget, der hed Danmarks Meteorologiske Institut. På deres hjemmeside kunne solindstråling ses hver time flere steder i landet. På en klar solskinsdag kunne man sammenligne sine egne målinger med DMI’s og finde en omregningsfaktor, så tallet fra Arduinoen blev regnet om til Watt pr. kvadratmeter. Fra Watt pr. kvadratmeter kan man omregne til Mol fotosynteselys, og dermed få et tal for, hvor meget planterne kan bestille.
Selv om meteorologi er baseret på målinger og eksakte tal, så er den nye hjemmeside hos DMI nu en grød af farver, men man kan være heldig at finde målinger for de enkelte stationer direkte på nettet.

Den nørdede baggrund kommer her på siden, de mere brugervenlige målinger og beregninger på Plantevejledning.

Safran nyder den milde vinter

Safran blomstrer i det sene efterår og står med blade hele vinteren og visner ned i maj. Den gror altså når alt andet ligger stille.

Jeg plantede safran for 2 år siden, de passer sig selv, skal ikke gødes og bare luges ind imellem. Det er hyggeligt at starte en efterårsdag på knæ, og høste støvfang med en pincet.

Safran er tilsyneladende meget følsom over for jordstruktur. I forreste del af billedet er de meget kraftige, og svage i baggrunden, hvor der også mangler en del. Stykket er på ca. 2 x 2 meter, og der blev lagt 200 knolde. Omkring en trediedel kom ikke op, eller forsvandt hurtigt igen, til gengæld er mange af knoldene blevet til 10-15 stk., så de skal alle graves op når toppen er visnet ned, og lægges igen med god plads.

Luk op for georgine knoldene

Jeg gemmer mine georgine knolde i en lille kælder i garagen, når det er frost lukker jeg låg på og i hård frost dækker jeg med gamle presenninger. Det fungerer fint, men frosten er nu ikke den største trussel, men derimod tøvejr. Vejret har været mildt i en periode, og så er det vigtigt at åbne, så knoldene tørrer og ikke rådner.

Enkelte knolde er lidt mugne, men det betyder ikke noget. Knoldene er stadig saftspændte, og kan sagtens tåle at tørre et par måneder.

Jeg har opgivet at holde styr på sorter og farver, de har alle ca. samme højde, så det bliver en farvelade.

Griffelråd, æggeskaller, kalk og pH i jorden

Mens jeg skriver dette er det snestorm, tomaterne er ikke sået endnu så hvorfor skrive om griffelråd? Fordi det er på høje tid at gøre noget ved det!

Mon ikke alle, der har dyrket tomater, kender griffelråd? Et sort, indfaldet område i spidsen af tomaten, det ser ikke pænt ud, men betyder ikke mere end at det kan skæres af og resten af tomaten er god nok.

Årsager til griffelråd

Griffelråd starter medens tomaten er meget lille, og skyldes calciummangel i spidsen af tomaten. Og calciummanglen kan skyldes 2 ting: at der er for lidt calcium eller for lidt vand til at transportere calcium frem til spidsen af tomaten.
For lidt calcium skyldes, at der dyrkes i selvvandingskasser med for billige spagnumsække, hvor der er sparet på kalken. Vanding med regnvand forstærker problemet fordi det ikke indeholder kalk, som grundvand gør (men ellers er regnvand kun en fordel).
Vandmangel! her plejer mange et blive lettere fornærmet, for vandingen er i orden og planterne er saftspændte – ja, men derfor kan fordampningen alligevel være så stor, at det yderste af tomaten mangler vand, og der giver griffelråd. De gange, jeg har haft lidt griffelråd, har det været i samme klase og samme sted i klasen på alle planter, og det viser, at det var vandmangel. Når temperaturen i drivhuset er over 28 grader har tomatplanter det ikke godt, selv om agurkerne nyder det.

Griffelråd er nu først og fremmest et spørgsmål om sorter, nogle får det let, andre aldrig. Uanset hvad man foretrækker af udseende og smag, så findes der flere sorter, søg på nettet og se, hvad de forskellige frøhandler siger.

Calcium i jord og spagnum

Æggeskaller er en af de helt store myter, næsten en religion. De kan ikke opløses under normale forhold, og hvis man bager dem og blender ser det ud som om, for de forsvinder jo, men de hjælper ikke på jordens calcium indhold. Æggeskaller opløses kun i sur jord, pH 4,5, og i så sur jord kan man ikke dyrke tomater. Ved pH 6,8 og derover går æggeskaller ikke i opløsning. Tag en søgning på “eggshell solubility soil”

Granuleret jordbrugskalk er kalk, der er knust til pulver og granuleret. Det kan blandes i jord og spagnum eller det kan opslemmes og vandes ud med vandkande. Så sker der en masse kemi, når calcium fra kalken finder sin plads i jorden, og det kan tage et års tid før det er færdigt, så det er med at komme igang.

Hvad kan man gøre

Find de rigtige sorter, søg på nettet

Dyrkes der direkte i jord så strø 2 håndfulde jordbrugskalk pr. kvadratmeter og bland der i jorden – så er det klart om et par måneder.

Dyrkes der i selvvandingskasser så køb en god kvalitet grov, gødet spagnum, op i en trillebør og bland 2 håndfulde jordbrugskalk pr. selvvandingskasse. Spagnum’en fordeles i kasserne – altså ikke i sække, det giver også lidt mere plads til rødderne. Man kan også fordele spagnum i kasserne og opslemme 2 håndfulde jordbrugskalk i vand og vande ud.

Der skal kalkes i god tid, man kan roligt gøre det allerede i efteråret.

Ultraviolet lys, UV og planter

Fremmer UV, ultraviolet lys, fotosyntesen og har planter godt af det? Læsere har spurgt om det, og jeg har kigget lidt på det.

Ultraviolet lys er usynligt, bølgelængden er under det blå lys, og kan ikke indgå i fotosyntesen. Det er en del af sollyset, men bliver sorteret fra i det yderste af planter.

For de fleste planter er UV skadeligt, afhængigt af hvor stor en del af lyset, der er UV. Der er dog stor forskel på hvordan planter reagerer, og bjergplanter er vant til et højt niveau og tager ikke skade.

For mennesker er der ingen tvivl, UV lys giver forbrændinger og er kræftfremkaldende.

Nogle vækstlamper har LED, der giver ultraviolet lys. Det gavner ikke planterne og er skadeligt for mennesker, så lad være med at købe dem. Forhandleren vil muligvis sige noget andet, men så beder du blot om dokumentation.

Luciabrød med safran af egen avl

Safran er støvfanget af Crocus sativus, det er verdens dyreste krydderi, men man kan dyrke det selv. Modsat almindelig krokus, så blomstrer safrankrokus om efteråret, og det er hyggeligt at starte dagen med at plukke de røde støvfang med en pincet. De skal tørre og lagres en månedstid for at udvikle smag og duft.

Støvfang fra 176 blomster, klar til brug. Sidste år smagte de ikke af så meget, så jeg brugte dem alle i 1 kilo mel.

Først blev de stødt sammen med sukker – i mangel af en morter brugte jeg en ske.

Dejen blev smukt orange og duftede kraftigt af safran.

Luciabrød er ærligt talt lidt tørre, så i sidste øjeblik blev der rørt en marcipanremonce, og det blev til safransnegle i stedet – og det var ikke så ringe endda.

Sidste års høst smagte ikke af så meget, i år havde halvdelen været nok til denne portion, man var ikke i tvivl om, at der var safran i.

Bobleplast i drivhuse

Alle planter fordamper vand, og hvis der tilføres varme fordamper de meget vand. Alt det vand betyder høj luftfugtighed og problemer med svampesygdomme. 

I gartnerier er det ikke noget problem, styringen åbner vinduerne hvis luftfugtigheden er for høj. Om vinteren, når temperaturen er nær frysepunktet eller derunder, er kondenseringen på det kolde glas så stor, at luftfugtigheden ikke kan komme op i det røde felt.

Overvintring af sarte planter i hobbydrivhuse er dyrt, når de skal holdes frostfrie. Mange isolerer hele drivhuset med bobleplast, eller laver et lille drivhus i drivhuset. Resultatet er det samme, planterne er lukket inde i plast, de fordamper vand, især når der sættes varme på, og boblefolien isolerer så godt, at der ikke kan kondenseres vand på den.

Det skal gå galt, og det er ikke nødvendigt.

Hvis der varmes med olie- eller gasbrænder bliver det endnu værre, fordi der dannes ret meget vand ved forbrændingen. Så er det bedre med elektrisk varme, men den skal være afstemt med behovet. De sidste par vintre har jeg klaret det frostfrie med max 50 Watt og en hjemmelavet computerstyring, på markedet kan man finde overvintringstelte med 2.000 Watt varmeblæser, hvilket er langt over målet og vil give store udsving i temperaturen og igen – planterne fordamper mere vand for at stabilisere deres temperatur.

Løsningen er ret enkel, boblefolien må ikke være helt lukket, et hul på 10 x 10 cm foroven og forneden er en god begyndelse. Det koster lidt ekstra varme, men er altså nødvendigt. Hvis der er luftet godt ud til dagligt sker der til gengæld ikke noget ved at lukke helt til i meget kolde nætter, og derved kan der spares lidt.

Svamp, mug, skimmel på jorden i drivhuset

I perioder kan der forekomme svamp, også kaldet mug eller skimmel, på overfladen af jorden i drivhuse. Det er forholdsvis harmløst, men alligevel et tegn på, at der er noget, der er forkert. Først og fremmest er det luftfugtigheden, der er for høj, og det klares let ved at åbne døren 10-20 cm og vinteren og helt op i vækstsæsonen.

Det er ikke nok at lufte, luften skal også kunne komme rundt, så drivhuset skal ikke proppes med havemøbler, og jorden skal selvfølgelig holdes tør.

Alligevel kan man opleve svampevækst på overfladen af jord og spagnum. Svampe kan vokse selv om det er så tørt, at planter ikke kan. Hvis der er meget organisk næring i jorden, f eks hvis der dyrkes direkte i jorden og man graver hestemøg ned om efteråret, så har svampene gode betingelser.

Kompost, der har været varmebehandlet, er næsten sterilt, og hurtigtvoksende svampe har fine betingelser fordi de er alene. Det varer ikke så længe, men kan virke voldsomt.

Er det farligt

Umiddelbart nej, hverken for mennesker eller planter, har man tendenser til astma skal man nok være opmærksom. Som sagt er det dog et tegn på for høj luftfugtighed eller/og for fugtig jord.

Hvad kan man gøre

Holde døren åben året rundt, døgnet rundt, helt op om sommeren og 10-20 cm om vinteren. Riv i jordoverfladen, så der dannes et tørt lag på overfladen, så er problemet klaret – eller i hvert fald den synlige del af det.

PS.: Jeg har en speciel bonus af den åbne dør om vinteren. Når vejret er rigtig koldt er der en gærdesmutte, der trækker ind i drivhuset, og den går ikke i panik, som solsorte, men tager det stille og roligt hvis jeg kommer ind. 

Iduino logger shield ST1046, datalogger til en Arduino R3

Styrer man sit drivhus, eller andet, med en Arduino, så kommer der et tidspunkt, hvor man bliver træt af at notere lys osv og skrive det ind i Excel. Løsningen er en datalogger, der sættes på Arduino’en. Det er lækkert, når det fungerer, men absolut ikke noget man lige går til.

Jeg valgte et Iduino  data logg shield ST1046, ud fra pris og fragt. Den forhandles af Conrad, og der er en kort vejledning her. Den koster 79 kr, og kan ses her. Der skal et hukommelseskort i loggeren, jeg valgte et 4 GB til 49 kr, ses her, og en kortlæser, her var jeg ikke opmærksom, og valgte en til 8 kr, men den var til USB C stik, og det har min puter ikke, så det blev til en kortlæser fra AV-Cables til 39 kr. 

Dataloggeren sættes oven på Arduino’en, og så er man principielt kørende. Til alt andet findes der programmer på nettet, men der er ikke meget til dataloggere, og Iduino’en har anderledes interne forbindelser, så det tog lidt tid at finde ud af.

Mit program er baseret på NJarpa. I alle programmer på nettet startes der med at kontrollere kort og fil og skrive en meddelelse om hvorvidt det fungerer. Det har jeg strøget, for der er ikke noget at bruge det til. Når jeg får tid vil jeg sætte en lille LED på, der tænder når loggeren skriver, så man ikke afbryder strømmen med åben fil.

Dataforbindelsen på andre kort er til pin 0 eller 10, men på Iduinoen er den til 8:     const int chipSelect = 8;
En anden krølle er, at pin 10 må ikke bruges, og skal sættes til output, ellers virker programmet ikke:       pinMode(10 , OUTPUT);

Åbne en fil, skrive til den og lukke

File SlowG;        // Definer filen SlowG under setup
SlowG=SD.open(“SlowG.csv”,FILE_WRITE);    // Åbne filen for skrivning
SlowG.println(); // starter med linieskift, alt herunder skrives på samme linie
SlowG.print(now.day(), DEC); // se nedenunder
SlowG.print(“-“);
SlowG.print(now.month(), DEC);
SlowG.print(“-18 “);
SlowG.print(now.hour(), DEC);
SlowG.print(“:”);
SlowG.print(now.minute(), DEC);
SlowG.print(” ; “);
SlowG.close(); // Luk filen

Dato og tid skrives, så Excel kan forstå det, som:  dag-måned-18 time:minut
.print fortsætter skrivning på samme linie,  .println skriver og ender med linieskift.

Tid

Arduinoen har en simpel tidmåler, der tæller tusindedele sekunder siden start, Iduino’en derimod har et modul med batteribackup, der angiver år, dato og tid, en såkaldt RTC, Real Time Clock.

RTC kaldes med:
DateTime now = RTC.now();
now = RTC.now();
int minut = now.minute(); // de enkelte elementer kan kaldes
int s = now.second();

Logging

Vil man logge een gang i timen, f eks klokken hel, vælges det med:

if(minut == 0 && sekund == 0)

Troede jeg, for det fandt jeg på nettet, men jeg læser 5 temperaturer, og stopper 50 millisekunder hver gang, og skrivning til fil er langsommeligt, så sommetider er processoren ikke ledig når sekunderne er i nul.
Løsningen er enkel:

if(minut == 0 && sekund <5)
åbne filen, skrive og lukke, derefter stoppe Arduinoen, så der kun logges een gang i timen:
delay(6000); // stopper Arduino i 6000 millisekunder, men RTC kører videre.

Vil man logge f eks hvert kvarter, kan man finde et eksempel med if minut == 0 eller 15 eller 30 eller 45 – og det er lidt bøvlet. I stedet kan man bruge den funktion, der returnerer resten fra en division, i stedet for divisionstegn bruges %, så  (7 %5)  er lig 2. Jeg logger hvert 10. minut og bruger:

if(minut % 10 == 0 && s < 5)

Hvordan finder man ud af det

Find programmer på nettet, pas på at læse, hvad der står omkring dem, for sommetider spørges der om hvad fejl, der er i programmet.
Ting, man ikke kender, kan Googles. Ting, man ikke forstår, skal man ikke bruge.

Mit program

Programmet er ikke super, men virker. Det læser 5 temperaturer og solindstråling, og er ved at blive udvidet til gennemsnitsberegninger, så det virker måske sjusket, her er det:

#include <Wire.h>
#include “RTClib.h”
#include <OneWire.h>
#include <DallasTemperature.h>
#include <SPI.h>
#include <SD.h>

OneWire oneWire(ONE_WIRE_BUS_PIN); // Setup oneWire
DallasTemperature sensors(&oneWire); // oneWire to Dallas Temperature.
RTC_DS1307 RTC; // define the Real Time Clock object

const int chipSelect = 8; //CS pin of your data logger shield.Maybe not yours!!
File SlowG; //Name of the file

int stemp1 =0 ;
int stemp2 =0 ;
int stemp4 =0 ;
int stemp5 =0 ;
int stemp6 =0 ;
int n = 0;

int analogPin = 3; // potentiometer wiper (middle terminal) connected to analog pin 3
// outside leads to ground and +5V
int sol = 0;
int ssol = 0;

// Assign the addresses of your temp sensors.
//Every sensor has it own address.You must use 1 wire adress finder.

DeviceAddress T1 = { 0x28, 0x95, 0xA6, 0x50, 0x07, 0x00, 0x00, 0x49 };

DeviceAddress T2 = { 0x28, 0x8C, 0xB7, 0x50, 0x07, 0x00, 0x00, 0x35 };

DeviceAddress T4 = { 0x28, 0x94, 0x94, 0x50, 0x07, 0x00, 0x00, 0x79 };

DeviceAddress T5 = {0x28, 0xC9, 0x21, 0x31, 0x05, 0x00, 0x00, 0xD0 };

DeviceAddress T6 = { 0x28, 0x62, 0x3B, 0x31, 0x05, 0x00, 0x00, 0xB5 };

void setup()
{
pinMode(10 , OUTPUT); //For some data logger shields.Uncomment if you need

SD.begin(chipSelect); //Initialize the libraries
Wire.begin();
RTC.begin();
sensors.begin();

sensors.setResolution(T1, 12);
sensors.setResolution(T2, 12);
sensors.setResolution(T4, 12);
sensors.setResolution(T5, 12);
sensors.setResolution(T6, 12);

}

void loop()
{

sensors.requestTemperatures(); // Send the command to get temperatures

delay(50);
float temp1=sensors.getTempC(T1);
delay(50);
float temp2=sensors.getTempC(T2);
delay(50);
float temp4=sensors.getTempC(T4);
delay(50);
float temp5=sensors.getTempC(T5);
delay(50);
float temp6=sensors.getTempC(T6);
delay(50);

sol = analogRead(analogPin);
ssol = ssol + sol;

stemp1 = stemp1 + temp1;
stemp2 = stemp2 + temp2;
stemp4 = stemp4 + temp4;
stemp5 = stemp5 + temp5;
stemp6 = stemp6 + temp6;
n = n + 1;

DateTime now = RTC.now(); // Clock call
now = RTC.now();

int minut = now.minute();
int s = now.second();

if(minut % 10 == 0 && s < 5)

{

float gtemp1 = stemp1/n;
float gtemp2 = stemp2/n;
float gtemp4 = stemp4/n;
float gtemp5 = stemp5/n;
float gtemp6 = stemp6/n;

float gsol = ssol/n;

SlowG=SD.open(“SlowG.csv”,FILE_WRITE); // Print date and time

SlowG.println();

SlowG.print(now.unixtime());
SlowG.print(” ; “);
SlowG.print(now.day(), DEC);
SlowG.print(“-“);
SlowG.print(now.month(), DEC);
SlowG.print(“-18 “);
SlowG.print(now.hour(), DEC);
SlowG.print(“:”);
SlowG.print(now.minute(), DEC);
SlowG.print(” ; “);

SlowG.close(); //Save date and time

//sensors.requestTemperatures(); // Command all devices on bus to read temperature
SlowG=SD.open(“SlowG.csv”,FILE_WRITE);

SlowG.print(” “); //Print temp1
SlowG.print(temp1 ); //Print temp2
SlowG.print(” ; “); //Print temp1
SlowG.print(temp2 ); //Print temp2
SlowG.print(” ; “); //Print temp1
SlowG.print(temp4 ); //Print temp2
SlowG.print(” ; “); //Print temp1
SlowG.print(temp5 ); //Print temp2
SlowG.print(” ; “); //Print temp1
SlowG.print(temp6 ); //Print temp2
SlowG.print(” ; “); //Print temp1
SlowG.print(sol ); //Print temp2
SlowG.print(” ; “); //Print temp1
SlowG.print(n ); //Print temp2

SlowG.close(); //Print saved

stemp1 = 0;
stemp2 = 0;
stemp4 = 0;
stemp5 = 0;
stemp6 = 0;
ssol = 0;
n = 0;
delay(6000);
}
}

Vækstlampe, måling af lysstyrke og afstande

Hvilken højde skal vækstlamper hænge i, og har man flere, hvor stor afstand skal der være mellem dem? Det er et spørgsmål, mange stiller, og der er ingen svar, for forhandlerne opgiver ikke hvor meget lys, deres lamper giver. Med lys menes µmol pr. sekund pr. kvadratmeter, fordi der tales om planter, og de bruger kun den blå og røde del af lyset. De fleste lamper opgiver en lysstyrke i Lumen, og det er nærmest det modsatte af µmol, og understreger, at fabrikanten ikke ved, hvad det drejer sig om.

Det er svært, og dermed dyrt, at måle lys. Ikke hvis det er almindeligt lys, fra solen eller en pære, men LED-lamper sender lys i meget snævre bølgelængder, og da der er forskel på energien i de enkelte bølgelængder, er det problematisk.

Der er principielt 3 typer lyssensorer, fotodioder, fototransistorer og LDR, Light Dependent Resistor, der ændrer modstand med lysstyrken. LDR er billig og stabil, og den er brugt her, i en opsætning med spændingsdeler, og et simpelt program i en mikroprocessor.

Resultatet er en relativ lysmåling, der kommer ud som et tal mellem 0 og 1023. Hvis vi kendte en vækstlampes lys i µmol i en vis afstand, kunne de relative målinger fra LDR omregnes til µmol.

Der er målt på en Växer LED-vækstlampe fra Ikea, 10 Watt. Målehøjde 47, 30 og 19 cm, og med 10 cm mellemrum indtil 50 cm fra centrum under lampen.

47 cm mellem lampe og måler


Lige under lampen måles en relativ lysstyrke på 868, og i 50 cm afstand 207. Sætter man flere lamper ved siden af hinanden, skal man finde halvdelen af 868 – 207 og lægge til de 207, det giver 537, svarende til en afstand mellem lamperne på ca. 27 cm.

30 cm mellem lampe og måler

Under lampen måles 924, og 50 cm ude 144. Selv om lampen nu er tættere på måleren, er værdien i 50 cm lavere, fordi lyset sendes i en kegle, og målingen i 50 cm er uden for keglen. Sættes flere lamper sammen, skal afstanden mellem dem være ca. 21 cm – de skal altså hænges tættere, og det skyldes lyskeglen.

19 cm mellem lampe og måler

Her er det tydeligt at se, at kurven er S-formet, og 19 cm er kun målt for at se, hvad der sker.

Hvilken højde skal Ikea Växer hænge i

Ikea anbefaler en højde på 30 cm og angiver at det belyste område så er 25 cm. Regner man lidt på det svarer det til ca. 200 Watt pr. kvadratmeter,hvilket er det dobbelte af hvad man installerer i gartnerier.

Jeg har tidligere kontaktet Ikea uden at få svar, og jeg har kontaktet dem igen.

Dette må ikke opfattes som en kritik af Ikea’s lampe, det gælder hele branchen, og hvis der var reelle målinger med til de enkelte lamper behøvede vi ikke at købe på lykke og fromme!