At have en blog

Det lyder så enkelt, man har noget på hjerte og laver en hjemmeside.

Der er lige lidt problemer, finde et navn, der ikke allerede er registreret, finde en udbyder og endelig finde en editor.

Alvoren kommer, når man bliver lidt forbavset over hvor mange udlændinge, der interesserer sig for bloggen. De er dog ligeglade med indholdet, de leder efter et svagt sted at komme ind. Så der skal beskyttelse på hjemmesiden, jeg bruger Akismet, og i øjeblikket er knapt 6.000 IP-numre blacklistet. Kort før jeg skrev dette besøgte en PC i Ukraine 6 af mine indlæg på 2 sekunder.

Helt galt gik det, da jeg ville sætte et nyhedsbrev op, som man kunne abonnere på via sin mailadresse. Det var lidt svært at finde ud af, så tilfredsstillesen var stor, da det lykkedes. Dagen efter fik jeg en besked om usædvanlig stor trafik på min hjemmeside, og besøgende undersøgte 20 gange så mange sider, som normalt.

Heldigvis tager det kun et enkelt klik at stoppe sådan noget, og nu ved du, hvorfor der ikke er et tilbud om nyhedsbrev på min hjemmeside.

Er der noget, jeg måske kan hjælpe med, så stil et spørgsmål og jeg skriver et indlæg.