Ildsot, Erwinia amylovora, på æble

Ildsot er en bakteriesygdom, der angriber træer i kernefrugtfamilien, æble, pære, røn og tjørn. Bakterien hedder Erwinia amylovora, og i perioder med varme og regn kan sygdommen sprede sig ret voldsomt.

Ildsot kom til landet omkring 1970, i tjørnehegn på Lolland, og hegnene blev brændt ned af militæret med flammekastere. Det nyttede ikke noget, og da elmesygen kom prøvede man lidt i begyndelsen, men opgav hurtigt.

Ildsot var slemt for frugtplantager, for det var almindeligt at have tjørn omkring plantagerne, og tjørn er meget modtagelig og spredte sygdommen videre til frugttræerne.

Det typiske symptom er visne langskud, hvor spidsen er bøget og de visne blade stadig sidder på skuddet. Det kan forveksles med monilia, men monilia angriber typisk kortskud. I fugtige perioder kommer der dråber af bakterieslim på de angrebne grene, og sygdommen spredes herfra med regn. Over de store afstande er det fugle, der får bakterierne på fødderne og tørrer dem af på andre træer.

I skrivende stund har landet været gennem en slem tørkeperiode, og det er bestemt ikke vejr til ildsot.

Her står 4 æbletræer, Aroma og Pigeon, det mørke i midten er en rød hassel i baggrunden. Træerne ser godt ud, men går man tættere på er der et enkelt, en Rød Aroma, der ikke har det godt:

Der er mange døde skud, og umiddelbart ligner det Monilia, men bladene sidder på, og spidsen af langskud er bøjet, og endelig er der tydelig smitte til nabotræet, hvor de rører hinanden:

Det ligner ildsot, og træet er færdigt og skal væk før det smitter de andre.

Mange vil starte med at klippe det syge af, det må man ikke, for så er saksen inficeret og smitter når man klipper i sunde æbletræer.

Start med at klippe dybt i det sunde. I venstre side af denne afklippede gren er der et knæk, og der sidder de angrebne blade på nabotræet – så langt skal man klippe for at være på den sikre side, bakterierne spreder sig inde i grenen.

Når man er færdig skal saks og sav have en god tur med sprit, og for en gangs skyld kom træet ikke på komposten, men den kommunale.

Det kræver et laboratorium og dertil hørende uddannelse at stille den rigtige diagnose. Jeg lagde syge skud i en plastpose, og efter nogle dage var der ingen tvivl, det var ildsot og ikke Monilia.

Hvordan sår man frø i tørkeperioder

Min erfaring i dette varme og tørre forår og forsommer er, at det, jeg såede meget tidligt, nåede at komme op før tørken og gror ret pænt. Men det, der blev sået til normal tid er ikke kommet op.

Jeg har vandet morgen og aften, men det hjælper ikke – det skal lige indføjes, at jeg har 2 palletanke plus lidt mere, så vand er ikke et problem.

Når man vander meget dannes der en skorpe på jorden og jeg tror, at f eks gulerødder har svært at komme igennem, selv om det er sandjord. Måske sker der også en udtørring i den stærke sol, så et spirende frø går til.

Nu har jeg så prøvet noget andet. Jorden er gravet og løsnet med kultivator, der er lavet en dyb sårille med et hakkejern og rillen er vandet 2-3 gange med vandkande uden bruser. Næste dag er rillen løsnet igen med kultivator og der er sået gulerødder og frøet er vandet ned med en hurtig omgang vandkande med bruser. Derefter er der lagt et bræt over, for at skærme mod solen.

Det ser ikke pænt ud, men bare det virker, og det ved jeg om en god ugestid….

Fra flis til kompost

Jeg har en del hjemmelavet flis, ca en kubikmeter om året. Det stammer fra hegnet omkring haven og er en blanding af grene og blade. Normalt bliver det til kompost af sig selv, men ikke i år, hvor der er tørke.

Så jeg har prøvet en gammel teknik med vanding med salpeter – det brugte man i gamle dage med små halmballer i bunden af drivhuset, de kunne blive 70 grader varme, og når den værste varme var klinget af plantede man agurker ovenpå halmen.

Jeg lavede en ring, ca. 1 meter i diameter, af kyllingenet, 90 cm højt, og lagde ca. 10 cm tørt flis ind. Hvert lag blev vandet med 5 liter vand tilsat ca. en deciliter kalksalpeter, og sådan blev kyllingenettet fyldt med flis.

Siderne tørrede, så de blev dækket med en tynd presenning.

Efter 4 dage er temperaturen nu oppe på 50 grader, og det kan faktisk godt ende med at selvantænde – bliver det for varmt får det noget vand fra oven.

Kompostbunker har det problem, at de virker som et stråtag, de er helt tørre inden i, og der sker ingen omsætning. Nu overvejer jeg at holde det så tørt som muligt, og så stakke det om med salpetervand og tage varme. Ukrudtfrø og andet kan ikke holde til en temperatur på 50 grader i en uges tid, så måske kan det løse det store problem med ukrudt fra kompost.

Flisen skal bruges i drivhuset til næste år, og da jeg dyrker i bede vil det spare en del spagnum.

Hvornår på dagen skal man vande?

Er det bedst at vande om morgenen eller om aftenen, og fordamper der meget vand, hvis man vander midt på dagen i solskin?
Med vanding mener jeg her, at man overbruser fra en vander eller vandslange.

Vanding midt på dagen

Fordamper der meget vand før det rammer jorden? Fredag den 8. juni 2018 var ret varm, midt i Jylland var der 28 grader og 30% RH, ifølge DMI. Det svarer til et dugpunkt på 9 grader, og da ledningsvand har en temperatur omkring 9-11 grader vil fordampningen være minimal.
Hvis temperaturen er 25 grader og luftfugtigheden 50% RH, svarer det til et dugpunkt på 14 grader, så vandingsvandet skal altså være varmere end 14 grader for at der fordamper noget – tværtimod vil der fortætte sig vanddamp fra luften på vanddråberne. I Finland bruger man vandgardiner fra de kolde søer til at sænke luftfugtigheden i drivhuse.

Så der skal altså meget specielle forhold til før der fordamper vand under vandingen. Men planter og jord er varme midt på dagen, og det vil give en fordampning, selv om de hurtigt køles af vandet.

Svampesygdomme behøver våde planter for at kunne inficere, og ud fra det synspunkt er vanding midt på dagen at foretrække, da planterne hurtigt tørrer igen.

Så alt i alt kan jeg ikke se noget galt i at vande midt på dagen ud over at det er varmt at gøre det..

Vanding om morgenen

Om morgenen er jord og planter kølige, og fordampningen er minimal. Planterne vil hurtigt tørre, så faren for svampesygdomme er ikke stor.

Så alt i alt er det godt at vande om morgenen.

Vanding om aftenen

Selv om jord og planter er varme om aftenen er solen svag, og vandet har nattens kølighed til at trække ned, så set fra et vandingssynspunkt er det godt at vande om aftenen.
Selv i tørre perioder dannes der dug i løbet af natten, men vander man om aftenen vil planterne være våde hele natten, og det er ikke godt.

Så det er ikke godt at vande om aftenen fordi det fremmer svampesygdomme.

Konklusion

Man skal vande fra om morgenen til midt på dagen.